Kronik

Klaus Riskær Pedersen: Vi vil lave en klimapakke til landbruget og satse på biobrændsel og elbiler

Staten skal kautionere for landmændenes overbelåning af deres jord, mod at de forpligtes til at levere holdbarhed i klimaregnskabet. Og så skal vi satse på biobrændsel og pålægge olieselskaberne at opsætte ladestandere til elbiler inden for 48 måneder, skriver Klaus Riskær Pedersen i dette debatindlæg
Der skal øjeblikkeligt vedtages en lov, der giver alle benzin- og olieselskaber, der driver benzinstationer her i landet, en frist på 24-48 måneder til at opsætte og begynde at drive ladestandere til brug for elbiler, skriver Klaus Riskær Pedersen fra partiet Klaus Riskær Pedersen

Der skal øjeblikkeligt vedtages en lov, der giver alle benzin- og olieselskaber, der driver benzinstationer her i landet, en frist på 24-48 måneder til at opsætte og begynde at drive ladestandere til brug for elbiler, skriver Klaus Riskær Pedersen fra partiet Klaus Riskær Pedersen

Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

15. maj 2019

Det sværeste problem, vi skal have løst, er, at vi skal sikre, at klimaomstillingen flyttes fra symbolik til konkrete politiske initiativer, der ændrer grundlæggende ved vor mulighed for at indfri Paris-målsætningerne.

Vi skal først indse, at klima er et spørgsmål om moral. Danmark har været foregangsland med et samarbejdende arbejdsmarked og var også foregangsland med skabelsen af en moderne velfærdsstat.

Klimaudfordringen er blevet gidseltaget af politiske særinteresser: Fra vegansk spisekultur til bekymringer om dyrevelfærd. Fra fødevaresikkerhed til virkningen af øget fertilitet og flere barnefødsler.

Min opgave i politik er, at vi får adskilt gode intentioner, oprigtig bekymring og god vilje fra de konkrete opgaver, der skal løses i lyntempo, hvis vi skal skubbe vort land foran klimakurven – mere som land og fællesskab end som små, personlige manifestationer.

Vi skal tænke konkret. Vi skal tænke politisk. Vi skal tænke i tid.

Klimapakke til landbruget

Løsningerne, der skal implementeres, er ikke de »mindst ringe«, sådan som spørgsmålet lyder i Informations serieboks ’13 partier – 13 valg’, men derimod »de bedste« – hvis vi skeler til, at alting har en pris og dermed en mulig offeromkostning.

Vi skal minimere pris og offeromkostning uden at miste målet.

Vi skal gennemføre tre initiativer, der sikrer, at Danmark tager et tigerspring indenfor 36-48 måneder og derefter over de følgende ti år konsoliderer sig på linje med Parismålsætningen for CO2-udledning, samtidig med at vi skaber grundlaget for bedre fødevarer og højere dyrevelfærd.

Staten skal oprette en klimafond, der ved brug af klimapakker gennemtvinger en gældsomlægning af de 341 mia. kr., som dansk landbrug skylder i pengeinstitutterne, og som enhver ved, at de ikke kan betale tilbage. Gældsomlægningen finder sted, ved at landbrugets banklån (ikke realkreditgæld) byttes ud med klimaobligationer, som er statsgaranteret afdragsfrie i ti år og med lav rente (2 pct.).

Gennem gældsomlægningen fjernes en byrde fra dansk landbrug og rentebesparelser m.v. vil tilføre dansk landbrug en øget indtjening på ti mia. kr. om året. Gennem afdragsfrihed kan landmænd igen sove trygt om natten.

Gældsomlægningen fjerner samtidig en tikkende bombe under vore pengeinstitutter, fordi de selv kommer i økonomiske vanskeligheder, hvis de bliver nødt til at nedskrive gælden, fordi landmændene ikke kan betale. Set fra samfundets synspunkt bytter vi dermed en uundgåelig bankpakke ud med en klimapakke.

Klimapakken opstår, ved at gældsomlægningen baseres på et princip om noget-for-noget.

Gældsomlægningen bliver næppe et spørgsmål om valg for den enkelte landmand, da gældsindfrielse er den eneste anden mulighed. Bankerne med de usikre landbrugslån får ikke noget valg, idet de ellers må betragte deres udlån som tab – uden at kunne få bistand fra de sædvanlige bankpakker.

Landmænd, der gennem klimafonden får lov at udstede statsgaranterede klimaobligationer, skal som en del af lånebetingelserne tiltræde produktionsomlægninger, der sikrer, at dansk landbrug efter gældssaneringen kan producere på C02-neutralt grundlag efter en omstillingstid, der tager højde for vejrliget og nødvendige tilladelser.

Der opbygges et pointsystem, hvor man sammentæller det antal point, der optjenes pr. hektar gennem omlægning af produktionen, og ved et bestemt antal point er der sikkerhed for, at holdbarhed er gennemført.

