Læserbrev

Det er ikke censur at fjerne Halfdan Rasmussens racistiske børnerim

Flere af Halfdan Rasmussens børnerim udtrykker strukturel racisme, selv om han ikke var racist. Ønsker vi, at alle børn uanset hudfarve føler sig inkluderet, er det helt rigtigt at fjerne rimene fra genudgivelsen, skriver lektor i dette debatindlæg
24. maj 2019

Forargelsen er stor, efter at Gyldendal har udeladt otte digte og flere tegninger i genudgivelsen af Halfdan Rasmussens samlede værker.

Rasmussen og Ib Spang Olsen var humanister og ikke racister, lyder det fra kritikerne. ’Kan vi ikke bare få lov at beholde ordlyd og billeder, som de var dengang? Tiden var jo en helt anden’.

Desværre er det typisk for diskussionen, at den ender med at blive en forsvarstale for to hvide mænd i stedet for et forsvar for de børn, der kan føle sig ekskluderet.

Selvfølgelig var hverken Rasmussen eller Spang Olsen racister. Men det betyder ikke, at man bare kan genoptrykke de gamle tekster. Problemet handler ikke om de to kunstnere, som givetvis var anstændige mennesker, der ikke har villet krænke nogen med deres kunst.

For nylig udkom bogen ’White Fragility’ af Robin DiAngelo, en hvid kvindelig forfatter og akademiker. I sin bog fremhæver hun blandt andet, at hvide har ganske svært ved at tåle at blive konfronteret med den strukturelle racisme.

Ofte bliver hvide vrede eller sårede, når de erfarer, at andre formoder, at de er racister. Men man må forstå, at der ikke er tale om en personlig anklage for racisme.

Det er ikke censur

Det er smerteligt, når debattøren Natasha Al-Hariri i P1 Morgen fortæller, at hendes søn gerne vil være hvid. Når man ved forsøg kan se, at sorte børn hellere vil lege med hvide dukker end med sorte, hvis de har valget.

Rasmussen og Spang Olsens tekster og billeder bevæger sig i stereotyper, hvor brune er vilde og nøgne. At være brun forbindes med at være beskidt. Tegningerne giver kun individuelle træk til de hvide børn, ikke til de brune.

Halfdan Rasmussen har digtet smukt om alle børn på denne jord som en stor familie. Men hvis det virkelig skal tages alvorligt, og vi bifalder et samfund, hvor alle børn føler sig inkluderet, må vi starte med at få øje på den strukturelle racisme. Den er vores alle sammens arv, og den viser sig tydeligt hos Rasmussen og Spang Olsen.

Det er ikke en anklage, men en opfordring til at være mere opmærksom. Strukturel racisme kan ikke bare få lov at stå, netop fordi den ikke er sig selv bevidst. Det er ikke censur. Det er forudsætningen for Halfdan Rasmussens smukke drøm om et fællesskab, hvor alle børn kan være med – uanset etnicitet og hudfarve.

Ann-Claire Olsen, lektor og cand.mag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
  • Henning Kjær
Peter Knap og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Britt Andresen

Ja, de to hvide mænd var ligesom os produkter af deres tid. Men hvad er det nu pointen er med at slette sporene af historien?
Mvh Jesper

Herdis Weins

Åh gud - kan man trække akademiske titler i en automat nutildags ?
Og ja - der findes struktuel racisme/homofobi/kvindeundertrykkelse etc. i ethvert samfund, men fanden galemig i Halfdan Rasmussens digte og Ib Spang Olsens tegninger.
Jeg er vokset op med sorbrunt hår og sortbrune øjne omgivet af blonde, askeblonde og leverpostejsfarvede hårfarver samt blå øjne. Jeg er vokset op med, at den danske sang er en ung blond pige og at prinsesse Tove af Danmark i sangen er lys som rav. Jeg ville som barn gerne være blond som alle de andre - men jeg har sgu aldrig følt mig eksluderet. Der var i min families omgangskreds i min barndom familier, der havde sorte og brune adoptivbørn. De voksede op med digtene og tegningerne som nogle, de elskede. I mit voksenliv har jeg oplevet det samme. Så det er måske de voksne, der fortæller børnene, de skal føle sig eksluderede.

Jesper Jakobsen, Flemming Berger, Oluf Husted, Hans Larsen, Ole Andersen, Christian De Thurah, Trond Meiring, Torben Skov, Karsten Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvis man ikke er racist, er der ingen god grund til at gentage strukturel racisme og slet ikke overfor børn.
De gamle brokkehoveder har ikke fattet at tiden har ændret sig som med "metoo". Mange mænd forstod ikke "metoo", og benægtede problemet, fordi de ikke havde talt med kvinder om det i fortrolighed. De så kun verden gennem deres egne oplevelser, og anede ikke hvad der foregik omkring dem.

Herdis Weins

Henning Kjær -
Hvori består den strukturelle racisme i at digte om, at den lille sorte dreng ikke kan ses i natten - og derfor får en hvid natskjorte ?
For nogle år siden var jeg som en meget mørk fodgænger ved at blive kørt ned af en cyklist uden lys, da jeg skulle krydse cykelstien for at komme over på den anden side af gaden. Ikke blot kørte cyklisten uden lys, han kørte på en sort cykel iført sort tøj - og han var sort. Jeg havde opdaget ham tidligere, hvis han havde været hvid.
Er det strukturel racisme at påpege et fysisk faktum ?

Oluf Husted, Hans Larsen, Ole Andersen, Christian De Thurah, Trond Meiring, Torben Skov og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

P.S: Opdager lige, jeg har skrevet noget vrøvl - der skulle stå:
....var jeg som fodgænger en meget mørk aften .....

Herdis Weins

Hele diskussionen minder mig om, at da et fynsk kunstmuseum for nogle år siden havde en retrospektiv udstilling af J.F. Willumsen var der bl.a. et maleri af nogle børn, der badede fra stranden . Og de var - GYS - nøgne. Det fik nogle til at mene, museet udstillede børnepornografi og at maleriet i det hele taget var farligt, fordi det kunne virke attraktive for pædofile. Og de skulle tages ned - omgående !
Museets svar et høfligt svar, hvoraf essensen var : rend og hop.
Museet

Flemming Berger, Oluf Husted, Hans Larsen, Ole Andersen, Christian De Thurah, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Karsten Jensen anbefalede denne kommentar

Tak til Ann-Claire Olsen for et oplysende indlæg.
Vi har et stort behov for at se vores kolonihistoriske tidsalder med den smukke sider, den store arkitektur, musik og fantastiske filosofi og den mørke koloni-adfærd i et et samlet billede.
Det er ikke historieforfalskning at se historien ud fra samtiden forståelse.
Det var ikke historieforfalskning i 1800 tallet at se kongen deres krigeriske bedrifter som storslået og det vigtigste, og det er ikke historieforfalskning at se de samme konger som magtliderlige syfelis befængte undertrykker, de fremstår som set med andre briller.
Når vores europæiske opstigen fra middelalderlig middelmådighed til strålende verdensdominans har medført store væskende kulturelle sår, er det kun rimeligt at give sårene mulighed for at hele.
Senere generationer, hvis der bliver nogle, kan så se tilbage og genopdage de minder, vi lægger til side, fordi de er for smertefulde og psykisk destruktive med deres påtrængende nærhed.

Carina Bøckel, Henning Kjær og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Peter Knap
"Det er ikke historieforfalskning at se historien ud fra samtidens forståelse". Nej, det har man altid gjort, men det er historieforfalskning at rette i kilderne.

Flemming Berger, Jens Erik Starup, Herdis Weins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

SUK

"At JEG er Universets midte, er ingen hasarderet dom.
Jeg slutter mig rent logisk te' det: For resten er jo udenom."
(Piet Hein)

Torben - Nielsen

Øhhmm, - hvordan kan man kalde det for Halfdan Rasmussens samlede værker, når man har fjernet otte digte???

Flemming Berger, Jens Erik Starup, Oluf Husted, P.G. Olsen, Ole Andersen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Merete Laubjerg

Stor tak til Ann-Claire Olsen for dette læserbrev, som fremhæver at den strukturelle racisme ikke er sig selv bevidst - hvilket også tydeligt fremgår af de fleste kommentarer ovenover. Her bekræftes også den vrede som mange føler, når de bliver konfronteret med begrebet racisme (som de ikke er sig selv bevidst) - man kan også kalde det hverdagsracismen. Skal vi kæmpe imod den eller skal den ignoreres ? Hvis vi oprigtigt mener, at alle uanset hudfarve har de samme værdier, så skal hverdagsracismen bekæmpes - og det medfører så, at et par historier må udelades - man kan jo bare kalde bogen for "Udvalgte værker".

Carina Bøckel, Peter Knap og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Mig bekendt kan man stadig købe bøger med alle rim, men for dem der bruger bøgerne/rimene til børn kan man købe udgaver hvor den strukturelle racisme er udeladt.
Ole Andersen. Ja! der er meget at tage fat på bagud i al historie incl. litteraturhistorie, men modstanden er stor og argumenterne tynde.

Herdis Weins

Merete Lauenberg -
det er sgu ikke vrede , men hovedrysten over den om sig gribende idioti. For nogle år siden var det børns udnyttelse som seksuelle objekter, man havde fået på hjernen og så allevegne, lige nu er det så "struktuel racisme" det er på mode at se allevegne - om et par år er det sikkert noget nyt, man vælger at blive forarget over og skåne de gulnæbbede små for, så man rigtigt kan føle, at man lever.
P.S. Henning Kjær - du har fået metoo helt gal i halsen - metoo drejer sig om HANDLINGER, folk har været udsat for.

Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Er der nogen af de forargede, der kan huske Jullerup Færgeby fra 1974 - og genudsendt 3 gange senere ?
Den vakte i sin tid STOR forargelse i sin tid - i modsætning til de 3 senere gange - er der nogen, der kan huske hvorfor ? Hvad var det, den blev beskyldt for ? Hvad var det for en eskluderende ideologi, de gulnæbbede små blev udsat for den gang ?

Torben Skov, Erik Fuglsang og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jer er ikke sikker, Herdis Weins.
1974 ligger i mit private interregnum mellem livet med hjemmeboende børn i julekalender-målgruppen og ankomsten af børnebørn i samme. Men var det ikke noget med, at 'kønsrollefordelingen' mellem dukkerne i Jullerup Færgeby var 'politisk ukorrekt' i h.t. til 'rødstrømpefeministernes' agenda anno dazumal?

Torben Skov, Erik Fuglsang og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Grethe Preisler -
du har fuldstændigt ret. Især var man forarget over, at drengene danner en hule, der er forbudt for tøser. Hvis pigerne havde gjort det samme, men forbudt for drenge, ville alle have klappet i hænderne og sukket "åh, hvor progressiv".
Det sjoveste er jo, at forargelsen udeblev de næste 3 gange - da var der andre emner, der var øverst på krænkelsespolitiets hitliste.
Det kan faktisk gøre mig noget så gal i skallen, at det gang på gang lykkes krænkelsespolitiet at fjerne fokus fra reelle problemer med racisme, kønsdiskriminering etc. fordi man ved at køre tingene helt ud på overdrevet umuliggør en seriøs og nødvendig debat. Lige i øjeblikket, ja i flere år allerede oplever muslimer en generel mistænkeliggørelse, nedgørelse fra såvel "almindelige" danskere som politikere - og så kaster vi os over ordet hottentot og det faktum, at sorte mennesker faktisk er svære at se i mørke i stedet for.
Og har de forargede voksne oplevet et barn IRL, der ved mødet med Rasmussens/Spang Olsens værker har følt sig krænket og ekskluderet ?

Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ak ja, hvad har ikke Fanden at bestille, Herdis Weins

Nu skal vi vel også snart til at revidere Karen Blixen-sællerten 'Den Afrikanske Farm', hvori hun bl.a. fortæller om en rejse hun foretog i mellemkrigsårene med skib fra Mombasa til Europa gennem Suez-kanalen sammen med en lille engelsk dreng, der på vegne af sin mor inviterede hende med til sin seks års fødselsdag sammen med 'alle de andre engelske damer' om bord. 'Men jeg er ikke engelsk, Georges' sagde KB. 'Hvad er du så?', spurgte Georges'. 'Jeg er hottentot', svarede KB. Hvorpå Georges gik hen til sin mor i dækstolen og høfligt, men bestemt meddelte: 'Hun er hottentot, men jeg vil have hende med alligevel'.

Torben Skov, Flemming Berger, Herdis Weins, Erik Fuglsang, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvad med Thorbjørn Egners "Doktor Dyregod"? Det var en af mine yndlingshistorier, da jeg var barn, og der var rigtig mange hottentotter i den bog. Faktisk tror jeg, at den gode doktor blev negerkonge (oh rædsel) til sidst, fordi han var så god mod dyr. Er "Doktor Dyregod" så også kommet på index?

Flemming Berger, Herdis Weins, Erik Fuglsang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Selvfølgelig er det censur at fjerne tekst og billeder,der af 'Man' menes at være farlige 'for de andre'.
Artiklen er en interessant nydefinering af ordet 'censur'; i øvrigt helt i tråd med den herskende tendens 'på bjerget' ,hvor begreber får nye betydninger nærmest på samlebånd.

Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Herdis Weins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Det er et ejendommeligt forlag, der har ressourcer og tid til at sidde og redigere i litterære værker, så de tåler dagens sarte og politiske korrekte lys.

Skal de gamle udgaver med det - set med nutidens øjne - politisk ukorrekte indhold også forsvinde bibliotekernes hylder, så ingen bliver kede af det ?

Fortid er fortid, og den kan og skal vi ikke lave om på i forbindelse med nyudgivelser. Hvorfor skulle vi dog det?
Litterære værker - og andre kunstværker - skal vel først og fremmest forstås, fortolkes og vurderes ud fra deres samtid og ikke bedømmes ud fra nutidens (ofte utålelige) politiske korrekte kriterier.

Hvad bliver mon det næste, der skal en tur igennem redigeringsmaskinen, så sarte sjæle og krænkelsparate øjne ikke føler sig stødt på manchetterne?

Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Hm, ja - og lad os også bortcensurere alle de gamle cowboy-film. De fleste oser af både kvindeundertrykkelse og racisme - og en god del af verdenslitteraturen med dem. Men hvordan går det så lige med det historiske? Jeg synes, det ville være voldsomt synd for vore børn, og - værre - voldsomt skadeligt for menneskeheden, hvis de nye generationer kun blev præsenteret for historieforfalskning.