Klumme

Grønkålens glæder holder længe og ender med smukke lysende buketter

Hele vinteren har grønkålen forsynet os ud fra sit rige register af egenskaber. Nu er vi nået til sæsonens seneste anvendelsesmulighed: overdådige buketter af sartgule kæmpeaks, skriver Karen Syberg i denne klumme
6. maj 2019

Min store gulvvase er fyldt med lysegule blomster. Nogle vil måske ved første øjekast tro, at det er forsytiaer – de har størrelsen og blomstermængden – men for det første er forsytia mørkere gul, for det andet er den så godt som afblomstret nu.

Nej, blomsterne i min gulvvase er grønkål.

Hele vinteren har grønkålen forsynet os ud fra sit rige register af egenskaber. Den begynder som julekål, grønlangkålen, som var en fast ingrediens i min barndoms juleaftener og har været det på mit eget julebord siden.

Grønlangkål må ikke forveksles med den grønhakkekål, visse butikker markedsfører under falsk varebetegnelse. Grønlangkål er ribbet kål, der koges i timevis i suppe, vrides og røres op med fløde og smør, når den skal spises. Ikke noget med at hakke! Juleaften spiser de andre den som tilbehør til anden, jeg spiser anden som tilbehør til grønlangkålen.

Men når julen er overstået, må grønkålen gerne hakkes, og så bliver den til salat, blandet med appelsinstykker og masser af de valnødder, som valnøddetræet i år har forsynet os så rigeligt med, at vi stadig har kasser fulde tilbage. Flødeskum eller olie-balsamico som dressing.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
David Zennaro, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer