Kommentar

Lars Løkkes 69 mia. til velfærd dækker ikke en gang det rent og skært nødvendige

Statsministerens løfte om at bruge 69 mia. kr. på velfærd vil med al sandsynlighed ikke slå til, fordi sundhedsvæsenet æder en større og større del af det offentlige budget. Vi er nødt til at kræve minimumsstandarder for både ældrepleje og børneområdet, skriver Morten Rudfeld Henriksen i dette debatindlæg
18. maj 2019

Med bjørnen Baloo fra Junglebogens ord så svarer Lars Løkke Rasmussens 69 mia. kr. kun til »det rent og skært nødvendige«. Jeg vil påstå, at selv den nøjsomme Baloo ikke ville være tilfreds med vores velfærdsstat fremadrettet for det beløb.

Jeg vil fremhæve tre argumenter. Det første handler om, hvad Finansministeriet har døbt »den demografiske hængekøje«. Ifølge deres beregninger vil vi desværre lide et tilbagevendende underskud på det offentlige budget i årene 2025-2045.

Dette forklarer, hvorfor flere økonomer mener, at Lars Løkkes 69 mia. kroner ekstra til velfærd blot vil svare til at opretholde det nuværende velfærdsniveau. For at bevare det nuværende niveau skal den offentlige sektor vokse med 0,65 procent om året. Så Lars Løkke har egentlig lovet dig den samme velfærd, som du oplever i dag, kære borger. På papiret altså.

Den hellige grav er imidlertid ikke velbevaret, da vores politikere allerede er godt i gang med at love flere penge ud til højre og venstre. Det er jo valgkamp. Men selv hvis samtlige politikere efter det nye valg laver en Thyra Frank og bare lader biksen passe sig selv, vil vi få problemer.

Sundhed æder budgettet

På trods af alverdens reformer er det offentlige forbrug faktisk steget og steget. Selv fra 2000-2019. I Finansministeriets analyse af udviklingen i de offentlige udgifter kommer de frem til en altoverskyggende hovedkonklusion: Stigningen i de offentlige udgifter skyldes primært vores sundhedsvæsen.

Stigningen i de offentlige forbrugsudgifter fra år 2000-2017 er på i alt 83,3 mia. kroner, heraf udgør sundhedsvæsenet alene 49,8 mia. kroner. Det er den suverænt største stigning – og det er altså ikke muslimernes skyld, beklager.

Hermed når vi frem til andet argument: Der er ingen grund til at tro, at sundhedsvæsenet ikke vil blive dyrere i fremtiden.

Fra år 2020 vil der komme flere ældre. Da vi kan behandle stadigt flere sygdomme og skavanker, bliver behandlingerne stadigt dyrere. Vi har allerede rundbarberet personalet på sundhedsvæsenet så meget som overhovedet muligt. Og den nuværende regering vil gennemføre endnu en reform af sundhedsvæsenet, der i hvert fald i de første par leveår vil gøre sundhedsvæsenet dyrere, selv om det skulle vise sig at blive en succes.

Hvad betyder dette i forhold til løftet om de 69 mia. kroner? Det betyder, at de med al sandsynlighed ikke vil slå til i takt med, at sundhedsvæsenet kræver flere penge. For at sige det firkantet, vil sundhedsvæsenet æde en større og større del af det offentlige budget.

Kommunerne er låst

Min sidste pointe drejer sig om det kommunale selvstyre. Vi plejer at hylde lokaldemokratiet og selvbestemmelsen for den enkelte kommune. Indtil nu har den selvbestemmelse betydet, at hver kommune selv har måttet bestemme, hvor der skulle skæres. Da langt de fleste af vores velfærdsydelser foregår i kommunerne, er det også kommunalpolitikerne, der skal stå på mål for, at ældre f.eks. kun må komme i bad hver 14. dag, og at vores småbørn ikke kan sikres en normering svarende til BUPL’s minimumsanbefalinger på henholdsvis seks børnehavebørn og tre vuggestuebørn pr. voksen.

Til gengæld vil regeringen gerne fremhæve sine skattelettelser for 21 mia. kroner. Dem, der skal sørge for at gøre det hele billigere, er imidlertid ikke Christiansborgpolitikerne. Det er kommunerne.

Jamen, kan en kommune ikke bare sætte kommuneskatten op? Nej. Hvis en kommune gør det, risikerer den blot at blive modregnet i det årlige tilskud fra staten.

Loven, der ligger til grund for dette, hedder Budgetloven. Budgetloven fastlægger nogle udgiftslofter flere år frem. I skrivende stund er der allerede fastsat en plan for år 2022. Skulle det ske, at en kommune ikke kan holde sig inde for udgiftsloftet, vil kommunen blive sanktioneret med bøder.

Hvis vores børn skal passes af en voksen, hvis vores ældre skal i bad med en nogenlunde menneskelig frekvens, hvis vi kræver det rent og skært nødvendige, er vi nødt til at sikre kerneydelserne i velfærdsstaten.

Indfør minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

Indfør minimumsstandarder for ældreplejen.

Hvis velfærdsstaten ikke leverer på kerneydelserne, må den begraves. Lad dette valg handle om at bevare kerneydelserne.

Morten Rudfeld Henriksen er lektor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Thomas Tanghus
  • Espen Bøgh
  • Tommy Clausen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Espen Bøgh, Tommy Clausen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Problemet er Danmarks tilslutning til Finanspagten, samt Vækst- Stabiliseringspagten.
Ved vores binding til disse pagter, har vi skrevet under på Tysklands austerity-politik.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Espen Bøgh og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det vil sige, at vores budget er i lommen på EU.

Istedet for at have en fri valuta, har vi bundet kronen til EURO'en uden grund.

Man kan også stille spørgsmål til Finansministeriets regnemodeller, når det drejer sig om ti-tyve eller trediveårige fremskrivninger.
Især når sygehusene slet ikke overholder konsulenternes budgetter..

Skulle man måske investere i mere know-how indenfor det offentlige, istedet for at udlicitere som gale?

Ib Christensen, jørgen djørup, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Espen Bøgh, Tommy Clausen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Men det er vel ikke (kun) helt rigtigt Eva, man kunne åbenbart finde 21 milliarder til skatte- og afgiftslettelser, dem kunne man jo have valgt at bruge anderledes.
Og skat, det kan man jo sådan set også vælge at sætte, som man vil, så er det selvfølgelig smart at man også husker at finde ud af at inddrive dem og ikke kaster dem ud med løs hånd til alle mulige og umulige typer... ;-(
Mig bekendt har dette land aldrig været så rigt, som det er nu, så penge er der vel nok af? Bare et spørgsmål om hvad "vi" vælger at bruge dem til..
MHT finanspagten og austeri har det altid undret mig, hvorfor "vi" tilsluttede os det, det var jo slet ikke nødvendigt og DK-økonomi var ikke på noget tidspunkt på vej udover 'kanten'.
Jeg kan ikke se andet end det må have været for at stille bla Tyskland og andre EU-partnere tilfreds...?

Ib Christensen, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Katrine, mange ting Thorning-regeringen foretog sig var sgu ikke socialdemokratisk politik efter min ringe mening.
Der var ingen grund til at tilslutte sig de ovennævnte pagter, andet end at Thorning og Vestager begge var (er) EU-fanatikere uden forbehold. Måske også for at please Merkel, da Helle Thorning gik efter et topjob i EU ?

Med hensyn til prioriteringer, skattelettelser og afgiftssænkninger, så har du helt ret; det kunne nemt have været gjort anderledes.
Der er også hele beskæftigelses-cirkusset, der koster utroligt mange milliarder, samtidig med at effekten er nærmest ikke-eksisterende, og folk lever under fattigdomsgrænsen, hvilket påvirker den sociale mobilitet ret afgørende.

Torben Bruhn Andersen, Ib Christensen, Egon Stich, jørgen djørup, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Katrine Damm og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Når vi husker tilbage på tiden i dette århundrede og erindrer os manglerne og fejlene fra HTS regeringsperiode, er det vel retfærdigt også at se på de muligheder der var efter AFR og LLR regeringerne, der efterlod et gabende hul i statskassen, som følge af den selvskabte del af krisen fra AFR og hans "minimalstats" utopi som ideologi, så råderummet var næppe helt frit.

Udover tabet på 400 mia. for Danmark og sidenhen og Kristian Jensen ødelæggelse af Skat for minimum 55 mia. i samme periode, - så var det op ad bakken.

Leflen for EU med finanspagt osv., var ikke den bedste ide, ligesom det heller ikke var den bedste ide at støtte krigen i Nordafrika(Libyen), der også kostede masser af penge - til ingen verden nytte.

Ældre omsorg med bad engang hver 14 dag, - ser jeg tilbage på min barndom i Matthæusgade med en enlig mor, gik vi i bad en gang hver 14 dag eller mere på badeanstalten i Lyrskovgade, - men ak det er så længe siden, og burde ikke være en standard for ældre og svage i dag, - der har også ret til at få plejet deres liv uden langtidsholdbar lugt i det daglige.

På sundhedsområdet var der måske, og vel nok, andre tiltag der skulle tages i form af en reel fødevarepolitik med krav hertil, som kunne forbedre sundheden og samtidig belaste sygehusvæsenet langt mindre, - og samtidig give borgerne er bedre liv i hverdagen.

Dagens industrialisering og kommercialisering og landbruget krav, burde mødes med helt andre politiske krav der bedre tilgodeså en udvikling mod sundere og mere naturlige fødevarer.

For nylig kunne man læse en artikel om pølsehorn og hvor meget motion der skulle til som modvægt - forbrænding, og det var ikke så lidt, cirka 55 minutters løb skulle der til for at forbrænde disse famøse pølsehorn, - så usunde var de rent faktisk!

Da jeg læste det slog tanke ned i mig, om vi virkelig har et "fedme problem" - ligesom i Amerika, eller vi rent faktisk har et fødevareproblem skabt af såvel landbrusindustrialiseringen og af kommercialismen for fortjenestens skyld, og for den manglende politiske stillingtagen, og krav, til at sørge for bedre fødevarer.

Valget er ikke kun forbrugernes daglige valg ved fødevarediskene, - men i lige så høj grad om udbuddet der er i fødevarediskene, der ikke udelukkende er på industrialiseringens frie betingelser fortjeneste betingelser, der måske ville skabe et bedre et bedre liv uden helt så mange livsstilssygdomme til vort sygehusvæsen, og være behandlingskrævende.

Her mindes jeg en tur til Amerika for en hel del år siden, hvor en tur i et supermarked nærmest gav mid kvababbelse over al det der blev udbudt af fødevarer, - og ikke nok med det, så stor der næsten altid på indpakningen; "Low fat", - men Amerikanerne var desværre ikke slanke som ål alle sammen, - næ det var derimod det helt modsatte, de var særdeles omfangsrige næsten alle sammen og overvægtige i en grad så meget, at jeg på vore flyvninger havde betænkeligheder om, hvorvidt flyveren overhovedet ville være i stand til at lette!