Kommentar

Mennesker med handicap afholdes i praksis fra at deltage i demokratiet

Borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser er formelt blevet sikret retten til at deltage i demokratiet på lige fod med alle andre, men i realiteten bliver de begrænset af utilgængelige vælgermøder og politikersnak, skriver to lektorer ved Københavns professionshøjskole i dette debatindlæg
Debat
29. maj 2019

Tanker om, hvilke kandidater der bedst sikrer klimaet, fylder hos mange her op til folketingsvalget. Skal der lovgives om kødafgifter og sættes grænser for flytransport? Og hvad med normeringerne i vuggestuerne, og hvordan sikres ældre en værdig alderdom?

Alt sammen spørgsmål, som optager os på forskellig vis, men som vi er fælles om at have ret til at påvirke med vores stemme.

Der er dog nogle, for hvem adgangen til at deltage i demokratiet er brolagt med barrierer. Det drejer sig om mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som formelt er sikret retten til at deltage, men som i realiteten ekskluderes.

Ikke så sexet

For nylig deltog den ene af skribenterne til dette indlæg i et handicappolitisk møde sammen med tre unge fyre med udviklingshæmning. En ting, der gik igen i de fremmødte politikeres præsentationer, var, at de fortalte, at de faktisk ikke kendte noget til handicappolitik. Spørgsmålet er, om den indstilling skyldes, at handicap »ikke er så sexet et emne«, som en af politikerne fik sagt.

Det var svært at høre, hvad der blev sagt til mødet, selv hvis man havde almindelig hørelse. Indlæggene var lange og kryptiske uden nogen former for eksempler eller billeder til at lette forståelsen. De tre unge mænd gled længere og længere ned af stolene og begyndte at hviske til hinanden.

Efter mødet fortalte de, at de havde haft svært ved at følge med og forstå det, der blev sagt. Man kan tænke, at de selv er skyld i det, hvis de ikke forstod, hvad der foregik, når de var uopmærksomme. Men det er vigtigt at huske, at de kom frivilligt. De er unge mennesker, der faktisk gør en ekstra indsats for at deltage i demokratiet, men de oplevede ikke, at mødet var for dem.

Utilgængeligt

Institut for Menneskerettigheder slog for nylig fast i en rapport, at mange mennesker med handicap har begrænset adgang til at deltage i demokratiet. Det skyldes dels den måde, digitale platforme og hjemmesider for de forskellige partier er sat op på, og dels de fysiske rammer, der tilbydes – eller snarere ikke tilbydes – ved valgstederne.

Rapporten slår fast, at det på syv ud af ni partiers hjemmesider ikke er muligt for mennesker med stærkt nedsat syn eller blindhed at melde sig ind i partiet, da disse mennesker benytter hjælpeprogrammer, som hjemmesiderne ikke understøtter.

Der er også betydelige problemer med tilgængeligheden til vælgermøder. For eksempel viser undersøgelsen, at der i en stikprøve på 100 tilfældigt udvalgte vælgermødelokaliteter ikke på et eneste af stederne er informeret om stedets fysiske tilgængelighed forud for mødet.

Men en ting er tilgængelighed i fysisk forstand – noget andet er, hvordan man så oplever at være deltager i demokratiet, når man endelig får muligheden.

Eksemplet fra det handicappolitiske møde viser, at deltagelse i demokratiske processer ikke kun handler om at kunne benytte sig af digitale platforme og få fysisk adgang. Det handler også om, at man reelt set har adgang til den information, der udveksles. For at tage del i det politiske møde skal man beherske det talte sprog på en helt særlig måde, som falder naturligt for både læser og undertegnede, men som ikke er tilgængeligt for alle.

Demokrati for alle

Hvem har ansvaret for problemet? Er det de mennesker, der deltager i mødet og ikke forstår, hvad der bliver talt om? Eller er det de politikere, som skal fortælle om deres politiske visioner, der har et ansvar for at udtrykke sig på måder, som er tilgængelige for alle?

Tegnsprogstolke kunne have været en oplagt løsning for nogle, ligesom man kunne tænke i, at de politiske ytringer understøttes af billeder eller andre kommunikationsredskaber, der øger tilgængeligheden.

Historisk har der længe været grupper, der har været ekskluderet fra at deltage i demokratiet. Fjolser, fruentimmere, forbrydere, fattiglemmer og folkehold var i Grundloven af 1849 udelukket fra deltagelse i folkestyret. I 1915 blev Grundloven ændret, så kvinder og tjenestefolk kunne stemme, mens det først var i 1953, at de resterende undtagelser blev slettet.

Indtil for nylig var der dog fortsat en undtagelse: Borgere, der var sat under økonomisk værgemål. At der sidste år kom en ændring af loven, så personer under denne type værgemål også har adgang til at stemme, har været et vigtigt skridt til medinddragelse og anerkendelse af dem som medborgere på lige fod med alle andre.

Men selv om »fjolser« ifølge loven nu ikke længere er udelukket, er vi langtfra i mål. I et land, hvor ytringsfrihed og demokrati fremhæves som varemærker, går det ikke, at en gruppe mennesker reelt afholdes fra at deltage og stemme på lige fod med resten af befolkningen. Demokratiet skal være for alle.

Anne Mia Steno og Gitte Lyng Rasmussen, lektorer ved Københavns professionshøjskole

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man også i Danmark har krav om, at borgere med fysisk funktionsnedsætning skal have adgang til butikker, restauranter, møde- og koncertsale og alt andet, som borgere uden disse nedsætninger, har naturlig adgang til.

Og set i lyset af dette samt demokratiets regler, bør der selvsagt også være adgang til alle informationer omkring det demokratiske valg.

Jeg tror selvfølgelig ikke, at nogen med politiske ambitioner bevidst udelukker den omtalte gruppe. Men hvis det er så vanskeligt at huske, bør der sættes ind overfor dem på en eller anden måde. - Måske bøde eller måske annullering at et rimeligt antal stemmer.

Michael Friis

I kommentarsporet andensteds kan man se en debatør beskrive en anden "Dum" og "Ung". Andre gange at vælgerne ikke forstod problematikken (el. lign).
Naturligvis skal alle have lige stemmeret. Det er da en grundpille i et demokrati.
MHT om nogle personer kan deltage eller ej. Vi er heldigvis ikke ens, og i dagens Danmark kan man deltage på forskellige måder. Internet o.s.v.
Jeg synes ikke, at man kan forvente, at have adgang alle steder, hvis man er i kørestol eller lign.

Søren Nielsen

Ovenstående tekst har LIX 47.
Med andre ord; den er svær.
Sådan er også med politik, hvis man ikke har kapacitet til at forstå det :Så er det bare ærgerligt, Sonnyboy.

@Michael Friis

"Jeg synes ikke, at man kan forvente, at have adgang alle steder, hvis man er i kørestol eller lign."
du han synes hvad du vil, det er ordnet Bygningsreglementet 2018 (BR18)
Adgangsforhold (§ 48 - § 62)
Brugerne kan være alle mennesker, med ingen, mindre eller større funktionsnedsættelser. I begrebsafklaringen af universelt design under FN’s Handicapkonventions artikel 2 forstås brugere som alle, herunder også personer med handicap. Brugerne i henhold til bygningsreglementet kan være alt fra kørestolsbrugere og gangbesværede, personer med ADHD, syns- eller hørehandicappede, psykisk udviklingshæmmede, børn og ældre, personer med midlertidige funktionsnedsættelser, eller små og meget store personer. Disse brugergrupper, der på ingen måde er udtømmende, kan ofte overlappe. Forskelle blandt mennesker kan påvirkes af alder, køn, størrelse, helbred, træning, kultur, opdragelse og erfaring.

http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/02/Vejledninger/Vejl...

kjeld hougaard

Det demokratiske styresystem, et individ, en stemme – det er af nyere datum fra en anden tid. Dog – som det gøres opmærksom på, mennesker med en livsforståelse som gør det umuligt at styre deres eget liv skal bidrage til at styre Danmarks fremtid. Det er fint, rigtigt og inkluderende. Kan muligvis motiveres i kommunal valg – men i valget af Danmarks ledelse? Det er medmenneskeligt smukt, men er det klogt? Skal Danmark følge Asien i kampen for ”Huawei”, eller opgi’ samhandel med lande USA ikke kan li? Er det klogest at følge intimidering fra USA, og modsætte os en gasledning, købe stridsfly som vi placerer hvor de støjer så folk ikke kan bo? Eller skal Danmark forsøge i internationalt (EU+) samarbejde finde en vis ”egen” linje? Skal en halvdement 95 årig sengebunden plejehjems patient bestemme Danmarks uddannelsespolitik på linje med 19 årige? Er Konfuciansk type meritokrati bedre fungerende i en fremtid hvor Danmarks velstand ikke så meget bestemmes af hvad VI vælger, men blandt de alternativer den globale udvikling påtvinger os? Kunne den styreform tiltrække ledere med andre ideer, visioner og talenter, end dem at følge hvor ”vi idioter” valgdagen forarges over ikke fungerer for ”mig?”

Søren Kristensen

Heldigvis, for de handicappede altså, får vi stort set den samme politik uanset hvem vi stemmer på.