Kronik

Efter 23 år i Danmark kæmper jeg stadig for at bevise, at jeg også er et menneske

I udlændingedebatten lyder det nærmest, som om det er kriminelt at søge om asyl. Flygtninge bliver ikke betragtet som ligeværdige mennesker i de lande, hvor de søger beskyttelse, skriver den tidligere flygtning, Mustafa Kemal Topal, i dette debatindlæg
I dag byder Danmark kun hjerteligt velkommen til udlændinge, hvis det er pandaer, skriver Mustafa Kemal Topal i dagens kronik.

I dag byder Danmark kun hjerteligt velkommen til udlændinge, hvis det er pandaer, skriver Mustafa Kemal Topal i dagens kronik.

Peter Nygaard Christensen

23. maj 2019

Da jeg rejste fra Danmark til landsbyen i Tyrkiet, hvor jeg tilbragte de første 22 år af mit liv, var det som at komme til et helt tredje land. Omgivelserne var ikke til at kende. Der gik det op for mig, at jeg var blevet en fremmed i begge lande.

At være flygtning gør en til en nomade. Man mister sine rødder, sin historie og sikkerheden for sin fremtid. Man havner i et limbo, hvor man ofte bliver konfronteret med, at man enten hører til landet, man stammer fra, eller landet, man søgte asyl i, imens man betragtes som potentielt farlig for begge landes nationale sikkerhed.

I mit tilfælde gik der 13 år, før jeg kunne vende tilbage til Tyrkiet, hvor jeg oprindeligt stammer fra, idet jeg som kurdisk aktivist først skulle være sikker på, at jeg ikke længere ville blive retsforfulgt i det ’demokratiske’ Tyrkiet.

Flygtninge er som regel som jeg: Personer, der flygter fra krige eller konfliktfyldte områder, hvor deres liv er truet. De søger derfor asyl i et andet land end der, hvor de har statsborgerskab. Der er tale om personer, der bryder med deres hidtidige livsforløb og forsøger at skabe en ny hverdag i et nyt land, imens de er i eksil.

Mangel på empati

I flygtningedebatten overser man ofte, hvad det egentlig indebærer at være flygtning. På den måde forsømmer man at begribe udfordringerne for mennesker på flugt, og den negligering truer disse menneskers basale frihedsrettigheder.

Det er tydeligt, at der i dele af befolkningen er en stærk uvelkommenhed over for flygtninge, idet asyl ikke bliver diskuteret ud fra ansøgernes behov for beskyttelse, men ud fra Danmarks økonomiske og sociale ressourcer. Diskussionen går på, om det danske samfund kan holde til at tage imod flere flygtninge – især med muslimsk baggrund – når samfundet i forvejen menes at have udfordringer med at integrere dem, der allerede er her.

Flygtninge anerkendes ikke, når der tegnes et billede af dem som unormale individer, man ikke har tiltro til, kan inkluderes i samfundet.

Flygtninge gøres tit til noget ’andet’ og differentieres fra de normale borgere, hvilket afspejler sig i deres rettigheder i samfundet. Det gælder f.eks. integrationsydelsen, hvor flygtninge får en mindre ydelse end andre borgere.

Borgerlige og socialdemokratiske politikere trækker på tidligere erfaringer for at begrunde, hvorfor flygtninge ikke kan blive betragtet som almindelige borgere. Hovedargumentet er, at flygtninge ikke har nationale og historiske (læs: kristne) rødder i Danmark. De skal bare være glade for de ydelser, som Danmark tilbyder dem, og taknemmelige for, at de ikke bliver ladt i stikken – til sultedøden eller det, der er værre.

Flygtninge tvinges derved til at acceptere positionen som ikkeanerkendte borgere, men også som ikkemennesker. For hvis man som samfund accepterede dem som ligeværdige mennesker, ville det være uundgåeligt ikke at være empatisk, at føle sympati for dem.

Spørgsmålet er derfor: Hvor og hvornår mistede danskerne deres medmenneskelighed?

Man nøjes end ikke med at ekskludere flygtninge fra det danske samfund, men problematiserer også deres ret til at være flygtninge. Flygtninge er ikke individer, der uden grund møder op i Danmark. De er ofte mennesker, der er blevet ramt af en krig, som vi også ofte har været part i. Mange af dem har kæmpet imod uretfærdighed i deres hjemland, nu kæmper de for deres overlevelse og eksistensberettigelse i Danmark.

Andenrangsborgere

Som flygtning i Danmark anses man nærmest for at være kriminel. Flygtninge italesættes som en homogen gruppe af uvidende, fattige analfabeter, muslimske, udemokratiske, traditionsforstokkede og potentielt farlige personer, der ikke tror på ligestilling. Der tegnes et billede af andenrangsborgere, som er mindre værd.

Det kulturimperialistiske syn på dem giver politikere retten til at definere, hvordan flygtninge må og ikke må opføre sig. Dette har selvfølgelig rødder til ideen om vestlig overlegenhed og kolonialismen, hvor den hvide mand tegner et billede af sig selv som det eneste fornuftige menneske i verden.

Flygtningekvinder beskrives som undertrykte, mens deres mænd bliver beskrevet som voldelige og deres børn som omsorgssvigtede, understimulerede og potentielt kriminelle. Denne fortælling om flygtninge retfærdiggør, at man udøver en form for overgreb mod dem i forsøget på at kontrollere deres livsbetingelser.

I vestlig optik er flygtninge end ikke mennesker. Mennesket er nemlig ikke bare et biologisk individ i verden. Det biologiske individ bliver først et menneske ved at være en borger. Når du ikke er en fuldgyldig borger, er du heller ikke et menneske. Flygtninge er derfor blevet gjort til vor tids statusløse individer.

Selv hvis man som flygtning en dag bliver statsborger, vil man for evigt høre under kategorien flygtning. Man opnår derfor aldrig oplevelsen af at være et menneske og kan aldrig undslippe en fortvivlelse over sin eksistens.

Brug for flygtninge

Samtidig er det en realitet, at Vesten ikke kan klare sig uden flygtninge. Ikke alene fordi de vestlige landes økonomiske udvikling nødvendiggør udenlandsk arbejdskraft, men også fordi Vestens kultur er afhængig af flygtningenes eksistens til at hævde sig selv.

Som menneskeart har man først hævet sig over dyrene, men i dag hæver man sig også op over andre individer – som man ikke anser for at have udviklet sig i samme grad, som man selv har gjort – for at bekræfte sig selv i sin rigtighed.

Vesten har brug for kategorien flygtning, som er defineret ud fra etnocentriske antagelser, idet flygtningene i lighed med dyrene er en påmindelse om menneskets begrænsninger og muligheder.

Flygtningene minder folk i Vesten om, hvor de kommer fra, og hvad de engang var; utilpassede individer, der forsøges opdraget og normaliseret. Derfor har vi brug for flygtningene i vores ultra-disciplinerede samfund, hvor vi måler, vejer og observerer alt og alle.

Det er forbløffende, at den patriarkalske og nationalistiske konservatisme i Danmark altid er i stand til at genskabe betingelserne for sin egen overlevelse.

Ved at problematisere flygtningene og deres børn, som man sætter i forbindelse med mistrivsel, manglende integration og radikalisering, overbeviser man folket om sit bidrag til at sikre Danmarks kulturarv og nationale overlevelse.

Jeg var heldig, dengang jeg kom til Danmark. Dengang var der en værdighed i at være flygtning. Jeg blev anerkendt som aktivist, som en revolutionær, der havde kæmpet imod et udemokratisk regime, hvilket havde medført, at jeg var nødt til at flygte og efterlade et land, en kamp, en uddannelse og en familie.

Dengang tilbød Danmark mig et nyt liv. En ny begyndelse, som jeg for evigt kommer til at være taknemmelig for. Men mange ting har ændret sig siden. I dag byder Danmark kun hjerteligt velkommen til udlændinge, hvis det er pandaer.

Som gammel flygtning er mit råd til de nye flygtninge, som er på vej til Danmark, derfor desværre ikke meget anderledes end de højreorienteredes: Kære ven, lad være med at komme til Danmark. Danmark er kun for mennesker, og selv efter 23 år i Danmark kæmper jeg stadig for at bevise, at jeg også er et menneske.

Mustafa Kemal Topal er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet

Mustafa Kemal Topal er glad for, at hans kone af eget valg ikke går rundt tildækket, så han ikke skal forsvare hende i et Danmark, hvor politikere som Inger Støjberg (V) har haft held med at skabe et ’os’ og ’dem’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Antonio Jimeno
  • Thomas Tanghus
  • Jes Enevoldsen
  • Erik Karlsen
  • Hanne Ribens
  • Anders Olesen
  • June Beltoft
  • Elisabeth Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christel Gruner-Olesen
  • David Breuer
  • Marianne Stockmarr
  • Viggo Okholm
  • Flemming Berger
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Lars Bo Jensen
  • Gert Romme
  • Peter Wulff
  • Britta Hansen
  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ervin Lazar
Antonio Jimeno, Thomas Tanghus, Jes Enevoldsen, Erik Karlsen, Hanne Ribens, Anders Olesen, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, David Breuer, Marianne Stockmarr, Viggo Okholm, Flemming Berger, Klaus Lundahl Engelholt, Lars Bo Jensen, Gert Romme, Peter Wulff, Britta Hansen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

I -70 erne var Danmark et humanistisk land i -80 erne også, men i slutningen af - 90 erne, med
Dansk Folkeparti blev det strammet op. fra 2001 og frem findes ikke humanismen i dette land.
Danmark er blevet rigere på penger men fattigere på humanistiske holdninger, sant at sige så eksister
forståelse ikke. Danskerne er blevet nogle svin, der uligheden , mistænkligheden , intolirancen og
racismen groer godt!

birgitte andersen, Thomas Tanghus, Erik Feenstra, Bent Gregersen, Achim K. Holzmüller, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, David Breuer, Birte Pedersen, Harald Strømberg, Lars Løfgren, Anders Skot-Hansen, peter juhl petersen, Gert Romme, Jesper Sano Højdal, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Danmark her mere end nogensinde før brug for aktivister. Tilslut dig kampen for en retfærdig social tilværelse. Vi er 150.000 som er en del af den sociale modstandsbevægelse.

Spred budskabet på de sociale medier, vi skal have alle med. Det direkte demokrati betyder at du gør en forskel. Du spreder budskabet, og du deltager aktivt. Vær med til at fortælle hvad der foregår. Tal med alle du kender og send E-mail til så mange som muligt.

Uligheden er eksploderet, og demokratiet er skævvredet. Den maniske ulighedsskabelse skal stoppe, og magten skal fordeles på alle samfundsgrupper, for at vi igen kan kalde landet et ægte demokrati.

Det er tid til at skrive et nyt kapitel i Danmarkshistorien. Velfærd, lighed og respekten for det enkelte medmenneske skal tilbage i højsædet, empati og varme skal ind i alle vores hjerter og sind. Samfundets sammenhængskraft forudsætter en politik for hele befolkningen.

Vi er nu i det rigtige historiske øjeblik, hvor progressive sociale bevægelser, grupper og foreninger giver mulighed for politiske forandringer skabt fra bunden af samfundet. Vi skal øge det demokratiske råderum ved at styrke de lokale kræfter, som til dagligt arbejder med sociale fremskridt. Vi vil skabe et stabilt Danmark, gennem et mere lige samfund.

Vil du bidrage til en levende bevægelse i en mere eller mindre organiseret koalition, især med henblik på samarbejde og gensidig fordel, og har du en grundlæggende følelse af social retfærdighed og solidaritet, kan du bliver medlem af de sociale bevægelser for at forbedre alles vilkår. Vær med til at opbygge infrastruktur, skabe koalitioner mellem grupperne, samt til udvikling af lokalt lederskab.

Sociale bevægelser er organisatoriske strukturer, hvor samspillet mellem individet og grupperne skaber strategier, der kan give undertrykte grupper mulighed for at adressere effektive udfordringer og modstå de mere magtfulde og forfordelte eliter. Sociale bevægelser, hvor folk bruger tid på at tale med hinanden, er således et vigtigt redskab for almindelige borgeres deltagelse i den offentlige politik.

Lad os give alverdens aviser en ny overskrift: Fattigdom - ikke i vores samfund, ikke i Danmark. Den Progressive Sociale Bevægelse https://petersterling.video.blog/

Achim K. Holzmüller, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Gert Romme, Peter Wulff og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

"Jeg var heldig, dengang jeg kom til Danmark. Dengang var der en værdighed i at være flygtning. Jeg blev anerkendt som aktivist, som en revolutionær, der havde kæmpet imod et udemokratisk regime, hvilket havde medført, at jeg var nødt til at flygte og efterlade et land, en kamp, en uddannelse og en familie."

Med den baggrund, er du så virkelig ude af stand til at forstå at mange danskere ikke ser det positive i et mere heterogent samfund ?

birgitte andersen, Marianne Stockmarr, Niels Christensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Søren Ferling, det eneste, der har forandret Danmark over de seneste 50 år, er en mere og mere bevidstløs dyrkelse af alt det dårlige amerikanske lavkultur.

Dagmar Christiandottir, Erik Feenstra, Hanne Ribens, Birgitte Johansen, Achim K. Holzmüller, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Werner Gass, Flemming Berger, peter juhl petersen, Anders Reinholdt, Peter Wulff, Carsten Wienholtz og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Til dels enig, Steffen. Men mere end dyrkelsen af denne er det dyrkelsen af småborgerlig nationalisme, der omfavner fremmedhad af enhver slags.

Thomas Tanghus, Jens Kofoed, Hanne Ribens, Birgitte Johansen, Achim K. Holzmüller, Henriette Bøhne, Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, David Breuer, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Werner Gass, Flemming Berger, peter juhl petersen, Steffen Gliese, Gert Romme og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Jeg er enig i, at der gennem de sidste 30-40 år er foregået en skrækkelig dehumanisering af Danmark, som aktuelt må indtage en position som smålighedens paradis. Men forestillingen om, at Danmark traditionelt har været et land, der hilser flygtinge velkomme står vist ikke for en nærmere prøve. Var de russiske jøder, der flygtede fra progromerne i tiden før 1. verdenskrig måske velkomne?
Var den økonomiske flygtning fra nabolandet Sverige, Pelle Erobrerens far? Var de tyske jøder, der kom i 30'erne?
Danskerne var i almindwelighed også før i tiden snævertsynede, indskrænkede og uempatiske.

Anne Mette Jørgensen, Dagmar Christiandottir, Thomas Tanghus, Jens Kofoed, irene christoffersen, Hanne Ribens, Britta Hansen, Birgitte Johansen, Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Rikke Nielsen, Anders Skot-Hansen, peter juhl petersen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"Som flygtning i Danmark anses man nærmest for at være kriminel. Flygtninge italesættes som en homogen gruppe af uvidende, fattige analfabeter, muslimske, udemokratiske, traditionsforstokkede og potentielt farlige personer, der ikke tror på ligestilling. Der tegnes et billede af andenrangsborgere, som er mindre værd"

Lige nu ser det i medierne, på nettet oa. sandelig sådan ud, så jeg forstår din kronik !!

Heldigvis har danskere ligeså forskellige holdninger, som alle andre folkeslag i verden. En klog mand sagde, at hvis vi fjerner - uvidenhed - ville verden se helt anderledes ud. Det virkelig at turde lære hinanden at kende og give os tiden til det er vigtig.

Min erfaring - både på job og privat er, at hvis vi virkelig ønsker at lære hinanden at kende udraderes ikke den andens kultur eller forskellighederne, men at vi beriges netop af denne.

Mine naboer stammer fra tyrkiet og de kan så fortælle, at ligesom der er danskere, som ikke forholder sig positivt til andre, eksisterer der i deres fælleskab nøjagtig den samme problematik. Altså at begge parter mangler den fornødne empati overfor hinanden !! Og taler dårligt om den anden. Mine naboer fortæller at dårlig omtale af det samfund er ligeså "normalt" som omvendt. Det morer vi os faktisk over, så der ikke er nogle af os, som får for meget ondt af os selv ; )

Jeg oplever mange danske som holder meget af at hjælpe andre og som har et stort hjerte for flygtninge. Det er empatiske mennesker, som ikke har behov for at kontakte medierne om deres bedrifter. Ligeledes holder jeg meget af mine tyrkiske naboer, som hører til blandt mine venner og som er utrolig hjælpsomme, venlige og ligeledes samler ind til flygtninge. Vi bør ikke generalisere udfra medier og udfra det sprede rygter.

Politikere oa. bør i den grad finde en ordentlig og empatisk tone overfor mennesker, som oprigtigt er flygtet fra deres hjemland. Og dermed være det gode eksempel !! Flygtninge skal have al den omsorg og kærlighed, som de fortjener. Det burde vi alle forstå !!

Men en hvis skepsis er sund når der kommer mange mennesker - på en gang - til et lille land som Danmark. ligesom man vel ønsker at vide, hvilke fremmede personer der træder ind i ens hjem, er det lige så vigtigt at vide, hvem der træder ind i ens land. Det er klart, at man her må være opmærksom på, om det er mennesker, som vil Danmarks befolkning det godt. Som ønsker at blive velintegreret og lære sproget at kende og yde til et fælles samfund.

Vi skal alle ønske at kommunikere med hinanden. Det handler om en gensidig vilje til at ville forstå hinanden og komme hinanden i møde. Der findes desværre, som vi ser alle vegne ekstremt hadefulde menneske, blot er det slet ikke min erfaring vedr. hele den danske befolkning.

Tak igen for dit interessante indlæg.

birgitte andersen, Minna Rasmussen, irene christoffersen, Torsten Jacobsen, Britta Hansen, Marie Louise Shea, Birgitte Johansen, Achim K. Holzmüller, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Viggo Okholm, Werner Gass og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Det var så en beskrivelse af realiteterne.
Derfor ikke svært at forstå at yderligere forstærket tilstrømning vil skabe yderligere modsætninger i landet. De negative virkninger allerede nu behøver ingen nærmere beskrivelse.
De forleder politikerne til ubehagelige beslutninger, som lukkede lejre og burka- og ghetto love.

Flygtninge er ikke en homogen gruppe. Nogen tegner resten på en uhensigtsmæssig måde.
Topal - Hvad har du gjort for at påvirke den ekstremistiske del af (muslimske) flygtninge ? For at forbedre forholdene i de såkaldte ghettoer ?
(Du er vel selv muslim ?)

@ Finn Jakobsen,

Jeg kan sagtens genkende det, du berører, og jeg er enig,, men jeg kan desværre tilføje endnu mere. Men selv om dette burde være mere end tilstrækkeligt, er der altså kommet nogle meget ubehagelige holdninger ovenpå.

Hvornår det startede, ved jeg ikke, måske var det med skatteadvokat Mogens Glistrup og hans 0-trækprocent - altså Dansk Folkepartis forgænger. Men jeg tror, at de sorte præstefætre, Jesper Langballe og Søren Krarup, i 1980-erne virkelig fik vækket nogle svagtfungerende danskeres indre svinehund. Og siden er Søren Espersen og Martin Henriksen kommet til.

Og jeg vil ikke fremføre undskyldning for dette. Men der er altså et uheldigt sammenfald til samfundsudviklingen fra 1960-erne og til nu. I 1960-erne var samfundet kommet sig økonomisk ovenpå krigens omkostninger og stjåldne statsfinanser. Det var fortsat opgangstider - i hvert fald i den sekundære- og tertiære sektor, ligesom der var nærlig fuld beskæftigelse. Og disse tilstande holdt sig faktisk lagt ind i 1980-ne trods helt urimelige "kartoffelkure", der derefter næste satte landet i stå.

Men siden er det også gået stille men stabilt ned af bakke for mange danskere. Tiderne skiftede, den primære sektor lå og ligger fortsat ganske lavt, og i den tertiære sektor overtog aktiviteterne fra den sekundære sektor. Men den tertiære sektor krævede uddannelse og ofte specialiseret uddannelse på et højere niveau, og her faldt mange lavtuddannede danskere simpelt hen af. Videre flyttede industrien arbejdspladser til lavtlønslande, og de arbejdsløse industrierne havde efterladt, forstod ikke, at samfundsudviklingen simpelt hen var "kørt Fra" dem. Og de valgte at protestere med deres stemmer ved valgene.

Fra starten af 2000-tallet og frem har visse såkaldte "ansvarlige" politikere indpodet de svigtede med, at nogle fremmede nassere på uretfærdigvis tager deres job, tager deres døtre, tager deres boliger og i det hele taget tager det hele fra dem.

Men samtidig har urimelige skattebegunstigelser og erhvervssubsidier skabt en ret lille overklasse af borgere der hastigt bliver rigere, medens alm. borgere hverken kan få kompensation for ledighed, ligesom der brutalt skæres ned på den sociale velfærd.

Og det er altså her, det danske samfund står just nu. Og enhver aktivitet for klimaet, vil uden tvivl vende den tunge ende endnu længere ned. Derfor må der en social omfordeling til sammen med nogle basale holdningsændringer. Men vi kan jo se, som man også kunne det i Storbritannien, at ændringerne ikke kan forventes at komme fra politisk hold - tvært imod. Den må komme nedefra.

Thomas Tanghus, Hanne Ribens, Britta Hansen, Achim K. Holzmüller, Mogens Holme, Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Flemming Berger, Anders Skot-Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Måske bør jeg tilføje, at vi i perioder har været væk fra Danmark. Og at vi denne gang ikke har boret i Danmark i en årrække. Og som et paradoks så møder vi faktisk ikke disse holdninger, hvor vi kommer frem. Langt de fleste mennesker er venlige og lidt nysgerrige men i hvert fald ualmindeligt gæstfrie.

Egentlig møder vi kun disse dansker-holdninger på vores årlige Danmarks-besøg. Og vi møder disse, ofte helt fejlagtige, holdninger hos mennesker, som vi ikke havde troet, var på dette hold. Og alle acceptere det sagte, som om det var fakta, og stiler man blot det mindste spørgsmål til det sagte, er det sket mere end en gang, at vi er blevet bedt om at skride hjem til det uland, hvor vi kommer fra.

Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Merete von Eyben, Achim K. Holzmüller, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Fint indlæg, Gert Romme. Jeg er også en, der pendler ud og ind af fædrelandet. Jeg tror, du har ret i, at den nuværende bølge af aversion imod de fremmede startede cirka med Pastor Krarup, der ikke mente, at bibelens næste omfattede andre end cirka dine nærmeste naboer, hvis de altså var rigtige danskere. Siden er det, som vi ved, gået slag i slag ned ad selvforherligelsens bakke.
Men før besættelsen, var der også en modvilje imod de fremmede - jøderne og svenskerne.
Vi havde lige et mere åbent vindue, da vi efter besættelsen måske syntes vi var i gæld til dem, der havde ofret mere end Danmark. Den åbenhed er så ebbet ud og afløst af smålig egoisme - ikke over hele linjen, men som officiel dansk politik.

Anne Mette Jørgensen, Thomas Tanghus, Hanne Ribens, Merete von Eyben, Birgitte Johansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Tommy Clausen, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

De fleste mennesker er vel fanget i et spænd mellem mørket og lyset?

Selv har jeg i hvert fald måtte erkende, at min bevidsthed har sine skyggefulde dale, hvor det lys som jeg oprigtigt efterstræber, ikke rigtigt kan nå ned.

De smålige dale.

Stenet jord, hvor kun forbitrede planter slår rod: Stædig egennytte, stædig rethaveriskhed, stædig foragt, stædig forurettelse.

Vedvarende angst: Angst for at blive forbigået. Angst for at blive holdt for nar. Angst for at tage fejl.

Dødsangst.

De skyggefulde dale.

Opløftet i lyset læser jeg dit indlæg, Mustafa Kemal Topal, som en betydningsfuld beskrivelse af eksilets forbandelse: Det endegyldige tab af et egentligt tilhørsforhold - et hjem - som er flygtningens lod. En i grunden tragisk skæbne, som man formentlig må udleve for helt at forstå tragediens dybde. Vi andre kan højst deltagende se på, mens vi måske leder efter en grimasse der helt kan passe.

Ligeledes finder jeg - når jeg læser i lyset - din udskamning af det forhåndeværende politiske og moralske klima i Danmark berettiget og helt på sin plads: Den retorik der præger den offentlige debat - og bestemt også samtaler i det private rum - når talen falder på flygtninge og indvandrere, er ofte præget af en 'os'- og 'dem'-tænkning, som til tider ikke synes at anerkende det fælles udgangspunkt i en almen menneskelighed.

Der er rig plads til forbedring, skulle man mene. Sådan set i lysets klare skær.

Men når dagen slutter, falder natten på. Skyggerne bliver længere, vokser sammen i det mørke, som også er et grundvilkår for livets udfoldelse.

Og når jeg læser dit indlæg i mørket, Mustafa Kemal Topal, så bliver jeg både bedrøvet og vred. Og desværre vinder vreden dén ulige konkurrence hver gang.

Jeg bliver vred, Mustafa Kemal Topal, når jeg fra en flygtning, som er givet ophold, understøttelse og uddannelse i Danmark, skal belæres om, at Danmark behandler flygtninge som "ikke-mennesker". Jeg bliver vred, når jeg fra en flygtning, som er givet ophold, understøttelse og uddannelse i Danmark skal belæres om, at "danskerne har mistet deres medmenneskelighed".
Jeg bliver vred, Mustafa Kemal Topal, når jeg fra en flygtning fra en anden kultur - en kultur han har forladt på grund af krig og strid - skal belæres om Vestens etnocentrisme, patriarkalske [sic!] fortrædeligheder, og åbenbart i alle betydningsfulde henseender dadelværdige konstitution.

Mest fortvivlet vred bliver jeg, Mustafa Kemal Topal, når et ønske om at bevare og beskytte en i gennem århundreder opbygget kultur og samfundsmodel, alene udlægges som 'kulturimperalisme', 'etnocentrisme', og en betændt 'patriarkalsk [sic!] nationalkonservatisme'. Som om mere generøse tolkninger af fænomenet ikke byder sig til?..

