Kronik

Danske mediers dækning er racistisk

Danske medier gør sig skyldige i slet ikke at inddrage mennesker med anden etnisk baggrund end hvid i, hvordan man portrætterer disses oprindelseslande og kulturer, skriver Mrutyuanjai Mishra i dette debatindlæg
Danske medier gør sig skyldige i slet ikke at inddrage mennesker med anden etnisk baggrund end hvid i, hvordan man portrætterer disses oprindelseslande og kulturer, skriver Mrutyuanjai Mishra i dette debatindlæg

Mia Mottelson

7. maj 2019

»Jeg er den tiende redaktør på National Geographic, siden magasinet blev grundlagt i 1888. Jeg er den første kvinde og den første jøde – jeg er medlem af to grupper, som også engang blev diskrimineret.

Det gør ondt at dele de forfærdelige historier fra magasinets fortid. Men da vi besluttede at dedikere apriludgaven af magasinet til emnet race, tænkte vi, at vi burde undersøge vores egen historie, før vi kunne vende vores rapporterende blik mod andres historie.

Race er ikke en biologisk konstruktion, som skribenten Elizabeth Kolbert forklarer i denne udgave, men et socialt anliggende, som kan have ødelæggende virkninger.«

Sådan skrev den nyansatte chefredaktør Susan Goldberg i apriludgaven af National Geographic i 2018 – et nummer, der satte fokus på race og racisme i magasinets egen dækning af verden.

Ud fra Goldbergs opsigtsvækkende indlæg, som fik megen omtale i pressen i mange lande, er det tydeligt, at National Geographics dækning var racistisk helt op til 1970’erne i den forstand, at man slet ikke inddrog mennesker med anden etnisk baggrund end hvid i, hvordan man portrætterede disses oprindelseslande og kulturer.

Dommen var hård, og Susan Goldberg indrømmede, at det var racistisk at beskrive andre lande og kulturer på en måde, der stigmatiserede hele befolkningsgrupper.

Læg mærke til, at den definition på race, der bliver brugt af National Geographic, ikke er en biologisk definition. Begrebet er socialt. Der hersker i dag ingen tvivl om, at fortællinger om lande, folk og kontinenter er med til at skabe et image, et ubevidst billede af mennesker, der får os til handle diskriminerende.

Danmark halter efter

Engelske og amerikanske medier har forandret sig, især efter Goldbergs opsigtsvækkende artikel. Men ikke medierne i Danmark. Få indvandrere med ikkevestlig baggrund bliver interviewet eller inviteret til at skrive indlæg om det område, de har et indgående kendskab til, og den ensidige dækning kan ofte påvirke danskerne negativt.

Jeg opfordrer danske medier til at fremskaffe en statistik over, hvor megen negativ omtale, der er om udlandet og udlændinge, og hvor mange gange en herboende indvandrer er blevet inddraget i dækningen af sit oprindelsesland. Bagefter kan man sammenligne med andre lande som USA eller Storbritannien.

Det kan være, at Danmark ikke rummer stjernejournalister med uddannelse fra Harvard såsom CNN's Fareed Zakaria, der er indisk muslim, men der burde også i danske medier være plads til indvandrere, der har faglig relevant uddannelse.

Ingen fra Asien

Lad os tage et konkret eksempel på en historie, hvor det ville have været en fordel med en journalist med mere indgående nationalt kendskab. Jyllands-Posten bragte så sent som den 19. april overskriften:

»Klimaforskere vil bremse Jordens befolkningsvækst med en etbarnspolitik

Jyllands-Posten vælger at bringe et interview med professor på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, som citeres for at sige, at Indien med godt 1,3 mia. indbyggere er et eksempel på et land, hvor befolkningsudviklingen er løbet løbsk. Men avisen spørger ingen indere, hvad de mener om forslaget fra klimaforskerne.

Havde de gjort det, ville de vide, at man under undtagelsestilstanden i 1970’erne i Indien forsøgte at tvinge unge mænd til at blive steriliseret. Det havde den konsekvens, at regeringen mistede legitimitet og magt. Tvang har vist sig at være en upopulær metode, og siden 1970’erne er der ingen politiske partier i Indien, der har haft det på dagsordenen. Så professorens forslag er uladsiggørligt.

I takt med at flere kvinder uddanner sig i Indien, viser statistikken desuden, at antallet af børn per familie er drastisk for nedadgående. Det er ikke, fordi der er nogen, der pådutter kvinder at få færre børn. Kvinder med uddannelse og arbejde vælger oftest at få færre børn i ønsket om at kunne give de børn, de får, bedre vilkår.

Jyllands-Postens historie blev gengivet i Berlingske, DR Nyheder og TV 2. Ikke nok med at man havde bragt nyheden om forslaget om en etbarnspolitik i diverse skrevne medier, lørdag aften den 20. april havde man også inviteret professor Jørgen E. Olesen i DR2 Deadline for at sige det samme. Igen uden at der var nogen fra Asien, der kunne give et modspil og nuancere.

Hvad enten der bliver fremsat et fornuftigt eller et skørt forslag, skal det imødekommes med et modsvar. Det burde være et grundprincip i den demokratiske samtale. Men der var ingen medier, der bragte et interview om etbarnspolitikken med nogen fra Indien, selv om det drejede sig om dem.

Sådan foregår dækningen hele tiden. Det er et friskt eksempel på et mønster, som ingen gør sig ulejlighed med at bryde.

Hvilket indtryk af Indien efterlader det mon hos danskerne, hvis en professor maler et negativt billede, uden at der gives mulighed for at komme med et modsvar eller tage til genmæle?

Det er mildest talt problematisk, at man ikke inddrager nogen af de mennesker, som det handler om.

Manglende sprogkundskaber

Danske journalister, der udelukkende har engelsk- og danskkundskaber, bliver brugt som eksperter i lande, hvor det kun er en brøkdel af befolkningen, der taler flydende engelsk. Der tales f.eks. 780 sprog i Indien. Bedre sprogkundskaber er en kvalifikation i sig selv, hvis det skal være muligt at forstå den øvrige verden.

Søndag den 21. april valgte man i P1-programmet Verdenspressen at afspille en valgvideo fra det nuværende indiske regeringsparti, BJP. Men ingen af de inviterede gæster i studiet, som skulle kommentere valget, kunne forstå sproget i videoen, fordi den var på hindi. Hvordan kan man overhovedet diskutere, hvad der bliver sagt i videoen, hvis man slet ikke forstår sproget?

Det var endnu et eksempel på, hvor utroværdig en fortolkning bliver, når man ikke aner, om formidleren har forstået, hvad der bliver sagt. Og sådan dækker danske medier mange lande i verden.

Jeg er ikke efter de små fejl, som f.eks. Rasmus Tantholdt fra TV 2 begik i forbindelse med en dokumentarudsendelse om plastaffald i Indien. Her stod han ved siden af en »sewage canal« – hvilket er en åben kloak – i Mumbais slumkvarter Dharavi, og kaldte den en flod. Rasmus Tantholdt interviewede trods alt nogle indere, der gør en forskel og bruger tid på at rydde op.

Det, jeg protesterer over ved danske mediers dækning, er den mangelfulde inddragelse af borgere med andre etniske baggrunde end dansk, som kan give et bidrag til dækningen af stoffet.

Det gælder i øvrigt også for den hjemlige dækning, hvor indvandrere og flygtninge stort set kun omtales og inddrages, når det drejer sig om spørgsmål om integrationsproblemer, bandekriminalitet eller hjemsendelser.

Vis imødekommenhed

De danske medier er i krise. Læsertallene falder. Selv mange danskere vælger at læse udenlandske medier og gå på sociale medier for at få deres nyheder. I den situation er det nødvendigt at gøre nyheds- og debatstoffet lidt mere relevant for de nye indbyggere i landet. Selv hvis alle i verden kunne forstå dansk, ville mange nok synes, at dækningen i danske medier er racistisk og stigmatiserende.

Dette kan dog ændres. National Geographics nye chefredaktør har vist, at det kan lade sig gøre.

Jeg ved godt, at flertallet af chefredaktører, der møder op i Presselogen på TV 2 News, er hvide mænd. Men selv de kunne vel være imødekommende ved at have lidt mere fokus på køns- og kulturdiversitet på deres redaktionelle planlægningsmøder.

Når man tager fat i globale emner, skal man også engagere den globale verden. Det vil gøre den information, som bliver produceret, langt mere pålidelig.

Mrutyuanjai Mishra, skribent ved Times of India og Copenhagen Post

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Nike Forsander Lorentsen
  • David Breuer
  • Carsten Mortensen
  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Erik Karlsen
  • Alvin Jensen
Flemming Berger, Nike Forsander Lorentsen, David Breuer, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen, Erik Karlsen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Det er sundt at kigge lidt indad, en gang imellem.

Dén til tider svære øvelse forsøgte jeg mig med, efter at have læst dette debatindlæg til ende, og resultatet var i og for sig overraskende:

Det viser sig nemlig, at for hver eneste gang jeg oplever begrebet 'racisme' blive påklistret et fænomen, som ikke med nødvendighed har noget videre med racisme at gøre, jo mere bliver jeg overbevist om, at racisme slet ikke er noget videre stort problem i det hele taget.

Indrømmet, jeg er et ikke videre sofistikeret menneske - ikke længere helt ung og i tilgift kontrær - så måske er det i virkeligheden ikke så overraskende, at min psyke producerer en reaktion så stik imod den af debatindlæggets forfatter tiltænkte?

Men selvfølgelig har resultatet af min lille introspektion rystet mig i min grundvold. I det omfang den lader sig ryste, naturligvis.

Man er vel et anstændigt menneske, ikke sandt?

Jeg har derfor besluttet, at jeg vil begynde at gå til kor: Det skulle efter sigende få prædikenen til at glide nemmere ned, og snart kan jeg så sikkert frit og ubekymret - lykkeligt befriet for al eftertanke -
synge med for fuld hals. Så ænser man heller ikke de falske toner..

Salighed!

P.s:
Et par nyttige links:

https://ourworldindata.org/indias-population-growth-will-come-to-an-end
https://www.worldometers.info/world-population/india-population/
https://arosbusinessacademy.dk/kursus/skriv-gode-artikler/

Morten Pedersen, Emil Davidsen, jens christian jacobsen, Gustav Alexander, Bjarne Toft Sørensen, Nis Jørgensen, Søren Ferling, Jesper Lerche, Trond Meiring, Morten Ingemann Pedersen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Jeg fulgte også Jørgen E Olesens optræden i pressen med hans argumentation for (tvangsmæssig) indførelse af 1-barnspolitik - og jeg undrede mig meget over, at ingen af de spørgende journalister stillede ham dett simple spørgsmål, om 1-barnspoltikkken også skal indføres i Danmark og andre vestlige lande. Underligt at folk kan lade være med at stille det simple spørgsmål....

Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ole Frank, Grethe Preisler, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, John Damm Sørensen, Poul Genefke-Thye, Karsten Aaen, Naja Abelsen, Elisabeth From, Vivi Bech, Trond Meiring, Erik Karlsen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Ingemann Pedersen

Det er en legitim problemstilling, men selve argumentationen lider under et oppustet og upræcist sprog. Det hævdes at nogen bliver stigmatiseret og i overskriften er der en anklage om racisme, men ingen af delene bliver sådan for alvor fuldt op på. Ikke med mindre man finder det fuldstændig indlysende, at enhver ulighed er en funktion af "ismer".
Under alle omstændigheder bør man huske at bare fordi man taler om det rigtige betyder det ikke, at det man siger er rigtigt.

Mette Poulsen, Karsten Lundsby, Bjarne Toft Sørensen, Trond Meiring, Torsten Jacobsen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den danske racisme er det fremmeste eksempel: fuld af fordomme har to hvide parter stået og kastet l..t i hovedet på hinanden i 40 år, skingert og uden nogen dybere forståelse.
I stedet burde pressen nysgerrigt have undersøgt dette nye fænomen og leveret brede skildringer af verdensforståelse, trosindhold, men også drømme og forventninger - alt det, der i stedet havde bragt de nye i samfundet ind i kredsen, hvor vi kunne komme til at kende dem, i stedet for at give grobund for allehånde fordomme, lige dele blandinger af Tintin og racistiske forestillinger om biologisk forskel.

Jan Weber Fritsbøger, Ellen Jeppesen, Maj-Britt Kent Hansen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Finn Jakobsen, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Man kan argumentere for at danske medier er for provinsielle og ikke i tilstrækkelig grad inddrager eksperter af udenlandsk oprindelse. Men at kalde det racisme er for langt ude.

Når vi bruger racisme hver gang adgangen til et eller andet (her medierne) ikke er fuldstændig lige på tværs af race, religion og etnicitet, så mangler vi ord til at beskrive den egentlige og virkelig skræmmende racisme (fx personificeret ved rasmus paludan)

Mit gæt er at der også er indiske medier der ind i mellem diskuterer om danmark uden at alle der kommer til orde kan dansk - det får jo ikke mig til at råde op om at Indien er et racistisk samfund.

Mette Poulsen, Dagmar Christiandottir, Morten Pedersen, Bjarne Toft Sørensen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selv om artikelskriveren måske har en pointe så tvivler på at der er nogen i Indien der er i stand til at kommunikere på bare en brøkdel af de 780 sprog. Ja kendskabet til hindi ville være fint, men engelsk er vel stadig et lingua franca i Indien ?

Ole Frank, Karsten Aaen, Naja Abelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg mener også, at de danske medier er provinsielle, og i høj grad både mangler sprogmæssige kompetencer og kulturelle indsigter i en række lande. Også i Europa - og her kan man ikke blot se på Balkan-landene, de baltisk lande og det mere fjerne del af Østeuropa. Men der mangler også en dybere indsigt og kulturel forståelse omkring Middelhavslandene og f.eks. den katolske kirken enorme indflydelse på befolkningerne.

Men - så er der altså Ritzau og robotskrevne artikler, der helt automatiske og ukritisk bringes i danske medier. Og for eksempel bruger også allerede Associated Press (AP) eutomated insights-software til at generere artikler med.
https://www.ericsson.com/en/trends-and-insights/networked-society-insigh...

Michael Kragh Rosenkilde, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Steffen Gliese og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Verden ser jo forskellig ud alt efter køn, alder, race, uddannelse, sexualitet mv.
Det er vist ikke lige heterosexuelle ældre mænd- hvide- kødspisende- med dieselbil og brændeovn der har den store bevågenhed for tiden.
Måske skal man passe lidt på med at trække racismekortet hver gang man føler sig overhørt.
Virkeligheden kan jo vise sig at være noget mere kompliceret end det man selv ser.

Søren Ferling

Naturligvis må det opleves krænkende at vesterlændinge sidder og diskuterer, hvor mange børn folk i ulandene må få. Det har vi ingen ret til at søge at komme til at bestemme over.

Den eneste fremkommelige måde at forholde sig til befolkningseksplosionen på er at vesten lukker af for ulandsindvandring, sådan at de berørte lande selv kan prioritere, hvordan de vil balancere forskellige hensyn, herunder mellem antal børn og mulighed for forbedringer i levevilkår.

Hverken vi, FN eller andre har ret til at blande sig.

Ellers mener jeg ikke at det nødvendigvis er vestens opgave at beskrive hele verden set fra dens forskellige vinkler hos diverse grupper af mennesker.

Vi ser verden fra vores perspektiv, ligesom alle andre mennesker gør det. Tiden er ovre for 'White mans Burden'.

Klaus Lundahl Engelholt og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Søren Ferling, vi er helt enige om, at det ikke rager os, hvor mange børn andre mennesker får. Og vi kan for min skyld lukke for indvandringen i morgen, hvis blot vi tager imod de kvoteflygtninge, vi har forpligtet os til at tage.

Jeg er så uenig i, at vi ikke behøver at beskrive verden set fra andre menneskers synspunkt - globalt set kører vi på første klasse, og det er kun sundt, at vi lærer lidt om, hvorfor vi er så privilegerede, sammenlignet med de mange fattige mennesker i verden. For det er jo ikke kun vores store flid, der har bragt os i denne misundelsesværdige position. Vi har i mange, mange år købt dyrebare ressourcer, som vi betalte med glasperler.

Men nu brænder lokummet, og den tredje verden vil ikke længere lade sig spise af med krummer fra de riges bord. Enhver, der har øjne i hovedet, kan se, hvor alverdens rigdomme er koncentreret, så da bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget - eller på dansk: Hvis vi ikke vil dele vores rigdom med de fattige i den tredje verden, vil de fattige komme til os i håbet om også at blive rige, eller i hvert fald slippe ud af den værste fattigdom.

Jeg vil tro, at vi ved hjælp af kanonbådsdiplomati kan holde de fattige fra døren i nogle år endnu, men når tørken for alvor sætter ind i de varme lande, kan hverken grænsehegn eller maskingeværer dæmme op for folkevandringerne. Så det er kun udtryk for rettidig omhu at sætte os lidt ind i, hvad der rører sig i resten af verden, og vel at mærke handle ud fra de indsigter, et globalt udsyn vil give os.

Flemming Berger, Anders Reinholdt, Michael Kragh Rosenkilde, Ole Frank, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Trond Meiring og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Racisme er et stærkt ord at bruge, så derfor skal man være varsom med at beskylde alle former for fejl i undersøgelser og udtalelser om det, der vedrører ens egen etnicitet, som racisme.

Racisme i den grove form er den, der blev anvendt af nazismen om racerenhed og nogle racers naturlige overlegenhed over andre - det forekommer heldigvis sjældent i debatter i Danmark i dag og vil i mange tilfælde kunne straffes efter racismeparagraffen.

Den mildere form for racisme er den, hvor der er tale om "diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.".

Men at kalde alle fejlbehæftede udtalelser, der vedrører etnicitet, kombineret med etnocentrisme, forforståelse og fordomme for racisme, er at gå alt for vidt.

Etnicitet står for "tilhørsforhold til en social gruppe med samme nationale eller kulturelle tradition".

Etnocentrisme er det at "vurdere andre folk og kulturer på baggrund af forhold der gælder i ens egen kultur".

Forforståelse er den "forståelse, viden, indsigt eller antagelse som man har på forhånd før en undersøgelse eller et forløb".

Fordom er en "forudfattet, ofte negativ holdning som typisk er dannet på et mangelfuldt eller forkert grundlag, og som man er utilbøjelig til at ændre".

Etnocentrisme forekommer i mange sammenhænge, men det er vigtigt at fastholde, at etnocentrisme ikke også nødvendigvis er udtryk for racisme.

