Kommentar

EU samler personfølsomme data – det truer den enkeltes retssikkerhed

Den nyligt vedtagne sammenlægning af de europæiske overvågningsindsatser rejser alvorlige principielle spørgsmål, der burde have været til offentlig debat, skriver spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari i dette debatindlæg
9. maj 2019

Besøgende i et EU-land vil i fremtiden risikere at blive udsat for avanceret teknologi til ansigtsgenkendelse og få taget fingeraftryk. Oplysningerne skal herefter samles i en gigantisk database, hvor EU-medlemslandenes myndigheder har adgang til dem.

Det nye system har navnet Common Identity Repository (CIR) og vil være blandt verdens største og mest omfattende af sin art. Det står klart, efter et flertal i EU-Parlamentet før påske besluttede at sammenkøre og centralisere en række allerede eksisterende registre.

Formålet er at styrke EU’s grænsekontrol. Den officielle anledning til det opsigtsvækkende tiltag er altså at holde styr på illegale flygtninge. Men konsekvenserne kan blive, at borgere, der alene har gjort sig skyldige i at krydse en grænse til et EU-land, registreres og får deres dybt private oplysninger lagret i et biometrisk Big Brother-system.

Det er formentlig første skridt hen imod oprettelsen af et biometrisk ID-kort for samtlige 511 millioner indbyggere i EU. På sigt kan man desuden forestille sig, at oplysningerne vil blive delt med USA i relation til eksempelvis terrorbekæmpelse og anden grænseoverskridende kriminalitet. Udviklingen rejser flere principielle spørgsmål, som fortjener meget mere opmærksomhed i den offentlige debat.

Hvor er retssikkerheden?

Den nye database kommer til at være knudepunkt for oplysninger fra blandt andet Schengen Information System og European Travel Information and Authorisation System (ETIAS). Denne omfattende dataindsamling og behandling skaber et bureaukratisk monster, som vil give et ukendt antal nationale myndighedspersoner adgang til fortrolige oplysninger om millioner af mennesker.

Når man parrer så forskellige datasystemer – både de nationale og EU’s – vil de utvivlsomt skabe gråzoner i forhold til at synkronisere forskellige sikkerhedsniveauer. Hvilken retssikkerhed har den enkelte borger i tilfælde af eventuelt misbrug, forældelsesfrister eller sikkerhedsbrister?

Det står endnu uklart.

Demokratisk problem

Problemet er også, at EU-Parlamentets vedtagelse afspejler en mere generel, uheldig tendens i vores samfund. Beslutninger, om hvordan vi behandler befolkningens personfølsomme data, bliver ofte truffet uden en forudgående og kvalificeret debat. De fleste har formentlig aldrig hørt om oprettelsen af den nye biometriske database. Dette er i sig selv et demokratisk problem.

Årsagen er desværre nok, at de fleste danske EU-parlamentarikere har en tendens til at sige ét i Danmark og så gøre noget helt andet, når de skal stemme i Bruxelles eller Strasbourg. Jeg mener, at der er brug for at sætte mere kritisk fokus på det omsiggribende overvågningssamfund. Der er brug for åbenhed omkring den politiske proces og bedre muligheder for borgerne for at sige fra overfor udviklingen.

Men når formålet er at ramme flygtninge eller bekæmpe terror, så er der sjældent en øvre grænse for politikernes lyst til kontrol og overvågning. Derfor er der brug for, at borgerne bliver bedre informeret og får mulighed for at gøre indsigelser, når deres privatliv bliver krænket af myndighederne.

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Trond Meiring
  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

SHIT !!
Kinesiske tilstande i EU..
Hvorfor skal man først blive oplyst om disse skræmmende tiltag i en kommentar i Information?
Hvorfor har der ikke været overskrifter i landets aviser om dette Big Brother system?

Tak, Rina Ronja Kari.

Peter Beck-Lauritzen

EU er en stat i staterne, tillukket, bekæmpende åbenhed. Journalister forsøgte at finde ud af, hvad de enkelte parlamentsmedlemmer fik årligt i løn, papirpenge, skattefri tillæg, fri rejser på 1.kl. med tog og fly etc. altsammen beløber det sig til 2 mio kr. pr. parlamentsmedlem p.a. Jo, Rina Ronja Kari var åben og gav indsigt. Godt gået.
Vi har fået EU-lov om databeskyttelse af personer! Så nu kan foreninger, forretninger, offentlige myndigheder risikere astronomiske bøder, a la USA, ved overtrædelse og besværliggøre dagligdagen i samme. Men det vil sikkert også ramme whistleblowere etc. Lux-leaks, Panama-papers osv. således at Junckers et. al. lyssky, uetiske og usolidariske lovgivning kan fortsætte. Og det er nok også pointen.
Nu skal vi have sammenkøring af registre? -med hvilket formål? Fange terrorister, flygtninge/migranter, åbenmundede journalister eller bare ditto borgerer?
Kære EU, I kører af sporet. Hold jer til den oprindelige kul- og stålunion, udvidet til almindelig handel og vandel landene imellem. Lad nationalstaterne passe sig selv. Håber vi så kan slippe for Juncker og parlamentarikerne, samt de uduelige love. Dansk grænsekontrol koster ca. 35 mio.kr. p.a., hvilket svarer til udgiften for 17 parlamentarikere!