Kommentar

Norske forældre og pædagoger: Minimumsnormeringerne i Norge er ikke et forbillede

I den danske debat henvises der til den nye norske lov om minimumsnormeringer, men den er ikke et mønstereksempel til efterlevelse. Den sikrer langtfra en god nok normering i praksis, skriver norske forældre og pædagoger i dette debatindlæg
I den danske debat henvises der til den nye norske lov om minimumsnormeringer, men den er ikke et mønstereksempel til efterlevelse. Den sikrer langtfra en god nok normering i praksis, skriver norske forældre og pædagoger i dette debatindlæg

Claus Bech

4. maj 2019

Vi vil starte med at ønske et stort tillykke med de landsdækkende demonstrationer for minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Det var en flot markering, der tydeliggjorde behovet for en lovpålagt minimumsnormering for jeres ansatte i børnehaver og vuggestuer.

Det er herligt at se, at så mange danskere er engagerede i børnenes bedste. Det er flot, at debatten om lovpålagt bemanding har nået jeres politikere, det er vigtigt og godt.

Selv startede vi vores kamp for en forsvarlig minimumsnormering i Norge for nogle år siden.

Situationen var lig den, I har i Danmark nu: Politikerne havde fået øjnene op for, at der var behov for en minimumsnormering, men vi var ikke tilfredse med forslaget, som det blev lagt frem. Vi blev ikke hørt, og normen, som blev vedtaget, er langt fra god nok.

Loven i Norge

På papiret siger minimumsnormeringen i Norge en ansat pr. tre børn indtil tre år og en ansat pr. seks børn over tre år. I tillæg hertil er der kommet en pædagognorm, som siger, at daginstitutionen skal have mindst én uddannet pædagog pr. syv børn under tre år og én uddannet pædagog pr. 14 børn over tre år.

Loven om minimumsnormeringer trådte i kraft den 1. august 2018, men daginstitutionsejerne fik frist til 1. august 2019 om at opfylde normeringen. Endvidere kan daginstitutionen søge dispensation fra at indfri normeringen endnu et år frem til august 2020.

Det betyder ikke, at vi i Norge mangler erfaring med, hvad denne normering kommer til at betyde.

I 2017 præsenterede Uddannelsesdirektoratet tal, som viste, at 73 procent af de norske daginstitutioner allerede på det tidspunkt var bemandet, som loven om minimumsnormeringer tilsiger. Altså kan de daginstitutionsansatte henvise til erfaring, når de siger, minimumsnormeringen ikke er god nok.

Minimum sat for lavt

Det er helt klart et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu har fået en lovpålagt minimumsnormering, men vi mener alligevel, at loven har klare mangler.

Normen gælder f.eks. ikke hele dagen. Den tager ikke hensyn til, at daginstitutionen er åben længere end en almindelig arbejdsdag. Det betyder i praksis, at der kun er én ansat på arbejde i åbnings- og lukketid.

Det betyder, at ved pauser, kontortid, mødetid og anden tid væk fra børnene, vil der ikke være bemandet, som loven faktisk pålægger det.

I Norge har pædagogerne krav på fire timers planlægningstid om ugen, tid, hvor de ikke er sammen med børnene. Det står ikke i loven, at der skal sættes andre ansatte ind til børnene i den tid, pædagogen er borte.

Vi er positive over for, at der ansættes flere uddannede pædagoger i daginstitutionerne som følge af loven, men ikke at det skal ske på bekostning af, hvor mange voksne børnene har omkring sig.

Et andet problem er, at minimumsnormeringen gælder for hele daginstitutionen under ét. Det betyder, at en stue kan have for få ansatte i forhold til minimumsnormeringen, fordi institutionen som helhed har nok ansatte på arbejde. Altså kan man f.eks. i en periode på en stue ’tage’ ansatte fra en anden stue/afdeling uden at ansætte vikarer.

Der følger heller ingen finansiering med minimumsnormeringerne. Det bliver op til hver enkelt kommune, i hvilken grad de ønsker at prioritere bemandingen i daginstitutionen, vikarbudget osv. Til syvende og sidst betyder det, at børn i forskellige dele af landet ikke gives samme muligheder for at blive set og hørt og have nok voksne omkring sig.

Vi mener, der bør følge øremærkede midler med til hver enkelt kommune, som skal gå til dette formål.

Der ligger heller ingen bestemmelser om gruppestørrelser i minimumsnormeringen. Vi mener, der bør være et loft over antallet af børn, som kan være sammen i en gruppe, og at dette loft skal lovfæstes. Normen for antal ansatte bør knyttes til hver enkelt gruppe, ikke til daginstitutionen som helhed.

Sidst, men ikke mindst, åbnes der i lovteksten for, at daginstitutioner kan søge dispensation for minimumsnormeringen. Dette mener vi ikke bør være en mulighed, daginstitutionerne skal have, da vi mener, muligheden kan misbruges.

Vi ønsker at gøre opmærksom på disse svagheder ved den norske lov, da vi er blevet gjort opmærksomme på, at der i den danske debat henvises til vores minimumsnormeringslov som en, der er værd at skele til.

Vi kender ikke detaljerne i forældrenes klageadgang i Danmark. Her i Norge har Foreldreopprøret aktivt anbefalet forældre at klage til deres daginstitutions tilsynsmyndigheder, når de oplever, at bemandingen i deres børnehave er for lav. Dette for at lægge pres, hvor vi kan.

Vi anbefaler forældre i Danmark at gøre det samme. Oversvøm med klager!

Lykke til i jeres videre arbejde for børnene!

Palma Kleppe og Royne Berget, pædagoger og aktive i Barnehageopprøret

Christina Grefsrud-Halvorsen og Janne M. Bergstå, forældre og aktive i Foreldreopprøret

Oversat af Danielle Mercier

Mødregruppen fra Gladsaxe forbereder sig til demonstrationen for bedre forhold i daginstitutionerne. Fra venstre Louise Jørgensen, Inge Berg Madsen, Frederikke Ingendahl Dupont og Christina Rasmussen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu