Læserbrev

Kunstig intelligens er dyrt at holde i form

Hvis ikke det offentlige investerer nok i at overvåge og trimme den kunstige intelligens, de bruger, så er konsekvenserne store for de svageste i samfundet, skriver forsker i dette debatindlæg
6. maj 2019

Jeg mener, at den politiske vision om kunstig intelligens som samfundsdriver risikerer at kuldsejle, fordi den offentlige sektor ikke har økonomiske muskler til at bruge kunstig intelligens klogt.

Kommuner landet over har kastet sig over kunstig intelligens til alt fra automatisering af rutineopgaver såsom allokering af børnehavepladser til forudsigelse af, hvem der er i risikozonen for at falde ud af systemet. Det giver god mening og rummer mulighed for at forbedre servicen til borgerne. Det er den fagre ny verden. Pludselig går effektivisering, besparelser og borgerservice op i en højere enhed.

Men kunstige intelligente systemer skal holdes i form. De skal løbende overvåges og trimmes for at være pålidelige. For at få optimalt udbytte skal der afsættes betydelige ressourcer hertil.

Mange af os husker Tysklands overraskende exit ved sidste års VM-slutrunde, hvor de, for første gang i 80 år, ikke formåede at komme med i slutspillet. Den tyske fodboldmaskine havde ellers oprustet med Big Data og kunstig intelligens. Spillerpræstationer, modstandere, tacklinger, muskelmasse, alt kunne måles, forudsiges og evalueres. Det gik galt, fordi man ikke havde overblik over samspillet mellem algoritmer og det, der skete på grønsværen.

Fodbold er big business. Derfor er der også god grund til optimisme. Man skal nok få kureret fejl hos kunstige intelligente systemer, der får spillerdata galt i halsen. Effekten af fejlagtige beslutninger ses nemlig straks og koster dyrt. Tænk, hvis man f.eks. fejlvurderer skadesprofiler.

Jeg er forsker i etik og kunstig intelligens og er både teknologibegejstret og tilfreds med regeringens ambition om at sætte spot på etik og kunstig intelligens. Men jeg er også jyde og bevidst om, at man får, hvad man betaler for. Derfor tvivler jeg på, at det offentlige har en forretningsmodel, der motiverer til rettidig omhu.

Det kræver nemlig, at det offentlige system ser den enkelte som en helt enestående person med fantastiske potentialer. Sådan ser vi på fodboldstjerner, men ser vi også sådan på udsatte børn, enlige mødre på bistandshjælp og førtidspensionister?

En ny regering skal op i et helt andet investeringsgear, hvis vi vil bruge kunstig intelligens til gavn for alle – og især samfundets svageste.

Anne Gerdes, lektor ved Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
Morten Lind og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu