Klumme

Katrine Wiedemann: Det er de udstødte eneres tanker, der skaber verdenshistorie

De fleste frygter, at deres ’forkerte’ tanker vil afskære dem fra fællesskabet. Derfor holder de dem for sig selv. Men de ensomme enere frygter ikke udstødelse, og derfor er de bedre til at tænke selv, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
16. maj 2019

Vi har brug for andre menneskers tanker. Ellers kan vi ikke tænke selv.

De sociale medier er ikke tanker. De er virtuelle sammenkomster, hvis mål er social bekræftelse. Det samme gælder konkrete sociale rum. Man kan ikke tænke klart, selv om det føles sådan. Tanker har brug for lidt mere plads. Tanker har brug for afstand. Når man står i et rum med andre mennesker, begynder man at tænke ens.

Vi har brug for de tanker, de ensomme tænker. Vi har brug for de tanker, eneren tænker. Eneren, som ikke kan eller vil fællesskabet. Eneren frygter ikke udstødelse, for han/hun er allerede udstødt. Eneren frygter ikke sig selv. Og dog, måske eneren frygter sig selv, hvem gør ikke det, men eneren er tvunget til at se sig selv i øjnene, fordi vedkommende er isoleret. Der er afstand og tid, og her kan tanken opstå.

Eneren ønsker en plads i det sociale, men opsøger den på en omvendt måde. Eneren fremkalder udstødelse og spejler derved mekanismen, som alle frygter. Den udstødte skaber fascination, fordi alle kender frygten for de tanker, man er holdt op med at tænke. Man længes efter tanker, man ikke mere tør tænke, fordi de er farlige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
  • Frede Jørgensen
  • Peter Knap
  • Jørn Andersen
  • Christian Estrup
Poul Erik Pedersen, Frede Jørgensen, Peter Knap, Jørn Andersen og Christian Estrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"Vi har brug for andre menneskers tanker - eller kan vi ikke tænke selv" ?
Den lader jeg lige stå i hele sit storladende paradoks om kontinuiteten i høner og æg for hvor længe skal man vente på den introverte "ener"´s guldkorn man ikke kan tænke selv eller er det bare ønsket om en "Führer" man trygt kan overlade sin egen uformåenhed til ? Det her er ekstrem intellelektuel dovenskab når det værst.

Efter min opfattelse har vi her at gøre med en en usmagelig gryderet bestående af lige dele 'lirum larum' og 'tankemylder'. Måske skulle der have været en redaktør til rådighed!?

Achim K. Holzmüller

En paradoksal afhandling fru Wiedemann kommer med! Kronen af påstande er "kun enerens tanker skaber historie, og vi har brug for historie".
Ifølge DDO betegnes som "historie" en "mundtlig eller skriftlig beretning der gengiver et opdigtet eller virkeligt handlingsforløb".
Ergo, kan Eneren næppe være personen, der skaber historier; de eksisterer jo allerede. Og han kan ikke engang genfortælle den i sin ensomhed! Sørgeligt.

Massiv informations strøm skaber ikke enere, den tid er forbi. Til gengæld har eneren givet plads til ensretning, det er de fleste tilfredse med.

Niels Duus Nielsen

Hvorfor denne fjendtlighed i kommentarsporet? For det er da rigtigt, at det er individet, der er den udløsende kraft i Historien med stort H, som består af en lang række unikke begivenheder, som alle omhandler individer, der har rottet sig sammen i grupper, som igen indgår i større grupper osv. etc. På hvert niveau af denne gruppedannelse, der kan minde om en kinesisk æske, formuleres gruppens vilje og ønsker af en formand m/k, som ifølge sagens natur altid vil være et individ, da en gruppe ikke kan tale med én stemme, uden at alle undtagen talsmanden holder deres kæft Det er svært at forestille sig et kor uden en dirigent, der som et minimum angiver, hvornår sangen begynder. Eller som en klog mand (mig) engang formulerede vilkårene for al kollektiv musiceren: Kunsten er at begynde og slutte samtidigt, og så ellers holde takten, så længe det varer. Det er derfor vi har kapelmestre.

Nazimen i Tyskland blev som den blev, fordi Hitler var, som han var. Havde Hitler ikke taget magten i nazistpartiet, havde nazisterne sikkert fået magten i Tyskland alligevel, men Historien ville have set anderledes ud, fordi den ville være præget af et andet individs personlige ideosynkrasier. Ikke nødvendigvis fuldstændig anderledes, på grund af de strukturelle kræfter, der virker uafhængigt af det enkelte individ, men helt sikker anderledes i detaljen.

Man kunne anklage Katrine Wiedemann for ikke at eksplicitere disse overpersonlige strukturers rolle i historien, men det er forfejlet at tro, at det KUN er strukturelle forhold, der afgør Historiens gang. For at en tendens skal kunne slå igennem i et samfund, skal der altid være et individ, der kan formulere denne tendens i et sprog, som gruppen kan bakke op om. Det er klassekampen, der er historien motor, men det er altid et enkelt individ, der sidder i førersædet.