Klumme

Hver dag irriterer BLOX-bygningen mig og får mig til at undre mig over, hvorfor det progressive ikke kan være pænt

Det er nærmest umuligt at være på det progressive hold, når det kommer til arkitektur i København. Den grimme BLOX-bygning er et billede på det hele. Og på vores tid, skriver journalist Kristian Villesen i dette debatindlæg
BLOX.

BLOX.

Karsten Schnack

2. maj 2019

Hver dag cykler jeg forbi BLOX-bygningen i Københavns Havn. Og hver dag bliver jeg irriteret. Havde den bare været grim i sig selv, kunne man vel leve med det. Problemet er, at den skygger for nogle af de smukke ting, man ellers kunne have set: havnen, Christiansborg, Staldmestergården, det gamle bryghus med det høje tag – alt efter hvilken side, man møder den store, mørke glasbygning fra.

Hver dag bliver jeg også lidt irriteret over mig selv. Jeg bliver irriteret over, at jeg bliver irriteret over BLOX. Dybest set vil jeg gerne være progressiv og omfavne den nye arkitektur i byen såvel som alverdens andre nye ting.

Nemt at være sur

I et debatindlæg i Politiken har hele fem arkitekter valgt den positive tilgang. Altså et forsvar for bygningen. BLOX er tegnet af den hollandske tegnestue OMA, som er garant for nytænkning, skriver de:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Christian Estrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Bindesbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Andersen
  • Hans Larsen
  • Anders Reinholdt
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Steffen Gliese
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Torben Lindegaard
Ejvind Larsen, Christian Estrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Ebbe Wagner Smitt, Steffen Gliese, Bjarne Toft Sørensen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gert Friis Christiansen

Sandt nok, da gik på bygningskonstruktørskolen for mange år siden, gik vores arkitekturlærer meget op i, hvorledes man indpassede et nyt byggeri i et gammelt kvarter. Det virker, som om den disciplin er forsvundet ud af arkitektstudiet. I stedet for at bygge for mennesker, er det som om, at der nu bliver bygget for at komme på forsiden af et arkitekturtidskrift. Ørestaden er mange steder forfærdelig at se på, ikke mindst den væltede kokasse, der ligger helt sydpå og har en berømt arkitekt

Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Thomas Bindesbøll, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Problemet er ikke nyt. Den Sorte Diamant er vel ikke grim i sig selv, men som tilbygning til Det Kongelige Bibliotek er den i mere end en forstand ved siden af.

Per Torbensen, Ejvind Larsen, Thomas Bindesbøll, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ligger BLOX ikke på den grund som Henning Larsen, ikke ukendt dansk arkitekt, anbefalede at man IKKE brugte til hans vinderprojekt af en bygning med koncertsal m.m. til Sjællands Symfoniorkester, fordi grunden var for lille, for trang, for uegnet?
Var den da egnet for det monstrum der nu står der?
Tak til Villesen, også for at repetere Nørregård-Nielsens kloge udtalelser.

Per Torbensen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ps: jeg har ikke været i arkivet for at tjekke at det var Henning Larsen eller en af vore andre kendte arkitekter, der "afbefalede" sit eget forslag?

Poul Erik Hornstrup

Hedder de virkelig det? "Teoretisk funderet arkitektur"? Man skulle ellers mene, arkitektur er noget af det mest konkrete som tænkes kan. Leg med menneskeliv, som Poul Henningsen sagde. Jeg har tilfældigvis kunnet følge byggeriet fra min arbejdsplads: Først et meget konkret kæmpehul i jorden, som man hælder beton i i årevis. Så rejser sig et betonskelet, som beklædes med konkret (uigennemsigtigt) glas. Nu står disse glaskasser så der, og ingen kan se hvad der foregår inden i - eller om der bor nogen i de to øverste etager. Teoretisk fundering i 5 etager!

I hundrede år
eller fler'
vil BLOX
demonstrere
for kommende slægter,
at arkitektur
er for vigtigt te'å'
bli' overladt til
arkitekter

PS: Jeg mener også, det var Henning Larsen.

Per Torbensen, Ejvind Larsen, Randi Christiansen, Birte Pedersen, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
niels astrup

Fanden tage den europæiske menneskerettighedskonvention. Ideen om at aldrig mere at anvende dødsstraf burde tages op til revision - så vi i fremtiden kan henrette både landsforrædere OG grimme arkitekter.

Hvem fanden ser forresten på Holland og tænker: Sådan noget arkitektur må vi også have?

Bjarne Toft Sørensen

Om bygningen er æstetisk velfungerende ud fra det valgte arkitektoniske perspektiv må være det afgørende kritiske spørgsmål til arkitekten, og ellers må kritikken vel rettes mod bygherrens valg af arkitekt til opgaven.

Der er her mange paralleller til BIGs design af Lego House, hvor form afspejler funktion, og BLOX er nok mere til dem, der glædes ved at se vindmøller dreje i horisonten og fly på himlen end den "moder natur", de i en vis forstand forstyrrer nydelsen af synet af.

Bygningen er velegnet til at slå traditionelle holistisk harmonisøgende længsler i stykker og udtryk for et opgør med det biedermeier provinsielle og konserverende.

https://www.information.dk/debat/2019/04/romantiseringen-naturen-klods-b...
https://www.archdaily.com/539149/bjarke-ingels-lays-foundation-brick-at-...
https://www.archdaily.com/207/bryghusgrunden-mixed-use-copenhagen-denmar...

olivier goulin

Det er ikke et nyt problem.

København har i årtier været hærget af hensynsløs discount minimalisme-arkitektur.
Man har simpelthen ikke den æstetiske nænsomhed eller historiske respekt, der skal til for at forvalte byens kulturarv - eller også er det blevet de økonomiske interesser, der hver gang tilgodeses.

Men at det kan lade sig gøre at være moderne og konservativ på een gang, kan man overbevise sig om ved blot at besøge Paris eller Stockholm.

/O

Per Torbensen, Ejvind Larsen, Rune Stilling, Estermarie Mandelquist, Randi Christiansen, Thomas Bindesbøll, Gert Friis Christiansen, Birte Pedersen, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Jørn Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Anker Nielsen, niels astrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Arkitekter burde designe pladsen MELLEM bygningerne, ikke de solistiske MIG-MIG-bygninger.

Så giver bygningerne sig selv, så man kan få steder hvor man har lyst til at gå en aftentur med sine kære, eller måske nyde solen eller sætte sig og drikke en kop kaffe eller en øl.

Det er der mildest talt ikke lagt op til her.

Ejvind Larsen, Ole B. Lindqvist, Estermarie Mandelquist, Birte Pedersen, Lars Jørgensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tænk jeg kan godt lide BLOX-bygningen. I mine øjne passer den fint ind til Sørens Kirkegaards Plads og går fint sammen med Den Sorte Diamant og Cirkelbroen.
Bygningen er ikke særlig høj og dermed ikke dominerende for de gl. slotsbygninger.

Søren Kierkegaards skosåler havde nok forladt overlæderet, såfremt han ville gå en tur langs vandet anno 2019.

Per Torbensen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Ete Forchhammer , Thomas Bindesbøll, Ebbe Wagner Smitt, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske det vitterligt er 'det teoretiske', der er problemet - for på billedet her er den jo umådelig fotogen.
Det samme var tilfældet med busterminalen på Rådhuspladsen: politiker efter politiker har stået og skammet den ud, mens den selv lå i baggrunden og lignede topmålet af proportionel god smag. Det var kun, når man selv stod på pladsen, at det tydeligt, hvor mislykket den var.
Det samme er tilfældet med Blox, jeg vil give Kristian Villesen helt ret i, at den er værst fra Langebrosiden, den kan næsten virke OK fra Diamanten, men også kun næsten.

Det er meget sjovt, at det påstås, at den er udformet efter sit formål - at formen altså skulle udtrykke indholdet. Jeg er absolut uenig - den virker tværtimod som en form, der er mere eller mindre generisk og formodes at kunne anvendes til alt, hvad man med tiden måtte ønske, altså snarere en industriel synsvinkel.
Og så er der altså rent ud sagt noget forbandet over, at en udenlandsk tegnestue har lavet det danske arkitekturcenters nye bygning!

Kurt Gerhard Kristensen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS. tidligere var pladsen hvor BLOX-bygningen nu ligger et noget "slidt" hjørne og bygningerne på Søren Kirgegaards Plads var heller ikke noget at tåbe hurra for. Børnehaven og den gl. administrationsbygning er også revet ned så Chr. 4. gl. bryghus er kommet til ære og værdighed.

Steen Piper

Kristian Villesen skriver, at han bliver irriteret over, at han bliver irriteret over BLOX. Med andre ord: Villesen har en facitliste: Hvad er progressivt og hvad er reaktionært, og han vil så gerne være progressiv. Det er hans problem. Måske gennemskuer han
bare ikke, at hans facitliste er misvisende, at BLOX og f.eks. Bjarke Engels projekterede hovedkvarter ikke bare er grimt, men at den slags "progressiv" arkitektur afspejler den skinbarlige, urbane fascisme.
Målestokken har ændret sig, de fromme og de progressive græder. Tiden er løbet fra dem!

Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Har ikke set bygningen på stedet. Kender ikke arkitekten og hans forhold til bygherren. Jeg tænker på det anstrengte forhold mellem Mærsk og Henning Larsen.

Alligevel - det værste egoist arkitekttur, egoist arkitekt, jeg ser her.
En skamstøtte over danske arkitekter og deres vogtere på kommunen.
Det sker overalt i gamle byer, hensynsløse og uskønne kasser, flere leveret af elever fra de skønne kunsters akademi.
Og her i dette centrale område ............. værre bliver det ikke.
Hilsen en pensioneret en af slagsen.

Per Torbensen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kommunens svigt er dog nok det største; Voffer skal der være indlagt autostrada, parkeringskælder og cafeteria i en fodtur langs vandet?

Rolf Andersen, Ejvind Larsen, nils hommel, Birte Pedersen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
" ----får mig til at undre mig over, hvorfor det progressive ikke kan være pænt".

Det er for mig at se positivt at stille sig undrende an, i stedet for blot at fastslå, at man ikke kan lide synet af noget, fordi man synes, at det er grimt.

I modsætning til traditionelle beskrivelser, der ofte ser den æstetiske oplevelse som særligt umiddelbar, bliver man nødt til at affinde sig med, at den er yderst aktiv, og at selv den mest umiddelbare erkendelse, følelsen, kræver en opmærksomhed og viden.

Et interessant spørgsmål må være, hvilken æstetisk opdragelse eller dannelse der fører frem til, om man henholdsvis betragter den æstetiske oplevelse af bygningen som positiv eller negativ.

For mig at se må det være vigtigt at fastholde, at arkitektur også er brugskunst, og at funktionalitet er et væsentligt aspekt ved arkitekturens værker. Mediet er ikke kun bebyggelser, veje og natur, men dette som materiale for eller integrerede dele af menneskers måde at udfolde sig på.

Palle Yndal-Olsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Fedt Flid og Snyd
(hic Rhodos, hic salta)

Luk dine små uskyldige øjne
hver gang du cykler forbi
køb dig en gris eller flyt til Paris
om lidt er det hele forbi.

.

Erik Fuglsang, ulrik mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Der må jo være nogen, der synes at det er pænt. Hvem afgør, hvad der er pænt? Kristian Villesen? Mig? Hvad betyder egentlig "pænt"?

Var det ikke også Kristian Villesen, der ikke brød sig om "larmen" fra Distortion? Kristian Villesen kalder det larm, vi andre kalder det musik. Hvem af os har ret?

Erik Fuglsang og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Huset er hverken progressivt eller smukt. Dette er et gammelt projekt, derfor er det så tilbageskuende som tilfældet. Huset er tegnet for omkring 10-15 år siden og burde aldrig have været bygget. Det har været længe undervejs.

Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Flot hus.
Vovet arkitektur.
Det er så nemt at kritisere andres arbejde.
Når man ikke selv kan finde på bedre løsninger.
Om det så er et par milliarder værd er jeg dog i tvivl om ,men det er jo IKKE artiklens pointe.
Vindmøller kan da sandelig også få gang i kritikerne.
Så det med æstetik er vist ikke nemt.

Leo Nygaard

Misforståelse : Det er ikke huset selv det drejer sig om.
Det er indpasningen i det gamle historiske miljø.
Der kan da tegnes et fint hus på Christiansborg Slotsplads ;-)

Karsten Qvist

Måske er det allermest bekymrende at så mange arkitekter bakker om om BLOX...

Jørn Andersen, Per Torbensen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Birte Pedersen, Steen Piper og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Dem der har tegnet huset, er en kendt hollandsk arkitekttegnestue ved navn OMA. En af stifterne var Rem Koolhaas.

Runa Lystlund

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence på akkurat denne grund for mange år siden. Tanken var dengang, at der skulle opføres en opera. Henning Larsens tegnestue vandt. Efter konkurrencen udtalte Henning Larsen sig om stedet og opfordrede til at operaen ikke blev opført på akkurat dette sted.

Der er i øvrigt meget delte meninger blandt arkitekter om huset, størrelsen, placeringen og genius loci, eller stedets ånd og om der i det hele taget burde bygges noget på stedet.

Personligt finder jeg huset tilbageskuende og uinteressant.

Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Ole B. Lindqvist, Steffen Gliese og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Bygningen er velegnet til at slå traditionelle holistisk harmonisøgende længsler i stykker og udtryk for et opgør med det biedermeier provinsielle og konserverende.'
Aha.
Bygningen er altså bevidst disharmonisk fordi den ene og alene tjener som en ideologiske manifestation - en lige højre til klassiske æstetiske betragtninger.
En øjebæ med mening.
Men stadig en øjebæ.

Per Torbensen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Niels Duus Nielsen, Ole B. Lindqvist, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , Randi Christiansen, Steffen Gliese og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes godt nok, der skal noget af en arrogance til for at tale om biedermeier, der jo for det første slet ikke er kendetegnende for dansk borgerlighed, men derimod tysk.
Nå, noget af det, som gør mig nærmest vred - og vrede ligger bestemt ikke til mig - er de enorme rum uden praktisk anvendelse.
Det er slående, at argumentet for et nyt kongeligt bibliotek var hastigt stigende mængder af anskaffet materiale - men hvis der er noget, Den sorte Diamant ikke rummer, er det magasiner. Og med den digitale adgang til stadigt større materialesamlinger og litteratur er behovet for læsesale også vigende.

Thomas Bindesbøll

Villesen har ret. Og godt, stilfærdigt 'brølt. i indlægget Tak!

Dét derjer sig jo om HELheden, i det inderste af gamle København by...
Klassiske historiske bygninger overfor en bevidstløs dårligt tegnet Lego-klods, i et historisk kvarter.
Har man overhovedet ingens sans for hverken proportioner og/eller respekt her i også dette tilfælde.

Hvorfor er der ingen "byplan"-administration / folkevalgt kommune, der har i sin tid valgte at sætte hæelen i overfor denne grimme Lego-klods.

Måske kodeordet blot som så ofte før set er: "Profit"? I dette tilfælde også til Kbh. Kommune

Halvgamle jeg Amar'kaner (dén dejlige plet er nu også i høj grad blevet ødelagt), og nu ex-københavner kan derfor kun begræde hvordan enhver "historisk byplan" - også udi hensynet til passende akitektur på rette histioriske "latiner-kvarterer" er blevet skrottet -- til fordel for grimmeste profitbyggerier, lige klods op af klassisk smukke steder.

Vi skifter lige til Paris: Skulle man også her -- lige ved siden af nu nedbrændte (men håbefuldt også snart via prof, gode restauratør-folk snart genopførte) klassiker Notre Dame, lige ved siden, samtidig næste 5 år opføre en hæslig Biox-Legoklods-bygning ?

Forhåbentlig nej! Så længe både ordentlig æstetik, ordentlig lovgivende byplan og historisk sans består. for pokker da. Er der ingen historiske steder der skal være fredet, ift. hurtige profitinteresser?

Skal der også opføres profitable og grimme bygninger, lige ved siden af Colloseum eller Parthenon ?

Byplan tak, eller i det mindste blot en æstetisk også "nej-tak"-plan for den sidste rest af smukke indre Kanal-København.

For tiden har en del politiske typer jo gang i diverse Ghetto-planer om at rive selv udmærket opført alment t byggeri ned, igen. Trods million-forbedrionger. Fuldstændigt tåbeligt.

I tilfældet GRIMME Legoklods Biox, kunne en del af os dog fristes til at sige. Ja, riv skidtet ned igen; dette rigmadsprojekt af en "ghetto" , er fejlopført midt i det mest historiske, indre København.

Men det vil nok aldrig ske. Desværre.

"Money makes the world go around" - og så pyt med al historie og ditto arkitektonisk helhed - igennem århundreder(!)

Arme København.

PS: Kommer i tanke om en sjov original ting jeg har, "PH på Plade". Fin vinyl med herlig "pejselilds"-knaster på, omkirng heldigvis IKKE-perfekte lyd..
Her taler den gamle kultur original befriende ud om en masse ting. En af hans bandbuller lyder herligt og morsomt:
..."hvis det stod til byplanlæggerne ville Københavns næste havn måske blive opført i Glostrup" ..?

Sådan - og vel brølt, PH!

Jørn Andersen, Rolf Andersen, Ejvind Larsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

René Arestrup:
Når arkitekten vælger et koncept og en æstetik, som det kommer til udtryk i BLOX - bygningen, til den placering, der på forhånd var givet, må der også ligge en form for provokation i det.

Det var et kvalificeret gæt fra min side, ud fra viden om æstetik - historie, og dette gæt har jeg efterfølgende fundet bekræftelse af i udtalelser fra den ledende arkitekts side. Det er en æstetisk manifestation, der vel i praksis også afledet er en ideologisk manifestation.

Bygningen er ikke af den grund disharmonisk, men udtryk for en anden form for forståelse af harmoni, end den der kommer til udtryk i en række af de omgivende bygninger. Ligesom der er forskel på harmoniforståelsen i f.eks. barokken og renæssancen. Udtryk for forskellige æstetiske betragtninger. En "øjebæ" ud fra et perspektiv, men ikke ud fra et andet.

Konceptet for BLOX - bygningen finder jeg velvalgt og også den æstetiske intention. Bygningen finder jeg dog kun til dels æstetisk vellykket, vel grundet i at for mange kvadratmeter lokaler skulle presses ind. Det giver nogle begrænsninger æstetisk set, i betragtning af det forhåndenværende areal at bygge på, og resultatet bliver noget kompakt.

Jeg betragter dog bygningen, set udefra, som æstetisk mere vellykket end f.eks. Operaen, der lider af stil - forvirring og mangel på proportioner. De ændringer, der her undervejs i byggeriet blev foranlediget af bygherren, betragter jeg som noget af en katastrofe.

Ete Forchhammer

Rene Arestrup, ja Mærsks indblanding i Operaens udformning var uhørt, pinlig og ødelæggende - fortalte en chokeret udenlandsk arkitekt mig om "der Alte"!

