I løbet af de seneste par år har udenlandske kapitalfonde i stigende grad foretaget opkøb i det danske boligmarked, hvilket helt naturligt har skabt røre i befolkningen og debat i medierne. Opmærksomheden accelererede ikke mindst i sidste måned efter premierevisningen på dokumentarfilmen PUSH til årets CPH:DOX, der skildrer kapitalfonden Blackstones opkøb af ejendomme i verdens storbyer. Heriblandt er København, hvor Blackstone har investeret i ejendomme for mere end syv milliarder kroner.
Filmen beskriver ganske godt, hvordan Blackstones opkøb af ejendomme medfører stigende boligpriser og huslejer, der presses så højt op, at lejere må fraflytte deres boliger, hvormed storbyerne i stigende grad bliver forbeholdt de velhavende. I ekstreme tilfælde – som eksempelvis i London – går lejligheder tilmed fra at være boliger til rene spekulationsobjekter. Det vil sige steder, hvor ingen bor, men som investorer og kapitalfonde køber, fikser og videresælger med henblik på at opnå hurtige gevinster.
Problemet med filmens analyse såvel som den efterfølgende politiske reaktion er dog, at kapitalfondenes spekulation i ejendomsmarkedet i det store hele reduceres til et spørgsmål om grådighed, moral og egennyttige investeringer, som kan begrænses via simple ændringer i boligreguleringsloven.
Centralt for udviklingen i København er boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2, der giver Blackstone mulighed for at renovere og efterfølgende sætte lejen op. Derfor har instruktøren af PUSH, Fredrik Gertten, og FN-rådgiver Leilani Farha også opfordret den danske stat til at gribe ind og ændre lovgivningen, hvilket blandt andre Enhedslisten har udtrykt klart ønske om.
Det er svært at være uenig i, at en kapitalfond, hvis strategi er baseret på en ’køb, fiks, sælg’-logik, handler ud fra en nytteorienteret logik, og at spekulation i huslejepriser, der presser lejere ud af deres boliger, bør begrænses. Men at reducere spekulationen og stigende boligpriser til et moralsk problem – snarere end et samfundsøkonomisk – fjerner fokus fra de systemiske problemer i økonomien.
For selv om en lovændring skulle komme igennem, ville Blackstone stadig kunne opkøbe ejendomme i massevis og fortsat bidrage til og tjene penge på stigningerne i boligpriserne. At paragraffen fjernes, ændrer nemlig ikke på, at kapitalfondene stort set har ubegrænset adgang til kapital.
Starter hos bankerne
Et centralt spørgsmål i debatten er: Hvor får Blackstone penge til sine opkøb fra? Svaret er bankerne. Det er dem, der skaber stigende boligpriser og koncentration af ejerskab.
Den officielle fortælling om kapitalfonde er, at investorerne indskyder kapital, som fonden efterfølgende bruger til at opkøbe virksomheder eller ejendomme med, med henblik på sikre udbytte til investorerne ud fra den føromtalte ’køb, fiks, sælg’-strategi. Men ser man nærmere på eksempelvis Blackstones finansieringsmodel, finder man, at kun en tredjedel af de investerede beløb er fra investorernes indskud. Resten af fondens aktiviteter er gældsfinansieret – det vil sige finansieret af bankerne.
Kapitalfonden opererer nemlig typisk med en gearing på 3:1. Det betyder, at de ved køb af eksempelvis ejendomme kun har en tredjedel af det samlede beløb til udbetaling, mens resten af købet er betalt med lån fra bankerne. Med andre ord penge, som er skabt ud af den blå luft med henblik på at finansiere kapitalfondenes opkøb. Dette rammer ind i et af de mest centrale problemer ved det nuværende penge- og banksystem – nemlig det at bankerne i langt højere grad finansierer den spekulative, finansielle økonomi frem for den produktive økonomi.
I Danmark går 80 procent af bankernes udlån til investeringer i allerede eksisterende aktiver som boliger og aktier, mens kun 20 procent af bankernes udlån går til finansieringen af produktion og jobs herunder offentlige og grønne investeringer. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Denne model giver god mening for bankerne, da det isoleret set er langt mindre risikabelt for dem at finansiere investeringer i mursten og værdipapirer frem for iværksætteri og små og mellemstore virksomheder. Men for samfundet som helhed er det dybt problematisk.
Konsekvensen er, at der konstant pumpes flere og flere penge ind i ejendomsmarkedet, hvilket presser boligpriserne op, tvinger normale mennesker ud af byerne og resulterer i, at vores ejendomme koncentreres på færre hænder – herunder hos kapitalfonde som Blackstone, der nu råder over 140 ejendomme i København.
Demokratisk boligmarked
Jord og ejendomme er en begrænset ressource, som vi alle har behov for adgang til, hvis vi skal have en velfungerende økonomi og et demokratisk samfund. Penge derimod er på lang sigt en ubegrænset ressource, som kapitalfonde og spekulanter i øjeblikket stort set har endeløs adgang til. Dette benytter de i øjeblikket til at sikre sig ejerskab over vores ejendomme og score de løbende gevinster fra de stigende boligpriser. Gevinster som grundlæggende er arbejdsfrie, ved at de primært opretholdes af bankernes konstante tilførsel af nye penge til ejendomsmarkedet.
Politiske begrænsninger af kapitalfondes lejeindtægter, som for eksempel ændring af boligreguleringsloven paragraf 5, begrænser kun den mindste af de to indtægtskilder fra at opkøbe i boligmarkedet. Den største indtægtskilde er ikke de løbende lejeindtægter, men derimod kapitalgevinsterne ved stigende boligpriser.
I løbet af de seneste cirka 25 år er prisen på lejligheder i København tidoblet, mens lønningerne, som jo danner grundlag for de løbende huslejebetalinger, kun er vokset cirka 2,5 gange. Dette har skabt en situation, hvor det mange steder kun er dem, som kan realisere gevinster fra tidligere ejendomshandler, som fortsat vil kunne være en del af ejendomsmarkedet.
Andelen af befolkningen, der bor til leje, er hastigt stigende, og de kommende ungdomsgenerationer har på nuværende tidspunkt ikke en levende chance for at komme ind på boligmarkedet, medmindre de arver en formue fra deres forældre. Når man blot regulerer boligreguleringsloven, begrænser man kun kapitalfondenes indtjening fra husleje, men ikke de arbejdsfrie gevinster fra stigende priser. På den måde tillader man fortsat, at en kapitalfond som Blackstone kan eje en stadig større del af København.
I forlængelse heraf er det på tide, at vi politisk forholder os til helt fundamentale demokratiske spørgsmål som: Hvem skal eje vores boliger? Skal det være dem, som rent faktisk bor og arbejder i byen? Eller skal disse blot være lejere hos udenlandske kapitalfonde, som tjener på de arbejdsfrie huslejeindtægter og prisstigninger og får lov til at kontrollere byudviklingen?
Hvis vi virkelig ønsker at tage et opgør med kapitalfondenes opkøb af ejendomme, bliver vi nødt til at tage et grundlæggende opgør med de private bankers pengeskabelse, som i øjeblikket entydigt er rettet mod finansieringen af handel med eksisterende ejendomme.
Et demokratisk pengesystem fordrer et demokratisk boligmarked.
Rasmus Hougaard Nielsen og Marie Hedegaard Jørgensen, hhv. formand og medarbejder i Gode Penge
Det er skandaløst, at U-Danske Bank tror, at vi danske kan få tillid til en fremtid med forbryderne i
landets største pengefabrik, ved at ansætte Mr. Birdsong fra Blackstone.
Rasmus .... Helt korrekt hvad du skriver, men lad os - Gode Penge og Kritiske Bankkunder - samarbejde om to løse to langt grovere - fundamentale - problemer:
a) Bankkunder er retsløse og b) markedet er totalt uigennemsigtigt.
a) HELkunder kan intet gøre, hvis deres HOVEDkreditor bryder en aftale og/eller loven.
b) Markedet er uigennemsigtigt allerede fordi bankerne forlanger rentefrie INDlån for at yde højforrentede UDlån.
Vil Gode Penge støtte Kritiske Bankkunders krav om at bankerne skal give deres HELkunder adgang til egne journaler samt - herunder også - oplyse ÅOP på kundens og bankens NETTOmellemværende .... ?!!
De bedste hilsener,
Peter Kovács
Kritiske Bankkunder
Hvis ikke vi som samfund genvinder styringen over pengeskabelsen, så er alt andet ligegyldigt i et selskab hvor pengene styrer alt.
Så kan vi stemme som vinden blæser uden at det ændrer noget som helst.
Udviklingen vil fortsætte uændret ì samme retning drevet af de store kapitalkoncentrationer.
Ì det nuværende pengesystem er pengene en ikke eksisterende værdi. De er nuller i et digital ķredsløb uden at der står en reel værdi bag. Ren fiktion som kun virker så længe vi tror på det.
De herskende klasser ved det godt og det er derfor der snakes uafbrudt om tomme statskasser m.m.