Pointregnskabet skal udvikles i samarbejde med NGO’er som Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening m.fl.

Vort fællesskab (staten) tilbyder altså at kautionere (statsgaranti) for landmændenes overbelåning af deres jord, men mod at de som modydelse forpligtes til kontraktligt at levere konkrete, målbare og tidsbestemte produktionsforbedringer og holdbarhed i klimaregnskabet.

Det finansielle regnskab (bankgælden) og klimaregnskabet skal i indbyrdes balance. Pengene skal passe hektar for hektar, og sker det ikke, er lånet opsagt til fuld og hel indfrielse: Klimapolitik med konsekvenser.

Ovenstående transaktion er en pengepolitisk transaktion, der kan sidestilles med den kvantitative lempelse, som blev bragt i anvendelse med bankpakkerne under finanskrisen. I praksis er der tale om omposteringer mellem Danmarks Nationalbank og pengeinstitutterne, og Nationalbanken kan efterfølgende sælge eller beholde klimaobligationerne.

Generationsskifte

Samtidig med gældsomlægningen etableres en statslig innovationsfond til brug for dansk landbrug. Fonden etables som et samarbejde mellem staten og Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, og fonden får til specifikt formål at tilføre finansiering af et helt nødvendigt generationsskifte i landbruget.

Denne finansiering er forudsætningen for, at unge landmænd kan komme til, og vi kan sikre en opdeling af landbrug i mindre enheder.

Unge landmænd – der rejser generationsskiftefinansiering, og hvor klimafonden tilbyder at kautionere for disse nye lån – skal påtage sig andre produktionsprincipper og opfyldelse af mål for dyrevelfærd, som skal have det resultat, at den primære produktion fra dansk landbrug hurtigt rykker op af værdikæden og går fra kvantitet til kvalitet.

Dansk landbrug skal være økologisk og opfylde etiske krav til dyrevelfærd.

Med den gradvise ændring af produktionsmetoder og øgede produktionskvalitet sikres samtidig, at råvaretilførslen til dansk fødevareindustri tillader denne at rykke op af værdikurven og gradvist flytte dansk fødevareproduktion fra 'bulk'-produktion (mængde) til enkeltordreproduktion (kvalitet).

Ladestandere og biobrændsel

Der skal øjeblikkeligt vedtages en lov, der giver alle benzin- og olieselskaber, der driver benzinstationer her i landet, en frist på 24-48 måneder til at opsætte og begynde at drive ladestandere til brug for elbiler. Investeringen i denne infrastruktur skal betales af olieselskaberne selv.

Prissætningen af el på private ladestandere skal underlægges priskontrol, således at udsalgspriser gøres omkostningsbestemte, som vi ser det andre steder i energisektoren.

Den private bilpark skal omstilles til el, men tempoet skal være drevet af markedsomstilling baseret på bilproducenternes teknologiudvikling.

Staten skal sammen med private aktører igangsætte en national produktion af biobrændsel, således at Danmark er selvforsynende med biobrændsel til det forudsete forbrug indenfor luftfarten inden 2025.

En national satsning på produktion af biobrændsel vil påføre staten tab i form af investeringer og subsidier, men er en afgørende forudsætning for, at vi konsoliderer klimateknologi og skaber markedsførerskab, som vi så det indenfor vindmølleteknologien i midten af 1980’erne.

I takt med at Danmark kan garantere den nationale forsyningssikkerhed af biobrændsel, vil der blive indfaset lovgivning, der pålægger al luftfart, der letter fra dansk territorium, alene at tanke op med biobrændsel. Der gennemføres parallelle forhandlinger med Dansk Rederiforening, således at skibsfarten, i takt med at den eksisterende tonnage afskrives, sikrer konvertering til hybrid brændsel.

Vores principper

Vor tilgang er pragmatisk. Vi laver politik med respekt for stakeholder-grupper, og alt skal afstemmes, så alle kan se sig selv i de løsninger, der lægges frem. Men grundlæggende er vort parti borgerrettet, og det er befolkningen og dens tarv, interesser og bekymringer, der er styrende for vor målretning.

Vi vil aldrig tøve med at bruge lovgivningsevnen til at nå de mål, der er oplistet ovenfor, medmindre andre har bedre forslag, som vi så vil støtte med ildhu.

Klaus Riskær Pedersen, formand for partiet Klaus Riskær Pedersen

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Serie

13 partier – 13 valg

Under valgkampen stiller Information kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier. Vi har bedt partilederne besvare disse tre spørgsmål:

– Hvad er det sværeste problem, vi skal have løst?

– Hvad er den mindst ringe løsning?

– Hvilke værdier og principper hos jer gør, at det er netop det problem og den løsning, I vælger at fremhæve?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

14/maj/2019

TIL FOLKETINGET

Forbyd al gift-sprøjtning og
al gift-udledning i landbruget !

Venlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Karsten Lundsby og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Staten skal sammen med private aktører igangsætte en national produktion af biobrændsel, således at Danmark er selvforsynende med biobrændsel til det forudsete forbrug indenfor luftfarten inden 2025.

Hvilken form for biobrændsel snakker han om - og på hvilket areal skal det mon dyrkes????

Eva Schwanenflügel, Niels-Holger Nielsen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Carsten Munk og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Landbruget er ikke vores fædrene gård, hvor vi legede som små og med familiens foto i flere generationer på væggen i den fine stue. Det har det nak aldrig været, men nu mindre end nogen sinde.
Landbruget er storindustri og skal behandles på lige fod med andre industrier.
Kan det ikke opretholde en produktion uden kraftig miljøbelasting, må det lukke.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Hvad med brintfyldestationer?

Der er i dag ca. 10 af den slags stationer i Danmark, men flere er nødvendige for at for alvor sætte turbo på brintbil-salget. Brint kan fyldes på bilen på ca. 3 min. og en fuld tank rækker ligeså langt som en fyldt benzintank, mange hundrede kilometer.

Brint via elektrolyse kan produceres billigt som grøn brint med (overskuds)el fra vindmøller og solceller. Nul CO2 og partikler fra forbrændingen. Kun lidt vand. Udviklingen indenfor fuelcell-teknologien og brintproduktion fra elektrolyse har været meget stor de seneste årene, og i mange lande sker der nu en stor vækst på området - især indenfor tungtransporten og tog-området.

Her er et link som viser noget af det der sker indenfor brint-området i verden, opdateres dagligt:

https://fuelcellsworks.com/news/

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Kim Houmøller og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

Ja, bare vi får lov til at fortsætte med at futte rundt i biler skal det nok gå. Eller køre.

@ Lise Lotte Rahbek,

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvilke bio-brændstof Klaus Riskær Pedersenhar planer om. Men allerede i dag er mulighedene mange i Danmark, og teknikken har været til stede længe.

Man kan anvende gylle fra svinebrug, halm og andet bi-materiale fra landbruget, samt nedbrydelige stoffer fra skovbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder og pladser for køkkenaffald.

Disse materiale kan formentlig dække allerede nu Danmarks forbrug af motorbrændstof, med som sidegevinst kan man både få gas og varme til fjernvarme.

Men det kræver nok, at politikerne viser lidt mod og dristighed, samt at man giver subsidier til etablering af disse anlæg.

Rolf Andersen

Der er egentlig mange fornuftige punkter i Riskærs skriv, men:

"Der skal øjeblikkeligt vedtages en lov, der giver alle benzin- og olieselskaber, der driver benzinstationer her i landet, en frist på 24-48 måneder til at opsætte og begynde at drive ladestandere til brug for elbiler."

Ja, det er fint nok ved motorvejs-rastepladser, men i dagligdagen vil jeg da hellere have en ladestander tæt på min lejlighed eller mit arbejde.

Men ok, der står jo faktisk ikke, at de ladestandere benzin- og olieselskaberne skal tvinges til at opstille skal være på deres egen matrikel. Med andre ord: ville det ikke være bedre at overlade opstillingen af ladestanderne til el-forsyningsselskaberne ? Jeg tror de har bedre forstand på det, end en benzinforhandlerne.

Rolf Andersen

Nu vi snakker ladestandere, hørte jeg lige i 18:00 radioavisen, at Grenå Havn nu er på plads med et landstrømsanlæg. Læs evt. JyskeVestkysten: https://www.jv.dk/erhverv/Oestjysk-havn-er-klar-med-miljoevenlig-stroem-...

Bemærk især: "- Det har været et krav fra flere af havnens kunder, at vi kan levere miljøvenlig strøm, som også kan give en prisbesparelse, forklarer han [havnedirektør Henrik Carstensen]."

Det er altså kunderne: fragtskibsrederier og krydstogtsrederier, der efterspørger landstrøm i havnene.

Hvorfor er havneejerene ikke fremme i skoen, når vi nu har så meget vindstrøm tilgængeligt? Det skal vel for pokker ikke altsammen sælges til data-centre?

Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Du skriver: "Man kan anvende gylle fra svinebrug, halm og andet bi-materiale fra landbruget, samt nedbrydelige stoffer fra skovbrug, gartnerier, fødevarevirksomheder og pladser for køkkenaffald."

Er der tale om afbrændig eller udvinding af gas?

René Arestrup

Uanset, at alle forslagene ikke nødvendigvis er helt gennemtænkte, er der gode takter i KRPs udspil om en effektiv omlægning af landbrugsproduktionen. Jeg synes blot han burde træde skridtet videre og adressere det altoverskyggende problem, nemlig at den danske landbrugsproduktion er alt for intensiv og alt for stor, så derfor ville det være oplagt at parre en omlægning af landbrugets gæld med krav om at den samlede landbrugsproduktion skal nedbringes væsentligt.