Klumme

Mere af Macrons liberalisme vil ikke redde Europa fra fascismen

Europaparlamentsvalget kan ifølge det liberale kommentariat koges ned til et valg mellem demokrati og fascisme. Men den fortælling negligerer, hvor afgørende betydning omfordeling har, hvis man vil få bugt med den autoritære nationalisme, skriver kulturchef på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg
Europaparlamentsvalget kan ifølge det liberale kommentariat koges ned til et valg mellem demokrati og fascisme. Men den fortælling negligerer, hvor afgørende betydning omfordeling har, hvis man vil få bugt med den autoritære nationalisme, skriver kulturchef på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Debat
23. maj 2019

Torsdag begynder europaparlamentsvalget, og i det liberale kommentariat er det en vedtagen sandhed, at valget står mellem Macron og Orbán, mellem frihed og fascisme. Sandheden er en anden. Frankrigs præsident og Ungarns premierminister står begge for den neoliberale markedsøkonomi.

I Frankrig sætter Macron politisoldater ind imod De Gule Veste. I Ungarn er den politik, De Gule Veste gør oprør imod, lovfæstet. Stadig flere ungarere indser, hvad Orbáns politik betyder i praksis. Protesterne mod hans nyligt vedtagne neoliberale ’slavelov’ (arbejdsgivere får retten til at beordre overarbejde i op til 400 timer og udskyde aflønningen herfor i op til tre år) var omfattende.

Orbáns illiberale metoder findes også i Vesteuropa. Den spanske stats jernnæve slår hårdt i Catalonien. Antiterrorlove anvendes i flere lande i alle tænkelige sammenhænge.

Fascisme behøver ikke at gøre comeback med overskæg og strækmarch. Den kan snige sig ind i udemokratiske eliter, når de går på kompromis med de liberale værdier, de hævder at forsvare.

Utilstrækkelig antifascisme

Liberalismen er ved at dø for øjnene af os. Alligevel forlanger man, at vi sætter vores lid til den. Den største hån er, at de liberale påstår at forsvare ’frie samfund’ uden at erkende, at det frie samfund, de hylder, er en konstruktion, som bygger på økonomisk og social hierarkisering. Tilfældigvis er de selv placeret i toppen.

Også venstrefløjen advarer mod spirende fascisme. Forskellen er, hvad vi mener, når vi taler om fascisme, og hvordan vi mener, den kan stoppes.

Madeleine Albright, tidligere amerikansk udenrigsminister og medansvarlig for den humanitære katastrofe, som sanktionerne mod Saddam Husseins Irak førte med sig, fremhæves for sin ’indsigtsfulde’ analyse af fascismen. Hun hører til dem, der mener, at fascisme og højrepopulisme er et spørgsmål om menneskesyn. Det er den liberale antifascismes utilstrækkelighed. De liberales snak om medmenneskelighed er tale i et tomrum uden kontakt med almindelige menneskers sociale og økonomiske realiteter.

De liberale vægrer sig ved at forstå omfordelingens afgørende betydning for at få bugt med den autoritære nationalisme. De begriber ikke, at højrepopulisme og fascisme vokser, når staten trækker sig tilbage og overlader medborgerne til deres egen skæbne.

Fra et socialistisk synspunkt er man derimod bevidst om, at fascisme kan omfavne og forene sig med kapitalisme, om ikke i retorik så i praksis. Man ved, at hovedproblemet ikke er ’krænkede hvide mænd’, men de, som ejer, forvalter og forsvarer kapitalen.

Ikke mere Macron

I EP-valgkampen har socialdemokrater ført kampagne mod ’fascisme og ekstremisme’ uden at forklare, hvad de mener, eller hvordan det skal bekæmpes.

Sverige er her et særsyn. Når andre socialdemokratiske partier i Europa tilnærmer sig partier og standpunkter, som før ville have været utænkelige for et humanistisk-solidarisk parti, stritter Stefan Löfven imod.

Samtidig er hans økonomiske politik så højreorienteret, at det er uden fortilfælde i socialdemokratiske regeringer.

De øgede klasseskel undskyldes med, at fascister må holdes uden for indflydelse. I indvandreres, de homoseksuelles og kvindernes navn fører Löfven en politik, som kun vil udvide spillerummet for Sverigedemokraterne.

Kun systemkritisk venstreorienteret politik kan stoppe højreradikalismens march over kontinentet. Mere Macron er ikke et værn mod den autoritære nationalisme, og mere Orbán betyder mere af det samme økonomiske projekt, bare med en anden retorisk indpakning. Ingen af dem har nogen løsninger på de problemer, der skaber social uro.

De, som siger, at EP-valget er et valg mellem demokrati og fascisme, står ikke ved, at EU i sig selv er et antidemokratisk projekt. De liberales antifascistiske retorik er så opskruet, at de anser al EU-kritik for fascistoid. Det er en lige så historieforladt påstand som den, at demokrati forudsætter neoliberal markedsøkonomi.

Demokrati er lige så lidt som antifascisme et spørgsmål om ’menneskesyn’. Demokrati er en metode til at træffe afgørelser om fordelingen af samfundets ressourcer. Hvem skal bestemme, medborgerne eller markedet?

Hvis EP-valget handlede mere om det spørgsmål, ville køerne til valgurnerne slange sig langt over hele kontinentet. Og det ville stå klart, at fascismens antitese ikke er liberalismen, men socialismen. Sådan er det historisk, og sådan er det i dag.

© Åsa Linderborg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

David Engelby

Er EU antidemokratisk? Hele beslutningsprocessen foregår i Ministerrådet som bliver kontrolleret af parlamenter, begge kamre er folkevalgte. Kommisærene er udpeget af de respektive parlamenter i de 27 lande. Det svarer til at regeringerne også herhjemme er folkevalgte og udpeger en minister for et område. De forskellige kommissioner er at sammenligne med ministerier.

Det er da trist hvis det ses som antidemokratisk. For så ved jeg ellers ikke hvordan demokrati skal foregå pt. jf. Linderborg.

Torben K L Jensen

Bill Gates sagde engang at det bliver socialisme der kommer til at redde klimaet - andre mener at "Markedet" sagtens kan håndtere det.
Vi bliver nødt til omdefinere begreberne fra økonomisk neo-liberalisme og socialisme til et begreb der definerer nødvendighedens politik på en ny måde i ly af klimakrisen til : Økonomisk Realisme eller fra ØD til ØR - eller kører vi fast i ideologien - den stopklods der forhindrer det fremskridt der er så hårdt brug for.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg ser også vores hjemlige DF'ere, som er dem vi kender til, som en (tidligere) del af Socialdemokratiet, som partiet så mistede da indvandringen kom, og de fik et alternativ til Socialdemokratiets politiske kurs, samt den i bund og grund neoliberale økonomiske politik Socialdemokratiet slog ind på. Der var lige så meget hakken på indvandrer den gang fra arbejdsmanden, blot i det skjulte. Derfor er det også vælgere, som kan lokkes tlibage med traditionel Socialdemokratisk økonomisk politik - og desværre en stram indvandringspolitik, men måske en progressiv integrationspolitik.

Karsten Lundsby, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Jan Jensen, der er objektivt kun én grund til, at Socialdemokratiet har mistet vælgere til højrefløjen i nyere tid - det var lidt noget andet i 70erne, da det skete første gang.
Efterlønnen. Havde S ikke løjet og svigtet de danske lønmodtagere i 1998, var der aldrig indtruffet et skifte.

Steffen Gliese

Vi er nødt til at holde op med at erstatte velbefindende med materielt overforbrug.

Torben Skov, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese - siden år 2000 er alle folketingsvalg i Danmark blevet afgjort af et tema: indvandring. Socialdemokratet har tabt dem alle - med en forfærdelig undtagelse. Og da skulle der en finansiel krise tl!

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Måske bliver ØR netop den neutrale formulering der redder højrefløjen fra at tabe ansigt - i lyset af at deres ideologi har fejlet - megastort.

Morten Lind, Karsten Lundsby og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

En glimrende artikel. Godt skribentens artikler jævnligt bringes i Information.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Michael Larsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, alle valg har handlet om, at folk er sluppet fra at betale skat og har fået adgang til et vellevned uden lige - inspireret af statsministerens kærlighed til USA, subsidiært et internationalt jet-set.
Folket er blevet ført bag lyset af den nemme forklaring om, at det er de skaldede få mia, vi sætter i omløb igennem 'indvandringens pris', den er gal med; men reelt er det jo de titusindvis af milliarder, samfundet unddrages igennem en nyfeudalisering, der er den egentlige forandring i samfundet: en amerikanisering, som ingen vist reelt ønsker, bortset fra de få procent, der har rigtig meget glæde af den, efter egen (fejl)opfattelse. For selvfølgelig er det langt vigtigere at fastholde udbygningen af det fælles samfund for de værdier, der i fællesskab bringes til veje igennem de mange regulære og irregulære aktiviteter, borgerne foretager - hvorimod symbolske værdier, der prætenderer at kunne gemme værdien af udført arbejde til senere brug, er og bliver et falsum.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Når man af og til er på ferie sydpå, er Frankrig altid det sted hvor man først støder på paramilitært politi, så det er noget af en joke at det er CRO-Macron-manden og det "liberale" Frankrig, som det neoliberale kommentariat sætter sin lid til.

Franktig er også et af verdens få lande hvor Boykot Israel-bevægelsen BDS er forbudt...

Karsten Lundsby, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Skov

Steffen Gliese 10:58 og 11:45. Jeg er helt enig med dig. Jeg var selv hvidglødende af raseri over Nyrup regeringen i sluthalvfemserne.
Nyfeudalisering er meget præcist formuleret!

jens christian jacobsen

Indsigtsfuld og krystalklar analyse af den politiske situation i Europa. Tak, Åsa!

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Michael Larsen, Steffen Gliese og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lad os ikke mere tale om 'omfordeling'.
Næh, lad os tale om TILBAGEFORDELING.

Lad de midler, der er tyvstjålet fra almindelige mennesker igennem 30 års neoliberalistiske politik blive givet tilbage til dem som har mistet til fordel for dem som har raget til sig.
Velfærd udsultes, kapital akkumuleres. Der findes ingen 'tricke-down-effect', eller øget velstand for den almindelige borger ved at øge væksten og BNP.
Tværtimod skaber denne strategi øget belastning på klimaet, der igen får katastrofale følger for miljøet, og som får mennesker til at flygte og migrere.

Uligheden er overklassens division af os-og-dem, hvor mere vil have mere.
Uligheden er del-og-hersk politikken, hvor samfundet splittes i dem der har og dem der er værdiløse.
Uligheden er klimakrisen, der skal betales af de fattigste lande, og de fattigste borgere i de rigeste vestlige samfund.

Tror nogen på at klimaforandringerne og massedøden blandt arterne står højest på ønskesedlen at forhindre hos plutokraterne og oligarkerne?
Vi bliver forsøgt lullet i søvn af de som vil fortsætte ulighedsdagsordenen med falske løfter og løgnagtige påstande om bæredygtighed.

Der er intet bæredygtigt ved fattigdom og social uansvarlighed.
En tilbagefordeling er forudsætningen for at løse klima- og miljøkrisen.

Lillian Larsen, Torben Skov, Morten Lind og Trond Meiring anbefalede denne kommentar