Om jeg begriber, hvorfor man har spildt filmtitlen En forårsdag i helvede på Paris-Roubaix-cykelløbet, når den med rette burde betegne den dag først i maj, hvor alle sæsoncyklisterne banker rusten af den gamle jernhest og i kollektivt kaos forvandler Verdens Bedste Cykelby til en bane i playstationspillet »Crash Team Racing«.
Heldigvis kan nogle af os takke vores yngre jeg for at have allokeret et betragteligt antal timer til netop at spille Crash Team Racing, så – for nu at citere Merkel – wir schaffen das. De midaldrende Tour de France-feberdrømmere, dem klarer vi. De simultant rygende og telefontalende hipstere, dem klarer vi. De højre-venstre-forvirrede turistgrupper på motoriserede, tonstunge bycykler såvel som småbørnsforældrene i meterbrede kassecykler, dem klarer vi. Ja, selv vejarbejdet og bilerne, der parkerer to tredjedele inde over cykelstien, dem klarer vi nok.
Men én ting har jeg svært ved at klare. Og det er ’Tak, fordi du cykler’-aktivisterne.
Highfives
De springer typisk frem, når man holder forsvarsløst ved et lyskryds. Klædt i glade farver, viftende med bannere, afspillende en form for dansktop og/eller ska, og jubelfascistisk insisterende på at uddele highfives.
Ligesom sæsoncyklisterne er de et tilbagevendende forårsritual. Typisk udgøres de af, men er ikke begrænset til, en ungdomsfilial af et politisk parti med en grøn profil. Og i disse klimavalgkampstider er det, som om de har mangedoblet sig.
»Tak, fordi du cykler!« skriger de med ivrigt fremstrakte håndflader, og hver gang er min automatreaktion den samme: Jeg får lyst til at stige af og trække resten af vejen i trods.
Jeg ved, at det er en latterlig ting at blive rasende over. Gestussen er i sig selv ganske uskyldig, en lille anerkendelse af det miljøvenlige valg; ofte er ’tak, fordi du cykler’-aktivisterne sågar de eneste ikkefjendtlige ansigter, man møder som cyklist i byen.
Ikke desto mindre går mit raseri langt tilbage og er en af de få af mine idiosynkrasier, som ikke er mildnet med årene. Den er snarere intensiveret.
Gidseltagning
Jeg tror også, jeg ved, hvor det går galt. Det er ordet ’tak’.
Uanset hvor velment det er, så er der noget grundlæggende infantiliserende ved at blive takket, ja, vel egentlig rost, af en fremmed for at gøre noget så for mange mennesker aldeles almindeligt som at transportere sig fra A til B.
Dertil kommer den subtilt opdragende undertone, der smager henad »Tak, fordi du rydder op efter dig« eller »tak, fordi du bruger toiletbørsten«.
»Tak, fordi du ikke udleder CO2.«
Og jeg tænker, om det er sådan, vi skal til at gøre nu. Kigge ned i hinandens Netto-kurve og sige: »Tak, fordi du køber vegetarisk« eller stoppe folk på gaden og sige »Tak, fordi du ikke ryger«.
Og det er nok her, cykelsadlen for alvor gnaver. For det, der virkelig irriterer mig ved ’tak, fordi du cykler’-aktivisterne, er, at jeg med ét bliver gjort til gidsel i et andet menneskes dagsorden.
Igen: Jeg ved, at det er latterligt. ’Mindre bil, mere cykel’ er en vidunderlig dagsorden, som jeg til enhver tid vil støtte. Lige bortset fra, når jeg møder den i form af en uopfordret highfive. For intet kan få mig til at afstøde en agenda hurtigere end følelsen af at blive umyndiggjort. Følelsen af, at et andet menneske ikke blot blander sig i, men tager ejerskab over mine personlige til- og fravalg.
Måske bor der bare en reaktionær, mavesur mand i mig, som ikke vil dø. Men jeg cykler jo ikke for deres skyld. Jeg cykler ikke for andres skyld end min egen.
Jeg cykler, fordi det trods daglige situationer med akut livsfare er det nemmeste valg, der hvor jeg bor. Og jeg vil ikke takkes. Jeg vil ikke heppes på.
Hvis jeg vil have noget, så er det brede cykelstier uden huller, bedre adskillelse af blød og tung trafik og en god løsning med en betalingsring i morgen.
Jeg vil have grøn transportpolitik, og så lover jeg, at ingen behøver stå med en høj femmer og en boomblaster for at få mig til at fortsætte med at tage cyklen.
Tak, fordi du læser.
@Mikka Tecza
Det må være takket dine tidlige erfaringer i computer spil, at du fremstår så tilgivende overfor de elendige bilister, der formaster sig til at parkere langt ind over cykelstien.
Mine egne barndomserfaringer fra 50'erne omfatter stort set kun fodbold -
og det giver ikke noget i den sammenhæng.
Ofte kan sidespejlet med fordel bankes af; men jeg er blevet lidt tilbageholdende i den aktivitet efter et tilråb om, at jeg var blevet for gammel til al det ....
Og det er strengt taget rigtig nok; men hvad gør man så ?? ....
lærer at spille Crash Team Racing ??
Følelsen af, at et andet menneske ikke blot blander sig i, men tager ejerskab over mine personlige til- og fravalg.
Jep, og ikke mindst at de forsøger at tage æren for dit valg.
Det gør også mig trodsig som en 4årig.
Tak for et godt grin, og for at sætte ord på hvor irriterende det er når andre blander sig i ens valg eller fravalg på daglig basis ;-)
Spot-on indlæg.
Tør man næsten sige "tak", eller skal jeg bare indskrænke mig til at skrive, at jeg også gerne vil have en grøn transportpolitik, hvor der er brede cykelstier uden huller og bedre adskillelse af blød og tung trafik, hvorimod det med en hæslig betalingsring (for alle køretøjer inkl. cyklister) i morgen skurrer rigtig fælt i mine øren.
@Erik Fuglsang
Betalingsring for cyklister !! .... Hva'be'har - det er aldeles uhørt !!
@ Torben Lindegaard
Rolig nu.
Jeg skrev:
"Det med en hæslig betalingsring (for alle køretøjer inkl. cyklister) i morgen skurrer rigtig fælt i mine øren."
Artiklens velskrivende skribent efterlyser i sine ønsker til en grøn transportpolitik en betalingsring, dog uden at specificere hvem og hvad denne skal omfatte, selvom det jo nok er underforstået, at det naturligvis kun gælder de fæle bilister i fossildrevne køretøjer - og næppe cyklisterne :-)
God dag :-)
En batalingsring for cyklister er ikke så utænkelig, som det lyder.
Da den første supercykelsti C99 Albertslund ruten åbnede, viste det sig at Glostrups samlede bidrag på 0,2 millioner kr. til denne supercykelsti, var gået til at lave seks vejbump, der hvor den går igennem Hvissinge.
Især når man tænker på, at der blev slået på trommer og piber for at fortælle om disse nye supercykelstiers fordele, hvor man har prioriteret den gennemkørende cykeltrafik.
Prioriteringen er så sket ved at lave vejbump på cykelstien.
Jeg kan ikke rigtigt få argumenterne og virkeligheden til at stemme overens.
Så en betalingsring for cyklister vil ikke være utænkelig. Bare vent.
Hvad med" Tak fordi du går " på fortovet. København og cykler er som hånd i handske og cykleriet er en trend der forhåbentlig aldrig uddør. Der cykles hele året i København. Det eneste jeg synes er noget møg er de 40 + mænd der kører som var der nogen efter dem. Kunne man ikke lave et forbud mod at køre over 30 km inden for Københavns Kommune. Ellers er det da pragtfuldt at cykle.
Anders Sørensen - for tiden underskriver jeg helst med UNVEU.
Og det er der fremtid i:
https://www.youtube.com/watch?v=BZVfmg04hnA
Fra flaskedreng m/k til key account manager og retur
Når den blinde støtter den halte, mens den halte leder den blinde, så kommer de begge frem.
Men prøv at bytte om på rollerne, og se så hvad der sker ..... o - o
31/maj/2019
Hej Mikka Tecza,
englænderne har et udsagn, der siger:
What you name, you call :-) ...
Det vil f. eks. sige, at det,
du brokker dig over, får du mere af :-( ...
Så derfor anerkender jeg altid det,
jeg gerne vil opleve igen :-) ...
Venlig hilsen
Claus
Ikke nok med at forfatteren udviser en ekstrem grad af genstridighed. Det bliver kombineret med en overdreven berøringsangst. Uha, at skulle indgå i at andet menneskes dagsorden. Måske kan det være belastende at skulle konfronteres med så mange glade cyklister i en overbefolket storby, men jeg kan love dig for, at provinsen er fyldt med skyklapudstyrede bilister, så her klapper vi i hænderne, når vi møder en cyklist!!!
Vi skal cykle mere. Men det med kampagner er den sædvanlige metode, som mest bare er irriterende. Jeg har aldrig haft kørekort, og når vejret er ubekvemt, når man skal have alt muligt med, savner jeg tit at have en bil. Kabinecykler er desværre så dyre, at de fleste ikke har råd. Det undrer mig, at de ikke har vundet mere frem. Man har en bedre stilling til at lægge kræfter i, man er beskyttet mod dårligt vejr og yder mindre vindmodstand. Der burde udvikles noget mere på dem. Bare de ikke var så dyre.
