Læserbrev

Wikipedia bør være pejlemærke for en digitalisering, der er demokratisk

Vi bør se mod Wikipedia, når vi skal lave digitaliseringsstrategier i Danmark. Platformens succes viser, at der er et demokratisk alternativ til Google og Facebook, skriver Niels Mølbjerg Lund Pedersen i dette debatindlæg
Debat
30. april 2019

For 15 år siden skrev jeg speciale om Wikipedia, og jeg beskæftigede mig derfor indgående med organisationen Jimmy Wales, hovedmanden bag, var min helt.

Det var utopisk for mig, at det kunne fungere med et opslagsværk, som er rent brugerskabt, hvor alle kan bidrage, og hvor alle som udgangspunkt kan redigere i alt. Men det virkede. Og Wikipedia blev et eksempel på en digital succes, som faktisk bidrog til en bedre verden.

Forleden var Jimmy Wales i Digitalt på P1. Jeg blev skuffet over min gamle helts svar på spørgsmålet om magt:

»Vi tænker ikke rigtig på det som magt. Vi er et fællesskab af frivillige, og vi prøver bare at lave noget, som folk elsker at bruge. Så på den måde tænker vi meget simpelt og ikke så strategisk om det.«

Hvorfor spille naiv? Du har fat i noget godt. Du har en kæmpe magt. Hvorfor står du ikke ved den magt og rejser verden rundt med det glade budskab?

Det sidste, tror jeg retfærdigvis, er det, som Wales bruger det meste af sin tid på. Og måske skulle jeg og andre, der arbejder med digitalisering, give folk som Jimmy Wales og Wikipedia lidt mere magt.

Wikipedias succes og samfundsmæssige værdi står i skarp kontrast til to former for digitalisering, som jeg de seneste år har mistet en del tiltro til.

De to former for digitalisering kunne vi kalde offentlig overdigitalisering (hvor vi ender med digitale løsninger, der rammer forbi, bliver for dyre, forsinkede, forældede etc.) og amerikansk reklamedigitalisering (hvor vi er afhængige af nogle værktøjer, som vi troede var gratis, men hvor vi betaler med vores data).

Wikipedia er udtryk for noget andet. Noget, der er reelt demokratisk drevet. Noget, der rent faktisk er skalerbart og langtidsholdbart. Noget, der er uafhængigt af økonomiske interesser. Noget, som kan ændres løbende og tilpasse sig vores behov, ønsker og en virkelighed, som hele tiden forandres.

Det er i mine øjne et bedre pejlemærke for god digitalisering af vores samfund, end vi har fået i de hidtidige digitaliseringsstrategier. Bedre end hvad firmaer som Google og Facebook har bragt på banen. Lad os kigge nærmere på det, når vi lige om lidt skal lave den næste offentlige digitaliseringsstrategi i Danmark.

Niels Mølbjerg Lund Pedersen er cand.mag og seniorrådgiver

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Mondrup

Jeg er ikke enig i, at offentlig digitalisering på enhver måde "rammer forbi" osv. I min hverdag oplever jeg nogle IT-tjenester som både nyttige og brugbare. Men når det er sagt, kan jeg let få øje på en række forbehold: det er en skandale, at basal infrastruktur som NemID er blevet privatiseret. Og det nærmer sig også det skandaløse, at en stor gruppe borgere, der af den ene eller anden grund ikke bruger pc eller smartphone har svært ved at kommunikere med myndigheder. Jeg husker et radiointerview med den daværende socialdemokratiske minister Birthe Weiss fra dengang digitaliseringen blev skubbet i gang. Birthe Weiss understregede, at der selvfølgelig skulle være alternative kommunikationskanaler såsom telefonbetjening. Og jer tror helt bestemt, at Birthe Weiss mente hvad hun sagde. Men dagens virkelighed er langt fra hendes løfter fra dengang.

Det er værd at bemærke, at også demokratisk digitalisering, f.eks. udtrykt i Wikipedia har strukturelle problemer. Jeg har selv måttet opgive at bidrage til den engelske Wikipedia på rund af dens meget strenge krav til dokumentation. Disse krav finder jeg helt igennem berettigede, eftersom troværdighed er vital for et opslagsværk med brugere i hele verden. Men antallet af frivillige i redaktionen holder slet ikke trit med de myriader af brugere, der bidrager med artikler. Jeg har selv måttet opgive at videreføre et lignende projekt, et internationalt site med noder til klassisk musik. Efter års forsøg på at mobilisere et redaktionskollektiv, sad jeg alene tilbage med ansvaret. Jeg endte derfor med at lade mit arkiv indgå i et beslægtet projekt, for ikke at risikere, at "mit" arkiv blev utilgængeligt, den dag jeg fik en tagsten i hovedet e.l.

Niels Duus Nielsen

Christian Mondrup: "Disse krav finder jeg helt igennem berettigede..." - det gør jeg så ikke, i hvert fald ikke i deres nuværende form.

For at gælde som en kendsgerning, der kan finde plads i Wikipedia, skal enhver påstand belægges med henvisninger til "anerkendte kilder". Medier som NYT og WaPo gælder som anerkendte, på trods af, at disse to fhv. flagskibe for den frie presse for længst er kommet i lommen på de store koncerner. RT derimod gælder ikke som "anerkendt", på trods af at mediet ikke er hverken mere eller mindre tendentiøst end de "anerkendte" amerikanske medier.

Især artikler om politik er i Wikipedia prægest af den samme bias, som vi kan finde i de koncernstyrede MSM, så selv om Wikipedia på mange måder er et demokratisk projekt. ændrer det ikke ved, at reglerne for relevans er lige så tendentiøse som de medier, som gælder som garanter for artiklernes lødighed. Hvis man abonnerer på det amerikanske udenrigsministeriums syn på verden, er Wikipedia et godt sted at finde sine oplysninger. Hvis man derimod har sat sig lidt ind i, hvad der faktisk sker i verdens brændpunkter, bliver Wikipedi til blot endnu en kilde til udbredelse af alternative kendsgerninger.

Jeg kan anbefale enhver at læse lidt på "talk"-siderne, når man søger informationer på Wikipedia. Her udspiller der sig ofte veritable små krige mellem bidragyderne, som er gide at få forstand af.

Dækningen af Ukraine er et godt eksempel: Regeringstro redaktører satte sig fuldstændig på alt stoffet, og eliminerede enhver kritisk tilgang, der ikke bagtalte de russiskvenlige oprørere. Selv i dag, hvor det så småt er ved at gå op for resten af verden, at kuppet i Kies i 2014 var en stor fejltagelse, fremstilles de ukrainske fascister stadig som ofre og oprørerne som russiske aggressorer. Og dette er blot et enkelt eksempel, man kunne også nævne Syrien, Iran, Nordkorea som eksempler på, at Wikipedia promoverer alternative kendsgerninger (også kendt som "fake news".

Torben K L Jensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar