Hver generation har sin kamp, som definerer den. Vores er kampen mod miljø- og klimaforandringerne.
Over hele verden demonstrerer børn og unge for at råbe os beslutningstagere op. Og de er ikke alene. Folkebevægelserne for en mere bæredygtig verden vokser dag for dag. Mange danskere indretter deres liv anderledes for at leve mere klimavenligt. Jeg har stor respekt for hver og en.
Alle, som tager ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid, fortjener en regering, som gør det samme.
Verdenshavene stiger hurtigere, end de har gjort i 2.000 år. Isen på Grønland og Arktis smelter. De fire varmeste år, der nogensinde er målt, er de seneste fire. Dyre- og plantearter forsvinder og kommer aldrig igen. I nogle tilfælde går det 1.000 gange hurtigere, end det burde. Millioner af mennesker er blevet drevet på flugt af orkaner, tørker og oversvømmelser.
Vi kan ikke efterlade opgaven til vores børn. For så er det for sent. Men hvis Danmark skal gøre, hvad der skal til, så er der brug for et helt andet ambitionsniveau og lederskab. Regeringen siger, den vil have en million elbiler, men leverer kun politik til 1.000. I sit klimaudspil fritager den igen landbruget.
Regeringen har fjernet klimamål. Den har sagt nej til at opsætte målsætninger for CO2-udledningen, som den kan drages til ansvar for, og det har konsekvenser: Sidste år udledte Danmark mere CO2 end i 2017. Den grønne omstilling er ikke kun gået i stå, den er slået bak.
Det er ikke nok at sige det rigtige. Vi skal også gøre det rigtige.
Klimalov og fond
Mit mål er klart: Vi skal leve op til klimaaftalen fra Paris. Det er en bunden opgave. Midlerne og vejen derhen er sværere. Vi har ikke fundet alle svar endnu. Socialdemokratiet har fremlagt et ambitiøst udspil med en lang stribe konkrete forslag, der adresserer klima-, miljø- og biodiversitetskrisen i alle dele af samfundet – og det er ikke engang nok.
Vores udspil er ikke den endelige plan. Det er den første plan, der for alvor tager fat. Det er her, vi begynder, og vi begynder med det samme, hvis Socialdemokratiet kan danne regering efter valget. Jeg kan ikke nå at gennemgå alle vores forslag her, men jeg vil gerne fremhæve nogle af de vigtigste.
Danmark skal have en ny klimalov med forpligtende mål. I 2030 skal udledningen af drivhusgasser være mindst 60 procent lavere, end den var i 1990.
De nye mål vil i praksis betyde, at vi skal sætte fart på den grønne omstilling i alle dele af samfundet. Landbruget skal levere et fair bidrag. Staten, regionerne og kommunerne skal sætte energiforbruget ned. Fly skal flyve på mere bæredygtigt brændstof, og jernbanestrækninger skal elektrificeres.
Den største enkeltstående investering, Socialdemokratiet foreslår, er i en global grøn fremtidsfond. Med 20 milliarder kroner i ryggen skal den finde svarene på de helt store spørgsmål:
Hvordan dækker vi hele verdens energibehov med grøn energi? Hvis vores samfund skal køre på 100 procent vedvarende energi – hvad gør vi så, når vinden ikke blæser? Hvordan skaffer vi rent vand og mad nok til en verdensbefolkning, der vokser og vokser – uden at det belaster klimaet og miljøet mere?
Foregangsland
Med klimaaftalen fra Paris og FN’s verdensmål har det internationale samfund vist, at det vil skabe en bæredygtig fremtid. Kina investerer mere i vedvarende energi end noget andet land i verden. I Storbritannien har vind overhalet kul. Det går fremad, men verden mangler lederskab.
Under Trump har USA fralagt sig ansvaret. Andre må træde til.
Socialdemokratiet vil gøre EU til en klimaunion. Vi foreslår en juridisk bindende klimalov i EU, og vi arbejder på at få unionen til at hæve sine klimamål for 2030 og gøre hele EU klimaneutral i 2050.
Jeg tror på, at Danmark kan skubbe verden i en grønnere retning. Men kun hvis vi går forrest.
Derfor har Socialdemokratiet et mål om, at der skal køre 500.000 grønne biler på de danske veje om 11 år. Knap to millioner danske familier har bil og er afhængig af den for at komme på arbejde, handle ind og køre børnene til fodbold. Vi vil investere i mere og bedre kollektiv trafik, men vi kan ikke dække alle de familiers behov kun med kollektiv trafik. Slet ikke i landdistrikterne. Til gengæld kan vi gøre det lettere og billigere at skifte til en klimavenlig bil.
Der skal opstilles flere ladestandere, så det ikke er din adresse, som afgør, om det kan lade sig gøre at udskifte diesel- eller benzinbilen. Vi vil sænke skatten på grønne firmabiler og give kommunerne et kontant tilskud for at købe el- og hybridbiler. Det giver selvfølgelig en direkte effekt, og så skaber det et grønt brugtvognsmarked, så flere almindelige lønmodtagere kan være med.
Flere vindmøller
Vi foreslår at opføre to ekstra havvindmølleparker inden 2030. Sidste år blev vi enige om tre havvindmølleparker som en del af energiforliget. Det var en god begyndelse. Især fordi regeringen kun spillede ud med én. Men det er ikke nok, og det må ikke blive en sovepude.
Jeg blev selv politisk aktiv, fordi jeg ikke syntes, at der blev passet ordentligt på kloden. I mange år havde jeg en sponsorhval, der hed Jens. I gymnasiet gik jeg uden om franske varer, efter Frankrig genoptog sine atomprøvesprængninger.
Det var i 90’erne, og på mange måder blev vindmøllerne symbolet på årtiet. Også dengang vidste vi, at vores måde at forbruge og producere på ikke kunne blive ved. Markedet kunne ikke løse problemet, så politikerne blandede sig. Socialdemokrater som Svend Auken gik forrest og omsatte grønne visioner til klima- og miljøaftaler. Vi samlede en bred koalition af organisationer, virksomheder og folkevalgte om at finde løsninger. Nu ser vi resultaterne.
Vedvarende energi blev gjort til en national mærkesag og skabte vindmølleeventyret, der blev en international succes. Vi er et økologisk foregangsland, fordi vi støttede omlægningen til økologi. Og i dag eksporterer vi vandteknologi for milliarder, fordi vi har satset på rent vand og mindre vandspild.
Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, skal Danmark stille sig i spidsen for den grønne omstilling igen.
Mindre plastik
Det gælder også for naturen. Lad mig tage plastik som eksempel. Når jeg har været ude at handle, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at emballagen næsten fylder mere end varerne. Juleaften og til børnefødselsdage skal du bruge en værktøjskasse for at få legetøjet vristet fri af pakkerne.
Hvert år ender op mod 15 ton plastik i havet. Det svarer til, at en lastbil dumper et vognlæs i vandet. Hvert minut. Døgnet rundt.
Vi bliver nødt til at styrke indsatsen imod plastikforurening markant. Højere afgifter på plastikbærerposer og en ny afgift på flaskevand af plastik.
Jeg har sagt, at jeg vil være børnenes statsminister. Velfærdssamfundets vigtigste opgave er at give den næste generation flere og bedre muligheder end den forrige. Vi vil give en bæredygtig verden videre til vores børn. På alle måder. Miljømæssigt, økonomisk og socialt.
Den grønne omstilling må ikke blive en ulighedsmotor. Vi skal gøre vores samfund grønt uden at gøre det fattigere.
Danmark har de bedste forudsætninger for at finde ud af hvordan. Der skal kollektive initiativer til, og i Danmark har vi én ting, der skiller os ud fra de fleste: Tillid til hinanden og det samfund, vi er en del af. Vores historie viser, at stærke fællesskaber gør forskellen. Jeg vil samle Danmark om en klima-, natur- og miljøpolitik, der skaber en bæredygtig fremtid.
Mette Frederiksen er formand for Socialdemokratiet.
13 partier – 13 valg
Under valgkampen stiller Information kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier. Vi har bedt partilederne besvare disse tre spørgsmål:
– Hvad er det sværeste problem, vi skal have løst?
– Hvad er den mindst ringe løsning?
– Hvilke værdier og principper hos jer gør, at det er netop det problem og den løsning, I vælger at fremhæve?
Seneste artikler
Lars Løkke Rasmussen: Vi sikrer vækst og velstand – og dermed bedre velfærd
4. juni 2019Venstre vil sikre, at vi tjener pengene, før vi bruger dem. Det er sund fornuft, men i tv-debatterne handler det mildest talt mere om at dele ud af pengene end om at sikre det økonomiske grundlag. Det ærgrer mig gevaldigt, skriver Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i dette debatindlægPia Olsen Dyhr: Vi vil give alle plads til at sænke tempoet og få ro på
31. maj 2019Samfundets speeder er trykket i bund, og det voksende pres i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne giver mistrivsel, stress og angst. Det ender galt, hvis ikke vi skruer tempoet ned med en ro på-reform, skriver SF’s formand Pia Olsen Dyhr i dette debatindlægRasmus Paludan: Muslimer skal ikke integreres – de skal sendes hjem
29. maj 2019Intet demokrati har nogensinde formået at integrere store mængder af muslimer, og årsagen er, at det er umuligt. Vi skal sende muslimer ud af landet igen, så danskerne igen kan føle sig trygge, skriver Rasmus Paludan i sin kronik i partilederserien, hvor Information stiller kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier
Kom med din plan, Mette Frederiksen.
Kom med din plan for, hvordan vi nedbringer uligheden. Kom med din plan for, hvordan vi afskaffer kravet om 'vækst' og sørger for mad og husly til mennesker. Fremlæg dit oplæg til en bedre verden end den vi lever i i dag.
Kan du ikke fremlægge bare den ringeste vision, så er du ikke bedre end dit rygte som den partiformand, som indførte den ledeste forringelse af retten til førtidspension og gjorde arbejdsløshed til noget så personlig, at menneskene som ingen arbejdsgiver havde brug for, skulle udnyttes som gratis arbejdskraft af 'markedet'.
Vi glemmer ikke.
Fjern uligheden. Så samles vi bagefter som lige og frie i fælles kamp for en fælles verden. Ikke før...!
Man får en ordentlig tur i karusellen her af Mette, så man er helt rundtosset, når man er stået af.
Hvor er vi egentlig henne med alt det ordskvalder? Det er jo det gamle samfund, der kører videre bare i grøn farve.
Hvem kommer det til at gå ud over? Ingen ser det ud til.
Hvis det ikke havde været pga de alvorlige klimaudsigter for vores børnebørn, ville jeg have kaldt det en god tale. Det grådige samfund fortsætter med F35 fart og støj, og det er der politisk opbakning til mærkeligt nok.
Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner.
Hvis vi skal gøre klimamålene til virkelighed, bliver vi også nødt til at standse den eskalerende ulighed og fattiggørelse af borgere ramt af sygdom og ledighed i dette land.
Pligt er kommet før ret i al for lang tid.
Folk straffes for at være syge, handicappede og arbejdsløse, og tvinges ind i årelange uværdige forløb, som mange beviseligt er døde i.
Rul reformen af førtidspension og fleksjob tilbage, og genopret ligheden i sundhedsvæsenet.
PS. Læs eventuelt denne kommentar skrevet af en enlig mor på kontanthjælp i nærværende avis, hvis du eventuelt finder et lille hul i valgkampens hede :
https://www.information.dk/debat/2019/05/paa-bunden-samfundet-rammer-pol...
Ingen tør sige det, som det er: vi skal blive fattigere, men mere lige som samfund. Folk bliver ulykkelige og stressede, når den eneste anerkendelse, de oplever, er mere i lønningsposen - hvis de så oplever det.
Man kan se meget tydeligt, hvordan alle angler efter at gøre noget for andre og blive anerkendt for det: det er ikke nok for arbejdsgiverne at få fantastiske lønninger, som afspejler en pervers omgang med samfundets midler, nej, de vil også anerkendes for at 'give folk et arbejde' - som om folk ikke blot ville foretage sig andre, nyttige ting til opretholdelse af samfundet, hvis de ikke var bundet til at hjælpe ejerne af produktionsmidlerne med at fylde deres lommer.
Lad os derfor få et lønloft og en skat, der først og fremmest baserer sig på omsætning i virksomhederne i form af en afgift til staten for alt det, man modtager, og som i vores samfund er helt unikt generøst uden stort set nogen social forpligtelse.
God artikel , håber folk er klar over, at det vil koste penge, med den overholdelse af Parisaftalen, Det virker lidt, som om alle de, der kræver alt skal blive bedre efter Løkkes periode på een gang, tror det kan ske gratis, det kan det ikke. Alle skal vi bidrage og alle skal vi være med til at betale. Og hvis man er usikker på, hvad S vil, så kan man jo få oplysning på deres hjemmesider, hvis man gider gøre den ulejlighed i stedet for at brokke sig.
Man skal have flertal for sin politik, hvis den skal gennemføres. og så længe de røde partier er så ultimative kommer ingen i mål med noget andet end råberi. Og slet ikke med Radikale om bord. hvis man vil have de blå fortsætter deres kaos og ulighed, så skal man bare fortsætte med at være ultimativ.
Hvad med de arbejdende mennesker, Mette Frederiksen ?
Det er er grotesk, at der i et såkaldt velfærdssamfund kan vindes valg på nedslidte med et Socialdemokrati/fagbevægelse med over 100 år på bagen. Skyldes det, at vi reelt har et kapitalistisk samfund med en demokratisk facade ?
Som beskæftigelsesminister har De ikke ikke engang villet forbyde kræftfremkaldende kemiske stoffer (krystallinsk kvartssand og trichlorethylen) , som i mange år har været forbudt i nabolande.
Socialdemokratiet er med i det indgåede arbejdsmiljøforlig, som i dets 3-årige periode sikrer 6 tusinde døde af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft af kemiske stoffer.
Hvis deltagerne i arbejdsmiljøforliget, hvor kun Enhedslisten ikke er med, ikke repræsentererede magthaverene herunder arbejdsgiverne, men var gadebander/terrorister, ville det være en alvorlig sag, som de store medier herunder DR vil beskæftige sig med i mange dage.
Helle Walther: Det er naturen, der stiller ultimative krav til os om at lægge livsstilen om. Var det bare kun 'de røde' der gjorde det, var det på sin plads med fedtspilleriet.
Der er ingen af de selvudråbte, ansvarlige partier, der garanterer, at deres klimapolitik lykkes. Det er sådan, at Sass Larsen svarede, at hvis grøn vækst ikke nytter, var det ude med menneskeheden. Han brugte udtrykket, then we are doomed.
Grøn vækst-segmentet regner selvfølgelig med, at det kan gå galt. De mangler bare at sige det lidt højere.
Socialdemokratiet og SF har nølet i lang tid, hvor der har været flertal i Folketinget for at gøre op med reformen af førtidspension og fleksjob.
Hvis ikke forliget med de borgerlige partier bliver opsagt før valget, sker der nok heller intet bagefter.
Læs hvad Finn Sørensen (EL) skriver :
https://www.a4nu.dk/artikel/jeg-anklager-isaer-s-og-sf
Hov, Mette har taget Løkke's kronik.
Hun får 4 år som statsminister, og når hun er færdig med det, udgiver hun en bog.
@Emil Groth, hvem f..... gider læse en bog af Mette F..?
"Hvert år ender op mod 15 ton plastik i havet. Det svarer til, at en lastbil dumper et vognlæs i vandet. Hvert minut. Døgnet rundt."
Det forekommer mig, at der er noget helt galt i det regnestykke. Med mindre vi taler meget, meget små miniaturelastbiler. Om det er vægt- eller tidsangivelsen det er galt med, ved jeg ikke. Men hvis man gerne vil tages alvorligt som videnskabens og fornuftens stemme, skal man nok ikke lave alt for mange af den slags blundere.
God start Mette Frederiksen.
Efter at have hørt eksemplet med “de der, der får biler til at lyse på vejen” - nåh ja, pærer - så står det vel lysende klart for befolkningen, hvad det er Mette F og Socialdemokratiet vil... Virkelig illustrativt. Ja, nærmest oplysende!
thomas Østergård, det er aldeles indlysende hvor fejlen er, det er jo ikke 15 ton men 15 mio. ton, hvis du gider regne efter vil du nok ende med en realistisk størrelse på lastbilerne, lidt hjælp der er tale om i alt 5256oo lastbiler, er altid godt at læse korrektur men ikke altid man fanger de tydeligste fejl.
Opfordring til Mette: Understreg S's vilje til at arbejde for en klimapolitik i pagt med en bæredygtig fremtid - i første omgang for DK og EU - omdøb partiets navn: Socialdemokratiet til Social- og Klimademokratiet!
Jan Weber:
Det hedder vist megaton. Men det forekommer mig nu mindst lige så sandsynligt at der skulle have stået "hvert minut" i stedet for "hvert år". Det kommer lidt an på om man anser en passende størrelse på et "vognlæs" 15 eller 30 tons.
Man må så gå ud fra at der tales på verdensplan, da det forekommer at være urealistisk hver dansker udleder 3 tons plastik årligt, men det kunne jo også have været rart at få specificeret i sammenhængen.
Min egentlige pointe var blot at man ikke skal lave alt for mange fejlangivelser i størrelsesordenen faktor 1 mio., før man bliver dømt utroværdig som formidler af tal og videnskabelige resultater.