Da jeg finder Den danske Ordbogs definitioner rimelige, ud fra min forforståelse i arbejdet med kulturteori og kulturforståelse, har jeg anvendt denne som kilde.
https://ordnet.dk/ddo

Klaus Lundahl Engelholt, Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg kan da tilslutte mig Mrutyuanjai Mishras opfordring til at man inddrager både indvandrere/efterkommere mere i interviews (der ikke blot omhandler ghettodannelse, kriminalitet og alskens problemer), samt at man i højere grad laver både gade- og ekspertinterviews i de lande en given nyhed omhandler.

Men ideen om, at denne mangel på fokus på lokalbefolkningens eller indvandrergruppers interesser og holdninger, skulle være lig racisme eller være bundet i racisme, har jeg svært ved at følge. Tendensen blandt flere medier når de dækker et givent område eller emne, er desværre at de forfalder til særlige, populære narrativer, der spiller på seernes/læsernes forventninger. Det er f.eks. sjældent amerikanske "Second Amendment" våbenentusiaster, der får TV-tid når dansk TV rapporterer om endnu en skudepisode fra USA. Er medierne så "racistiske" imod hvide amerikanere?

"Selv hvis alle i verden kunne forstå dansk, ville mange nok synes, at dækningen i danske medier er racistisk og stigmatiserende."

Og selv hvis alle i verden kunne tale hindi, ville mange nok synes, at deres kastesystem er stigmatiserende, tilbagestående og uretfærdigt. Det er underordnet hvad resten af verden tænker om Danmark, dansk kultur, dansk hvadsomhelst. Af selv samme grund som forfatteren selv nævner: De taler ikke dansk, forstår ikke dansk.

Den måde amerikanere behandler deres historie på skal da aldrig kopieres andre steder hen? Har Mishra virkelig lyst til at blive reduceret til en minority, til at se sig selv som en minority? Der er vist flere indere end der overhovedet er europæere, samme gælder kinesere. At man som ikke-hvid begynder at pådutte sig selv en amerikansk identitet som "brun" eller "ikke-hvid" er simpelthen at opføre sig underlegent, underkastende overfor den såkaldt hvide race. Man skaber en identitet hvor man er en "minoritet" i en verden, hvor man aldrig har været en minoritet. Man bekræfter imperietidens racehieraki hvor den hvide mand sidder på toppen, og alle de andre længere og længere nede i racepyramidens hieraki. Og så bliver man naturligvis vred...men det er én selv, der insisterer på at fastholde sig på bunden af hierakiet. Kun én selv, der bliver ved at italesætte "den brune" som racen, der har særligt brug for hjælp. Ironisk nok særligt fra skyldbetonede hvide mennesker, der nok er kede af deres plads på toppen af racehierakiet, men de betragter den alligevel som fast, naturlig og vigtigst af alt - universel.

Der findes ingen "hvid etnicitet" i Europa, ligesom der ikke findes en "sort etnicitet" i Afrika eller en gul i Asien. Hvorfor skulle europæere, asiater og afrikanere bibeholde, genskabe og videreføre det racistiske, forvrøvlede og grotesk forsimplede, pseudovidenskabelige, klamme, racehieraki der førte til raceslaveri, folkemord, undertrykkelse og had? Vi kan anerkende det som en historisk virkelighed, at det har medført megen lidelse, udforsk og forsk i det, men lad os alle på denne side af Atlanten og Stillehavet da for helvede holde op med at lade som de gamle, klamme racistsvin dengang havde ret!

Flemming Berger, Mette Poulsen, Bjarne Toft Sørensen, Runa Lystlund, Ole Frank, Steffen Gliese og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Ferling

@ Niels Duus Nielsen

Jeg mener da vi skal være godt orienterede om hele verden. Det jeg mener er nok mere at vi har ret til at have vores mening og skal ikke nødvendigvis også se alt fra alle andre kulturers vinkler. Jeg mener hverken at vi er eller skal være verdens centrum - det mener magteliten.

Jeg mener at vi overvejende er blevet rige ved egen indsats - kolonialisme og slaveri var ikke geniale forretningsmodeller. Der har dog været og er stadig et problem med at mange ulande har råstoføkonomier og det er ikke godt for lande. Det ved jeg ikke, hvad man gør ved. Det bedste ville jo være at de lande fik så meget styr på det at de kunne stille storindustri og banker stolen for døren og kræve andre samarbejds- og handelsbetingelser.

Søren Ferling

@ Bjørn Pedersen

"Den måde amerikanere behandler deres historie på skal da aldrig kopieres andre steder hen? Har Mishra virkelig lyst til at blive reduceret til en minority, til at se sig selv som en minority? Der er vist flere indere end der overhovedet er europæere, samme gælder kinesere. At man som ikke-hvid begynder at pådutte sig selv en amerikansk identitet som "brun" eller "ikke-hvid" er simpelthen at opføre sig underlegent, underkastende overfor den såkaldt hvide race. Man skaber en identitet hvor man er en "minoritet" i en verden, hvor man aldrig har været en minoritet."

Mon ikke du misforstår den adfærd ? Det giver trods alt såvel formelle juridiske som mere uformelle privilegier at blive anset for at være en minoritet.

Thomas Poulsen

Jeg har boet i Indien, og læst Times of India mange gange, og man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Det er en elendig avis, hvor 99% er om cricket og Bollywood-stjerner, og hvor man absolut intet lærer om Indien.

Mette Poulsen, Niels Johannesen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Søren Ferling
Juridiske og uformelle privilegier cementerer blot deres minoritetsstatus og gør at de aldrig vil kunne anses for at høre til majoritetens kultur. Men det er først og fremmest hele ideen om at man kan overføre den amerikanske ide om "etnisk hvid/brun/asiatisk, etc." til en europæisk/afrikansk/asiatisk kontekst, jeg opponerer imod. Og at "hvidhed" skulle forestille at være en universel konstruktion, at det i alle globale kontekster skulle være den "hvide mand", der er i toppen af racehierakiet og den mørke kvinde, der ligger i bunden.

Søren Ferling, Mette Poulsen, Niels Johannesen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Kronikørens udsagn om racisme i de danske medier understøttes så udmærket af sagen om forskeren Jørgen E Olesen, der har regnet sig frem til, at det vil være godt for klimaet, hvis de nede i de varme lande ville undlade at få mere end 1 barn, og de efterfølgende professionelle interviews i dansk presse, som helt undlader at komme ind på, hvor mange børn vi så må få her hos os - uagtet at et gennemsnitligt barn hos os efterlader et klimaaftryk, der svarer til 40 børn i de varme lande. Set-uppet kan vanskeligt ses som værende andet end racistisk.

Carsten Mortensen, Ellen Jeppesen, Ole Frank, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jeg tror vi sidder en del som ofte har lyst til at stille simple spørgsmål.
Tå-krummende forbavses jeg over hvad der er muligt at få nogle journalister til at deltage i.
Ofte krummer jeg tæer når jeg hører et interwiev og forbavses over manglen på stillede spørgsmål!
.....og jeg tænker gang på gang - at det er bevidst og skyldes den politiske redaktørs holdninger.
.....og jeg? Forsvinder ud af deres abonnement - eller sendeflade, med undtagelse af DR - som jeg pinedød skal betale til ☺ ...denne vanvittige mastodont som stiller spørgsmål hvis svar er givet på forhånd!

Runa Lystlund

"Få indvandrere med ikkevestlig baggrund bliver interviewet eller inviteret til at skrive indlæg om det område, de har et indgående kendskab til, og den ensidige dækning kan ofte påvirke danskerne negativt."

Dette er ganske enkelt ikke rigtigt. Mange dagblade har faste skribenter af anden etnisk herkomst end dansk og vi læser jævnligt, adskillige artikler, af ikke danskere her i bladet, Weekendavisen, Berlingske og enkle i Politiken og Jyllands-Posten. DR har flere ikke etiske danskere ansat i nyhedsformidlingen og dog mindre i underholdning. Selvfølgelig kunne der være flere.

Grunden til at ikke etniske danskere ikke skriver mange artikler kunne hænge sammen med deres sprogkunstskab. De føler måske ikke, at deres sprog rækker til artikler i aviser eller tidsskrifter.

Dette vil ændre sig med flere veluddannede unge indvandrere og afkommere.

Selvfølgelig findes der idiotiske journalister alle vegne. Det er ikke specifikt dansk og nu er jeg ikke dansker.

Runa Lystlund

At få mange børn var tidligere tiders forsikring for selv at blive forsørget i senere alderdom, desuden døde mange børn og somme tider overlevede kun halvdelen. Sex er nok også den underholdning de fattige har været forundt.

En af mine forfædrepar fik 12 børn. 5 overlevede. Børnene var også medarbejdere i landbruget, det skal man ikke glemme. Mange steder i Afrika er på samme niveau, som det samfund, som min formoder levede i. De levede af landbrug. Mine bedsteforældre fik henholdsvis 5 og tre børn. De drev landbrug og fiskeri og havde det meget bedre økonomisk, end deres forældre Mine forældre har 3 børn. De fik så endnu bedre økonomi, også på grund af gode uddannelser. Min danske svigermor er en af 9 børn. Forældrene var heldigvis et relativt velhavende par på en god jord. De var indremissionske og fik de børn Gud gav dem. Det samme er gældende i Afrika i dag. De får de børn Gud giver dem. Vi bør støtte Afrika med massiv hjælp til uddannelse og købe de varer fra dem til en fair pris. Desuden bør vi støtte kvinderne massivt til at tage uddannelse, derved bliver der født færre børn, forælder ikke kan forsørge.

Det er ikke nogen dårlig ide med ét eller to børns politik i Afrika. Kina gjorde det. Få tør sige det, men det er korrekt. Antallet af mennesker i Afrika er løbet løbsk. Mange kan ikke forsørge deres børn. Uorden i de fleste lande skabt af kolonisatorer og uegnede indfødte leders ledelse, samt ekstreme gruppers indtog i Afrika, skaber fattigdom, med så mange børn. Jeg har en god bekendt der kommer fra Afrika, vokset op i Danmark. Hun har 3 børn og vil ikke have flere. Hendes indfødte afrikanske mand presser på med at få flere børn. Hun har fortalt, hvordan yderligtgående grupper ødelægger det gode, der sker i landet. Oplysning og uddannelse er en af de få veje at gå.

For at vedligeholde Danmarks befolkning skal vi have godt to børn, procentvis.

Søren Ferling og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Runa Lystlund: når man som dansk forsker og danske journalister kloger sig på, hvor mange børn, man af hensyn til klimaet må få i Afrika, kan man efter min opfattelse ikke undlade at forholde sig til, at klimaaftrykket af danske børn er mange gange større end klimaaftrykket af afrikanske børn - så bliver det både hyklerisk og racistisk. Og den massive mediedækning uden denne vinkel har sikkert den virkning, at opinionen her påvirkes i retning af, at de må se at få styr på befolkningstilvæksten i de varme lande - i stedet for at fokusere på, at det primært er os i denne del af verden, der må reducere ressourceforbruget.

Jan Bisp Zarghami, Flemming Berger, Steffen Gliese, Jan Weber Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Søren Ferling, du mener vi i vesten er blevet rige ved egen indsats, og så nedgraderer du betydningen af kolonialismen og slaveriet, men lige præcis magten er hvad der gør forskellen, og da "vesten" sidde tungt på den økonomiske magt, kan vi sikre at visse lande stot set kører med ren råstoføkonomi, modus operandi er ca sådan her,
vi tilbyder de lokale magthavere at vi vil købe feks koncessioner til minedrift, og vi tilbyder dem en stor stak kontanter, og løbende udbetalinger som en del af kontrakten til magthaveren,
derudover tilbyder vi at han kan købe våben og militært isenkam så han kan beskytte sit land,
nu ejer vi så værdierne, landets råstoffer og kan ansætte den lokale befolkning til sulteløn til at hente dem op af jorden for os,
og så taler vi lige med magthaverens modstandere og sælger også dem våben og militært isenkram hvis de kan betale,
vi har alt i alt kun leveret våben og fået store værdier i bytte da våbenhandlene har finansieret opkøbet af konsessionen,
og så har vi sikret at landet har en grådig leder som gerne deler rovet med os og lader sit folk i stikken,
nu kan det så ske at landet får en ny leder som synes at landets råstoffer ikke bare skal sælges billigt, og som derfor tager initiativer til at slippe af med de vestlige snyltere, og typisk vil gøre noget for de fattige med uddannnelse osv,
ham vil vi ikke "finde os i" så vi kalder ham en diktator, og vil straks spænde ben for landets økonomi ved at boycotte deres salg af produkter, og med sanktioner, og vi vil optrappe våbensalget til oppositionen, og love den opbakning hvis de fjerner den uønskede magthaver, lykkes dette ikke umiddelbart kan vi dæmonisere landets ledelse yderligere og i sidste ende invadere og fjerne den uønskede magthaver,
derudover er der den mere almindelige form for pengemagt hvor vi tilbyder lån til de fattige, vel vidende at man bliver fattigere af at låne og betale renter, kombinationen lån til våbenkøb kan virkelig holde et land i fattigdom.

Touhami Bennour, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Finn Jacobsen:
"---- de må se at få styr på befolkningstilvæksten i de varme lande - i stedet for at fokusere på, at det primært er os i denne del af verden, der må reducere ressourceforbruget".

Det ene udelukker ikke det. Der er forskel på enten - eller og både - og. Det kortsigtede problem er primært, at vi i den vestlige verden må reducere ressourceforbruget, men der er en række afledte negative virkninger af en kraftigt stigende befolkningstilvækst i lande som f.eks. Nigeria, også på klimaområdet, hvis man tænker ud over et 20 årigt perspektiv.

Befolkningens helt berettigede krav om et materielt bedre liv vil også betyde øget ressourceforbrug, der igen vil få betydning for belastningen af klimaet.

Runa Lystlund, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Bjarne Toft Sørensen:
Jeg påstår ikke, at en fortsat befolkningsvækst er uproblematisk i forhold til klimapåvirkningen. Men debatten om kronikken her handler om racismen i mediedækningen.

Søren Ferling

@ Bjørn Pedersen

Jeg er enig i at hele minoritetstankegangen har en række uheldige bivirkninger og at det er tvivlsomt om det hele fører noget godt med sig - og at det er helt usagligt at mange søger at overføre USA's racediskurs til europæiske forhold. De ting fører, som du siger, til en fastlåsning af situationen - og her siger jeg så at man ikke skal være blind for at dette kan nogle se som attraktivt.

Jeg mener det meste af socialkonstruktivismen er misforstået og det gælder selvsagt også at 'den hvide mand' eller 'hvidhed' skulle være rene tankekonstruktioner og at de tanker skulle være undertrykkende overfor andre.

Jeg ser den slags tanker som udtryk for had og usaglig konspirationstænkning med det formål at skaffe sig selv og egen gruppe fordele.

Søren Ferling

@ Finn Jacobsen

!Runa Lystlund: når man som dansk forsker og danske journalister kloger sig på, hvor mange børn, man af hensyn til klimaet må få i Afrika, kan man efter min opfattelse ikke undlade at forholde sig til, at klimaaftrykket af danske børn er mange gange større end klimaaftrykket af afrikanske børn - så bliver det både hyklerisk og racistisk. !

Du tænker for kort - afrikanerne ønsker selvsagt også at få de moderne forhold og dermed energiforbrug.

Søren Ferling

@ Jan Weber Fritsbøger

Jeg er enig i at meget af, hvad du beskriver, sker og det er jeg også inde på.

Jeg er så bare ikke enig i at det er 'os' - det er den globalistiske elite, som også står for stor indvandring til Europa og som også udbytter os selv.

Denne elite slog venstrefløjen pjalterne sammen med efter Murens fald og det er vor tids største problem.

Finn Jakobsen

Søren Ferling: du tænker for kortsigtet - enhver øknomisk femgang i alle lande siden industrialismens gennembrud har været ledsaget af store fald i fødselshyppigheden.

Touhami Bennour

Man diskurede Racisme og integration af indvandre. Men Selve "etbarn politik"er fraværende. De burde være også med. Hvem er indvandre, de legale eller de illegale. Hvorfor er der legale indvandre? Hvorfor siger man ikke også at Vestens samfund skal indføre 3barn politik? Vesten og Danmsark manglerc hænder på alle område( Sunhedsvæsenet, rengøring og restaurantere sektorer. Disse "legale indvandrer har brug for i hjemlandet. Hvis jeg ikke tage feil er der mellem 10 0g 20 % legale indvandrer af befolkningen. Disse mennesker har oprindelandat brugfor for at bygge landet ikke kun sige det til illegale indvandrer og flyktninge at de skal rejse hjem og bygge landet.. Vesten også skal opfordres til at føde flere børn for at i mødegår alle behov landet har brugfor.

Søren Ferling

@ Finn Jacobsen

Det er en gammel problemstilling, man vender tilbage til igen og igen, fordi man ikke sætter sig lidt ind i demografi.

Det er rigtigt, hvad du siger, men muligheden for at den mekanisme skulle løse overbefolkningsproblemet i Afrika var til stede i 70'erne, hvor man heller ikke ville tale om problemet og derfor står vi nu i en uløselig situation.

Det gør vi fordi det tager så lang tid for ændringer i fødselshyppighed slår igennem på folketallet og det er igen kort sagt, fordi mennesker lever så længe.

Går man fra dag til dag over til etbarnspolitik, tager det et par generationer, før folketallet begynder at falde og med 'vedligeholdelsesniveauet' på to børn vil det tage et par mere, før folketallet i det tilfælde, så flader ud.

Alt dette selvsagt meget firkantet og omtrentligt, men det viser at man ikke bare kan indføre en ny politik og tro at det ændrer ret meget. Det er langsigtet tænkning, der er brug for og det ligger ikke til tidens polariserede og sekteriske tænkning.

Søren Ferling

@ Touhami Bennour

"Hvorfor siger man ikke også at Vestens samfund skal indføre 3barn politik?"

Fordi alt, der er positivt overfor hvide, anses for at være racistisk i en overordnet antihvid stemning i eliten og dens følgere.

Ønsker hvide ikke at blive erstattet af nogle andre, så kaldes det i dagens diskurs for 'white supremacy'/'hvidt overherredømme'.

Den underliggende meningsgivende præmis er at Danmark ejes ligeså meget af kinesere og afrikanere som af danskere - altså verdenskommunismen/-liberalismen.