Hele systemet hvor bankerne skaber penge er solidt baseret på varm luft.
Og holder den største del af befolkningen fast i hamsterhjulet til gavn for toppen.
Det er rigtigt, at det et helt galt system, hvor bankerne hele tiden kan øge pengemængden i verden. Vel at mærke nye bank penge, behæftet med renter. Der er ikke noget at sige til, at bankerne altid kan lave overskud. Ved udlån af f.eks. 1.000.000 kr,, hvor banken i princippet laver et gældsbevis til dig på 1.000.000 kr og dernæst taster, jeg gentager: taster 1.000.000 ind på din konto, så bliver balancen forlænget med 1.000.000 kr i aktiver og 1.000.000 kr i passiver og derved stemmer balancen stadigvæk. Men når banken taster 1.000.000 kr ind på din konto, kunne de lige så godt stå og trykke pengesedlerne i kælderen.
Når banken på den måde kan skabe nye penge ud af den blå luft, og dernæst få betalt beløbet tilbage med afdrag og renters rente, er der ikke noget at sige til, at bankerne altid kan lave overskud.
Det er desuden en besynderlig kapitalisme med livrem og seler: Når det går godt, så går overskuddet til aktionærerne, når det går skidt, fordi bankerne har været for grådige og uansvarlige, så skal skatteyderne ind og redde røven på bankerne, som vi så det ved finanskrisen i 2008.
Da de allerfleste nye penge i verden bliver skabt af bankerne som gæld, der skal forrentes, så skal der hele tiden være vækst, for at kunne betale renterne på denne gæld. Der bliver så betalt renter og afdrag på gælden med nye bankpenge, som jo også er gæld, og således stiger gældsbyrden i verden uafbrudt.
Det giver en konstant inflation, som især ses som stigning i boligpriserne, hvilket betyder at de fleste mennesker skal tjene flere og flere penge for at betale husgælden til bankerne.
Alm. mennesker bliver gældsslaver, som beriger en lille elite, der bliver rigere og rigere, og får mere og mere magt, jf. penge = magt.
Der er kun eet sted at sende regningen hen, og det er til vores alle sammens dejlige jord, fordi produktionen hele tiden skal stige for at servicere den konstant voksende gæld til bankerne.
Det nuværende finansielle system betyder øget rovdrift på naturressourcerne, øget forurening og øgede CO2 udledninger. Så rovdriften på kloden stiger og stiger, for at servicere gælden til bankerne, der stiger og stiger.
Det er umuligt at få en bæredygtig fremtid, med det nuværende finansielle system. Derfor er det altafgørende for klodens fremtid, og for vores børn og børnebørn. at dette system laves om.
Det kan KUN gå for langsomt!!!
Da økonomien således hele tiden skal stige, for at kunne da bankernes skabelse af nye penge med
Den sidste linje: "Da økonomien således hele tiden skal stige, for at kunne da bankernes skabelse af nye penge med" kom desværre med ved en fejl ;-)
Et oplagt spørgsmål/løfte af aftvinge politikerne her under valgkampen.
Det er alene i politikernes magt at stoppe dette svineri - og det vil være et monumentalt svigt, hvis de forsømmer det.
/O
Det er jo danskerne selv, der giver danske banker mulighed for at tage dem i skægget.
Find dog en dansk bank, der er ansvarlig og seriøs overfor alm. bankkunder, og støt den ved at bruge den. Men gå også aktivt ind i bestyrelsesarbejdet, for det er her beslutningerne om bankens drift bliver taget.
Det er snart længe siden, jeg sidst var konsument i danske banker, så jeg ved ikke, hvad der er sket over mange år. Hvad med Arbejdernes Landsbank? - Eller måske kan man formå COOP, OK eller GF-Forsikring til at varetage denne opgave på en god måde
Bankernes pengeskabelse er ikke det primære grundlag for spekulationsøkonomien.
Det er den private jordejendomsret, der er problemets primære årsag.
Hvis vi som samfund opkræver en passende grundskyld, vil spekulation i jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi ikke være mulig.
Med en passende grundskyld vil jorden ophøre med at være en handelsvare, og det vil kun være bygninger, der har handelsværdi.
Behovet for at låne vil falde dramatisk, og betydningen af bankernes pengeskabelse vil falde tilsvarende.
Jeg er tilhænger af at fratage bankerne retten til at skabe penge.
Men med hensyn til at begrænse ejendomsspekulation vil en passende grundskyld være langt mere effektiv.
Bankerne bliver tykke og fede af at udlåne penge der - slet ikke findes. Det minder om skræddernes forretningsmodel i Kejserens Nye Klæder - de syede de nydeligste klæder til Kejseren af materiale der - slet ikke eksisterede.
Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved, at man debiterer én konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Men - det kan jo slet ikke lade sig gøre, for ifølge fysikkens love kan man ikke udlåne noget der ikke findes. Når noget ikke findes er det en fiktion og sådan så Højesteret, i en anden anledning også på begrebet fiktion, da man i sin tid konstaterede at Glistrups fradragscirkus kun lod sig gøre i en fiktiv verden.
Vi bør derfor forbyde bankudlån der ikke er fysisk dækning for. Hvorfor pokker skal smarte finansakrobater have lov til at berige sig på udlån af penge der ikke findes.
Så skal vi bare have fundet listen frem, med politikere der vil og kan gøre noget ved det.
Lars Bækgaard 13.11
Retsforbundets indstilling til privat jordeje har altid været relevant økonomisk tænkning. Men den forudsætter fortsat, at der ligger en reel værdi som modstykke til et lån.
Sådan var det en gang.
Men sådan fungerer det nuværende pengesystem ikke. Systemet har slet ikke brug for materiel, fysisk værdi for at skabe penge.
Det handler udelukkende om bogføring, og balance i dennes tal.
Der er ren fiktion, varm luft, hokus pokus Tribini!
Og så længe systemet anerkendes, er det fuldstændig risikofrit for bankerne eller deres ejere.
Alle vi andre er garantien for 'kapitalejernes' gevinster.
Med mindre vi alle vil have vores tilgodehavender udbetalt i kontanter.
Det er også derfor finansverdenen er så vild med at afskaffe kontanter!
Det ville for alvor skabe fri bane for privat pengeskabelse.
@ Werner Gass,
Der er altså lande, som mener, at jord-arealer skal lejes.
Vi har også et hus oppe i Sverige, men der er grunden såkaldt "frikøbt", det vil sige at vi ejer den. Man i vores område er de fleste husejere faktisk lejere af deres egen grund.
Så vidt jeg har forstået, lejer man sin grund hos kommunen i periode på op til 99 år. Men i praksis dog langt kortere tid, da kommunerne har svært ved at overskue, hvad de ellers skal anvende jordarealerne til på lidt længere sigt - måske jernbane eller infrastruktur, måske mineraludvinding og så videre.
Men jeg har også forstået, at disse regler også er generelle i Finland samt en række baltiske lande. Og ligesom dig, syntes jeg også, at det er en fornuftig udnyttelse, der ikke genererer tomme værdispekulationer med private investeringer.
Tak :-)
Werner Gass 15.56
Jeg er enig i, at en bank kan skabe penge ud af ingenting, og jeg er enig i, at det skal stoppes.
Min pointe var, at spekulationskapitalen er ude efter jordens værdi - både dens løbende lejeværdi (jordrenten) og dens handelsværdi.
Via en passende grundskyld kanaliseres jordrenten til fællesskabet, og jordens handelsværdi forsvinder.
Jord vil ikke længere være et belåningsobjekt.
Spekulation i jordens samfundsskabte værdi vil ikke være mulig.
Efterspørgslen efter lån og muligheden for at få lån vil falde dramatisk.
Vi kan ikke stoppe jordspekulationen ved at afskaffe bankernes ret til at skabe penge.
Det kan vi til gengæld via en passende grundskyld.
Penge skal ligesom alt andet koste så lidt som muligt. Guldmønter var billigere end deres forgængere, pengesedler var fremragende, med nogle få svipsere. Checks sublime og de forskellige udgaver af elektroniske penge måske snart med blockchain er geniale. Foreningen "Gode Gamle Dage" er da hyggelig. Drikkes der en kop kaffe med Richs på den årlige generalforsamling?
Bankerne godkender altså paragraf 5.2 som sikkerhed for låneudvidelser I milliardklassen - uden at tage hensyn til hovedbefolkningens betalingsevne.
( 1 mio har under 100.000 I rådighedsbeløb)
LO-lønnen ligger fra knap 130 kr/t til ca. 180 kr/t, svarende til ca. 190.000 til 300.000 før skat.
Dette giver - ved en bankmæssig forsigtighedsbedømmelse på 35 % af den disponible indtægt - en betalingsevne på ca. 45.000 til 70.000 pr år – pr måned ca. 4000 til 6000 kr
Foruden Blackstone - med Nils Jansson - opererer I øjeblikket et antal “genopstandne” finanskriseaktører:
NPV, med Jens Schaumann
NREP, udgët fra Pelican Storage, med Jens Kramer som konsulent
NORCAP I Arhus, som har overtaget projekter fra Nordicom
Carlsberg-byen benytter selskabet Aberdeen som administrator, også til skyhøje huslejer.
Gratis bolig - eller “rentefri lån” - er et meget anvendt “smøremiddel” I byggebranchen - anvendt overfor politikere - fordi det kan benyttes uden kontantoverførsler, og kan udnytte ledig kapacitet I entreprenørfirmaerne, eller lejligheder, der p.t. ikke kan udlejes.
En sådan korruptionssag har netop tvunget Bulgariens regering til afgang:
https://twitter.com/AlexDenStoerste/status/1109653559455436801
Jens Kramer Mikkelsen (tidligere "socialdemokratisk" overborgmester i København) er skam ikke kun konsulent for NREP, men byudviklingsdirektør.
Vi bør grundlæggende tage et opgør med selve systemet privat udlejningsbyggeri, hvor et firma eller en person kan eje andre menneskers hjem og tjene penge på det.
Hvis alt udlejningsbyggeri gøres alment vil det betyde lavere husleje, medbestemmelse til alle beboere og ingen listede boligområder (fordi der vil være en dobbelt så stor boligmasse som i dag til at tage socialt ansvar).
@ Jean Thierry,
Du rammer lige ned i en af mine points. Hvis man ser sig omkring i det europæiske politiske landskab, kan man ikke undgå at få øje på personer, der den ene dag politikere med stort økonomisk ansvar, og næsten blot dagen efter sidder på magtfulde poster i private virksomheder, der har vitalt behov for insider-kendskab til et-eller-andet omkring den førte politik.
Og i Danmark kan jeg da meget hurtigt kommer på Bjarne Fog Corydon, men partiet Venstre har faktisk fostret disse politikere på samlebånd. - Altså politikere, der har medbragt deres insider-kendskab over i mere lukrative jobs.
Det vil derfor være rimeligt, at man etablerer en lov, der påtvinger politikere en vis overgangsperiode, inden de kan bruge deres opbyggede insider-viden på privat-kommerciel måde.
Jeg er flyttet på landet netop for at stå af ræset og undgå at deltage i prisfesten. Hvis flertallet gjorde som mig, ville København kollapse under sin egen vægt. Men problemet er at folk gerne vil København, mens København ikke vil dem, så der skal en kulturændring til før folk kan indse det. Og måske en ambition om en mindre karriere end tilfældet er. De ærligste jobs findes i vandkanten, men det er samtidig også de hårdeste. Jeg vil dog vove at påstå, at de unge kan få ti gange mere livsglæde med fred og ro omkring sig og til en femtedel af prisen. Og hvilken mageløs plads man kan få for en relativt lille investering. 2 tønder land for hvad der svarer til en lille 2-værelses i brokvarterne, hvor man selv kan bygge lige så stort et palæ, man end måtte have brug for! Hvis de unge københavnere formåede at leve for under 100 kr om dagen, ville det ikke tage mange år på en fuldtidsløn at realisere drømmen om en stor bolig med masser af rekreative aktiviteter. Problemet er at en storbylivsstil er dyr, især med alle de café- og restaurantbesøg, så når alle regningerne er betalt, er det sjældent at der er mere end 20% tilbage. Så står man pludselig og skal vælge imellem ferie eller opsparing. Herude kan man få det hele, hvis man vil undvære kulturtilbuddene, og du kan leve på en sten og lægge 10.000 til side hver måned, hvis det er det du vil. Det kan man ikke i Storkøbenhavn. Man kan leve livet for lånte penge eller dø uden nogensinde at have haft noget som helst. I Nordvestjylland eller på Lolland kan man være gældfri og eje sin egen tilværelse før man fylder 30. Det er altså tankevækkende.
Jeg vil gerne anbefale artiklens foto.
Superflot billede.
/O
Jeg er fuldstændig enig i artiklens budskab om at reformere pengesystemet og at der må en større ændring af systemet til end blot boligreguleringsloven. Men forestillingen om at man kan adskille moralske fra økonomiske spørgsmål, og dermed et moralsk problem fra et samfundsøkonomisk, bidrager heller ikke til at ændre forestillingen om hvad “økonomi” er og skal være. Derimod kan en sådan adskillelse blot forstærke forestillingen om en selvstændig økonomisk sfære med egne love, og kan derfor opretholde et system som både legitimt og amoralsk på en gang. Hvis det handler om at skabe et mere retfærdig samfund kræver det netop en moralsk revurdering af pengesystemet som artiklen taler for.