Kronik

Den grønne omstilling kan kun betales ved, at staten skaber penge

Det fremstilles ofte som uansvarligt, hvis staten skaber penge til at finansiere sine betalinger, eksempelvis for en mere ambitiøs grøn omstilling. Den økonomiske skole Modern Monetary Theory viser dog, at staten altid skaber penge, når den betaler, og vi derfor må gentænke finanspolitikken, skriver ph.d.-studerende i dette debatindlæg
Den fremadstormende demokratiske politiker Alexandria Ocasio-Cortez er en af de amerikanske fortalere for den økonomiske skole Modern Monetary Theory, MMT – og det giver god mening, når det handler om finansiering af den grønne omstilling, mener dagens kronikør.

Den fremadstormende demokratiske politiker Alexandria Ocasio-Cortez er en af de amerikanske fortalere for den økonomiske skole Modern Monetary Theory, MMT – og det giver god mening, når det handler om finansiering af den grønne omstilling, mener dagens kronikør.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Debat
6. maj 2019

Opmærksomheden på den økonomiske skole Modern Monetary Theory er vokset med utrolig hast siden årsskiftet, hvor den både har fået støtte fra den nyvalgte demokrat Alexandria Ocasio-Cortez og sværvægtere på Wall Street. Modern Monetary Theory (ofte forkortet MMT) er udviklet af økonomer siden 1990’erne, men har særligt fået opmærksomhed efter finanskrisen.

Skolens økonomer var nogle af de få, som forudså kollapset i økonomien. Derudover kunne deres teori både forklare, hvorfor eurozonen ville blive en makroøkonomisk fadæse, og hvorfor Japans gæld på cirka 250 procent af BNP ikke er blevet et problem.

Desværre har en række indflydelsesrige økonomer i USA kritiseret teorien ved brug af stråmænd. Den samme kritik blev desværre formidlet i Information den 27. april. Her var der fundet plads til 15 citater fra kritikere af skolen, uden at fortalerne kom til orde.

Nye økonomiske tanker fortjener en ærlig chance – særligt når de kan bruges til at forudsige nogle af de vigtigste økonomiske begivenheder i Vesten. Som fortaler for MMT-skolen ønsker jeg derfor at supplere Informations kritiske dækning med svar på tiltale.

Stat og bank er én samlet enhed

MMT-skolens centrale påstand er, at stater altid kan betale deres forpligtelser i egen valuta, hvis tre forhold er opfyldt: Staten skal have sin egen valuta, den skal ikke have gæld i fremmed valuta, og valutakursen skal være flydende. Disse tre forhold giver staten fuld valutasuverænitet, der betyder, den altid kan købe, hvad der er til salg i dens egen valuta. Den kan, men behøver ikke.

I modsætning til husholdninger og virksomheder kommer der aldrig usikkerhed, om staten kan betale. Den er nemlig kilden til penge i samfundet – uanset hvad den betaler for.

Selv om staten har en konto med penge, løber den ikke tør, for pengene er hos dens egen bank, centralbanken. Banken sørger for, at der gnidningsfrit strømmer penge ind på kontoen. Det er nødvendigt for at undgå, at der kommer forstyrrelser i pengemarkedet.

Man bør derfor anskue centralbanken og resten af staten som én samlet enhed. Nationalbankdirektør, Lars Rohde, siger det på en lidt mere teknisk måde:

»Vi er jo agent for staten. På den måde kan man også konsolidere statens balance og vores balance.«

Samarbejdet mellem centralbanken og landets finansministerium betyder, at statens forbrug er kilden til penge i samfundet. Indtægterne fra skat fylder ikke statskassen op, men sletter til gengæld nogle af de penge fra økonomien, som centralbanken har udstedt forinden.

Skat som termostat

Mange har efterhånden hørt, at banker skaber nye bankpenge, når de giver lån. Dette er også vigtigt for at forstå økonomiens udvikling. Men statspenge udgør toppen af samfundets pengehierarki og bidrager også til skabelsen af bankpenge.

Private banker kan udstede bankpenge, men bruger selv statspengene i centralbanken til at lave betalinger til hinanden og til staten på borgernes vegne. Det er en logisk nødvendighed, at staten først må have sendt statspenge i omløb gennem sine investeringer og forbrug eller udlån, før de kan komme retur.

MMT-skolen hviler altså på den indsigt, at stater med egen valuta først skaber penge via forbrug og investeringer og dernæst trækker sine penge retur gennem skat og eventuelle salg af statsobligationer. Skatten sletter pengene fra økonomien igen og sørger derved for, at der ikke kommer inflation.

Skatten gør derfor ikke staten i stand til at udstede og bruge flere penge end ellers. Derfor bør staten først vælge, hvor stor en del af økonomien der skal bruges på fælles formål. Det bestemmer, om man får en stor eller lille offentlig sektor. Dernæst skal staten bl.a. bruge skatten som en termostat til at sikre, at økonomien hverken bliver for kold eller varm.

Statsobligationer kan bruges som et pengepolitisk instrument. De trækker penge midlertidigt retur, for at bankerne har færre penge i centralbanken. På den måde bliver renten ikke lavere end ønsket.

Dette er den tekniske virkelighed i lande med fuld valutasuverænitet. Men valutasuverænitet er et spektrum. I eurozonen er staterne ikke længere ’udstedere’ af valuta, men ’brugere’ af valuta. Derfor er de sårbare over for finansmarkedernes tillid.

Mellem disse to yderpunkter finder man for eksempel stater med gæld i fremmed valuta og former for fastkurspolitik. Danmark har høj valutasuverænitet på trods af fastkurspolitikken, da det gigantiske overskud på betalingsbalancen forsyner os med udenlandsk valuta til at fastholde kursen.

Forfejlet kritik

Denne elementære forståelse af MMT-skolen viser, at Information tager fejl, når avisen påstår, at MMT »dybest set går ud på, at en stat med egen valuta ikke behøver at bekymre sig om statsgæld og offentlige underskud, fordi man kan lade seddelpressen finansiere sin gæld«. Staten bør være særdeles bekymret over, om statens saldo er passende for at skabe fuld beskæftigelse. Det kan både være under- eller overskud, men selvpåførte budgetregler spænder ben for beskæftigelsen.

Lars Andersen fra AE-rådet mener, at MMT »mest af alt [er] gammel vin på nye flasker,« og Niels Storm Knigge fra Kraka istemmer, at »90 procent af teorien er noget, alle økonomer er enige i«. Hvis det er almen viden blandt økonomer, at statens forbrug ikke finansieres af skatter og statsobligationer, så bør de forklare den danske befolkning, hvorfor man ikke har forsøgt at videregive denne centrale oplysning i medierne før.

Knigge viser også sin manglende forståelse for, at stater med egen valuta nødvendigvis først bruger penge og dernæst trækker dem tilbage via skat og eventuelle obligationer:

»Forskellen er, at MMT’s fortalere vil bruge statens pengetrykkeri til at sætte gang i økonomien.« 

Pengefinansiering er ikke en form for alternativ til andre kilder. Statens forbrug er altid finansieret af nye penge.

Knigges økonomiske tænkning sidder fast i den hedengangne guldstandard, hvor staten måtte holde guldreserver i proportion til pengene. Dengang var man nødt til at trække penge ud, før staten kunne bruge penge.

Økonomisk historie er fint. Men vi har brug for en økonomisk videnskab og debat, der tager udgangspunkt i nutidens pengesystemer.

Det ironiske ved kritikken er, at MMT først og fremmest er en beskrivelse af, hvordan økonomier netop har fungeret, efter at guldstandarden blev droppet i 1970’erne. Siden er mainstreamøkonomerne gang på gang blevet overrasket over økonomiens udvikling. Det så vi senest med finanskrisen. Forvirringen bunder i, at man ikke har indset, at statens forbrug altid er finansieret af penge fra centralbanken.

Vi har brug for en balanceret mediedækning af økonomien, hvor den misvisende kritik af MMT-skolen i Information ikke står uimodsagt.

MMT har presset mainstreamøkonomers forestillinger om statsgæld i defensiven. Den økonomiske mainstream er dog fodslæbende i færd med at opdage, at stater kan have mere gæld, end man hidtil har troet.

Vi har også herhjemme brug for en ny orientering af finanspolitikken. Vi skal væk fra gælds- og budgetregler og hen imod de muligheder, den ledige kapacitet giver økonomien.

Pengefinansiering er ikke et alternativ til andre kilder. Den grønne omstilling kan derfor kun betales ved, at staten skaber penge. Vi skal derfor skifte mentalitet fra ’hvor skal pengene komme fra?’ til ’hvor skal vi lægge samfundets arbejdskraft?’

Kan vi se vores børnebørn i øjnene og sige, at vi afsatte nok til den grønne omstilling?

I en så usikker tid som vores fortjener nye økonomiske tanker en ærlig chance.

Asker Voldsgaard er ph.d.-studerende ved University College London og kandidat i statskundskab

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Tak for denne artikel, Asker Voldsgaard.

Asker Voldsgaard, Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang, Irene Sørensen, Steen K Petersen, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Jes Kiil anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

så længe at vi ikke har inflation er MMT en glimrende ide, et er sikkert som det fungere nu hvor pengedannelsen sker på bagrund af belåning af jordrenten, det skaber en inflation verden aldrig har set, intet har været mere inflations, skabende end denne politik. lige pt er vi i den modsatte grøft som der er lige så slem, nemlig deflasion. MMT er løsningen som jeg ser det, staten og kun staten bør kunne skabe penge i et samfund,

med venlig hilsen martin sørensen medlem af retsforbundes landsledelse.

jesper jespersen

Tak til Asker Voldsgaard for en oplysende artikel, der med al ønskelig tydelig understreger, at den offentlige sektors økonomi, som en vigtig del af samfundsøkonomien ikke kan analyseres som om der gælder de samme finansieringsregler som for en privat husholdning/virksomhed. Det burde være trivielt for deltagere i den samfundsøkonomiske debat; men er det tilsyneladende ikke - desværre.
Jesper Jespersen

Asker Voldsgaard, Andreas Lykke Jensen, Niels Duus Nielsen, Jacob Kristensen, jørgen djørup, Hans Ditlev Nissen, Steffen Gliese, Jeppe Lykke Møller, Erik Fuglsang, Henrik Olesen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

"MMT-skolens centrale påstand er, at stater altid kan betale deres forpligtelser i egen valuta, hvis tre forhold er opfyldt: Staten skal have sin egen valuta, den skal ikke have gæld i fremmed valuta, og valutakursen skal være flydende. Disse tre forhold giver staten fuld valutasuverænitet, der betyder, den altid kan købe, hvad der er til salg i dens egen valuta. Den kan, men behøver ikke."

Dollaren er ankerpunktet i vores økonomiske system så det er reelt kun USA og rige oliestater, der opfylder de tre kriterier. QED amerikanerne kan slippe afsted med det, men vi andre kan ikke. Samtidigt får de et dække for, at lave inflation og derved stikke af fra deres enorme gæld, der er optaget i dollars.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Jeppe Lykke Møller og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Den grønne omstilling hverken kan eller skal betales, den kommer af sig selv i takt med at nødvendigheden melder sig, hvilket vil sige alt for sent for nogle, lige i tide for andre og lidt for tidligt for de der tror solen står op udelukkende for deres skyld.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Jesper Jespersen

Men hvis alle reale ressourcer i USA (som er på tale her), er i fuld anvendelse, hvordan kan penge og eller finanspolitik øge produktionen?

Torben K L Jensen

De overlevende kommende generationer vil rejse en kæmpestor skamstøtte over nutidens politikere i stedet for frihedsgudinden - dvs. hvis de altså kan finde et tørt sted.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

"Selv om staten har en konto med penge, løber den ikke tør, for pengene er hos dens egen bank, centralbanken"

Centralbanken er i Danmark og stort set alle vestlige nationer en selvejende institution der er uafhængig af den demokratiske process..
Det skyldes dårlige erfaringer med at lade politikerne stå for pengeudstedelsen, for Danmarks vedkommende statsbankerotten i 1813, som førte til oprettelsen af Nationalbanken i 1818.
i.

Thomas Andersen, Trond Meiring og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Henrik Hansen

Hvis MMT har kunnet forudsige kriser og kan forklare andre økonomiske hændelser, hvad så med at fortælle hvordan det nuværende økonomiskesystem udvilker sig eller ender?

"Stater kan have mere gæld, end man hidtil har troet."
22.000.000.000.000 $ i USA
https://www.usdebtclock.org
Der skal rimelig meget infaltion for at opløse den gæld.

