Læserbrev

Adoptivfar: Der er intet grundlag for at udråbe tusindvis af adopterede børn som ofre for overgreb

Sidste uges kronik om international adoption glemmer nuancerne og dæmoniserer adoptivforældre. At nogle adoptioner ender i tragedier kan ikke bruges som et generelt argument imod adoption, skriver adoptivfar Mogens Jeppesen i dette debatindlæg
22. maj 2019

Så skal vi til det igen – forklare vores adopterede børn, at de godt kan glemme alt om deres trygge barndom, gode uddannelse, spændende job og dejlige familier. For i virkeligheden er de – hvad enten de vil erkende det eller ej – ofre for et brutalt overgreb.

De er blevet tvangsfjernet fra deres fødeland, hvor de burde være blevet og vokset op, så de kunne tage ansvar for deres eneste korrekte fædrelands fremtid. Og så skal vi desuden huske at sige undskyld til dem.

Sådan er budskabet i kronikken »Det er uetisk at franarre fattige forældre deres børn« fra den 16. maj.

Magen til ophobning af fordomme, dæmoniseringer og først og fremmest generaliseringer skal man lede længe efter: Adoption fra udlandet kaldes »tvangsfjernelse af børn« og beskrives som et marked, hvor der handles med børn.

Det betragtes som en selvfølge, at børn er bedst tjent med at blive i deres oprindelsesland, at de er kommet til landet under forkerte forudsætninger som resultat af en skændig adoptionsproces.

Derudover mener kronikørerne, at denne proces er i strid med barnets rettigheder, særdeles krænkende og belastende for deres »trivsel, retfærdighedsfølelse og menneskelig værdighed«. Alle sammen over én kam – intet mindre.

Og beviserne på, hvor forfærdeligt det er for alle adopterede, er to dokumentarfilm, der åbenbart fokuserer på mislykkede adoptioner. Og en henvisning til en gruppe grønlandske børn, der i 1951 blev tvangsfjernet til Danmark.

Jeg er ikke adoptionsforsker, som en af kronikørerne bryster sig af, men vil da gerne dele ud af mine 42 års almindelige erfaringer som far til fire, heraf et adopteret barn: Nogle børn, der er adopterede, har problemer – og nogle børn, der vokser op hos deres biologiske forældre, har problemer.

At nogle adoptioner ender i tragedier, kan ikke bruges som et generelt argument imod adoption – heller ikke fra udlandet. For desværre er der også forhold mellem børn og deres biologiske forældre, der ender i tragedier.

Der er med andre ord intet grundlag for at udråbe tusindvis af adopterede børn som ofre for grove overgreb – eller grundlag for at dæmonisere deres forældre.

Det må betragtes som et overgreb, når vi handler med børn og fjerner dem fra deres oprindelige familier og fødeland, skriver dagens kronikører.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Herdis Weins
Olaf Tehrani og Herdis Weins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Iben Hoegsberg

Tankevækkende indlæg uden forståelse for adopteredes erfaringer og de generelle ulige strukturer der ligger bag international adoption.

Merete Laubjerg, Kim Witthoff og Jesper Park van der Schaft anbefalede denne kommentar