Kronik

Kristendemokraterne: Sætter vi familien tilbage i centrum, vil det løse mange problemer

Børn og voksne er i dag blevet degraderet til værktøjer, der skal få staten til at løbe rundt. Hos Kristendemokraterne vil vi styrke familien. Det vil føre til mindre fattigdom og stress og mere nærvær, skriver Stig Grenov og Isabella Arendt i dette debatindlæg
Konstitueret landsformand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, og Stig Grenov, som for tiden er på orlov, vil have familien tilbage i centrum.

Konstitueret landsformand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, og Stig Grenov, som for tiden er på orlov, vil have familien tilbage i centrum.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

20. maj 2019

Det største samfundsproblem er ikke nødvendigvis det sværeste at løse. Problemer er først svære, når vi ikke ved, hvordan de skal løses. Det skræmmende er, når løsningerne faktisk allerede er der, men at alle er enige om at gøre det forkerte.

Vi har så travlt med at sikre, at vi har noget at leve af, men glemmer, at vi også skal have noget at leve for. Det illustreres bedst af, at danskerne ønsker sig mellem to og tre børn, men reelt får under 1,7 børn i snit.

Hvis vi arbejdede for en bedre balance mellem familie og arbejdsliv. Hvis vi lod det være et krav, at man som offentligt ansat kunne gå både op og ned i arbejdstid efter behov. At man lettere kunne dele pensionen imellem sig, så eksempelvis hjemmegående ikke med tiden blev fattige pensionister.

Hvis vi gav forældre en forsikring, der gav dem mulighed for at passe eget sygt barn. Hvis vi udbetalte børnecheck til alle, uanset om man var kontanthjælpsmodtager, flygtning eller barn nr. fire i en børneflok. Hvis vi havde 18 måneders barsel, som kunne deles, som det passede forældrene.

Hvis vi gav ret til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en kvart fuldtidsstilling. Hvis vi indrettede studierne og kollegierne, så flere unge fik lyst til at stifte familie før endt uddannelse. Hvis vi styrkede tiden til familierne, så ville vi som sidegevinst investere i fremtidens arbejdskraft, som både den private og offentlige sektor efterspørger.

Lad os i den forbindelse slå fast: KD støtter international udveksling af arbejdskraft og studier såvel som et udsyn, der rækker ud over den danske andedam.

Vi mener, at udenlandsk arbejdskraft skal være velkommen, så længe det er på danske arbejdsmarkedsvilkår og uden løndumping.

Vi mener, at Danmark på alle punkter skal deltage i de internationale fora, hvor grænseoverskridende problemer og opgaver løses bedst. Det være sig migration, miljøproblematikker, overholdelse af menneskerettigheder eller handelsbetingelser. Men det ville være positivt, hvis sprogbarrierer på arbejdspladserne blev mindre, og at de unge havde dansk uddannelse bag sig.

Færre fattige børn

Vores nuværende situation er præget af et stort pres på velfærdsstaten. Det får røde og blå partier til at slås om, hvorvidt man skal hæve skatten, sænke ydelserne, udskyde pensionsalderen eller øge indvandringen. Det ene er mere upopulært end det andet.

De teknologiske og medicinske landvindinger afføder stadigt større krav til sundhedsvæsenet. Og den længere levetid afstedkommer forøget ældrepleje. Alt i alt vokser byrden, der i fremtiden skal bæres i længere tid af færre hænder.

Men selv om de ældre lever længere, bliver de ikke mere friske af, at pensionsalderen udskydes. På samme måde som det ikke helbreder fysisk og psykisk syge at presse dem ud i uendelige arbejdsprøvninger og jobforløb.

At sætte loft over kontanthjælpen giver heller ikke styrke til at finde et arbejde, der ofte ikke er der. Det skaber i stedet 10.000 flere fattige børn. Børn, der statistisk set får ringere uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet som voksne.

Danskerne er i forvejen et af de mest arbejdsomme folk i Europa. Og skattelettelser får ikke nødvendigvis folk til at arbejde mere. Højere lønninger er nærmere et incitament til at gå ned i tid for at overleve på en arbejdsplads, hvor ingen kan nå at gøre arbejdet tilfredsstillende. Vi skal genindføre det faglige skøn fra læger m.v., når mennesker er udslidte eller midlertidigt må trække sig tilbage. Alt andet er menneskeligt uholdbart og økonomisk dyrt.

Stop institutionsvældet

KD vil give borgerne større indflydelse på egen tilværelse. Vi skal styrke det civile samfund og de frivillige foreninger, der kan skabe relationer mellem de udsatte grupper og selvværd ved at være noget for andre. Det kan være med til at gøre vejen ind på arbejdsmarkedet lettere – eller bare give indhold i tilværelsen.

Vi skal decentralisere de politiske beslutninger, så vidt det er muligt, og dermed fastholde borgernes demokratiske indflydelse på sundhedsvæsenet og styrke regionerne. Vi vil gøre op med både rød og blå blok, hvis politik er en sær sammenblanding af liberalistisk, økonomisk tænkning og socialistisk institutionsvælde.

Eksempelvis er vi i Danmark europamestre i at sende vores børn i vuggestue og børnehave. Ca. 96 pct. af danske børn går i institution, hvoraf en foruroligende stor del har en ‘arbejdsuge’ på mere end en voksen fuldtidsstilling.

Der lærer de yngste borgere dansk sprog og kultur af deres jævnaldrende, for der er ikke råd til at ansætte pædagoger nok til at imødekomme elementære, sociale behov. De små udsættes for lærerplaner, der skal få dem hurtigst muligt videre i systemet, for kommunerne mangler penge. Det presser folkeskolen, som bruger mere tid på utilpassede børn med en manglende forståelse for almindelige, sociale spilleregler.

Det sidste fik S-SF-R-regeringen til at overtage mere af opdragerfunktionen fra forældrene og indføre en heldagsskole – med 96 pct. inklusion af de svageste elever.

Blå blok klappede i hænderne over udsigten til, at ungerne nu ikke løb i vejen for de voksne. De kunne nu arbejde yderligere, så der blev råd til flere skattelettelser.

Støt familien

Børn og voksne er i dag blevet degraderet til værktøjer, der skal få staten til at løbe rundt. Alle taler om mere menneske og mindre system. Men de samme partier fraskriver sig ansvaret for at hjælpe, når borgerne står i de svære kriser.

KD vil levere gratis parterapi til familier. Det kunne redde mange fra skilsmisse eller i det mindste føre til, at flere forældre talte fornuftigt sammen. Begge dele ville være til glæde for de mange børn, der ofte kommer i klemme. Udgifterne til børnepsykolog, bistandshjælp og boligstøtte vil falde drastisk, for en god barndom varer hele livet.

Man kan ikke lovgive om nærvær. Men man kan understøtte mulighederne, for at det foregår. Når beslutninger lægges ud til borgerne, oplever man indflydelse på eget nærmiljø, og politikerleden svækkes. Når foreninger som SIND får støtte, er der et sted, de psykisk sårbare kan henvende sig, når de indre dæmoner viser sig efter kommunens lukketid. Når familierelationer bliver styrket, bringes færre i fattigdom.

Og der er forskningsmæssigt belæg for at konkludere, at de familier, der er raske, og som kan tage vare på egen tilværelse, også handler mere miljørigtigt.

Vi tror på den frie konkurrence, men vi tror også på at sætte rammer, der sikrer en sund udvikling for erhvervsliv såvel som borgere og miljø.

Således bør vi kunne tale om at sætte rammer for butikkernes åbningstider i weekenden og om aftenen i hverdagene. Det handler om, at de mindre, familieejede butikker kan klare sig i konkurrencen med de store kæder. Det handler om miljøet, når lys og varme i butikker og transport af kunder udleder ekstra CO2.

Det handler om, at de ansattes børn skal passes, når de burde være derhjemme.

Det handler om, at vi kommer til at arbejde efter markedets krav om omsætning, fleksibilitet og vækst. Men af væksten får vi i stresssymptomer, mens sammenhængskraften svækkes, hvis vi som samfund ikke tilstræber at trække stikket ud kollektivt en gang imellem.

I KD bygger vi politikken på alle menneskers ligeværd, subsidiaritetsprincippet i den offentlige forvaltning, det borgerlige ansvar for en selv og ens medmennesker, ansvaret for jorden og frihedsrettigheder til at tænke, tro og tale – også når man er uenig med KD.

Stig Grenov og Isabella Arendt, hhv. Kristendemokraternes landsformand (orlov) og konstituerede landsformand

Serie

13 partier – 13 valg

Under valgkampen stiller Information kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier. Vi har bedt partilederne besvare disse tre spørgsmål:

– Hvad er det sværeste problem, vi skal have løst?

– Hvad er den mindst ringe løsning?

– Hvilke værdier og principper hos jer gør, at det er netop det problem og den løsning, I vælger at fremhæve?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Anne Schøtt
  • Viggo Okholm
Ervin Lazar, Anne Schøtt og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det jeg ikke fatter er at KD stædigt fastholder de er et borgerligt parti, når deres politik i det store hele er rød?

Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Gert Romme, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Katrine Damm, Marie Jensen, Nis Jørgensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Eva:
Netop-læste det lige igennem og det er sgu svært at være uenig.
At de peger på en borgerlig leder virker lidt sygt her, men det skyldes måske at partiet er bange for at de kristne ikke regnes værdifulde nok i halv socialisternes øjne!

Ervin Lazar, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Marie Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nis Jørgensen

Ja, det virkede jo meget sympatisk indtil de ikke kunne stave til "læreplaner". #JegDømmerDigHvisDuStaverForkert

Birte Pedersen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

småbørnsfamiliernes ulidelige fortravlethed kan løses ved, at man får banket ind i hovedet på nybagte par, at man godt kan nøjes med et barn, og endda helt lade være med at få nogen.Det kan vel ikke være et samfundsproblem, at forældre vil have to eller flere børn oven i karrieren og selvrealiseringen og alt det andet, man jo skal nå.

Katrine Damm

Der er noget 'uld i mund' og selvmodsigende over Kristendemokraterne, - fri ekcelering i disciplinen 'at blæse og have mel i munden'.

- Nå-ja vi hedder godt nok KRISTENdemokraterne, men det er såmænd ikke så vigtigt...

Og så er der også lige den der temmelig fundamentaliske tilgang til abort.

Men bestemt da andre sympatiske indfaldsvinkler.

Vivi Rindom, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg tror at KD ser en realistisk chance for atter at komme i Folketinget. Og i modsætning til de fleste øvrige partier - undtagen Ø og Å - er de gode til at læse folkestemningen.

Derfor er det ikke blot en detalje, at KD vil pege på en borgerlig statsminister. De fleste af de ting, som kritiseres her i kronikken, er resultatet af de borgerlige partiers og især Venstres hærgen i den offentlige sektor. Så med mindre det er Uffe Elbæk, de vil pege på, skal alle denne kritik nok betragtes som valgflæsk.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel,

Ser man på de kristelige partier i andre EU-lande, så udfører de på den ene side et stort og vigtigt socialt arbejde, som samfundene ofte slet ikke gør. Men på den anden side så er deres holdninger altså dybt borgerligt konservative.

Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Søren Bro

Det er vel i hele samfundets interesse at børn (i børnefamilier, hvordan disse børnefamilier end konstituerer sig) bliver godt behandlet?

Så er der snubletråden ved Kristeligt Demokraterne, at der er en andel af befolkningen som ikke fortjener demokratiske rettigheder på lige fod med andre, nemlig LGTB+ personer og kvinder der gerne vil have abort.

Men resten af deres politik er gennemgående rød.
Fordi de røde partier står for humanisme, etik og en filosofi om lighed.

Så mit øverste statement var ironisk.

Eva Schwanenflügel

PS. De danske Kristen Demokrater fremstår frisk og frejdigt som en solbeskinnet morgen over de nyudsprungne anemoner ved Isabellas fremkomst.
Men er hun ikke lige så fundamentalistisk som Paludan?

Paludan er god at referere til.

Han er blevet "arketypen" for grimme indre tanker, vi helst skjuler for andre.
Når hans navn bliver nævnt, glemmer vi ikke det.