Runa Lystlund, arkitektkonkurrencen blev udskrevet om et KONCERTHUS, ikke en opera. Baggrunden var at Sjællands Symfoniorkester, det nuværende Copenhagen Phil, var hjemløst i de år hvor Det Kgl. Teater var under ombygning. At det kunne lade sig gøre at en institution fordrev en anden, hang sammen med at den ene var statens og den anden et kludetæppe af kommuner o.a. med Københavns kommune som hovedarbejdsgiver, samt med at Tivoli er en privat forretning... I disse års vinterhusvilde-tid (om sommeren er orkestret jo Tivolis Symfoniorkester, så da er der ikke noget problem), var den absolut største post på orkestrets budget: flytteudgifter. Det koster at flytte rundt på et symfoniorkesters instrumenter, stativer, stole og podier, og så på skæve arbejdstider... Denne udgift ville på sigt være bedre anbragt i et eget hus og minimeret til det nødvendige for at kunne fungere som Sjællands symfoniorkester. Derfor udskrev den daværende kulturborgmester arkitektkonkurrencen.

Ete Forchhammer

Rene Arestrup, ja Mærsks indblanding i Operaens udformning var uhørt, pinlig og ødelæggende - fortalte en chokeret udenlandsk arkitekt mig om "der Alte"!

Runa Lystlund, arkitektkonkurrencen blev udskrevet om et KONCERTHUS, ikke en opera. Baggrunden var at Sjællands Symfoniorkester, det nuværende Copenhagen Phil, var hjemløst i de år hvor Det Kgl. Teater var under ombygning. At det kunne lade sig gøre at en institution fordrev en anden, hang sammen med at den ene var statens og den anden et kludetæppe af kommuner o.a. med Københavns kommune som hovedarbejdsgiver, samt med at Tivoli er en privat forretning... I disse års vinterhusvilde-tid (om sommeren er orkestret jo Tivolis Symfoniorkester, så da er der ikke noget problem), var den absolut største post på orkestrets budget: flytteudgifter. Det koster at flytte rundt på et symfoniorkesters instrumenter, stativer, stole og podier, og så på skæve arbejdstider... Denne udgift ville på sigt være bedre anbragt i et eget hus og minimeret til det nødvendige for at kunne fungere som Sjællands symfoniorkester. Derfor udskrev den daværende kulturborgmester arkitektkonkurrencen.

Runa Lystlund

Bjarne Toft Sørensen.
Vedrørende operaen.
En arkitekt har altid mulighed for at sige nej til en bygherre, der kræver et bestemt udtryk. Det kunne Henning Larsen også have gjort ved Operaen. Dengang Henning Larsen blev kritiseret for Operaen, udtalte han, at han også havde ansvar for tegnestues ansatte. En tegnestue er en arbejdsplads, som ofte har mange ansatte. Det kræver mod at sige nej til en bygherre. Det er også muligt at overbevise en bygherre om noget andet end det han)hun selv vil. En god måde at overbevise en bygherre, er at få ham/hende selv til at tro, at de selv har fundet på ideen. Det kunne Henning Larsen have prøvet.

Biedermeierstilen som er nævnt her, er en stilart fra ca. 1850 og har sit navn fra Tyskland. Biedermeier, også kaldet borgerlig empire og senempire, var en stilperiode inden for litteratur, musik, kunst, arkitektur og interiør i Centraleuropa fra 1815-1825 til 1840-1860. Stilen ses i Tyskland og Østrig fra 1815 til 1848, men vandt også indpas i Skandinavien.

Vi har en periode i dansk arkitektur fra omkring 1900, som kaldes ekletismen (stilforvirring), historisismsme (Det gamle Kongelige Teater). Her findes der er en del dårlig arkitektur og også nogle byggerier vi alligevel holder af i dag. Her kiggede arkitekterne til Italien mm. Her var arkitekterne inspireret af diverse tidligere stilperioder.

Jugend var ligeledes en stilperiode også omkring 1900. Eksempler Palads Hotel og Savoy hotel/Løvenborg mm. Anton Rosen var en af de få, der byggede i jugendstil i DK. Stilen skal ikke blandes med nationalromantikken.

Der blev også lavet dårlig arkitektur i tidligere tider. Alt gammelt er ikke god arkitektur. For eksempel Christiansborg, som er et solidt stykke håndværk, men plumb og uelegant arkitektur.

BLOX er faktisk også en tilbageskuende arkitektur og har sin oprindelse i modernismen.

Lad os få nye kræfter frem, der ikke bare laver copy of paste fra tidsskrifter.

Runa Lystlund

"Runa Lystlund, arkitektkonkurrencen blev udskrevet om et KONCERTHUS, ikke en opera."

Det er korrekt. Jeg var lidt for hurtig i mine udsagn.

Jeg og min ven deltog, da vi var helt unge med et fantasifuldt projekt. Vi har mange år senere fået et stort ros for vores projekt. Tiden var ikke moden til vores helt nytænkende idé. Konsensus er Danmarks navn, derfor er det sjældent, at dansk arkitektur er specifik grim og desværre sjældent ekstraordinær god, men oftest nydelig. Vi har kun haft en ekseptionelt dygtig arkitekt og det er Utzon.

Bjarne Toft Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Vi har ikke én arkitekt i DK, som ikke bare kopierer projekter fra udlandet. Det er sørgeligt.

Næsten alle nuværende navne er konceptarkitekter. Noget som form, lys, scala, genius loci, proportioner og frem for alt fantasi er desværre fraværende. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes gode arkitekter. At kalde bestemte arkitekter stjernearkitekter er vås. Ingen arkitekt i dag eller tidligere laver sine projekter alene. Arkitektur er et resultat af flere mennesker store arbejde. En arkitekt skal heller ikke måles på mængden eller højden af de bygninger han/hun tegner, men på kvaliteten og i yderst sjældne tilfælde det sublime.

En arkitekt er ikke stjerne, men et menneske/organisation, der tænker på kvalitet, brugeren, samfundet og som i yderste sjældne tilfælde er en kunstner.

Runa Lystlund

Det er historien, der vil bestemme, hvad der er god arkitektur og kunst. Spørgsmålet er, om nyere byggerier fysisk holder så længe.

Young-suk No

Kære BLOX
Du er gennemsigtig og dog med grænser for gennemsigtigheden.
Din farve er grønlig blå - vand i huset; ikke flydende men fast.
Du er let i materialet og stablet op og langs - virker tilfældigt men holdbart.
Der er en midlertidighed over dig som jeg kan lide - lige som livet her i byen og det er din eksistensgrundlag.
Din hemmelige beundrer

Bjarne Toft Sørensen

Runa Lystlund:
Når jeg skriver "det biedermeier provinsielle og konserverende" står det som udtryk for en generel kulturel tendens i tilgangen til sine omgivelser og ikke som udtryk for en stilart. F.eks som det bruges her:
http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Minilex/18...

Når jeg nævner "stilforvirring" i forbindelse med Operaen står det f.eks. for den manglende forbindelse mellem udtrykket fra "brødristeren" og udtrykket fra resten af bygningen.

Leo Nygaard

Byggestil har altid være plagiat og modestrømninger - underlagt byggeteknikken.
Indpasning i et historisk miljø vil altid være en udfordring for arkitekter.
Nogle vi være respektfulde. Andre vil hensynsløst markere sig selv.
Se jer rundt i bykernerne. Skiftende tiders mode står der som bevis.

Dorte Sørensen

Det er lidt "sjovt" når det tales om at bygningen ikke passer ind i omgivelserne. Men er det nu rigtigt - mener I at pladsen skulle forblive et tomt og trist hjørne ved Christians Brygge og Bryghus Bro. I mine øjne passer bygningen fint ind og specielt i tråd med Den Sorte Diamant , Cirkelbroen og den næsten færdige bro over til Christianshavns Voldanlæg.

PS: Hvis man ikke kan lide flere byggestille sammenblandes så må Roskilde Domkirke være det største hadeobjekt.

Runa Lystlund

Dorte Sørensen.
De forskellige kommentarer fortæller os, hvor svært det er at bygge gode huse og egentlig også hvor meget følelser spiller ind i vores syn på vores byer.