Morten Balling

Basalt set drejer økonomi sig om fordeling af ressourcer. Først byttede man, så brugte man f.eks. guld som værdilager, siden pengesedler og nu bits. Økonomi drejer sig stadig om fordeling af ressourcer og selvom man tænder seddelpressen så er der de ressourcer der er, og der kommer ikke flere. Tværtimod. Moderne økonomi er filigran og botox, beregnet til at skjule at de mere kloge snyder de mindre kloge.

Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen, Allan Madsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Morten Balling, der er jo ingen sammenhæng mellem kapital og materielle værdier - bl.a. fordi markedet jo ikke opererer med faste priser. Pengene hober sig op i privat baglommer, fordi de, som vi har indrettet os, betyder magt, ikke købekraft. Det er problemet, for reelt er penge intet andet værd end det, de kan byttes til i den faktisk forekommende materielle virkelighed, og det er, hvad de bør forbeholdes. I en sådan verden vil de til gengæld også kunne trykkes op efter behov for f.eks. en omstilling - hvis man overhovedet synes, at det er nødvendigt at operere med bytteforhold.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Nogen, Steffen Gliese, påstår at flere penge sætter gang i tingene, stimulerer forbrug og produktion. Det skal jeg ikke afvise, men det overser fuldstændigt at vi skal skrue forbruget af ressourcer ned, med mindre vi, som jeg skrev i en anden tråd i går, vil rammes af Moder Naturs jernnæve.

Bytteforholdet er fysisk bygget ind i den virkelighed vi lever i. Den kan man ikke diskutere nødvendigheden af. Moderne vækstøkonomi er ikke et klassisk pyramidespil, men der er en del ligheder. Samtidig er det endnu et fysisk faktum at vækst ikke kan blive ved i et lukket system såsom den stenkugle i det ydre rum vi er en del af.

Vi løser ikke noget med økonomi, og heller ikke MMT. I stedet er vi nødt til at få klodens befolkning til at forstå det basale i, at vi har de ressourcer der er, at vi bruger løs af dem i et skræmmende eksponentielt stigende tempo, og at vi er seriøst tæt på et kollaps af civilisationen.

Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Allan Madsen

MMT er faktisk gammel vin på nye flasker.
1930ernes mange infrastrukturarbejder, broer veje, inddæmninger mm. og ikke mindst tyskernes bygning af bunkers og andre forsvarsværker fra 1940 til 1945, blev finansieret af seddelpressen i nationalbanken. Til stor glæde for entreprenør firmaer, som dog måtte en tur i retten efter krigen.
Så intet nyt der.
Det, der er humlen i at staten lader seddelpressen finaciere ”grøn omstilling” , er at man i en situation med fuldbeskæftigelse vil flytte efterspørgselsen i markedet med ubalance og lønglidning til følge og dermed inflation.
Og hvis statens forbrug ikke er skatte finansieret, så lad os dog straks undlade at opkræve skat og bare trykke nogle flere penge 

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, hvis jeg forstår MMT ret, er det reelle grundlag for en økonomi ikke pengene, men den samlede vareproduktion (inkl. ujenesteydelser). Så længe pengemængden svarer til varemængden, vil der ikke blive inflation.

Ved at pumpe flere penge ud i systemet vil der ske to ting: Efterspørgslen vil stige, så den uudnyttede produktionskapacitet vil blive udnyttet fuldt ud, og når alle hjulene kører, og der ikke længere er dækning for de mange penge, vil inflationen sætte ind. Her skal man så foretage et politisk valg: Hvad er vigtigst, at have fuld beskæftigelse, eller at undgå inflation? Inflationen kan modvirkes ved at hæve skatterne, så købekraften forringes.

Alt andet lige er MMT smartere end både klassisk liberalisme og neoliberalisme, fordi teoriens udgangspunkt er den reelle varemængde, og ikke den kunstige pengeøkonomi.

Men alt andet er ikke lige - em maximering af produktionskapaciteten og den fulde udnyttelse af arbejdskraften vil blot medføre varmedød og dommedag på jord, som du ganske rigtigt påpeger. Derfor skal produktionskapaciteten ikke alene udnyttes, den skal også omstilles.

MMT er ikke et columbusæg, som løser alle problemer, men derfor skal vi ikke afvise teorien som et godt værktøj til at skabe en mere bæredygtig økonomi. Kombineret med diverse incitamenter, der tilgodeser den nødvendige grønne omstilling, er det vel bare sund fornuft at lade den reelle varemængde være den målestok, som vi orienterer os ud fra, frem for de fiktive penge.

For mig at se er den afgørende forskel, at en vækstøkonomi er uden øvre grænser, hvorfor den altid vil true med at vokse ind i himlen, og så ved vi jo godt, hvad der sker. En varebaseret økonomi har en naturlig grænse, nemlig den reelle varemængde. En økonomi baseret på den reelle varemængde vil aldrig vokse ind i himlen. Den politiske opgave vil så være at påvirke HVAD der produceres, ved at supplere den usynlige hånds ideale fordeling af goderne med en mere synlig incitamentspolitik. Allerede nu er det jo ikke den usynlige hånd, der fordeler goderne, men derimod nogle abstrakte tal, nemlig aktiekurserne, som alle indrømmer er styret mere af investorernes følelser end af deres fornuft. Vi lever allerede i en planøkonomi, der er bare de forkerte, der står for planlægningen.

Morten Balling, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hej Niels

Som du måske har bemærket har jeg ikke kommenteret i et stykke tid. Jeg har været optaget af at regne på nogle af de her ting, og selvom jeg hverken er økonom eller politiker, så er det tydeligt at det som er det store problem er det som med et slidt buzzword kaldes bæredygtighed.

Det problem skyldes primært at vi er alt for mange mennesker, og at vi opfører os tåbeligt. Det første kan vi ikke ændre på, men det andet kan vi måske. Det kræver at vi skruer overordentligt meget ned for blusset. Når f.eks. FN rapporten antyder at vi skal lægge vores levestil om, så er det ikke bare noget med at købe mere øko kød i Brugsen, eller lære at acceptere en vindmølle i synsfeltet.

Mit bedste bud er at vi mennesker i gennemsnit globalt skal ned og bruge ca. den samme mængde ressourcer som en gennemsnits afrikaner. Det vil for en gennemsnits dansker betyde en reduktion af ressourceforbruget med noget i stil med 80-90%. Alternativt vil alle de problemer vi står overfor (energi, fødevaresikkerhed, klima, befolkningseksplosion mm.) ramle sammen i noget som minder om The Road. Det er ikke sådan at der kommer én dag hvor katastrofen indtræffer, men hvis vi ikke vågner op vil Verden ikke være noget rart sted om et par årtier.

Det er et dilemma at prøve at få folk til at forstå, uden at skræmme dem. Penge er bare papir. Hvis vi skal redde os selv, er vi nødt til at forstå, at vi bliver nødt til at dele og skrue ned. Ellers kommer vi til at slås om det der er.

Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak for svar, Morten, jeg glæder mig til at læse din afhandling. Eller glæder mig er ikke de rigtige ord, da jeg er ret sikker på, at dine tal vil være uhyggelig læsning. Det er godt, at der er folk som dig, der sætter sig ind i kendsgerningerne. Hatten af for det!

Er der en mulighed for, at du kan skrive en foreløbig rapport og måske få den optaget som kronik her i Informeren?

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Morten Balling og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Time will show...

Andreas Lykke Jensen

@ Allan Madsen

"Og hvis statens forbrug ikke er skatte finansieret, så lad os dog straks undlade at opkræve skat og bare trykke nogle flere penge"

Nej, MMT folkene siger netop at det er meget nødvendigt med skat af følgende årsager:

1. Skat skaber en efterspørgsel efter den pågældende valuta og giver dermed pengene værdi.
2. Skat tager penge ud af økonomien, og kan derfor bruges som et pengepolitisk redskab til at forhindre inflation.
3. Skat kan bruges til at bekæmpe ulighed ved at man tager fra dem der har meget (men man giver ikke til dem der har mindre eftersom alt er monetært finansieret)
4. Skat kan bruges til at fremme en bestemt adfærd ved at man eks. sætter afgifter på bestemte varer.

Men du har fuldstændigt ret i at staten ikke har brug for skat for at finansiere det offentlige forbrug.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar