Den 27. maj blev det officielt, at den unge SF-kandidat Kira Marie Peter-Hansen er blevet valgt ind i Europa-Parlamentet. En stor sejr for ungdommen, der nu endelig kan se frem til at få en repræsentant i parlamentet.
Desværre gik der ikke lang tid, før mange på sociale medier havde set sig sure på Kira. Sure på hendes alder, manglende erfaring, viden, og sure over at hun aldrig har tjent sine egne penge.
Denne reaktion afspejler en opfattelse, der er meget udbredt i befolkningen og den offentlige debat: Ideen om at man skal have erhvervserfaring for at være en god politiker.
Selv om det måske virker som en fornuftig idé, så er der flere grunde til, at det rent principielt er problematisk. Frem for alt er der absolut ingen grund til at tro, at erhvervserfaring skulle gøre folk til bedre politikere. Politik handler om visioner for et bedre samfund, og her spiller erhvervserfaring ingen rolle. Hvorfor skulle et politisk budskab om f.eks. at gøre noget ved klimaforandringerne være mere legitimt, blot fordi det kommer fra en 51-årig frem for en 21-årig?
Men det allerstørste problem med denne opfattelse er, at den udtrykker en enorm nedværdigelse af unge mennesker og deres erfaringer. Når man siger, at politikere bør have erhvervserfaring, siger man også, at unge mennesker, der naturligt har mindre af den type erfaring, ikke er lige så værdige medlemmer af et parlament.
Men hvorfor skulle erhvervserfaring være den eneste relevante parameter, når man vurderer politikeres kompetencer? Eksempelvis har en 21-årig bedre og nyere erfaringer med, hvordan uddannelsessystemet fungerer, end en 51-årig. Når man siger, at unge ikke kan være kompetente politikere, blot fordi de mangler erhvervserfaring, underkender man simpelthen en hel generations holdninger, erfaringer og oplevelser.
Dermed ikke sagt at det ikke er fint, at der vælges politikere med meget erhvervserfaring. Det er vigtigt, at vores folketing og Europa-Parlament udgør et nogenlunde repræsentativt udsnit af befolkningen. Men det er netop derfor, at diskriminationen mod unge er problematisk. For ungdommen er voldsomt underrepræsenteret i politik. Derfor har vi brug for at støtte op om folk som Kira. Alt andet er dybt kritisk for vores demokrati.
Rasmus Gustafsson, forretningsudvalgsmedlem i SFU
