Kommentar

Fra København til Beijing med tog: Skab et globalt, CO2-frit jernbanenet

Der er behov for et verdensomspændende, nyt jernbanenet, der ikke udleder CO2. I FN bør vi gå sammen om at skabe det, og finansieringen skal komme fra en global militær nedrustning, skriver Henning Lyhne Christensen i dette debatindlæg
En flyrejse til Beijing koster mere end 1,5 ton CO2. Med almindeligt tog koster det ca. 300 kg CO2. Hvis vi får nye højhastighedstog, kan de drives med elektricitet, der slet ikke forurener. Se, det vil nedbringe CO2-udledningen.

En flyrejse til Beijing koster mere end 1,5 ton CO2. Med almindeligt tog koster det ca. 300 kg CO2. Hvis vi får nye højhastighedstog, kan de drives med elektricitet, der slet ikke forurener. Se, det vil nedbringe CO2-udledningen.

Sille Veilmark

2. maj 2019

Som det er nu, har flytrafikken monopol på hurtig transport. I konkurencen mellem klimatruslen, repræsenteret af det stigende antal billige og hurtige flyrejser, og den bæredygtige kultur, repræsenteret af dyre og langsomme togrejser, vinder flyene og klimatruslen stadig.

Men det må vi gøre noget ved.

For at redde jordens klima skal vi bygge et interkontinentalt jernbanenet med højhastighedstog, der kører på vedvarende energi og ikke udleder CO2. 

Til Beijing i tog

Hvis man vil køre i tog over en længere strækning, tager det lang tid, fordi de mange konkurrerende selskaber har forskellige køreplaner, der ikke passer sammen, og de vælger forskellige signalsystemer, som ikke passer sammen. Konkurrencen mellem selskaberne saboterer jernbanerne, så de ikke kan konkurrere med flytrafikken.

Hvis du for eksempel vil rejse fra København til Portugal med tog, tager det to døgn og syv timer, og billetprisen er fire gange dyrere end en flybillet. Hvis du vil rejse fra Vesteuropa til Beijing i Kina, tager det 11 timer med fly.

Men togene er det bæredygtige valg.

Udregnet med tallene for CO2-udledning fra Greenmatch koster rejsen til Beijing mere end 1,5 ton CO2. Med almindeligt tog koster det ca. 300 kg CO2. Hvis vi får nye højhastighedstog, kan de drives med elektricitet, der slet ikke forurener. Se det vil nedbringe CO2-udledningen. 

Hvis vi skal udskifte den hurtige flytransport med jernbaner, skal de være tilsvarende meget hurtige. Forestil jer at køre de 8.000 kilometer til Beijing med 600 km/t. Så tager det 13 timer.

Togene bliver kun så hurtige, hvis al togdrift sker på de samme typer skinner med samme signalsystem og køreplaner, der passer sammen. Så det er et verdensomspændende, nyt jernbanenet, der er behov for. For det handler ikke kun om trafikken i EU. Mange europæiske turister flyver til Thailand, og Kenya leverer flere end hver tredje af de afskårne blomster, der sælges i Europa. Vi rejser, sender og modtager fra hele jordkloden.

Vi må gennem FN skabe et fælles trafikselskab. Det vil kræve stor kapital, så derfor må alle lande indbetale til det, vi kan kalde De Forenede Nationers Trafikselskab. Lande mødes, og sød musik opstår. At rejse er at leve. Venskabets tog bliver et symbol på den nye tid.

Klimakrig

Teknologien bag disse toge findes. Siemens og Alstorm producerer fremragende højhastighedstog, som de sælger over hele verden. Kina og Japan producerer også højhastighedstog, så Siemens og Alstorm har endda konkurrence på det internationale marked.

Det vil kræve mange penge at lave jernbanenettet, ja, men de findes også.

Hvert år bruges 1,74 billioner amerikanske dollar på militær ifølge Stockholm International Peace Research Institute.  Men forsvar er forhistorisk. Jetjagere kan ikke stoppe terrorister som Breivik, Omar og Brenton Tarrant, der begik massakren i New Zealand. Jetjagere kan ikke stoppe cyberkrig.

Stormagterne har allerede bomber nok til at udrydde hele verdens indbyggere flere gange, kan det ikke være nok?