Jeg foretrækker at læse, leve og tænke i lyset, Mustafa Kemal Topal. Men jeg kan ikke fornægte mørket. Det er et grundvilkår, præcis som lyset er det. Præcis som eksilets troldsplint må være det, i hjertet på ethvert menneske, som ikke forlader sit hjem frivilligt.

Måske vi alle en dag kan mødes i skumringen lige før daggry: Der hvor lyset har for vane at bryde frem?

Hans Aagaard, Søren Ferling, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, jens peter hansen, Inger Nilsson, Birte Pedersen, Else Marie Arevad, Viggo Okholm, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torsten Jakobsen, ’kulturimperalisme’, ’etnocentrisme’, og en betændt ’patriarkalsk [sic!] nationalkonservatisme’ er blot tre grove generaliseringer, der forsøger at indfange et omfattende og komplekst fænomen med relativt enkle begreber.

At det er en fremmed, der fremfører denne kritik, burde ikke være et problem. Jeg kan selv finde på i en snæver vending at anvende disse begreber, og kender jeg dig ret, vil du også kritisere mig for at bruge disse begreber. Så i praksis er du for det meste farveblind - det er ikke den omstændighed, at Mustafa er flygtning, der gør, at du kritisere ham, men derimod den omstændighed, at han reducerer problemets kompleksitet til nogle få slagord.

Så ja, du må have en af dine mere mørke dage, for jeg har erfaring for, at du ikke tager særligt hensyn til min nationalitet og etnicitet, når du kritiserer mig - så hvorfor overhovedet nævne Mustafas flygtningestatus? Enten er hans kritik korrekt, eller også er den ikke.

Anne Mette Jørgensen, Britta Hansen, Anders Olesen, Henriette Bøhne, Marianne Stockmarr, Birte Pedersen, Werner Gass, Torsten Jacobsen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Mustafa Kemal Topal som samfundsforsker begår den fejl at antage at vikeligheden er statisk. Han sammenligner sin egen modtagelse i Danmark som kurdisk politisk flygtning placeret på venstrefløjen og så situationen nu. Der er sikkert mange af de delvis sekulære flygtninge også palæstinenere, der vil have samme erfaring. Måske skulle han kikke på andre parametre, end ændringen i det danske samfund. Kurdernes placering er jo aftaget de sidste år, bl.a. via indflydelse fra krigeriske tyrkere og palæstinensere. Bla. til Labours landsmøde sidste var al mellemøsten dækket af palæstinensernes sag, der var modsat for 4 år siden ingen kurdiske stande. Det fyldte intet. En anden vigtig er at antallet af flygtninge/familiesammenføringer i de sidste 20 år er steget, segregationen er også steget, hertil kan man tilføje at den islamistiske drejning, der er sket i en del muslimske lande har medført at adskillelsen mellem 'os og dem' ikke er blevet mindre. Hvilket har været med til at sætte streg under at antal betyder noget.
Et af problemerne har været at mange politikere har betragtet 'flygtninge' som en slags indvandrere dvs. en arbejdskraft reserve, hvor det i praksis har vist sig, at det kun gælder for en del af flygtninge/familiesammenførte. Det har måske været et uheld at EU samtidig etablerede det fri marked og derved åbnede for stor tilflytning af kvalificerede østeuropæere. HVilket sikkert har betydet at mange indvandrere har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det kan sikkert være at holdning til flygtninge har ændret sig, der er blevet stor bevidsthed om at flygtninge er lig immigranter, hvad der jo egentlig aldrig har været meningen. Mange af deres oprindelseslande har ikke kunnet udvikle sig og står idag som lidet tiltrækkende dysfunktionelle samfund, der kun er et sommerferiebesøg værd.
Det er vel ikke underligt at en nationalstat gerne vil have lidt hånd i hanke med hvem der immigrerer til landet. Det er baggrunden for ændringerne, ikke en nedvurdering af flygtninge, men en sund skepsis.

Mette Poulsen, Poul Bundgaard, Søren Ferling, Birgitte Johansen, Martin Sørensen, Inger Nilsson, Else Marie Arevad og Lars Jørgen Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen,

De fleste af mine dage er grå, og denne er ingen undtagelse: Tvivlens farve, såmænd ;).

Hvorfor er Mustafa Kemal Topals baggrund som flygtning relevant, spørger du.

Det er den bestemt heller ikke, svarer jeg gerne og helst.

Både lyst og fromt.

Og du har helt ret i, at det er hans reduktion af en kompleks problemstilling til ensidige og for mig trættende troper - Tak til RUC ;) - som primært har vakt min lyst til at give lidt svar på tiltale.

Men jeg er ikke gjort af rent lys, ser du, og andre stemmer hvisker knap så høvisk i mørket:

Dernede - i mørket - lever der - til min egen overraskelse - et lille kobbel af hunde - muligvis svinehunde - som i og for sig ikke lader sig synderligt imponere af implicitte præmisser om multikulturalismens velsignelser. Disse dannebrogs-stribede køtere bjæffer og knurrer højlydt, når de mødes med krav eller forventning om kulturel selvforagt, og med ønsket om en relativisering af al moral med henvisning til socioøkonomiske forhold eller den lige værdi af alle kulturelle praksisser.

Disse køtere forventer som det naturligste i verden en ret stor grad af ydmyghed og villighed til at indordne sig under de herskende kulturelle normer, når man sådan ankommer udefra. De tager det især for givet, at sekularisme anerkendes som et grundvilkår for livet i Danmark, og at al argumentation med henvisning til religiøs nødvendighed derfor forstummer.

Ikke et specielt forstående eller imødekommende kobbel, som det nok fremgår. Og dog vil det ikke holde kæft..

Alt ovenstående taget i betragtning, må jeg hellere lige tilføje følgende:

For mig at se, bør vi i Danmark anerkende tidens nødvendighed, og berede os på at modtage langt flere immigranter og flygtninge end vi gør i dag. Den fortsatte udbytning af fattige lande kombineret med konsekvenserne af den globale opvarmning, efterlader os ikke med noget andet valg - sådan moralsk set.

Men hvis dét projekt skal lykkes, uden at vores vestlige kulturarv og vores danske smørhulstilværelse bryder sammen under presset, ja så var det måske på tide at finde lidt stolthed frem igen - trods alt?