Hvad er kabinecykler ??
Eva Schwanenflügel
En kabinecykel er en pedaldrevet 'astfaltboble' med 'rugbrødsmotor' ... ;o)
En kabinecykel er en næsten lukket cykel, en af de første moderne udgaver, er den danske Leitra.
Et gennemprøvet produkt.
http://leitra.dk/
En lidt mere hightech udgave, er den hollandske Sinners.
Her har man optimeret luftmodstanden, så her kan køres stærkt.
https://www.sinnerbikes.com/en/
@ Torben - Nielsen
Aha.. Mange tak for forklaring og links, Torben :-)
Det er altså en næsten bil-lignende cykel.
Forunderligt.
Lidt royal har man da lov til at være
og når kronprinsen kan fragte sit talrige afkom rundt i en kabinecykel, kan det vel aldrig skade at anskaffe en brugt, hvis man trænger til nye udfordninger og ikke har råd til at købe en fabriksny model ... ;o)
Jeg vidste ikke at han har sådan en. Men det er da en god reklame for kabinecykler.
Tak til Torben Nielsen for linket. Sidst jeg søgte på kabinecykler kostede de omkring 100000kr. Så måske er prisen på vej ned. :-)
For 20 år siden kiggede jeg på en brugt Leitra. Den kostede ca 30000 kr.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i tankerne bag Teczas artikel, selvom jeg dog ikke lige kender til high-fivende "tak"-cyklister her i Aalborg, og jeg nok mere sukker over dumheden end jeg bliver vred og trodsig. Jeg kender mere til NT bybussernes skærme her i Aalborg, hvor der f.eks. står "Tak, fordi du sagde hej til chaufføren", "Tak fordi du holder fødderne nede på gulvet og ikke på sædet" eller "Tak fordi du giver din plads til en gangbesværet". Den slags "tak".
Man bør ikke takkes for det der skal/bør tages for givet, for det der er normalt, for det der forventes. Og ønsker man at ændre folks vaner, så bør man normalisere det nye, gøre det til hverdag, til det forventelige. Det bør "af-usædvanliggøres", adskilles fra at være en social statusmanifestation, det bør afpolitiseres, afmoraliseres, "afværdi-gøres".
Taknemmelighed skal være for det usædvanlige, det personlige, ligesom der er en forskel på faktisk kærlighed og en marginal præference for et kommercielt produkt frem for et andet. Taknemmelighed skal være en stor og sprudlende eller en hyggelig og intim (alt efter hvem der fejres) fest i virkelig eller overført betydning, noget ærligt, noget hvor man virkelig anerkender den anden persons virkelige jeg. Det kan være smilet og takken over at nogle holder døren for dig eller en stor fest hvor man hyldes for en ekstraordinær indsats for det man brænder for. At sige "tak" for at gøre det normale, det forventelige, det som alle andre end taksigeren tilsyneladende tror er usædvanligt, er som Tecza skriver, netop (jo nok ubevidst) nedladende og infantiliserende. Hverken NT-selskabet, eller high-fivende politiske cyklister er mere en personifikation af "Naturen" end alle andre, så det er også i den forstand lidt underligt at sige "tak".
Men ligesom med mere cykling, så bør den beskrevne trælse/nederen måde at tænke "taknemmelighed" på jo rettes op ved netop at italesætte og normalisere en bedre måde, en bedre trend. Ikke ved at gøre det til en konflikt mellem folk der anser de fleste menneskers hverdagshandling som en ekstraordinær, muligvis politisk handling, vs. dem som reagerer med vrede på denne måde at være/tænke på. Så min opfordring til Tecza vil være at finde på en undskyldning hun hurtigt kan fyre af mens hun holder for rødt sammen med high-fiverne og de vil high-five hende, som hverken er aggresiv, afvisende eller nedladende, men som også kan tænkes at få dem til at tænke over at deres high-fiving ikke er nødvendigvis er så produktiv som de tror. F.eks. "Ahj, det synes jeg ikke du takke mig for, det er ligeså normalt for mig at cykle som det er at skifte underbukser - og (indsæt et afvæbnende smil) det behøver du såmend heller ikke takke for mig", smil og cykl videre.
Der er andre gode måder, i stedet for det påtrængende "TAK". For nogle år siden kørte der (bogstaveligt talt) en kampagne i de københavnske bybusser:
"De røde sæder er til bagage, de blå er til at sidde på". Og der var selvfølgelig ingen røde sæder. Jeg kan ikke lige komme på en tilsvarende til at nudge cyklister, men det er jeg sikker på, andre kan :)
Skoleelærerslogan :-)
Og tak fordi du ikke pissede på min cykel i dag ...