Hvis der opstår nye våbenkapløb, er det eneste sikre, at menneskehedens værste fjende, CO2-udledningen, forøges. 

Vi har ikke råd til at strides indbyrdes. Vi må blive enige om en global militær nedrustning for at kunne samles om vores fælles fjende. Vi kan se klimakrisen som vores globale krig, og vi skal bruge alle vores kræfter på at stoppe CO2-udledningen. 

Hvis vi beslutter os for at stoppe krig og bruge færre penge på militæret, vil det betyde, at vi til gengæld får en anden stor krise, for våbenindustrien giver arbejde til mange mennesker, som så bliver arbejdsløse. Men måske kan mange af de mennesker få arbejde med at bygge det globale jernbanenet.

Sådan kan vi argumentere for, at de 1,74 billioner dollar om året, der bliver brugt til krig, bliver overført til De Forenede Nationers Globale Trafikselskab. Med næsten to tusind milliarder dollars om året i budget burde selskabet kunne bygge et moderne, konkurrencedygtigt jernbanenet med højhastighedstog, der kører 600 kilometer i timen på elektricitet fra sol og vind og helt uden CO2-udledning.

Det må betragtes som en verdenskrig at redde jordkloden fra klimakrisen. En kæmpe opgave. Både at samle generalstaben med organisatorer, økonomer, fagfolk og eksperter, og selve det at bygge så mange jernbanespor, fremstille de nye tog og producere al den elektricitet, det kræver, med solceller, vindmøller og bølgekraft.

Er det nok med 1,74 billioner dollar om året til at klare opgaven? Det regnestykke kan man ikke klare efter ti års skolegang, men nu er ideen givet videre. 

Henning Lyhne Christensen er pensioneret seminarielærer 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Erik Karlsen
  • Tinne Stubbe Østergaard
  • Janus Agerbo
  • Trond Meiring
  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
  • Niels Duus Nielsen
  • Lars Løfgren
  • Poul Anker Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Johannes Lund
  • niels astrup
  • Anders Graae
  • Frederik Groth Nordstrøm
  • Torben K L Jensen
Søren Roepstorff, Erik Karlsen, Tinne Stubbe Østergaard, Janus Agerbo, Trond Meiring, Flemming Berger, Oluf Husted, Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Johannes Lund, niels astrup, Anders Graae, Frederik Groth Nordstrøm og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frederik Groth Nordstrøm

Spot on!

Janus Agerbo, Karin Hansen, Rolf Andersen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Sebastian Skals og Johannes Lund anbefalede denne kommentar

der er altså forsat forbindelse mellem togenes ankomst- og afgangstider i Europa. Og egentlig er det ganske få lande, der ikke tager dette hensyn mere, men de ødelægger det også for dem, der vil rejse med tog.

Til gengæld er der nu en række lande, der forsøger at genskabe koordinationen mellem de nationale tog, så det igen bliver let at rejse i Europa med tog.

Og flere lande har faktisk allerede inden for det sidste halve år mærket en ret kontant nedgang i flytrafikken og tilsvarende opgang i togtrafikken på de europæiske distancer. Og det er jo ganske bemærkelsesværdigt.

Erik Karlsen, Søren Fosberg, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Nu har jeg lige læst om en svensk børnefamilie med 2 børn fra en større midt-svensk provinsby, der har droppet fly til ferierejse.

De skriver, at togrejsen var valgt, fordi de ønsker at opdrage børnene på 7 og 10 år med en aktiv klima-kritik. Og så gør de opmærksom på, at de er helt almindelige med faglig baggrund, bor i alm. lejlighed og slet ikke er "frelste" venstre-nørder, som mange vil gøre dem til.

De gør opmærksom på, at det koster lidt mere at rejse til Rom med tog end med fly, og at det tage et par dage mere. Men - hele rejsen fra Sverige til Rom var fuld af oplevelser, der gør, at de syntes, at selve ferieoplevelserne begyndte, straks da de tog hjemmefra. Og for børnene har selve togrejsen været en utrolig berigende oplevelse, der er langt ud over det sædvanlige.

Søren Fosberg, Tinne Stubbe Østergaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Hmm ... I Europa kunne man en gang tage et nattog fra København til Paris eller på skiferie i Alperne. Det var smadder hyggeligt. Men hvor er dét blevet af ?

I Europa kunne man engang tage et biltog til syden, og så bruge sin bil i det lokale område til en spændende ferie, men nu skal man absolut selv køre bilen hele vejen fra DK til Middelhavet. Hvorfor ?

Hvorfor er dette afskaffet?

Frederik Groth Nordstrøm, Lise Lotte Rahbek, Søren Fosberg, Tinne Stubbe Østergaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

I dag kan man ikke engang tage et tog til Berlin uden at skulle skifte mindst én gang. For få år siden var et tog fra Aarhus direkte til Prag.

Frederik Groth Nordstrøm, Tinne Stubbe Østergaard, Trond Meiring og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Michael Frommelt

Super god idé, men hvor skal strømmen komme fra? Glem vindmøller og solpaneler, mm. man kun skal kunne køre i tog, når vinden blæser og solen skinner.

Hvis man ikke vil have A-kraft, kan sådan en idé aldrig blive til noget.

Jens Thaarup Nyberg

Michael Frommelt
Glem ikke: el-tog der kører nedadbakke genererer el, så netto bliver der en besparelse i energiforbruget. Ligesom el i princippet kan transporteres momentant, til hvor det behøves.

Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens H. Pedersen

Jeg er glad for artiklen der løfter debatten. Og det koster naturligvis i invistering.
Europa kan spille en rolle ved at prioritere tekniske standarder, rammer for priser herunder fælles rabatprincipper, fælles rejseplan med priser og køb/reservation for den nuværende jernbane. Anlæg og drift kører allerede og det kan sætte turbo på mellemlange og lange jerbanerejser i Europa og være eksempel for kontinent rejser.

Søren Fosberg

De årlige eksterne omkostninger fra fossil forurening med CO2, NOx og partikler er tre gange så store som det samlede globale forsvarsbudget. Men omkostningerne reflekteres ikke i markedspriserne på fossile brændsler. I stedet er det set fra markedets synspunkt gratis at forurene, ødelægge naturen og fratage de næste generationer deres eksistensgrundlag. Industrien scorer profitten, fællesskabet betaler prisen og uligheden stiger.

Forslaget vedr et globalt højhastighed jernbanesystem kan finansieres ved at beskatte forurening. Der er nærmest ingen grænser for hvad der kan finansieres hvis vi internaliserer de eksterne omkostninger gennem afgift på forurening og udvikling af bæredygtige samfund. Overgangen til vedvarende energi vil oveni gøre store dele af militæret overflødigt for det har ikke noget formål at slås om sol og vind. Det er netop derfor det er gratis.

Men vi er alle grundigt hjernevaskede til at være imod afgifter og ignorere forureningens omkostninger. Politikerne taler ikke om det, medierne fatter det ikke og emnet er tabu. For erhvervslivets profit hænger i bund og grund på at naturen er et kombineret tagselvbord og gratis losseplads.

Der er mange der giver udtryk for denne problematik, men det giver ingen respons. Som at råbe i det tomme rum. Men det er problemets rod og før vi forholder os til at forurening er en omkostning og bør indgå i markedssystemet som sådan løser vi ikke opgaven med at skabe en bæredygtig fremtid for os selv og vore efterkommere. Det er det økonomiske system der skal reformeres så det bliver rentabelt ikke at forurene og koster at forurene. Så skal vi nok få superhurtige tog til Peking helt af sig selv.

Erik Karlsen

"Glem ikke: el-tog der kører nedadbakke genererer el, så netto bliver der en besparelse i energiforbruget."

Jens,
mener du virkelig med den sætning, at vi kan vinde energi med et el-tog? Det koster stadig mere energi, end man giver tilbage. For en del år siden regnede man i Schweiz ud, at to el-tog, der på en bestemt strækning med ca. 600 m fald kørte nedad, sendte så meget strøm tilbage i nettet, at det kunne trække et enkelt tog op ad samme strækning.

Det største problem med et forslag som dette ser jeg ikke i det tekniske. Det er mere politisk, for hvis man nu forsøger at gennemføre det, hvilken sporvidde skal der så benyttes? 1435 mm (Vest- og Mellem-Europa og Kina) eller 1530 mm (Rusland)?