Kommentar

Georg Metz: Tosse på tosse

Eller hvad en rigtig folketingsformand ikke burde gå rundt og sige
Det var klimatossernes skyld, at Dansk Folkeparti gik tilbage ved europaparlamentsvalget, forklarede Pia Kjærsgaard fra talerstolen.

Det var klimatossernes skyld, at Dansk Folkeparti gik tilbage ved europaparlamentsvalget, forklarede Pia Kjærsgaard fra talerstolen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

31. maj 2019

Man kan være tosse på mange måder: tosse efter mad, tosse efter tøj, tosse efter kvinder/mænd, tosse efter magt. Eller klimatosse. Eller bare tosse.

Tosse kommer af thurse med sideform thurs, som betyder jætte, som kommer af iatun, som betyder grovæder, hvor leddet æde kommer af latinsk edere, som betyder spise, der kommer af spesa, som stammer fra det latinske expandere eller blot spendere: give ud, og som ofte er, hvad en tosse gør, giver ud og altså kan betegnes som en generøs person i modsætning til Pia Kjærsgaard, der forklarede sit partis markante tilbagegang ved europaparlamentsvalget med, at det var klimatosserne(s skyld), mens hendes efterfølger som folkepartiformand som aftenen skred frem blev billedet på en overgemt, bitter mand uden overskud i nederlagets gustne belysning.

Men vi kom fra det med tosse.

I den bedste af alle verdener er parlamentsformanden i demokratiets tjeneste en ophøjet, udvalgt person med åbent sind for alle legitime politiske holdninger repræsenteret, en fælles folkelig tillidsmand i det system, hvis forvaltning den pågældende har til opgave at varetage. Så neutral som menneskeligt mulig lader formanden synspunkterne komme til orde i respekt for forfatning og forretningsorden.

Selv den mest indlysende tosse har i parlamentarisk tradition ret til riget – inden for rimelighedens grænser. I disse – skrevne som uskrevne – forudsættes det, at formanden som forvalter af spillereglerne ikke overtræder ved selv at overholde dem.

Når parlamentsformanden imidlertid forfalder til at karakterisere politisk engagerede medborgere som tosser – angiveligt bedømt efter diverse mærkesager – reducerer formanden sig selv på uværdig vis til skallesmækkende kommandérsergent for uparlamentariske forhånelser marineret i foragt for andre.

I aktuelle fald må den danske folketingsformand i den korte rest af embedsperioden – for ikke at diskriminere folketingsmedlemmerne efter anskuelser og for balancens skyld – være forpligtet til at benævne landets trafikminister asfalt- og betontosse, justitsministeren lov- og ordentosse, et eget folketingspartimedlem omfartsvejtosse samt den bedrøvelige DF partiformand Billundbanetosse.

Hvad formanden bør kalde partifælle Martin Henriksen kan i givet fald bringe hende i konflikt med straffeloven.

Hvorom alting er: Klimatosserne vandt trods Kjærsgaards hånsord den danske ende af europaparlamentsvalget.

Biltosser og Brexit-tosser

DF opsøgte før valget diverse europæiske ekstreme højrebevægelser og nyfascister, der også fik fremgang og nu kan støtte Pia Kjærsgaards opfattelse af medmennesker i forståelig bekymring for afsmeltningen af polernes ismasser som tosser. Hvad indad tabes, kan Kjærsgaards skrumpende flok satse på udad at vinde.

Ungdommen, som til alle tider jævnt hen og lykkeligvis har været nogle tosser, søger med klimaet som ledestjerne diametralt andre veje end DF og andre fornægtere.

Ungdommen risikerer som bekendt også betydeligt mere end Kjærsgaards generation alt uanset partitilhør og overflødige lokalbaner, idiotiske omfartsveje og Martin Henriksens frikadellenationalisme. Kommende generationer har udsigt til at leve livet i vand til anklerne, medmindre nogen gør noget nu.

DF er som valgkatastrofen erkendtes med den fungerende folketingsformand som talerør, ikke desto mindre begyndt at imødekomme CO2-udslip og trods en skidekold forsommer global overophedning.

Det er vi jo alle sammen enige om, løj Pia Kjærsgaard i radioen lige efter det valg, der reducerede DF med 75 procent.

Biltosserne i Liberal Alliance tør ikke mere afvise klimaforskerne, og nu hummer DF sig som dem, der ellers ikke ejer en klimapolitik overhovedet, hvilket anskueliggør partiets tankevirksomhed som bekvemt rodfæstet i farlig fast uforanderlighed.

Næsten værre for DF tynges partiet af dødvægten dels af årtiers EU-bashing, som har ramt dem i nakken under indtryk af Brexit-tosserne, dels af Meld og Feld-skandalen, hvis afklaring tikker som en vejsidebombe i Mariager.

I let omskrivning af præsident Lincoln: Man kan vildlede om EU og altid forvirre nogle vælgere, og alle vælgere noget af tiden, men man kan ikke vildlede om det europæiske samarbejde. Det oplever DF nu; vildlede og forvirre alle vælgere altid.

Slet ikke når man skriver bøger om magtmisbrug og ødselhed i Bruxelles og samtidig selv bliver grebet i Meld og Feld som fup og svindel.

Ikke plads til Mette Bock

DF’s nederlag er yderligere tankevækkende. De to nye højreradikale partier opstillede som bekendt ikke til europaparlamentsvalget.

Nye Borgerlige lod meddele, at formanden end ikke ville stemme og derfor blev hjemme. Men Nye Borgerlige og Stram Kurs’ potentielle vælgere synes i samme åndedrag ikke at have været fristet bare som erstatning til at skænke DF deres stemme.

Det vil sige, at DF åbenbart ikke længere er forum for den ende af højrefløjen, der jo overvejende må være at finde blandt de 34 procent sofavælgere inklusive en stemmeafvisende P. Vermund.

Opbrud skal man altid vare sig for at varsle.

Mængden af tosser har unægteligt en tilbøjelighed til at være konstant i kronisk stigende tendens. Men dette valg kan trods alt være et opbrud eller varsel om noget, der kan komme til at ligne. Formentlig kan dette forklares i de mange nye vælgere som takket være et ikke helt åndssvagt uddannelsesvæsen er sværere at bilde noget ind, og som nu vil have forandring.

I den fungerende folketingsformands optik er denne gruppe af klimabekymrede nye vælgere tosser. En udtalelse, der tyder på, at selv hun blandt ledende partikammerater i ruinerende dyb kværulerende vildrede har mistet taget.

Bitterheden var betydelig den nat på Christiansborg og langt ud i baglandet.

En anden, der faldt for vælgernes dom, var kulturminister Bock. Bock konstaterede, at »der altså ikke er plads til en person som mig i dansk politik«.

Den mest præcise bemærkning, den fungerende Bock er kommet med i sin korte destruktive ministerkarriere.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Tino Rozzo
  • Hanne Ribens
  • Tommy Clausen
  • Hanne Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lars Koch
  • Christian Estrup
  • Grethe Preisler
Thomas Tanghus, Tino Rozzo, Hanne Ribens, Tommy Clausen, Hanne Pedersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen, Lars Koch, Christian Estrup og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

Du er ædende ond Georg Metz.
Med al ret.

Thomas Tanghus, Tino Rozzo, Hanne Ribens, Tommy Clausen, Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Georg Metz

Retfærdigvis må det siges, at netop Morten Messerschmidt er unikt kvalificeret til at skrive en bog om magtmisbrug og ødselhed i EU. Dels havde han egne erfaringer fra Meld & Feld - og dels kunne han lade EU selv betale for bogudgivelsen qua sit embede som EU Parlamentsmedlem.

Og jeg tror i øvrigt ikke på, at Morten Messerschmidt er truet af vejsidebomber i hverken Mariager eller andre steder fra.

OLAF er ikke en Politimyndighed - OLAF kan alene revidere de bilag, som stilles til rådighed af Meld & Feld .... hir, hir .... og hvem tror på det ??

De bilag er for længst makuleret.

Det kan OLAF så melde til Politiet, måske endda SØIK.
Resultatet bliver det samme .... nemlig ingenting.

Tommy Clausen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er meget vigtigt at en politiker er ærlig og troværdig mod sig selv og sine oprigtige holdninger og meninger. Jeg har et problem med spinkulturen, hvor man trænes i en bestemt fremtræden og partideciplin for at opnå valg.
Først når erhvervspolitikeren magter at sortere i holdningerne efter politisk anvendelighed og få det hele til at fremstå politik spiseligt, som Jakob Ellenann-Jensens miljø politik, er man en gangbar politiker.
Hvad man endelig ikke må, er at fremsætte sin inderlige og ærlige mening som Pia Kjærsgaard kan præstere.
Nu skal jeg til at stemme på en kandidat, som bedst representerer det samfund jeg ønsker mig, men ingen af kandidaterne kan sige hvad de ærligt og oprigtigt mener uden at blive ramt af pressehetz.
Jeg skal altså sætte mit kryds ved en kandidat, jeg forventer vil være utroværdig.
I en tid, hvor klimaet er på alles læber, er Pias holdning ikke velegnet, men det er ikke vigtigt, om Pia bliver valgt. Det er vigtigt, at de holdninger, der er i samfundet , bliver genspejlet i folketinget. Det kan de kun blive, hvis troværdighed mod egne værdier bliver en del af valgets kultur.
Men ellers glæder det mig, at der er kommet flere tosser til. Jeg nu i flere år følt mig lidt alene som Alternativ landsbytosse. Kun frygter jeg, at en landsbytosse er en mere tosset tosse end en en tosse.

Jeg kan næsten ikke fatte det:
SÅ skarpt, SÅ præcist, SÅ velformuleret, så SANDT...!!!
Georg Metz har ikke sin lige i dansk presse.
Måske ikke engang i international presse.