Europas gader genlyder af opråbet om ’systemforandring fremfor klimaforandring’.
Da klimaaktivisten Greta Thunberg for nylig mødtes med Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, bad hun ham lytte til eksperterne. Men hvad skulle eksperterne sige?
Vi, eksperter i systemforandringer fra universiteter, forskningsinstitutioner, bystyrer og civilsamfundet, har nogle bud.
Sidste efterår samledes 238 forskere og 90.000 borgere bag en opfordring til europæiske institutioner om at flytte fokus fra økonomisk vækst i retning af bæredygtighed og trivsel. Og på en konference om Vækst og Omstilling i Wien konkretiseredes disse ideer.
Fremfor et fokus på vækst i BNP fokuserer vi på en positiv plan for en postvækst-økonomi.
Vort udgangspunkt for at forstå, hvordan vi skaber en omstilling mod et samfund med høj trivsel, som respekterer de planetære grænser, er at rådgive politiske beslutningstagere på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan om, hvordan vi kan håndtere den stadigt voksende tredobbelte krise bestående af klimaforandringer, biodiversitetskrise og artsuddøen samt den voksende sociale ulighed.
Lad os være ærlige. Hverken Parisaftalen, Aichi-biodiversitetsmålene eller de nuværende nationale og internationale beskatningsregler er i stand til at håndtere disse eksistentielle trusler. Som en gruppe forskere netop formulerede det i tidsskriftet Science:
»De eksisterende politikker er helt utilstrækkelige i forhold til at beskytte vores klima og biosfære.«
Fundamentale forandringer er både nødvendige og ønskværdige. En paneuropæisk meningsmåling viste for nylig, at et flertal af europæere nu mener, at hensynet til miljøbeskyttelse skal prioriteres, selv hvis det går ud over den økonomiske vækst.
Vi har identificeret tre grundlæggende systemiske forandringer. Disse tre udelukker ikke andre løsninger, men er alle mulige, nødvendige, ønskværdige og tilbyder reel forandring. De kræver en visionær tilgang og handlekraft. Og de kræver, at vi forlader ideen om småjusteringer, som er dét tankesæt, der har bragt os så tæt på afgrunden.
1. Fra BNP til trivsel
Kong BNP er død, længe leve Dronning Trivsel: Mennesker ønsker at trives i en levende verden. Politikker, som har til formål at styrke BNP-vækst, tilsidesætter ofte mennesker og miljø, hvorimod politikker med fokus på trivsel vil hjælpe os til at hele.
Det er muligt at skabe velstand uden vækst. Vækst, som skabes på basis af overudnyttelse af ressourcer, dårlige arbejdsforhold og forurening, ødelægger mennesker og miljø. Bhutan, New Zealand og Barcelona frembyder alle eksempler på, at det nytter at sætte menneskelig og miljømæssig trivsel før hensynet til BNP.
Vores krav til Europa-Kommissionen er, at Stabilitets- og Vækstpagten laves om til en Stabilitets- og Trivselspagt, at der flyttes fokus fra ’beskæftigelse, vækst og investering’ til ’trivsel, beskæftigelse og bæredygtighed’, og at der etableres et generaldirektorat for Trivsel og Fremtidige Generationer, ledet af Kommissionens første næstformand.
Vores krav til lande, regioner og byer er, at de sætter et program for trivsel og hensyn til kommende generationer i centrum for al politik.
2. Omfordeling for de mange
Fra skattely for de få til omfordeling for de mange: højere skat på formuer, lavere skat på arbejdskraft. Stigende skatter på forurening og stop for subsidier til forurenende aktiviteter.
I de to årtier efter Anden Verdenskrig var topskatteraten i USA og Storbritannien omkring 90 procent. I dag er den under 50 procent. De fleste EU-lande har fulgt samme kurs. Uligheden er derfor steget støt og har skabt grobund for stigende social uro og populisme.
De Gule Veste i Frankrig illustrerer, at en skat på forurening forudsætter, at skattesystemet anses for retfærdigt. Subsidier til forurenende aktiviteter og til overudnyttelse af ressourcer må udfases øjeblikkeligt og en skat på forurening indføres med provenuet målrettet til velfærd for de fattigste.
Vores krav er, at der indføres en topskattesats på minimum 80 procent, og at provenuet bruges til omfordeling til lavindkomstfamilier.
At der indføres en flyskat, og at provenuet overføres til bedre og billigere kollektive transportformer. At der indføres stigende afgifter på CO2-udledning og andre naturressourcer. At der indføres skattemæssige incitamenter til genanvendelse af materialer.
3. Fra effektivitet til tilstrækkelighed
Effektive produkter er godt, tilstrækkelige løsninger er endnu bedre. Effektivitetsgevinster er vigtige, men kun en start på løsningen.
Social slagside kan rulle effektiviseringsgevinster tilbage. Vi behøver ikke sælge flere produkter, vi har brug for løsninger, der bygger på tilstrækkelighed og er langtidsholdbare. Nogle virksomheder sælger allerede belysning som en service frem for lyspærer som produkt og vender dermed fristelsen til indbygget forældelse til i stedet at sikre lang levetid.
Barcelonas strategi for nul affald omfatter avancerede systemer for affaldssortering og -indsamling med smarte affaldscontainere, der reducerer restaffaldet og øger opsamlingen af organisk affald – det virker meget bedre end blot bevidstgørelse og støtte til genanvendelse.
Vores krav er, at udviklingen af bedre forretningsmodeller såsom produktservice-økonomien støttes. At der indføres nulaffaldsstrategier på alle samfundsniveauer efter modellen om hierarkisk affaldshåndtering, og at programmerne for producentansvar udvides.
At momsen på arbejdskraftintensive serviceydelser såsom reparationer reduceres.
At man tager springet fra effektiviseringspolitik til tilstrækkelighedspolitik for at gøre bæredygtige livsformer til normen.
Dette åbne brev er forfattet af nedennævnte personer:
Kate Raworth, forfatter til Doughnut Economics
Nick Meynen, Policy Officer Environmental and Economic justice, European Environmental Bureau
Maria Langsenlehner, Project Associate, EU-Umweltbüro
Patrick ten Brink, EU Policy Director, European Environmental Bureau
Toni Ribas Bravo, Ecology Group Coordinator, Barcelona en Comú
Halliki Kreinin, Research Assistant, Institute for Ecological Economics, Vienna University of Economics and Business
Og underskrevet af over 200 europæiske akademikere, civilsamfundsrepræsentanter og byrådsmedlemmer:
Dr Jason Hickel, Anthropologist, University of London
Dr Katherine Trebeck, Policy & Knowledge Lead, Wellbeing Economy Alliance
Dr Lorenzo Fioramonti, Professor, University of Pretoria, South Africa
Dr Federico Demaria, Ecological Economist, Autonomous University of Barcelona
Dr Dan O’Neill, Associate Professor in Ecological Economics, University of Leeds
Dr. Marta Conde, President Researc & Degowth, Researcher Universitat Pompeu Fabra, Barcelona
Dr. Claudio Cattaneo Senior Researcher, Department of Environmental Studies, Masaryk University, Brno Czech Republic
Riccardo Mastini, PhD Candidate in Ecological Economics and Political Ecology, Institute of Environmental Science and Technology, Autonomous University of Barcelona
Dr. Christian Kerschner, Assistant Professor Modul University Vienna, AT and Masaryk University Brno CZ
Dr Giorgos Kallis, ICREA Professor, Ecological Economist, Autonomous University of Barcelona
Dr Petter Næss, Professor of Planning in Urban Regions, Norwegian University of Life Sciences
John Barry, Professor of Green Political Economy Queen’s University Belfast
Prof. Dr. Maja Göpel, Political Economist and System Innovation scholar, University of Leuphana
Dr. Christoph Gran, Senior Economist, ZOE. Institute for Future-Fit Economies
Jonathan Barth, Economist, ZOE. Institute for Future-Fit Economies;
Prof. Dr. Hermann Ott, University of Sustainable Development Eberswalde, Germany
Dr. Friedrich Hinterberger, SERI Sustainable Europe Research Institute and University of Applied Arts Vienna
Kate Soper, Emeritus Professor of Philosophy, London Metropolitan University
Prof. Jean Gadrey, Economist, University of Lille, France
Prof. Kate Pickett, Epidemiologist and University Champion for Justice & Equality, University of York
Vincent Liegey, co-author of A Degrowth Project, engineer, consultant and interdisciplinary researcher, France / Hungary.
Dr. Miklós Antal, Ecological Economist, University of Leeds
Dr. Stefania Barca, senior researcher, Center for Social Studies – University of Coimbra
Dr. Andreas Novy, associate professor, Vienna University of Economics and Business
Mauro gallegati, prof economics, univ politecnica marche, ancona
Dr. Alexandra Köves, ecological economist, Corvinus University of Budapest, Hungary
Prof. Frank Moulaert, KU Leuven, Belgium
Julien-François Gerber, Assist. Prof. in Environment and Development, International Institute of Social Studies, The Hague, Netherlands
Elgars Felcis, sustainability scientist, University of Latvia and chairman of Latvian Permaculture association
Dr. Janis Brizga, ngo Green Liberty, Latvia
Prof. Tor A. Benjaminsen, human geografer, Norwegian University of Life Sciences
Dr. Nadia Johanisova, Assistant Professor, Department of Environmental Studies, Masaryk University, Brno, Czech Republic
Dr. Mihnea Tanasescu, Research Fellow in Political Ecology, Research Foundation Flanders (FWO) at the Free University of Brussels (VUB)
Dr Eeva Houtbeckers, postdoctoral researcher, Aalto University, Finland
Fabricio Bonilla, Happiness Economics Researcher, Institute of Environmental Science and Technology, Autonomous University of Barcelona
Dr Paul Ariès, authors of Degrowth or barbarity, director of the International »Observatoire de la Gratuité« (OIG), France
Dr Ivo Ponocny, Full Professor at MODUL University Vienna, Austria
Timothée Parrique, PhD Candidate in Political Economy. University of Clermont Auvergne (CERDI) and Stockholm University (SRC)
Dr. Matthias Schmelzer, researcher at Friedrich-Schiller University Jena and at Konzeptwerk Neue Ökonomie
Dr. Dennis Eversberg, Junior research group leader, Friedrich Schiller University, Jena, Germany
Jan Blažek, Doctoral student in Environmental Humanities, Masaryk University Brno, Czech Republic
Dr. Alevgul Sorman, Ikerbasque Research Fellow, Basque Centre for Climate Change (BC3)
Lilian Pungas, Research Assistant and PhD candidate, Friedrich Schiller University, Jena, Germany
Dr. Barry McMullin, Full Professor, Faculty of Engineering and Computing, Dublin City University, Ireland
Dr. Melanie Pichler, senior researcher, University of Natural Resources and Life Sciences, Vienna
Dr. Manuel González de Molina, Professor. Agroecosystems History Lab, Seville, Spain
Prof. Brent Bleys, Ecological Economist, Ghent University, Belgium
Christian Dorninger, PhD-candidate, Leuphana University of Lüneburg, Germany, and Konrad-Lorenz-Institute Klosterneuburg, Austria
Dr Panos Petridis, Researcher, University of Natural Resources and Life Sciences (BOKU), Austria
Dr François Briens, Researcher in socio-ecological economy and prospective studies, France
Dr. Martin Fritz, Researcher at Friedrich-Schiller University Jena, Germany
Dr. Vivian Price, Professor, Interdisciplinary Studies, Coordinator, Labor Studies, California State University, Dominguez Hils, California, USA
Dr Max Koch, Professor in Social Policy, Lund University, Sweden.
Logan Strenchock, Environmental and Sustainability Officer, Central European University, Budapest, Hungary
Prof. Matteo Villa, Associate Professor in Economic Sociology, University of Pisa
Ernest Aigner, PhD candidate, Vienna University of Economics and Business
Dr Lidija Živčič, Expert, Focus Association for Sustainable Development, Slovenia
Orsolya Lazányi, PhD candidate in ecological economics, Corvinus University of Budapest, Hungary
Dr. Erik Gomez-Baggethun, Professor in Environmental Governance, Norwegian University of Life Sciences (NMBU), Norway
Dr. Laura Horn, Associate Professor in Global Political Economy, Roskilde University, Denmark
Philippe Defeyt, Chairman, Institute for Sustainable Development, Belgium
Jacques Grinevald, Emeritus Professor, Graduate Institute of Development Studies (GIDS), Geneva
Dr Thomas Smith, Postdoctoral Researcher in Environmental Studies, Masaryk University, Brno, Czech Republic
Inge Røpke, Professor of Ecological Economics, Aalborg University, Denmark
Lucie Sovová, PhD candidate at the Department of Environmental Studies, Masaryk University, Brno, Czech Republic and Rural Sociology group, Wageningen University, the Netherlands
Dr. Hervé Corvellec, Professor of Management, Lund University, Sweden
Dr Hubert Buch-Hansen, Associate Professor, Copenhagen Business School, Denmark
Dr Ekaterina Chertkovskaya, Lecturer, Lund University, Sweden
Dr Moira Nelson, Associate Professor, Lund University, Sweden
Dr György Pataki, Associate Professor, Corvinus University of Budapest, Hungary
Dr Alexander Paulsson, Lecturer, Lund University, Sweden
Dr Timothée Duverger, Associate Professor, Sciences Po Bordeaux, France
Prof. Francesco Gonella, Ca’ Foscari University of Venice, Italy
Dr Christos Zografos, Universitat Pompeu Fabra, Spain
Dr Fabrice Flipo, Institut Mines-Télécom BS, France
François Jarrige, Historian, University of Burgundy, France
Dr Tuula Helne, Senior researcher, Kela (The Social Insurance Institution of Finland), Helsinki
Dr Anna Heikkinen, Senior Research Fellow, Tampere University, Finland
Prof. Dr. Aram Ziai, Political scientist, University of Kassel, Germany
Dr Jens Friis Lund, professor of Political Ecology, University of Copenhagen
Dr Stefan Gaarsmand Jacobsen, assistant professor, Roskilde University
Dr Mladen Domazet, Research director, Institute for Political Ecology, Zagreb, Croatia
Edina Vadovics, Research director, GreenDependent Institute, Hungary
Olivier Malay, Researcher in economics, University of Louvain, Belgium
Ajda Pistotnik, Independent Researcher, EnaBanda, Slovenia
Dr Fausto Gusmeroli – Università degli Studi di Milano, Italy
Dr Ray Cunningham, Green House Think Tank, UK
Dr Janne I. Hukkinen, Professor of Environmental Policy, University of Helsinki, Finland
Dr Guy Julier, Professor of Design Leadership, Aalto University, Finland
Dr Lassi Linnanen, Professor of Environmental Management, Lappeenranta-Lahti University of Technology, Finland
Piotr Barczak, Polish Zero Waste Association, Institute for Circular Economy, European Environmental Bureau, Poland
Philipp von Gehren, Researcher, Austrian Agency for Health & Food Safety
Dr Pasi Heikkurinen, Lecturer in Management, University of Helsinki, Finland; Adjunct Professor of Sustainability and Organizations, Aalto University, Helsinki; Visiting Research Fellow, University of Leeds, UK
Dr Toni Ruuska, Postdoctoral Researcher, University of Helsinki, Finland
Ana Poças Ribeiro, PhD Candidate on Sustainable Consumption at Copernicus Institute for Sustainable Development, Utrecht University
Kristoffer Wilén, Doctoral student, Hanken School of Economics, Finland
Dr. Jean-Louis Aillon, M.D., PhD Candidate in Anthropology and Psychology (Università di Genova, Italy)
Dr. Tuuli Hirvilammi, Postdoctoral Researcher, University of Jyväskylä, Finland
Prof. Dr. Ernst Worrell, Professor Energy & Resources, Utrecht University, The Netherlands
Dr Anne Chapman, Co-chair, Green House Think Tank, UK
Nigel Cohen, Economist, Inclusivity Project, UK
Dr Andrew Mearman, Associate Professor of Economics, University of Leeds, UK; and Green House Think Tank.
