Kommentar

Der er mindst tre årsager til, at etbarnspolitik ikke kan løse klimakrisen

Det er ikke de unge og de kommende generationer, der bidrager til den globale klimakrise, og slet ikke dem i den tredje verden
Kina indførte etbarnspolitikken i 1980. Et kvart århundrede senere blev den erstattet af en tobarnspolitik.

Kina indførte etbarnspolitikken i 1980. Et kvart århundrede senere blev den erstattet af en tobarnspolitik.

Wang Zhao

16. maj 2019

Tre klimaforskere foreslog i påsken på forsiden af Jyllands-Posten at løse de mange kriser med klimaforandringer, forurening og udryddelse af dyr og planter ved at bremse befolkningstilvæksten – og her menes i ulandene.

Det er ikke første gang, vi hører sådanne forslag i både Danmark og andre lande, men der er mindst tre årsager til, at det er en misforståelse at tro, at det løser noget som helst.

For det første er befolkningstilvækst i ulande ikke årsag til problemerne, men et symptom på mange andre problemer. Befolkningspolitik er stadig noget, vi skal debattere, for selvfølgelig vil en voksende middelklasse i befolkningsrige lande som Kina, Indien, Indonesien, Sydafrika, Nigeria og Brasilien have store negative konsekvenser for klima og miljø. Men vi skal have det ind i den rette kontekst.

Når mange familier i ulandene får mange børn, er det et symptom på problemer som mangel på uddannelse, mangel på viden om familieplanlægning og mangel på kvinders ret til at bestemme over egen krop. Og ikke mindst økonomisk ulighed, der blandt andet opretholdes af ’ressourcetyveri’ af råstoffer.

Det er altså disse problemer, der skal gøres noget seriøst ved, og så vil det også have en positiv, men indirekte effekt på klima og miljø. Det kommer nok til at tage mange år endnu.

For det andet er det ikke størrelsen på de enkelte landes eller den globale middelklasse, der er årsag til klima- og miljøkriserne, men snarere de produktions- og forbrugsmønstre samt den livsstil, som ilandene har, og som ulandene gerne vil have.

Her må vi i Vesten gribe i egen barm, før vi pådutter andre en grønnere måde at gøre tingene på.

For det tredje er det ikke ungdommen og kommende generationer, der er årsag til problemerne. Det er de unge uden stemmeret, men med mest at miste, der det seneste år er gået på gaden fredag efter fredag og har krævet ansvarlig og hurtigt handling. De unge er er klar til forandring.

Det er vel især de 30- til 60-årige med et højt personligt økonomisk råderum og højt forbrug med mange flyrejser, der virkelig øger problemerne, og ikke er klar til at handle. Alt i alt vil begrænsning af befolkningstilvæksten først om mange år, når det er for sent, have en effekt. Hvis en befolkningsgruppe skal begrænse sig, er det ikke ungdommen og kommende generationer.

Så langt så godt, men der er noget andet grundlæggende på spil, som ofte glemmes i klima- og miljødebatten.

Vi har indrettet verden med udgangspunkt i nationalstater og deres borgere under et ideal om lighed mellem stater og mellem borgere. Det gennemsyrer vores måde at tænke problemer og løsninger på.

Når vi taler om menneskeskabte klima- og miljøproblemer, risikerer vi at skære alle mennesker og lande over én kam, men nogle mennesker og lande har ’skabt’ mere end andre. Der er andre måder at tænke problemer og løsninger på. Vi kunne tage fat på konkrete aktiviteter og steder.

Verdens store byer står for omkring 70 pct. af drivhusgasudledningerne og 65 pct. af den globale energi. Her kan man gøre meget ved at stille strengere krav til især de kæmpestore bygninger, der sluger størstedelen af energien. Transport og forbrug er andre helt oplagte aktiviteter at tage fat på i de store byer.

Det gode er, at der heldigvis sker rigtig meget på klima- og miljøfronten i disse år, når vi for eksempel zoomer ind på de store byer. Ligesom de unge har de store byer nemlig også rigtig meget at miste.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, skal vi tilbage til hovedårsagerne for at finde de mest effektive løsninger – og her er der altså ingen vej uden om at ændre i vores livsstil, forbrug og produktion herunder stop for produktion og afbrænding af olie, kul og gas.

Lau Øfjord Blaxekjær er ph.d., adjungeret lektor ved Færøernes Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Niels Duus Nielsen
  • Gert Romme
  • Olaf Tehrani
  • Werner Gass
  • Jørn Vilvig
Anne-Marie Krogsbøll, Niels Duus Nielsen, Gert Romme, Olaf Tehrani, Werner Gass og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Mottlau

kære Lau Øfjord Blaxekjær
Ingen af dine argumenter ændrer ved den kendsgerning, at 2 mennesker belaster planeten dobbelt så meget som en. En bæredygtig Jord har kun plads til måske 5 mia., hvis alle skal have en rimelig levestandard. Der skal derfor arbejdes på alle de fronter du nævner; men også en målrettet indsats for negativ befolkningstilvækst.
venlig hilsen henrik mottlau

Claus Nielsen, Rolf Andersen, Else Marie Arevad og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Argumenterne overbeviser ikke helt. Hvordan for eksempel skeldne mellem "størrelsen af middelklassen" og "forbrugsmønstre" og "livsstil" i praksis? Hvor er "middelklassens" forbrug mere hensigtsmæssigt?
Hvordan er "ressourcetyveri" et hovedproblem, og hvad menes der med det? Olie og gas er da så vidt jeg ved noget der betales for og som et land kan opnå stor velstand af, og her behøver vi ikke at se til fjerne dele af kloden, men til vore nærmeste naboer og til dels Danmark. Er det i øvrigt ikke for mange lande ret ubetydelige mængder råstoffer der føres ud, så den "ressource" der kommer på markedet stort set er arbejdskraft?

Tak for en interessant artikel til Lau Øfjord Blaxekjær

Jan Henrik Wegener. Vedr. "Ressourcetyveri"
Dansk landbrug lægger beslag på store områder i lande, hvor jorden kunne anvendes langt mere hensigtsmæssigt til forsvarlig produktion af fødevarer fremfor produktion af middelmådige animalske produkter. Importen af foderstoffer til dansk landbrug bidrager også til en voldsom forurening i Danmark og verden generelt - og udviklingen i de berørte lande skævvrides.

Lau Øfjord Blaxekjær
Hvorfor skulle "de unge" dog sidde inde med nøglen til løsning af problemerne. De unge er lige så forskellige, som andre. Hvem mener du?
Er det de unge , som kører på elektrisk løbehjul? Eller er det de unge, som ikke gider gå til skole, men bliver kørt i bil? Er det de unge, som smider affald, når de holder fester?

Unge mennesker er hverken værre eller bedre end andre mennesker. De er bare unge og sidder ikke inde med en særlig evne eller indsigt til at løse problemerne. Hvis man tror det, skyder man ansvaret fra sig!

Anne-Marie Krogsbøll, Niels Duus Nielsen og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Faktum er at der er intet som kan “løse” krisen, men bl.a. et-barns kan være med til at mindske krisen. Ligesom at reduktion af kulbrinten også er med til at mindske samme.

Men befolkningstilvæksten er nok den faktor, der er mest destruktiv for vores allesammens liv her på kloden.

jan henrik wegener

Hammer: Uanset om de pågældende områder i andre lande kunne være anvendt bedre vil jeg spørge om det giver en rigtig forståelse at sige at dansk landbrug "lægger beslag" på dem. Importører lægger vel ikke normalt " beslag" på de importerede varer.
Tit har jeg læst om olieeksport som om det var en slags "tyveri". Norge virker dog ikke for mig som et så udplyndret land.

Morten Poulsen

Henrik Mottlau: "Ingen af dine argumenter ændrer ved den kendsgerning, at 2 mennesker belaster planeten dobbelt så meget som en."

En gennemsnitlig dansker udleder 5,9 tons CO2 om året og en gennemsnitlig etioper udleder 0,1 tons. Så, nej, to mennesker belaster ikke planeten dobbelt så meget som et menneske. Hvis vi ønsker at bruge familieplanlægning som en måde at begrænse miljøødelæggelserne på, er det os selv, vi skal starte med.

Kilde: https://data.worldbank.org/indicator/EN.ATM.CO2E.PC

Claus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Morten Poulsen, vi bruger jo allerede familieplanlægning og har en lav fødselsrate.
Det er rigtigt, at vi i vesten forurener rigtigt meget i forhold til fx afrikanere, men det betyder jo ikke, at befolkningsudviklingen i Afrika ikke er et problem. Måske ikke her og nu mht. klimaet, men i fremtiden.

Morten Poulsen

Else Marie Arevad - Hvis klimaforskernes resultater står til troende har vi få årtier til at rette op. Befolkningstilvæksten i Afrika kommer sandsynligvis først til at spille en betydelig rolle henne mod slutningen af dette århundrede, hvor vi (forhåbentligt) har udviklet nye teknologier og reorganiseret vores samfund og kultur til at være bæredygtig ... eller også er vi på røven.