Lars Jørgensen, Lotte Tvede, Bjarne Bisgaard Jensen, Inger Nilsson, Else Marie Arevad og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvornår og hvorfor har vesten ændret på den måde at ser verden på, ? jeg placerer den vende kåbe med Soviet Unionen fald, Før den tid har Vesten interesse at fremhæve alle de ting , der mangler i Soviet : Menneskerettigheder, personensfrihed, Og bekempelse af fattigdom etc... Men efter Sovietfald er der ingen grund til at fortsætte den vej. Og desuden skal der findes en ny, fjende. og det har fundet "muslimer" . Og kører på den melodi stadig. Lige som jøder tidliger, ved man ikke hvorfor gjort Jøder som fjende eller hvordan det er afsluttet og afslutningen har skabt et andet problem, palestinæsisk . Jeg ved heller ikke hvornår den fjende politik over for muslimer hvordan slutter. Det er den forskel Mustafa ser i Danmark, (men den er for hele Vesten på forskellige måder.) Vesten, endtil videre følger det samme mål, marcherer til endelig sejer, denne gang over muslimer, og selvfølgelig den nye Rusland. Krige er for vesten nødvendig.

Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

TJ siger : " Dernede - i mørket - lever der - til min egen overraskelse - et lille kobbel af hunde - muligvis svinehunde - som i og for sig ikke lader sig synderligt imponere af implicitte præmisser om multikulturalismens velsignelser. Disse dannebrogs-stribede køtere bjæffer og knurrer højlydt, når de mødes med krav eller forventning om kulturel selvforagt,..."

Forstår jeg det ret, pisser du på et meget stort kobbel i Danmarks befolkning.

Viggo Okholm

Der er rigtig mange aspekter i kronikken fra Mustafa og jeg nikkede genkendende til han beskrivelse, men efterhånden som jeg læste sneg en lille slange sig ind i mit sind, for det han skriver kan faktisk opfattes som om han og ligesindede er redningen for os. Der er absolut ingen form for refleksion omkring hans syn og menneskesyn set i forhold til moral og levevis.
Godt nok har vi haft og har nogen tendenser hos os som rigtig mange af os ikke bryder sig om i humanismens ånd, men overdrivelse omkring vores dårligdomme fremmer altså ikke forståelsen her.

Søren Ferling, jens peter hansen, Lotte Tvede og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Enten er hans kritik korrekt, eller også er den ikke.'

Arh Niels, så enkelt kan det vist ikke stilles op.
Jeg kunne ikke drømme om at anfægte Mustafas oplevelse, for den resonerer på lange stræk med debatten og virkeligheden her til lands. MEN - og der er et stort men her. Danmark kan ikke reduceres til udelukkende, at være et etnocentrisk helvede på jord for mennesker, der som ham er kommet hertil på grund af krig og/eller forfølgelse i deres hjemlande.
Mustafa har fået ly, beskyttelse, uddannelse og muligheder i Danmark, og hvis han i øvrigt interagerer med danskere i det hele taget - og følger med i den offentlige debat - vil han vide, at vi har en konstant og ofte meget højrøstet diskussion om de vilkår, vi tilbyder flygtninge og fremmede. Jeg medgiver, at diskussionen ofte er meget grim - og ikke mindst lige for tiden - men der er trods alt en meget stor procentdel af danskerne, som ikke stemmer på DF og som har en forholdsvis åben og konstruktiv tilgang til Mustafa og alle mulige andre, som er kommet hertil. Vi er ikke xenofober hele banden. Vi prøver så godt vi kan.
Jeg må tilstå, at jeg, ligesom Torsten, blev en smule pikeret, da jeg læste indlægget.
Mustafa er nødt til at forstå, at han er ankommet til en gammel, kristen kulturnation, som indtil for en menneskealder siden, var et lille homogent bondesamfund med nogle anderledes diminutive brudlinjer end dem, vi er konfronteret med i dag. Omstillingen til en moderne verdens udfordringer er svær for os. For nogle er den ligefrem angstprovokerende.
Det er fint, at Mustafa kaster sig ind i kampen og prøver at gøre alle os ignoranter begribeligt hvad det vil sige at være flygtning i et land som Danmark. Der er åbenlyst mange sandheder, der skal siges, men jeg synes ikke det er rimeligt, at han, temmelig ureflekteret, pålægger os alle en kollektiv byrde, som mestendels tager afsæt i hans egne subjektive oplevelser.

Mette Poulsen, nils valla, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Søren Ferling, Viggo Okholm, Torsten Jacobsen, Lotte Tvede, Birgitte Johansen, Martin Sørensen, Birgitte Simonsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Torsten Jacobsen, mange tak for dine hudløst ærlige kommentarer. Jeg vil prøve at være lige så ærlig. Jeg er bange for, at lille Danmark ikke kan holde til en større indvandring af mennesker fra fremmede kulturer på relativt kort tid, hverken økonomisk eller socialt. Derfor er jeg ligesom du splittet mellem optimisme og pessimisme, mellem det at ønske alle flygtninge og indvandrere velkomne som nye medborgere, og det at ville begrænse deres antal, fordi vi danskere selv er så få og dermed sårbare. Hvor længe vil vi kunne opretholde det velfærdssamfund, vi trods alt stadig har, og som Mustafa Kemal Topal jo også må have nydt godt af? De tanker kan jeg ikke slippe. Men når jeg så møder og taler med en flygtning eller indvandrer, så ser jeg jo et medmenneske og ikke en fremmed, som burde rejse hjem.

nils valla, Erik Fuglsang, Søren Ferling, Viggo Okholm, Torsten Jacobsen, Birgitte Johansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Else Marie Arevad
Jeg tror der er rigtig mange, der tumler med det dilemma.
Det er jo en direkte konfrontation mellem almindelige humanistiske principper og rå virkelighed.
For mig er der ingen tvivl om, at vi nødvendigvis må begrænse tilstrømningen - og at vi skal gøre os helt anderledes umage med integrationen.
Hvor det præcise balancepunkt er, har jeg svært ved at vurdere. Men der er helt sikkert et bristepunkt i forhold til at opretholde det velfærdssamfund, vi kender.

nils valla, Erik Fuglsang, Søren Ferling, Torsten Jacobsen, Bjørn Pedersen, Birgitte Johansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er mange virkelig gode 'gob-smackere' i denne kronik, Mustafa Kemal Topal :-)

Især denne bed jeg dog mærke i :

"Det er forbløffende, at den patriarkalske og nationalistiske konservatisme i Danmark altid er i stand til at genskabe betingelserne for sin egen overlevelse."

Det er netop helt rigtigt, at højrefløjens muslimbasher-hardlinere lider af nøjagtigt samme syndrom som deres islamistiske modstandere ; formynderi og tvang er bedre for 'folket'.