Sigrid Stagl, Professor of Environmental Economics & Policy, WU – Vienna University of Economics, Inst Ecol Econ, Austria
Jennifer Hinton, Researcher, Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, Sweden
Madis Vasser, Board member, ngo Estonian Green Movement, Estonia
Dr Miłosława Stępień, independent researcher, Poland
Prof. Bożena Ryszawska, Wroclaw University of Economics, Poland
Marcin Popkiewicz, physycist, Warsaw University, Poland. Author of ‘World at the Crossroads’, ‘Energy Revolution. But why?’ and ’Climate Science’
Jakub Rok, PhD candidate in economics, University of Warsaw, Poland
Dr Weronika Parfianowicz, Institute of Polish Culture, University of Warsaw, Poland
Dr Łukasz Drozda, Institute of Social Prevention and Resocialisation, University of Warsaw, Poland
Dr Maciej Kassner, Institute of Philosophy, Nicolaus Copernicus University in Toruń, Poland
Dr Andrzej Tarłowski, Faculty of Psychology, University of Economics and Humanities in Warsaw, Poland
Dr Michał Czepkiewicz, Post-Doc researcher, Faculty of Civil and Environmental Engineering, University of Iceland
Dr Maciej Grodzicki, Institute of Economics, Finance and Management, Jagiellonian University in Kraków, Poland
Angelina Kussy, Predoctoral Researcher, Dep. of Social and Cultural Anthropology, Autonomous University of Barcelona
Prof. Piotr Skubała, soil ecologist, University of Silesia, Faculty of Biology and Environmental Protection, Poland
Dr hab. Wiktor Kotowski, wetland ecologist, Professor at University of Warsaw, Faculty of Biology, Poland
Dr Zofia Prokop, evolutionary ecologist, Jagiellonian University, Faculty of Biology, Poland
Dr hab. Łukasz Michalczyk, evolutionary biologist, Faculty of Biology, Jagiellonian University, Poland
Eliza Kondzior, PhD student in Biology, Mammal Research Institute Polish Academy of Sciences, Poland
Dr Barbara Pietrzak, ecologist, assistant professor, Faculty of Biology, University of Warsaw, Poland
Dr. Kasia Piwosz, aquatic microbial ecologist, Scientist, Institute of Microbiology Czech Academy of Sciences,
Dr. Anna Urbanowicz, molecular biologist, Polish Academy of Sciences, Institute of Bioorganic Chemistry, Poland
Mateusz Leźnicki, researcher in Philosophy of Law, PhD candidate, Polish Academy of Sciences, Institute of Legal Studies, Poland
Dr. Piotr Zielinski, evolutionary biologist, Faculty of Biology, Jagiellonian University, Poland
Dr. Piotr Bentkowski, Inserm / Sorbonne Université, Institut Pierre Louis d'Epidémiologie et de Santé Publique,
Prof. dr hab. Kazimierz Rykowski Forest Research Institute, Warsaw, Poland
Dr hab. Agnieszka Pajdak-Stós, aquatic microbial ecologist, Faculty of Biology, Jagiellonian University, Poland
Dr hab Paweł Koperski, hydrobiologist, Faculty of Biology, University of Warsaw, Poland
Prof dr hab. Jan Marcin Węsławski, marine ecologist, Institute of Oceanology Polish Academy of Sciences, Poland
Dr hab. Anna Muszewska, biologist, Institute of Biochemistry and Biophysics, Polish Academy of Sciences, Poland
Dr Barbara Stępień, postdoctoral researcher, Max Planck Institute of Molecular Cell Biology and Genetics,
Jakub Kronenberg, Social-Ecological Systems Analysis Lab at University of Lodz, and the Sendzimir Foundation, Poland
Paweł Koteja, biologist, Institute of Environmental Sciences, Jagiellonian University, Kraków, Poland
Dr Michał Pałasz, Institute of Culture, Jagiellonian University, Kraków, Poland
Dr Mateusz Płóciennik, assistant professor (ecology, palaeoclimatology), Faculty of Biology and Environmental Protection, University of Lodz, Łódź, Poland
Prof. dr hab. Jan R.E. Taylor, ecologist and ecophysiologist, Institute of Biology, University of Białystok, Poland
Dr Ernst von Kimakowitz, Direktor, Humanistic Management Center; Humanistic Management Network, Switzerland
Dr hab. Karol Zub, Associate Professor, Mammal Research Institute PAS, Białowieża, Poland
Igor Siedlecki, biologist, Faculty of Biology, University of Warsaw, Warsaw, Poland
Dr Joanna Tusznio, Faculty of Biology, Institute of Environmental Sciences, Krakow, Poland
Dr hab. Łukasz Kaczmarek, Faculty of Biology, Adam Mickiewicz University, Poznań, Poland
Prof. dr hab. Jan Kozłowski, Institute of Environmental Sciences, Jagiellonian University, Poland
Łukasz Berlik, independent researcher, Natural Society of Opole Voivodeship, Poland
Dr Beata Czyż, ecologist, University of Wrocław, Poland
Dr hab. Maria Niklińska, Institute of Environmental Sciences, Jagiellonian University, Poland
Anna Gromada, Social and Economic Policy Advisor, the Kalecki Foundation, the UN and the Polish Academy of Sciences, Poland
Jacek M. Szymura, biologist, Institute of Zoology and Biomedical Research, Jagiellonian University, Poland
Anna Hauler, PhD candidate, hydrobiologist, Faculty of Biology, University of Warsaw, Poland
Dr Maria J. Golab, ecologist, Institute of Nature Conservation, Polish Academy of Sciences, Poland
Paulina Kramarz, evolutionary ecologist, Faculty of Biology, Institute of Environmental Sciences, Krakow, Poland
Alek Rachwald, forest ecologist, Forest Ecology Department, Forest Research Institute, Raszyn, Poland
Elisa Plazio, PhD student in Ecology, Faculty of Biology, Institute of Environmental Sciences, Krakow, Poland
Dr Justyna Kierat, melittologist and evolutionary biologist, independent environmental educator, Krakow, Poland
Dr hab. Krzysztof Pabis, marine ecologist, entomologist, Faculty of Biology and Environmental Protection, University of Lodz, Łódź, Poland
Bogusław Pawłowski, prof., biological anthropologist, Faculty of Biological Sciences, University of Wrocław, Poland
Dr Jerzy Parusel, Upper Silesian Nature Heritage Centre, Katowice, Poland
Dr Aleksandra Walczyńska, evolutionary biologist, Institute of Environmental Sciences, Jagiellonian University, Poland
Prof. dr Andrzej Dyrcz, University of Wroclaw, Poland
Kamil Bartoń, ecologist, Institute of Nature Conservation, Polish Academy of Sciences, Poland
Assoc. Prof. Tymon Zieliński, Institute of Oceanology PAN, Poland
Jan Sowa, Ph.d., member of Committee of Cultural Studies, Polish Academy of Sciences, Poland
Dr hab. Władysław Polcyn, Faculty of Biology, Adam Mickiewicz University, Poznań, Poland
Prof. dr hab. Michał Grabowski, Faculty of Biology & Environmental Protection, University of Lodz, Poland
Dr Rafał Ruta, biologist, Faculty of Biological Sciences, University of Wrocław, Poland
Prof. Wiesław Babik, biologist, Jagiellonian University, Kraków, Poland
Prof. dr hab. Andrzej Elżanowski, biologist, University of Warsaw, Poland
Prof. Jukka Heinonen, University of Iceland
Dr hab. Ewa Bińczyk, prof. UMK, Faculty of Humanities, Nicolaus Copernicus University, Poland
Prof. Michal Woyciechowski, evolutionary biologist, Faculty of Biology, Jagiellonian University, Poland
Dr hab. Sławomir Mitrus, Institute of Biology, University of Opole, Poland
Dr Mateusz Iskrzyński, physicist (postdoc), International Institute for Applied Systems Analysis, Austria
Dr hab. eng. Marcin Kadej, biologist, Faculty of Biological Sciences, University of Wrocław, Poland
Dr. Adam Ostolski, sociologist, Institute of Sociology, University of Warsaw, Poland
Marta Połeć, Institute of Culture, Jagiellonian University, Kraków, Poland
Dr Bartłomiej Gołdyn, Faculty of Biology, Adam Mickiewicz University, Poznań, Poland.
Dr Zygmunt Dajdok, biologist, Faculty of Biological Sciences, University of Wrocław, Poland
Kornelia Sobczak, PhD Candidate, Institute of Polish Culture, University of Warsaw, Poland
Prof. dr. Dariusz Tarnawski, Institute of Environmental Biology, Faculty of Biological Sciences, University of Wroclaw, Poland
prof. dr hab. Monika Kostera, Jagiellonian University and Södertörn University, Poland
Dr. Romina Martin, Stockholm Resilience Centre, Sweden
Dr. Krzysztof Kujawa, Institute for Agricultural and Forest Environment, Polish Academy of Sciences, Poland
Dr Ryszard Kulik, Workshop for All Beings, Poland
Prof. dr hab. Edward Gwóźdź, Faculty of Biology, Adam Mickiewicz University, Poznań, Poland
Prof. dr hab. Hanna Kmita, Faculty of Biology, Adam Mickiewicz University, Poznan Poland
Dr Sarah Cornell, associate professor, sustainability sciences, Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, Sweden
Helena Norberg-Hodge, author of Ancient Futures, co-director of The Economics of Happiness, founder and director of Local Futures,
Anja Lyngbaek, Associate Programmes Director, Local Futures, Denmark
Edward Langham, Research Fellow, Schumacher Institute for Sustainable Systems, Bristol, UK
Julian Jones, Distinguished Fellow, Schumacher Institute for Sustainable Systems, Bristol, UK
Richard Hellen, Director, Schumacher Institute for Sustainable Systems, Bristol, UK
Dr Martin Oetting, Managing Director, Omnipolis Media, Berlin, Germany
Dr Luca Coscieme, Research Fellow, Trinity College, University of Dublin, Dublin, Ireland
Dr. Ingo Fetzer, Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, Stockholm, Sweden
Dr. Arthur Perrotton, Stockholm Resilience Center, Stockholm University, Stockholm, Sweden
Dr. Bengi Akbulut, Department of Geography, Planning and Environment, Concordia University, Montréal, Canada
Dr Tim Daw, Stockholm Resilience Centre, Stockholm University, Stockholm, Sweden
Dr. Drago Župarić-Iljić, Assistant Professor, University of Zagreb
Dr. Ivan Murray, Ecological Economic Geographer, University of the Balearic Islands
Dr.sc. Jelena Puđak, Institute of social sciencies Ivo Pilar, Zagreb, Croatia
Andro Rilović, Research Assistant, Institute for Political Ecology, Zagreb, Croatia
Tomislav Medak, PhD Candidate, University of Coventry, UK
Dr Marija Brajdić Vuković, University of Zagreb, Croatia
Dr Karin Doolan, University of Zadar, Croatia
Jere Kuzmanić, Assistant, Department of Urban Planning,, Faculty of Civil Engineering, Architecture, Geodesy, University of Split, Croatia
YES !!
