Kommentar

En million danskere er berørt af handicap. Alligevel får området ingen opmærksomhed

Vi er næsten en million danskere, der er berørt af handicap, og vi både kan og vil bidrage til fællesskabet, hvis bare vi får en hjælpende hånd. Alligevel bliver vi glemt af både politikere og medier i valgkampen, skriver Jacob Nossell i dette debatindlæg
»Der er brug for flere ressourcer på handicapområdet, men det er ikke ligegyldigt, hvordan ressourcerne bruges. Det er et faktum, at det er langt bedre økonomisk at investere i mennesker frem for at samle dem op igen, når de er faldet og har slået sig,« skriver Jacob Nossell.

»Der er brug for flere ressourcer på handicapområdet, men det er ikke ligegyldigt, hvordan ressourcerne bruges. Det er et faktum, at det er langt bedre økonomisk at investere i mennesker frem for at samle dem op igen, når de er faldet og har slået sig,« skriver Jacob Nossell.

Ulrik Hasemann

1. juni 2019

Der er næsten en million danskere, der nærmest altid bliver glemt af politikerne, hver eneste gang der bliver fløjtet til valgkamp til Folketinget.

Selve udsagnet virker en anelse absurd: At sådan en stor potentiel vælgergruppe bliver glemt af de selv samme politikere, der kæmper med næb og kløer for at stå som vindere på valgaftenen. Men det er jo sandheden. Handicap sælger ikke.

Min debatredaktør siger, at jeg ikke skal nedgøre min egen sags vigtighed. Jeg er jo en af disse personer, der er berørt af et handicap til hverdag. Jeg lever med cerebral parese, der gør, at jeg går og taler på en lettere avantgarde og alternativ måde.

Det undrer mig, at både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) kan boltre sig med at bruge hele det økonomisk råderum på 69 milliarder til såkaldt kernevelfærd, uden at nævne handicap med et eneste ord.

Hvor er partiernes forslag til en handicaplov? Hvordan ser deres handicaphandlingsplaner ud, hvor de binder sig masten og sikrer sig, at pengene følger med?

På Socialdemokratiets hjemmeside har ordet handicap ikke været nævnt med et eneste ord i hverken partiets social- eller sundhedsudspil. Først en uge inden valget er partiet nu kommet med et handicapudspil.

På Venstres hjemmeside er handicappolitikken reduceret til et lille afsnit om, at vi ikke bør diskriminere personer med handicap – og at flere med handicap skal i beskæftigelse og uddannelse. Ikke just særligt ambitiøst eller prangende.

Det er ellers ret simpel logik. Vi lever længere. Det betyder selvsagt, at der kommer flere med handicap, der har brug støtte og hjælp til et godt og værdigt liv. Godt 600.000 danskere har et handicap i dag, og hvis vi antager, at hver person med handicap har bare én nær pårørende, er vi over en million danskere, der er berørt af handicap.

Derfor er det er mig en gåde, hvordan vi kan sige god for tørbade, ble i stedet for toiletbesøg, mangelfuld rengøring hver anden uge, ringe uddannelses- og jobmuligheder og kommuner, der bruger sagesløse familier med handicap som testkaniner for at spare penge.

Det er den virkelighed, som mange med handicap møder i hverdagen.

Lad os bidrage

Problemet er, at der er langt mere pondus og opmærksomhed for politikerne og medierne i at diskutere SV-regeringer og Rasmus Paludan, end der er i at diskutere handicappolitik. Men handicapvelfærd er også kernevelfærd. Kernevelfærd fra det velfærdssamfund, de fleste holder så meget af.

Principperne om at vi stiller krav til hinanden, så vi hver især yder det, vi magter, og derefter kan få en hjælpende hånd til det, vi ikke magter. Disse grundlæggende principper er ofte sat ud af kraft, når det gælder handicap.

Jeg møder mange med handicap og pårørende, der gerne vil bidrage, men som ikke får lov. De er blevet skudt i sænk af et velfærdssamfund, der ikke er opgaven voksen. Forældre med høje uddannelser, der må kvitte jobbet, da de ikke kan få den rette hjælp og støtte til deres barn med handicap.

Håbefulde unge, med masser mod på tilværelsen, der bliver bremset og ladt i stikken i uddannelsessystemet, da systemet ikke er gearet til at håndtere dem.

Jeg møder voksne med handicap, der både har uddannelsen og kompetencerne til at gøre en forskel på arbejdsmarkedet, men som bliver spændt fast på passive overførselsindkomster år efter år.

Det er simpelthen ikke godt nok. Det kræver forandring og handling.

En hjælpende hånd

Der er brug for flere ressourcer på handicapområdet, men det er ikke ligegyldigt, hvordan ressourcerne bruges. Det er et faktum, at det er langt bedre økonomisk at investere i mennesker frem for at samle dem op igen, når de er faldet og har slået sig.

Det kan jeg og nogle af mine venner med handicap selv skrive under på. Vi har formået at kringle os vej igennem velfærdsstaten, der i dag er hullet som en si, når det gælder handicap.

Her har vi formået at anke de mest tossede afgørelser fra kommunen, fået SU med handicaptillæg og fundet en handicapbolig, der er til at betale.

Det bærer nu frugt. Vi er så småt ved at finde fodfæstet på arbejdsmarkedet, inden for familien og i det sociale liv. Flere kommer i job, nogle er på vej til at blive forældre for første gang, og nogle finder en tilværelse i frivilligheden. Alt sammen, fordi vi har fået den hjælpende hånd, der var nødvendig.

Udfordringen er blot, at det er meget få af os, der har fået den hjælp. Alt for mange er blevet ladt i stikken.

Så kære politikere: Husk, at kernevelfærd er også handicapvelfærd. Vi er en stor vælgergruppe, der både kan og vil bidrage til fællesskabet, hvis blot vi får en hjælpende hånd.

Jacob Nossell, Medlem af forretningsudvalget i CP Danmark og Kommunikationschef i Enactlab S/I.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johanna Haas
  • Jane Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Heidi Larsen
  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
Johanna Haas, Jane Jensen, Bjørn Pedersen, Heidi Larsen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Velfærdssamfundet er blevet velhaversamfundet.
Hvis alle undertrykte grupper fandt sammen, kunne det måske flytte fokus, og starte en genopretning af den forliste socialpolitik.

Tak for et godt indspark, Jacob Nossel :-)

Johanna Haas, Bjørn Pedersen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Riget er for de rige, de raske og de rørige - det blev hurtigt min erfaring som pårørende for en snes år siden, og hvor meget er blevet bedre siden? Noget, men for lidt. Det er jo ikke kun et spørgsmål om ramper og mere eller mindre ok handicaptoiletter...

Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-marie Monrath

Ja der bliver talt om mange, mindre væsentlige områder.
Valgkampen styres ikke af emnernes vigtighed, men mest af det der lykkedes for politiske "spin", at sætte i gang.
Os der ikke er interessante for dem, vi må se tilbage over flere valgperioder, for at finde de der vil os det bedste.
Se hvad partierne har stemt på, hvilke forslag de har fremlagt og hvad de har udtalt sig om.
Information har lavet en god test, her man kan se hvem man er mest enige med, ud fra den førte politik.
Som svar på dette debatindlæg, kunne Information lave en lignende test.
Jeg vælger at se på hvad partierne har gjort, fremfor hvad de lover.
Handicapområdet, reformen af førtidspension og fleksjob og meget andet, bliver helt glemt.
Jeg husker hvem der har kæmpet for os.
Hos mig vinder Enhedslisten.
Fx. har partierne bag reformen af reformen af førtidspension og fleksjob, været meget langsomme med at revidere reformen. Jeg tror det bliver bedre med en ny regering, hvis størrelsen af partierne bliver den rette.

Johanna Haas, Jane Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Handicappede skal have det godt. Det er alle enige om, så det skaber ingen diskussion. Ingen clicks på artikler. Ingen omtale. Wir sind alle handicappede og berlinere.

Indvandrere/muslimer/fremmede skal ikke nødvendigvis have det godt. De skal muligvis endda sendes til Grønland eller andre øde øer med is på. Den diskussion er vel lidt 50/50 over middagsbordene i f.eks Gram.

Og så overtager Paludan debatten. Først med vederstyggeligheder, som i ytringsfrihedens hellige navn gøres ukrænkelige, dernæst ved at svømme over Lillebælt i den bedste sendetid.

Danny Hedegaard

I en tid med hjemmearbejdspladser, IT, freelance jobs, tidsbegrænsede projekt og vikar jobs, som gør arbejdslivet til et helvede af utryghed, for flere og flere på det prekære arbejdsmarked.

Kunne flere handicappede med en basis overførselsindkomst, som altid kommer bagest i køen på det ordinære arbejdsmarked, mon skabe sig en arbejdsindkomst, helt eller delvist, med den fornødne støtte og hjælp?

Det kunne være win win at hjælpe handicappede til det, i eget hjem, eller i arbejdsfælleskaber, som er indrettet til det.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard