Når det kommer til, at fagfæller ofte tænker ens, er journalister næppe nogen undtagelse. I hvert fald er det, som om meningsmålinger blandt journalister i dag har fået status af noget nær religion.
De giver selvfølgelig gode historier og kan øge avissalget, men hvad kan en meningsmåling egentlig fortælle om de politiske strømninger i samfundet? Nok ikke særlig meget i virkeligheden.
De bliver dog hele tiden brugt til at skabe mediernes historier. Det kan føre til absurde situationer, som da Jacob Rosenkrands i DR’s Deadline den 16. maj interviewede Martin Henriksen (DF). Igen og igen spurgte Rosenkrands ind til, hvorfor Dansk Folkeparti ikke har været endnu strammere i udlændingepolitikken.
Når nu Martin Henriksen havde en spiseseddel i sin skrivebordsskuffe med stramninger, hvorfor havde han så ikke brugt dem? Underforstået er det jo, hvad folk vil have, for det ved vi fra den nyeste måling.
Journalister undervurderer deres magt
Men journalister lader til at have overset, i hvor høj grad de selv er med til at forme holdningerne i samfundet. De klip, der blev vist i Deadline, illustrerede perfekt problemet. Vrede DF’ere krævede af deres partiformand, at han var mere klar i mælet, at han skulle markere sig lidt mere.
Det var jo som taget ud af munden på en politisk analytiker. Selv Henriksen virkede forundret, da han i stedet for kritiske spørgsmål nærmest blev anklaget for ikke at være yderliggående nok.
Selv om det næppe helt var intentionen, gør journalisten jo simpelthen politikerens arbejde for ham. Og hvorfor? På grund af en sølle meningsmåling.
Også DF’s ’pragmatiske’ samarbejde med Socialdemokratiet var et problem, for meningsmålingerne viste, at det ikke var, hvad DF-vælgere ønskede nu. Igen kom journalisten til at advokere for, at politikerens opgave altid må være at løbe efter vælgerne.
Hvordan kan det være blevet til en så klippefast sandhed blandt journalister, at politik kan reduceres til meningsmålinger?
Det virker uklogt at forsøge at tvinge et parti ud mod højre i mulig forventning om, at det så måtte omfavne de vælgere der måske, måske ikke, er løbet derud.
Journalister undervurderer, hvilken magt de har.
Kresten Lindskov, cand.mag. i historie