Selvfølgelig har de mennesker, der kan lide BLOX ret til at synes det.

Stedet er usandsynlig svært at bebygge, så ligegyldigt hvad der var blevet bygget, havde man nok været for eller imod.

Jeg deltog selv som helt ungt menneske i Musikhuskonkurrencen på stedet i sin tid, som før nævnt.
I dag synes jeg stedet burde have fået lov til at stå som et landskabeligt rum, uden et byggeri.

Vi har snart bebygget alle havnefronter i alle byer. Vi kan snart ikke se vandet for bare glas, beton og metal. Årsagen penge. I Århus er det særligt voldsomt. Her skyder der op den ene "Ibizablok" efter den anden og blokerer århusianernes blik til vandet. Jeg er selv arkitekt og jeg mener, at arkitekter har til dels tabt sutten, i et alt for travlt og kritikløs periode. Copy of paste er tidens svøbe.

Selv havde jeg håbet på mere interessant hus fra OMA. Jeg synes BLOX er ganske uinteressant byggeri, rent arkitektonisk og især er det fattigt på spændende indvendige lysindfald, smuk rumlighed eller smukt design. Det taler hverken til omgivelserne, byen eller vandet, selv om det er forsøgt opdelt som en nabo til de mindre byggerier og kanalen.

Bjarne Toft Sørensen

Runa Lystlund:
I relation til din leksikalske gennemgang af stilhistoriske udtryk inden for primært arkitekturen:

Nu hører arkitekturen ikke til mine primære interesse - og kompetence områder, men jeg ved, at inden for litteratur og billedkunst bruges de samme faglige udtryk forskelligt, f.eks. "realisme" inden for litteratur og billedkunst står ikke for det samme, og der er også nationalt kulturelle forskelle i brugen af udtryk, f.eks "romantik" i England og i Danmark.

Nogle udtryk står i nogle sammenhænge mest for noget kultur - og mentalitets historisk, og i andre sammenhænge for noget stilhistorisk. Også her er der nationalt kulturelle forskelle i brugen, og i sammenhæng med dansk litteratur bruges "biedermeier" langt overvejende om noget kulturelt og mentalt og langt mindre om stil. I modsætning til "poetisk realisme", der langt overvejende bruges om stil, og hvor store dele af denne litteratur rummer kulturelle træk af biedermeier.

Også inden for filosofien (hvortil hører æstetikken og kunstens filosofi) bruges udtryk forskelligt inden for forskellige filosofiske traditioner, og også her er der nationalt kulturelle forskelle.

Dorte Sørensen

Runa Lystlund tak for svaret.
Ja smag og behag er heldigvis forskelligt.
Men den plads/det hjørne BLOX er bygget på var et trist hjørne. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg er gået forbi til mit arbejde på Slotsholm jeg ikke er blevet trist ved synet. Derfor synes jeg, at BLOX har peppet stedet op og da det ikke er bygget i højten skæmmer det ikke de gl. slotsbygninger ,men passer godt til den ny indrettede Søren Kirkegaards Plads. Den nye bro over Frederiksholm Kanal er da også blevet en god forbindelse.
I mine øjne er der meget andet byggeri både ved Havnefronten, Nord- og Sydhavnen samt ikke mindst Carlsbergbyen, der burde være større "hadeobjekter".
mvh

Søren Kristensen

Pænt er et nøjsomt kriterium, når det kommer til arkitektur. For så vidt BLOX illuderer bygningen nogle kasser der er stablet oven på hinanden, dvs. en forestilling der ikke er nogen havnefront fremmed. Om kasserne i øvrigt fungerer indvendigt osv. aner jeg ikke, men mon ikke man også har tænkt over det, prisen taget i betragtning. Tænker det kunne være gået langt værre, ligesom det er ved at være tilfældet på Østerport, der efter en umiddelbar betragtning ligner en visuel katastrofe. Men måske er jeg bare ikke progressiv nok, det håber jeg sådan set.