Kommentar

EU bør lægge straftold på varer fra lande, der ikke nedbringer deres CO2-udledning

EU’s kvotehandelssystem skal laves om, så lande, der ikke er medlemmer af EU, kan deltage. Gennem nytænkning af kvotesystemet kan EU sørge for, at regningen for den grønne omstilling bliver sendt til de forurenende virksomheder, skriver EP-kandidat Jakob Thiemann (S) i dette debatindlæg
15. maj 2019

Over hele verden demonstrerer skoleelever for grøn omstilling. Demonstrationerne kommer ud af en fortvivlelse, jeg godt kan forstå.

I FN er der over snart tre årtier forhandlet om en klimaaftale. Alligevel er vi ikke nået langt. Derfor vil jeg gerne foreslå en reform af EU’s kvotehandelssystem, der kan fremme en grøn omstilling i hele verden og sende regningen til de forurenende virksomheder.

Parisaftalen er langtfra nok til at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader. Tanken om en aftale, Saudi-Arabien og Venezuela også skal bakke op om, var måske aldrig realistisk.

At aftalen ikke rykker, ses ved, hvordan finansmarkederne reagerede, da den blev indgået: Med nobelprismodtager i økonomi Jean Tiroles ord betragtede finansmarkederne det som en »ikkebegivenhed«.

Det er et tegn på to ting: At vi i tilgift til FN-sporet må afprøve alternative veje, og at de forurenende virksomheder regner med at slippe for regningen.

Globalt kvotesystem

Mit forslag går gennem EU og vores fælles europæiske kvotehandelssystem. I dette system tvinges virksomheder til at måle deres udledning af drivhusgasser og købe et tilsvarende antal kvoter. Forureningen skal falde i takt med, at der bliver udstedt færre kvoter.

Systemet har sine mangler.

Der er for eksempel blevet udstedt for mange kvoter. Alligevel tror jeg, det er en del af svaret. For det første er der formentlig fundet en løsning på problemet med de mange kvoter – på trods af Folkebevægelsen mod EU’s modstand. For det andet giver systemet håb om, at regningen ender hos forureneren.

Mit forslag er at lave systemet om til en klimaklub, man kan melde sig ind i.

Jeg vil tillade lande, der ikke er medlemmer af EU, at deltage i systemet. Som belønning for at være med skal de få del i de indtægter, EU har ved salg af CO2-kvoter.

De lande, der ikke vil deltage eller implementere tilsvarende bekæmpelse af CO2-udledninger, skal sanktioneres. Deres varer skal pålægges en straftold, når de importeres i EU.

Straffen ved at være hindret i handel med verdens største økonomi vil være så stor, at de fleste lande i verden revurderer deres klimapolitik. Den del af verden, der fører en aktiv klimapolitik, vil altså vokse.

Dette er en løsning, der er mulig på EU-plan, hvor Danmark og resten af EU’s lande beslutter vores handelspolitik og frihandelsaftaler. Det er endda muligt inden for rammerne af det ellers liberale internationale handelssystem, WTO.

Mit forslag giver en ny måde, hvorpå man kan forhindre CO2-lækage, altså at drivhusgasudledningen bare rykker uden for EU.

Kvotehandelssystemet har på nuværende tidspunkt en anden løsning på det problem. Den går ud på, at virksomheder i udvalgte sektorer, der er særligt udsatte for konkurrence fra verdensmarkedet, får deres kvoter gratis. I stedet for at præsentere disse virksomheder for en regning for deres forurening giver vi dem i dag en bunke værdipapirer, de kan sælge videre.

Jeg foreslår en bedre løsning: Udledning af drivhusgasser gøres dyrere både her og i resten af verden, så der skabes offentlige indtægter.

Frihold de svageste

Disse indtægter kan bruges på uddannelse, det sociale sikkerhedsnet eller på at sænke den almindelige moms, så forbrugerne ikke oplever en stigning i det almindelige prisniveau. Med andre ord kan vores samfunds svageste blive friholdt for omkostningen ved den grønne omstilling. Det kan de dog kun, hvis der er offentlige midler at bruge på det.

Spørgsmålet om, hvem der skal betale for den grønne omstilling, er vigtigt. Borgerne kan ikke forventes at bakke op om, at regningen smøres af på os, imens de ansvarlige går fri. Det har vi senest set i Frankrig, hvor De Gule Vestes aktioner startede som protester imod miljøafgifter på brændstof.

Det er forståeligt, når den menige franskmand bor i et meget ulige samfund, hvor de rigeste, der ejer de forurenende virksomheder, får en større del af samfundets velstand år for år. Klimaproblemet er resultatet af en syg kapitalisme. Det skal borgerne ikke bære prisen for.

Når man spørger de borgerlige om, hvad Danmark skal have ud af den internationale retsorden, svarer de »frihandel, frihandel, frihandel«. Det gjorde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i hvert fald ved præsentationen af regeringens udenrigspolitiske strategi.

Dette er ikke mit svar. Vi skal have fair, grøn og dermed reguleret handel. Det kan vi få, hvis vi står sammen i Europa.

Jeg er en 46-årig gymnasielærer. Når jeg ser de protesterende skoleelever og tænker på mine egne elever, tænker jeg også over min generations ansvar for verdens nuværende tilstand, og hvad jeg kan gøre. Det er derfor, jeg stiller op til Europaparlamentet. 

Jakob Thiemann er kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet

I mere end et årti har den britiske organisation Carbon Tracker forsøgt at råbe verden op om den store finansielle risiko ved energiselskabernes beholdninger af fossile reserver, der ikke kan blive brændt af, hvis Parisaftalen skal overholdes. Nu begynder de store investorer at erkende risikoen, og olie-, kul- og gasbranchen forsøger at slå tilbage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu