Kommentar

Sociale og økonomiske skel vokser, og problemet løses ikke med entydigt fokus på ghettoer

Samfundet bliver generelt mere og mere opdelt i områder med ressourcestærke og mindre ressourcestærke familier. Politikerne risikerer at ignorere problemet ved alene at fokusere på parallelsamfund og ghettoer, skriver en konsulent og en analytiker ved AE i dette debatindlæg
Det kan være udmærket at have fokus på, hvordan man blander folk fra forskellige kulturer – men polariseringsdebatten bør ikke fortabe sig i et ensidigt fokus på etnicitet. Her Vollsmose i Odense. Arkivfoto.

Det kan være udmærket at have fokus på, hvordan man blander folk fra forskellige kulturer – men polariseringsdebatten bør ikke fortabe sig i et ensidigt fokus på etnicitet. Her Vollsmose i Odense. Arkivfoto.

Sigrid Nygaard

24. april 2019

For nylig gik regeringen endnu en gang til kamp mod parallelsamfund og erklærede, at målet er et ghettofrit Danmark i 2030.

I definitionen på parallelsamfund handler tre ud af otte kriterier om, at andelen af personer med ikkevestlig baggrund ikke må overstige 25 procent i et boligområde. Det kan være udmærket at have fokus på, hvordan man blander folk fra forskellige kulturer – men polariseringsdebatten bør ikke fortabe sig i et ensidigt fokus på etnicitet.

Det er nemlig ikke kun ikkevestlige indvandrere, der bosætter sig blandt folk, der ligner dem selv. Også etniske danskere søger i disse år mod sociale enklaver omgivet af deres egne spejlbilleder. Den stigende polarisering er et problem. For flere studier tyder på, at legekammeraterne på vejen, stuekammeraterne i vuggestuen og klassekammeraterne i skolen påvirker børns chancer senere i livet.

Det er derfor vigtigt, at både de rigeste og de fattigste, topdirektører og kontanthjælpsmodtagere, etniske indvandrere og etniske danskere ikke lever i hver deres boble omgivet af sociale kopier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

"Vi kan se, at børn, der vokser op i landets fattigste boligområder, får en lavere indkomst som voksne, end man skulle forvente ud fra deres familiebaggrund. Omvendt får børn fra lavindkomstfamilier højere indkomst som voksne, hvis de vokser op med ressourcestærke naboer."

Hvad med at tage et spadestik dybere og stille det indlysende spørgsmål om, HVORFOR naboernes socialekapital og økonomiske ressourcer har en indflydelse på, hvordan børnene klarer sig senere i tilværelsen?
Svaret kan være mangfoldigt, men det er nærliggende at antage, at eksemplerne har magt og ikke mindst, at netværk har en afgørende betydning i nutidens samfund. Uden et netværk med social prestige og penge kommer du ingen vegne i Danmark. I gamle dage kunne man måske have nået frem til, at det ikke har nogen stor betydning hvor dygtig man er, hvis ikke man har kontakter (og lige pludselig falder 'nepotisme' ikke helt udenfor skiven)

At konstatere at fattige folældre giver fattige børn er såmænd da ingen nyhed. HVORFOR det er sådan er væsentligt, hvis man ønsker at ændre tingene.

Tak for et godt debatindlæg som er i den grad vigtigt at være opmærksom på hvis det danske samfund skal undgå de sociale uroligheder som andre europæiske lande oplever lige nu på grund af sociale polariseringen.
Det største problem er den politiske benægtelse af den voksende sociale polarisering som en trusel mod samfundets sammenhængskraft. LAs Joachim B. Olsen udtrykker præcist denne benægtelse da han sagde: 'meget ulighed i Danmark selvforskyldt og ikke et problem', sagt af Joachim B. Olsen(Jyllandsposten, 22.07.2017)
Det næste problem er regeringstøtteparti DFs sammenblanding af al politik med udlændinge politikkens rationale. Derfor den såkaldte 'kamp mod parallelsamfund' og 'ghettofrit Danmark i 2030' er rene identitets- og værdipolitik og intet med at ville de sociale problemer til livs.
Det tog mange årtier til at skabe et socialt lige samfund men det skulle et årti til ødelægge det. Og det er mildt sagt idiotisk!

Jens Thaarup Nyberg og Klavs M. Christensen anbefalede denne kommentar