Totalitære tendenser overses gerne i frygtens øjeblik.
Med 30 års symbolpolitik er mange desværre blevet indoktrineret til at tro på etnisk udrensning.

Minna Rasmussen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Achim K. Holzmüller, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg kende mange kurdiske flygtninge fra den tid , Mustafa ´s tid, de fik mange hjælp bl.a. at åbne butikker og kiosker , uddannelse etc.. Men det var en del af "del og hersk politilk" ; jeg har sagt til nogle dengang: de vil se ændringer i fremtiden. De ændringer har fundet sted, og det er det Mustafa taler om. Irak krig er lang væk og stramning imod muslimer skærpet. Mange kommentatorer ser ikke politik i det, men der er politik og forbliver uanset hvad der sker med indvandring, Muslimers indvandring hører under udenrikspolitiks .Derfor han er meget chokeret af det, fra at være forkælet barn til at blive en slags paria.. Og det er hvad man oplever med Kurdiske indvandrer/fygtniinge.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Else Marie Arevad: du har ret i, at der er et dilemma - men vi bør ikke se på verden udenfor som uvedkommende og lade alle andre sejle deres egen sø. Det er direkte væmmeligt at se vores integrationsminister stå og smægte i selvfedme og kage, mens hun praler af, at Danmarks placering i Europa som modtager af flygtninge hastigt nærmer sig bunden. Og det såkaldte paradigmeskift er direkte imod enhver flygtnings motivation til integration. Hvorfor skal man dog lære et gebrokkeligt og svært sprog, hvis man alligevel skal smides ud, inden man når til at aflægge prøven? Vi må behandle folk bedre, så bliver de også et større aktiv for samfundet...

Britta Hansen, Steffen Gliese og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Husk nu årsagerne og realiteterne.
I muslimland strides og kriges islamister af mange arter med hinanden, og har gjort det i århundreder.
Det skaber naturligvis en lyst til at forlade dette helvede og rejse bl.a. her til os.

Men det er ikke vores ansvar, når det indebærer en forandring af vort eget land i al fremtid.
Vi kunne jo ha` smidt en bombe i hovedet på Assad og lignende muslimfascister, mens tid var.
Det gjorde vi heldigvis ikke.
Nu står vi suppedasen med tossegode, meningsdannende "humanister", der er klar til at ville forandre landet.

Se realiteterne i øjnene !
Stop og udsend de kriminelle, og sæt de positive som Topal, der allerede er her, fri til at leve deres privatliv, som de vil, - uden burkalov, lukkede lejre og politisk ghettohysteri.

Han er realist : " Kære ven, lad være med at komme til Danmark. Danmark er kun for mennesker, og selv efter 23 år i Danmark kæmper jeg stadig for at bevise, at jeg også er et menneske."

Steffen Gliese

Nej, Leo Nygaard, da 'muslimland' var det osmanniske rige, var der i mange år få stridigheder. Sultanen fremstod heller ikke som en anden monark end dem, der styrede de europæiske lande.
Opsplitningen og udviklingen af det moderne Tyrkiet er barn af fredsforhandlingerne efter 1. verdenskrig.

jens peter hansen

2500 begynder hvert år på en phd. Det svarer til mindre end 4% af en årgang. Er det ikke givet til mennesker? De 96 % må nøjes med mindre. At skribenten fraråder flygtninge at komme til Danmark gør ham til DF, NL og RB' nyttige idiot. Hvilken krig i Tyrkiet har Danmark del i ? Er det ikke hadet imellem grupper i Tyrkiet der bl.a. er årsagen til Topals flugt? Et had der også trives uden for Tyrkiet i bedste velgående. Jeg opfattes ikke som et menneske skriver han. Hvis dette er tilfældet hvad fanden laver han så på et universitet?

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard (23/5 22:42),

Jeg ønsker ikke at 'pisse på' nogen som helst, og de køtere jeg benævner i det indlæg du refererer til, er skam helt af egen avl: Helt og holdent mine egne, tænder, hud og hår.

Jeg er som antydet ikke videre stolt af dette kobbel indebrændte, frygtsomme og mistænksomme hundehoveder. For jeg tilbeder lyset, ser du: Næstekærligheden, solidariteten, forståelsen, medlidenheden. Jeg afskyr kynismen, hykleriet, egoismen, rethaveriskheden, og ikke mindst al logisk argumentation, der byder mennesket at se bort fra al moral. Nødvendighedens politik, som den slags vist benævnes nu til dags.

Opsummeret i et par strofer fra en sang, jeg holder af, lyder min trosbekendelse:

"There's only the forces of hate and love"
"One breaks things down and one builds them up"

John Frusciante - One More Of Me:
https://www.youtube.com/watch?v=yQTaAVtV_DY

..Og det er selvfølgelig et rigtigt irriterende, Hippie-Feel-good-udsagn, når man sådan står konfronteret med og i verdens larm. Men måske er det alligevel sandt?

Aleksandr Solsjenitsyn, der bevidnede og overlevede mere larm end det er folk flest beskåret, nåede i hvert fald frem til nogenlunde samme konklusion, i sit berømte udsagn om, at "skillelinjen mellem ondt og godt ikke går mellem stater, klasser eller partier - den går gennem ethvert menneskes hjerte - gennem alle menneskehjerter.

Og her kunne man fristes til at tilføje, at skillelinjen heller ikke går mellem kulturer eller etniske grupper.

Nej, mon ikke det er sandt, at alle normalt fungerende mennesker genkender dette metaforiske billede på vores bevidsthed: Spændet mellem vores bedste og vores værste impulser?

Sådan tror jeg det er. I sin roman 'Pesten', taler Albert Camus om, hvordan alle mennesker er besmittet med pesten, og at den største træthed tilfalder de mennesker, som ikke ønsker at være netop det - pestramte: For det kræver evig årvågenhed, evig kamp - evigt oprør? - at holde symptomerne nede, at holde ulven fra døren, så at sige..

Og er det mon ikke derfor, at debatten om flygtninge og indvandrere så ofte bliver så forbitret? Tonen så uforsonlig? Fordi alle kombattanter - uanset hvilken side de står på - i sjælen føler samme splittelse? Få ting udløser større foragt i denne verden, end at se i andre, hvad man ikke vil erkende i sig selv.

Sådan tror jeg, det er..

Torsten Jacobsen

Else Marie Arevad,

Tak for de venlige ord.

Jeg er bekymret for konsekvenserne, lige som du selv. Dog mener jeg ikke, at vi har et valg i forhold til at modtage flere flygtninge og immigranter. Det er en moralsk position, som jeg ikke har tænkt mig at vige en tomme fra.

Jeg tror dog, at meget ville være vundet, hvis vi alle kunne blive enige om, at nødvendigheden byder os, at tage vel imod langt flere udefra. For så kunne vi begynde for alvor at tale om hvordan vi bedst skaber det nødvendige rum, den nødvendige plads.

Lige nu foregøgles vi af politikere og andre vægtige meningsdannere, at der stadig er tale om et valg: At det vitterligt vil være muligt for os at vælge at forskanse os i Fort Danmark eller i Fort Europa, mens vandene omkring os stiger.

Jeg tror ikke, at det er en mulighed, med mindre vi samtidig vil give køb på de mest dyrebare juveler i vores vestlige civilisations krone..

Leo Nygaard

TJ - Din høje moral og idealisme er prisværdig, hvis bare ikke den i yderstekonsekvens ville føre til landets totale forandring.
Så heldigvis - "køterne" er i flertal, og du får ikke magt, som du har agt.
Så vidt jeg har forstået dig - lider du af begrænsende naivitet.

Martin Sørensen, Kim Houmøller og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Lad os slå ordet 'naiv' op i ´Den Danske Ordbog':

naiv adjektiv

Bøjning -t, -e

Udtale [naˈiˀw] tip

Oprindelse fra fransk naïf 'ukunstlet, barnlig', af latin nativus 'oprindelig, medfødt', afledt af natus 'født'

Betydninger
som pga. manglende kløgt, omtanke eller erfaring handler letsindigt og nærer uforholdsmæssig stor tillid og optimisme

Hvis det vitterligt er det indtryk, som mine overvejelser efterlader dig med, jamen så må det jo være sådan..

Leo Nygaard

" ....letsindigt og nærer uforholdsmæssig stor tillid og optimisme"
Netop, men det afhænger af, hvor du vil hen. Beskriv gerne dit fremtids Danmark.
Jeg holder ikke min beskrivelse hemmelig.

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Jeg har en dreng, som er ni år gammel. Han har ikke problemer med at forstå forskellen på godt og ondt. Han er i ordets rette betydning naiv. Han er endnu ikke blevet konfronteret med eksistensens iboende grusomhed, først og fremmest fordi jeg selv og hans mor har skærmet ham imod det fulde omfang af dén indsigt.

Der er grundvilkår, som et ni-årigt barn ikke behøver at kende til.

Du udfritter mig om min forestilling om et 'fremtids-Danmark', samtidig med at du - tilsyneladende uden at blinke - bereder en fremtid, hvor min søn skal stå vagt på Fort Europas pigtråds-omvundne grænsehegn, villig til med våben i hånd at forsvare det 'gode' mod det 'onde': Menneskene på den anden side af hegnet.

Og du vover at kalde mig naiv? Du vover at kalde mig begrænset?

Stakkels menneske..

Hans Larsen, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

TJ - Du er villig til at ofre dig og dine uden modstand, og tilmed medvirke til at det kan ske.
Stakkels dig.

Touhami Bennour

Jeg har læst en diskussion om der er forskel mellem "Muslimske Andalousien og nuvenrende Spanien" i Internet på fransk; der menes muslimsk Andalousien som lyst og nuverende Spanien som mørkt, Ingen har sagt det modsatte.

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard,

Vi taler forbi hinanden. Og hvor morsomt - og sært tilfredsstillende - det end er at udveksle vederstyggeligheder, så ville det måske være mere konstruktivt at søge fælles grund?

Jeg er bestemt villig til at bringe ofre, ja, endda store ofre, hvis det betyder en sikring af freden.

Det er derfor, at jeg ikke ser nogen anden vej frem, end at vi som danskere må give slip på nogle af vores vaneforestillinger.

Måske er det på tide, at vi opgiver den i bund og grund kapitalistiske forestilling om, at individuel (materiel) velfærd og (materiel) fremgang automatisk fører til fremgang for samfundet som et hele? Jeg ved godt, at den tanke udfordrer hele dit liberale(?) tankegods, og at man ikke nødvendigvis kan sluge en hel kamel på éen gang..

Men vil du fuldstændig afvise tanken om, at status quo har ført os ind i en blindgyde?

Du spørger med fuld ret til mine forestillinger om et 'fremtids-Danmark', og jeg har ikke noget konkret svar.

Men det der meget svært for mig at udvikle forestillinger om et nødvendigt 'andet' i dialog med mennesker, som er så tilfredse med det bestående, at de sågar er villige til at forsvare det med våben i hånd..

Leo Nygaard

TJ - endnu mere forbisnak.
Det her drejer sig om fremmed invasion, contra fædrelandets vel - på basis af den udmærkede kronik. Læs 14.30 (igen).

Se også Tulles artikel, som jeg også kommenterer på, i modsætning til de fleste venstreorienterede rygmarvsreaktioner.

Jeg er helt enig i, at klima og økonomi, forbundet hermed, er tidens væsentligste spørgsmål.
Jeg er helt enig i, at den vilde kapitalismes svindlerier skal tøjles.
Jeg er helt enig i at vi ikke skal føre krig.

Jeg er "retsstatsmand"- den tredie vej. Hvis det siger dig noget.
Hvad er du ?

Torsten Jacobsen

Jeg er blot mig selv, Leo Nygaard.

Jeg er ikke meget for at sætte mig selv i bås, men du vil sikkert kalde mig en 'utopisk humanist', 'kontrær socialist', eller sågar det, der er værre.

Jeg er først og fremmest interesseret i spørgsmål om individets plads i samfundet: Hvordan individerne konstituerer samfundet, og samtidig konstitueres af samfundet.

Denne vekselvirkning, denne dobbelte bevægelse finder jeg umådeligt interessant. Af afgørende betydning.

'Den tredje vej' er for mig at se et forsøg på med tanken at finde moralsk orden i det eksisterende paradigme. En ærværdig bestræbelse, med andre ord.

Men jeg tror desværre, at dét paradigmes tid er forbi. Og at noget andet må træde i dets sted. Det forekommer mig, at du blot vil omarrangere klodserne, mens jeg ser et behov for at bygge nyt fra grunden.

Måske er det derfor vi står så fjernt fra hinanden? Paradigmatiske afgrunde er det svært at råbe hen over..

Leo Nygaard

Meget kort fortalt.
Jeg opdagede til min egen overraskelse, at en ældgammel idè og et 100 år gammelt parti passede helt til tiden nu, med klimakrise, økonomisk samordning hermed og et forældet skattesystem.
Og det er på vej, skridt for skridt af nødvendighedens vej.

Og fædrelandskærligheden styrer i det aktuelle spørgsmål.