Klumme

Ai Weiwei: Min kunst skal ikke misbruges af storkapitalister

Volkswagens reklame, der viser mit installationskunstværk med flygtninges redningsveste, er symptomatisk for, hvordan de store virksomheder sætter profit over mennesker, skriver den kinesiske kunstner Ai Weiwei i dette debatindlæg
»Integritet er afgørende for al kunstnerisk troværdighed. Vil flygtninge samarbejde med mig, hvis de tror, at jeg er ude på at udnytte deres lidelser kommercielt?« skriver Ai WeiWei

»Integritet er afgørende for al kunstnerisk troværdighed. Vil flygtninge samarbejde med mig, hvis de tror, at jeg er ude på at udnytte deres lidelser kommercielt?« skriver Ai WeiWei

Ralph Orlowski

28. maj 2019

I oktober 2017 fik jeg en melding fra direktøren for Kunsthal Charlottenborg, der kom helt bag på mig: Mit kunstværk, Soleil Levant, var blevet brugt i en reklame for den nye Volkswagen Polo.

Værket er en installation, der består af 3.500 redningsveste, som flygtninge havde på under deres farefulde færd over Middelhavet. I mange tilfælde var redningsvestene livreddende for dem, som bar dem. Antallet af druknede fra 1993-2018 på ruterne over Middelhavet er estimeret til 27.000.

Jeg skabte Soleil Levant til FN’s Verdens Flygtningedag i 2017. De var udstillet på Charlottenborgs facade fra den 20. juni til den 1. oktober samme år. Installationen blev uden min tilladelse brugt af en dansk bilforhandler som baggrund for en orange Volkswagen.

Ikke bare er dette en åbenlys krænkelse af mine intellektuelle og moralske rettigheder. Sagen rejser også spørgsmål om store selskabers magt og ansvar i den globaliserede kapitalismes æra.

Idealerne udfordres

Siden jeg i 2015 fik mit pas tilbage fra de kinesiske myndigheder, har jeg brugt en stor del af min tid på at engagere mig i vor tids flygtningekriser, politisk såvel som kunstnerisk. Jeg har besøgt flygtningelejre i 23 lande og har interviewet hundredvis af flygtninge – en smertelig erfaring.

Flygtningesituationen kaster lys over tidens oplevede konflikter mellem civilisationer. Flygtningestrømme er resultatet af ressourcekrige, regionale og geopolitiske stridigheder, miljøforringelser og økonomisk forarmelse. De udgør en test af menneskers tolerance og vilje til at hjælpe hinanden.

For Europa repræsenterer de en stor udfordring. Og det handler ikke så meget om grænsebeskyttelse som om en bestemt idé om Europa som en bastion for menneskerettigheder, ytringsfrihed og retsstat; en idé, der er udfordret. Flygtningesituationen er den største test af de europæiske idealer, siden de blev formuleret efter Anden Verdenskrig.

Det var på den baggrund, jeg erfarede, at mit kunstværk kynisk var blevet brugt i en bilreklame for en af Europas erhvervslivs største koncerner. Min forbløffelse veg snart for vrede.

Misbruget af min kunst giver det fejlagtige indtryk, at jeg har givet Volkswagen tilladelse til at bruge den i reklameøjemed – et åbenlyst anslag imod mit ry som kunstner og menneskerettighedsforkæmper. Integritet er afgørende for al kunstnerisk troværdighed. Vil flygtninge samarbejde med mig, hvis de tror, at jeg er ude på at udnytte deres lidelser kommercielt?

I over et år har jeg forsøgt at få løst sagen i mindelighed. Nu har jeg ikke set anden mulighed end at gå til domstolen. Sagen har videre perspektiver end bruddet på copyrightlovgivningen. Den bør give anledning til en genovervejelse af, hvordan vi forstår retfærdighed og individers og selskabers ansvar.

Undslår sig ansvar

Volkswagen er verdens syvendestørste koncern og har en årlig indtægt, der kan matche Finlands BNP. I vores globaliserede æra kan storkoncerner omgå national lovgivning, og ofte føler de sig kun forpligtet over for deres aktionærer.

I jagten på profit vælger mange af dem at samarbejde med stater med ry for menneskerettighedskrænkelser. I disse samfund træffes beslutninger ikke ved demokratiske afgørelser. Her findes ingen uafhængige medier, der kan agere kritiske vagthunde, ingen uafhængige domstole og ingen mulighed for meningsfulde valg, som borgerne kan stemme ved.

I januar 2019 udtalte Volkswagens topchef, Herbert Diess: »Volkswagens fremtid vil blive afgjort lige her i Kina.«

Og i april samme år erklærede han over for BBC, at han »ikke kendte til« de interneringslejre i Kinas Xinjiang-provins, hvor op til en million uighurer og medlemmer af andre minoritetssamfund menes at være tilbageholdt. I stedet proklamerede han, at han ville være »stolt over at skabe arbejdspladser i regionen«.

Det er umuligt at tro, at Diess ikke skulle have kendskab til disse rystende historier.

Alle beslutninger, der træffes af en storkoncern, er nøje kalkuleret med henblik på at skabe størst mulig profit. At Volkswagen ser sin fremtid som beroende på partnerskabet med et autoritært regime må være tankevækkende for alle dets kommercielle partnere.

Jeg vil for min del presse så meget på, jeg kan, for at bidrage til at drage dette og andre selskaber til ansvar, hvor magtfulde de så end måtte være.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Selvom reglerne bør overholdes, skal der også være plads til undtagelser. Kigger man på Ai Weiweis værk vil man kunne se, at det spiller helt og aldeles sammen med Charlottenborgs arkitektur. Det er lavet til og med respekt for den mere end trehundrede år gamle bygning.
Læs også
Skandinavisk Motor Co. A/S (SMC) fotograferede en ny orangefarvet Polo foran Ai Weiweis kunstinstallation ’Soleil Levant’ i indre København og brugte fotografiet – hvor kunstinstallationen fyldte en betragtelig del – som reklame for den nye bilmodel.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hvorfor kunne sagen ikke løses i "mindelighed", Weiwei?
VW siger de har lagt sig fladt ned og sagt undskyld.
Diess; må da være "blind", siden han kan benægte lejre med uighurer. Gi' ham en hvid stok! - og fyr ham.

niels astrup

Weiwei er da på vej til at lave den samme fejl som millioner af andre før ham. En eller anden advokat hvisker i øret af ham: "Du har en god sag, Ai". (I hvert fald er der maaange timers forberedelse i skidtet - til juristen)

Sagsanlægget - som jeg tror han står til at tabe - vil vist kun gavne hans advokats bank.