Endelig nogle forslag der batter :-)
EU har længe haft en flere pagter som fokuserer på, at staternes underskud bliver holdt indenfor visse rammer. Hvis en stat overskirder disse grænser kan den pålægges bøder af EU. Men har man nogensinde hørt om et europæisk statsoverhoved eller en politiker i EU's nationale parlamenter eller i Europaparlamentet, som foreslår, at EU skal have en klimapagt, som binder landene til en bestemt mængde af udledte drivhusgasser, og som kan udstede bøder, hvis disse mængder overskrides? For et flertal af politikere i EU og i de nationale parlamenter synes det at være vigtigere at holde de statslige strukturelle underskud på maksimum 0,5 procent af BNP, end at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader. Denne maniske, irrationelle fokus på staternes budgetter fremtræder mere som en religion, end som ansvarlige politikeres opmærksomhed på, at en hvilken som helst økonomis højeste mål må være at opfylde menneskelige behov så bredt og bæredygtigt som muligt.
På en pressekonference i Bruxelles i 2012 udtalte Angela Merkel:
“Was ist das Wichtige? Das Wichtige ist, dass Schuldenbremsen in jede nationale Verfassung oder so in die Rechtssetzung eingeführt werden, dass sie bindend und ewig für die Verabschiedung von Budgets geltend sind. Das ist ganz wichtig. Man kann also niemals sozusagen durch neue Mehrheiten in einem Parlament verändern, dass diese Schuldenbremsen auch gelingen. Die Europäische Kommission wird überprüfen, ob die Schuldenbremsen richtig eingeführt sind.“
https://archiv.bundesregierung.de/archiv-de/dokumente/pressekonferenz-bu...
Denne tale af Merkel er særdeles repræsentativ for den dominerende ideologi i EU-bureaukratiet. Hvad der er vigtigt for dem er at grundfæste neoliberal økonomisk politik ind i evigheden og at afmontere keynesiansk/socialdemokratisk økonomisk politik og minimere velfærdsstaten så grundigt, at hverken velfærdsstaten eller en alternativ økonomisk politik nogensinde bliver en realitet. Midlet dertil er at indskrive budgetdisciplinen i de nationale forfatninger, således at ingen demokratisk valgt regering herefter kan prioritere f.eks. at reducere arbejdsløshed, opretholde rimelige overførselsindkomster eller foretage grønne investeringer fremfor at holde inflation indenfor EU's mål på maksimum 2 procent uden at risikere at blive pålagt bøder af EU.
Mens man i USA taler om Green New Deal, har man i EU allerede sørget for, at dette ikke er muligt uden en revidering eller afskaffelse af Stabilitets- og vækstpagten samt den efterfølgende Finanspagt. Det vigtigste i ovenstående opråb er, at man har forstået, at disse pagter udgør en væsentlig bremseklods for fundamentale ændringer. Det er første gang overhovedet, at jeg er stødt på den erkendelse i den europæiske offentlighed. Bedre sent end aldrig.
For de, som ikke er tysk-kyndige: “Hvad er det vigtigste? Det vigtigste er, at gældsbremser indføres i enhver national forfatning eller i lovgivningen, at de er bindende og at de fungerer som den endelige afsked med vedtagelse af budgetter. Dette er meget vigtigt. Således kan man med nye majoriteter i et parlament derefter så at sige aldrig ændre disse gældsbremser. Europa-Kommissionen bør kontrollere, om gældsbremserne bliver gennemført korrekt.”
Ivan Breinholt Leth, 09. maj, 2019 - 13:00 :
Egentlig kunne man sige, at den gode hensigt i vækst-og stabilitetspagtens - nemlig at undgå en løbsk økonomi - modarbejder sig selv, i og med den enten negligerer eller lægger for stram ramme over miljø-og socioøkonomien.
Det burde derfor snart være indlysende for alle lige fra maren i kæret (mig) til en hvilken som helst øverste ansvarlig, at ressourceadministrationen bør omlægges efter permakulturelle principper.
Dette opråb er et stort omend sent skridt i den rigtig retning. Især hvis der bliver lyttet og handlet. Men det er temmelig ubegribeligt, at så mange på trods af vore store miljø-og socioøkonomiske udfordringer stadig taler om vækst uden at præcisere hvilken vækst - og især uden at definere de områder, som snarest bør udfases.
Men det skyldes nok, at den nødvendige forandring vil medføre en stærkt ændret fordelingsnøgle. Det er så intelligentsianens opgave at forklare, hvorfor det er ikke blot nødvendigt men også vil være en for alle langt bedre og mere funktionel forvaltningsramme end den nuværede, som jo er helt i hegnet, ja hjernedum. Fuck hvor irriterende, at man her på paradisets planet må finde sig i dumhedens tyranni.
Jeg syntes, at dette initiativ er ualmindelig godt gennemtænkt og velafbalanceret. Og det er tydeligt, at det ikke er fremsat af politikere, der altid har nogle grupper, som de vil tilgodese, medens andre må "betale" prisen.
Og der er altså en "pris" - også her, selv om det er langt bedre gennemtænkt. For alle initiativer vil vende den tunge ende ned. Det er simpelt hen "billigere" for dem med solide kapitalforhold, end det er for de fattige i samfundene.
Jeg syntes, at dette initiativ er ualmindelig godt gennemtænkt og velafbalanceret. Og det er tydeligt, at det ikke er fremsat af politikere, der altid har nogle grupper, som de vil tilgodese, medens andre må "betale" prisen.
Og der er altså en "pris" - også her, selv om det er langt bedre gennemtænkt. For alle initiativer vil vende den tunge ende ned. Det er simpelt hen "billigere" for dem med solide kapitalforhold, end det er for de fattige i samfundene.
Randi Christiansen
Jeg tror ikke på, at hensigten med disse EU-pagter, bare er at holde inflationen i ave. Grunden til at jeg citerede Merkel ovenfor var, at hun afslører den egentlige hensigt: At binde staterne på hænder og fødder, så neoliberal økonomisk politik bliver den politik, enhver regering uanset farve og partiprogrammer er nødt til at føre. M.a.o. at afmontere den smule demokrati, vi har. For mig er EU en anti-demokratisk institution, som systematisk arbejder på at begrænse de nationale parlamenters magt – og helst ikke give for meget magt til EU-parlamentet.
Neoliberal økonomisk politik er ganske vist fokuseret på inflationsbekæmpelse, men hvilken inflation? Vores samfund i hele den vestlige verden er ekstremt finansialiserede, og de fleste befolkninger er dybt forgældede. Som jeg tidligere har påpeget har Danmark verdens højeste private gæld i forhold til den disponible indkomst – 310 procent. Politikerne har i årtier afreguleret den fiansielle sektor, og dermed har vi fået et kreditor-samfund. Hvis der er noget, kreditorer frygter er det inflation, fordi inflation kan udhule profitten af deres udlån. Men den inflation de frygter er ikke den, som de selv er med til at skabe med deres spekulation, for de kan jo til enhver tid kompensere ved at hæve forskellige gebyrer, hvilket de også har benyttet sig flittigt af. De er entydigt fokuseret på den inflation, som stigende lønninger og statsligt forbrug skaber, og derfor handler neoliberal økonomisk politik om at dæmpe den inflation, som altid er et resultat af stigende lønninger for almindelige lønmodtagere, således at der kan skabes større råderum for deres egne inflatoriske aktiviteter – altså spekulation primært i vores boliger. Hvis du ser på situationen i Danmark har du et klart billede af min pointe: Forbrugerprisindekset afspejler den inflation som er resultat af samspillet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere og af statens forbrug af penge. I 2018 lå inflationen ifølge forbrugerprisindekset på omkring 1,2 procent i Danmark. Men 75 procent af de lån som danske banker ydede i 2018 flød ind i boligsektoren og medførte en inflation på skønsmæssigt 5-7 procent. (Denne inflation indgår ikke i forbrugerprisindekset.) Hvorfor er denne inflation ikke noget problem hverken for EU eller for nationalstaterne?
Hvis man i EU virkelig var bekymrede over disse forhold, hvorfor har man så ikke nogle tilsvarende grænser for privat gæld fastlagt i en pagt? Hvorfor er det kun den offentlige gæld som skal begrænses? Den offenlige gæld i Danmark ligger for tiden på omkring 40 procent af vores BNP, men den private gæld ligger på 120 procent af BNP. Hvorfor er det kun den offentlige gæld, som skal tøjles, når den private gæld er langt mere inflatorisk? Dette er yderligere ejendommeligt, når man betænker, at det gang på gang er den private gæld, som udløser kriser, der altid koster samfundene milliarder af euros plus enorme menneskelige lidelser. Men den inflation og de kriser, som den private gæld udløser er tilsyneladende ikke noget problem, for hvis man begrænsede den private gældsætning med en EU-pagt ville man både begrænse finanssektorens profitter og den enorme magt, som denne efterhånden har tiltaget sig over vores økonomier. Og uha, det er jo den rene socialisme at gribe ind over for finanskapitalens frihed til at gøre os alle til gældsslaver.
Mit forslag er i al beskenhed, at begrænse finanskapitalens inflatoriske spekulationer (og dermed den private pengeskabelse i form af gæld) for at skabe mere (inflatorisk) råderum for statens udgifter – herunder statens mulighed for at styre grønne investeringer, som er absolut nødvendige. Begrænsende indgreb overfor finanssektoren vil komme, fordi vi simpelthen ikke har noget valg, hvis vi vil omstille produktionen til bæredygtighed både socialt, klimamæssigt og miljømæssigt. Den private gældsætning er ikke blot fremskyndet forbrug. Det er også en vækstmaskine, som tvinger os til at yde og producere mere og mere – samtidig med at den er finanskapitalens største indtægtskilde. I omstillingen til bæredygtighed på alle felter, vil finanskapitalen være den største modstander. Men den vil formentlig være det i det skjulte.
Hvad venter vi på !
En yderligere grund til, at den finansielle sektor, vil være den største modstander i den grønne omstilling er, at sektoren har meget store kapitalinteresser i den fossile udvindings- og forarbejdningsindustri. Indenfor denne sektor har man tilsyneladende intet imod, at staterne bruger mange penge. Verden anvender $5 billioner om året på at subsidiere den fossile industri. Det giver ekstra store profitmuligheder for investorerne - i de frie markeders hellige navn.
https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20...
Ivan Breinholt Leth, 09. maj, 2019 - 18:07
Tak til intelligentsiaen for svar fra hvilket jeg gerne vil fremhæve denne passage, hvis pointe konsekvent burde forfølges, indtil dets spørgsmål er besvaret :
"Hvis man i EU virkelig var bekymrede over disse forhold, hvorfor har man så ikke nogle tilsvarende grænser for privat gæld fastlagt i en pagt? Hvorfor er det kun den offentlige gæld som skal begrænses? Den offenlige gæld i Danmark ligger for tiden på omkring 40 procent af vores BNP, men den private gæld ligger på 120 procent af BNP. Hvorfor er det kun den offentlige gæld, som skal tøjles, når den private gæld er langt mere inflatorisk? Dette er yderligere ejendommeligt, når man betænker, at det gang på gang er den private gæld, som udløser kriser, der altid koster samfundene milliarder af euros plus enorme menneskelige lidelser. Men den inflation og de kriser, som den private gæld udløser er tilsyneladende ikke noget problem, for hvis man begrænsede den private gældsætning med en EU-pagt ville man både begrænse finanssektorens profitter og den enorme magt, som denne efterhånden har tiltaget sig over vores økonomier. Og uha, det er jo den rene socialisme at gribe ind over for finanskapitalens frihed til at gøre os alle til gældsslaver."
Det er jo helt i Tysklands interesse at bevare de financielle pagter.
Og nu går der sørme også rygter om at Merkel får et topjob i EU, måske som øverste leder efter vinkenderen fra Luxembourg..
Randi Christiansen
Tak for komplimentet. Jeg vil lige benytte mig af lejligheden til at minde om, at hvis der er nogen, der glæder sig til en socialdemokratisk regering med Henrik Sass Larsen som en sandsynlig finansminister, så er der udsigt til mere gæld for flere danskere. Saas har for nylig udtalt, at reglerne for ydelse af kredit skal lempes, så flere personer med en anstrengt økonomi kan få adgang til at stifte gæld. Det er synd for dem, at de ikke kan komme ind på boligmarkedet, mener Sass. At de skal trælle i 30 år for at betale deres gæld bekymrer ham ikke. Det bekymrer ham tilsyneladende heller ikke, at det uundgåelige resultat vil blive højere boligpriser. Sass vil skabe flere af den type lån, som man i USA op til finanskrisen kaldte 'subprime-lån'. Ligesom de fleste andre politkere har Sass intet lært af finanskrisen. De er fuldt ud parate til at starte forfra på en ny boble. I 2010 kaldte Sass Larsen bankpakkerne for 'danmarkshistoriens største bankrøveri'. Hvad mon han vil kalde det, når han selv medvirker aktivt til at skabe en ny krise?
Der manglede et link:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/henrik-sass-vil-lempe-laanekrav-boligeje...
Super artikel :-)
Virkelig gode forslag, og ja, vi må gøre tingene på en helt anden måde. Som Einstein sagde: "Du kan ikke løse problemer med den samme tankegang som skabte dem."
Desuden er det nødvendigt at hele det finansielle system lægges om. Pt. består hovedparten af verdens penge af "bank-penge", hvor bankerne skaber nye penge, når de låner penge ud. Vel at mærke penge skabt som gæld, med renter, der skal forrentes. Det er hul i hovedet, for det kan kun lade sig gøre at forrente pengene hvis der hele tiden er vækst. Det kan kloden ikke holde til.
Pengeskabelsen skal tilbage til nationalstaterne, så de kan skabe penge til den grønne omstilling, vel at mærke penge uden en rentebyrde knyttet til dem.
Det vigtigste er at passe på kloden, selvom det koster levestandard. Et fokus på trivsel og bæredygtighed er desuden en lang bedre målestok for udvikling. Samt en retfærdig fordeling af goderne. Så må vi finde et økonomisk system, der passer til opgaven.
Det nuværende økonomiske system ikke en naturlov. Nej, det er skabt af mennesker, og så kan det også ændres af mennesker.