Kommentar

Pædagogmedhjælper: Jeg kan sige op, men det kan børnene ikke

Jeg har sagt op på grund af de dårlige normeringer, selv om jeg holder meget af at arbejde i daginstitution. Nu vil jeg fortælle, hvordan en underbemandet stue ser ud, og hvordan det påvirker børn og personale, skriver Olivia Jonasson i dette debatindlæg
27. maj 2019

En forælder kommer og henter sit barn i børnehaven, som jeg arbejder i. Hun kigger med undrende øjne og spørger mig med usikker stemme:

»Er det kun dig, der er på arbejde i dag?«

Jeg svarer med et suk:

»Ja, det er det.«

Jeg er dagligt skydeskive for den slags spørgsmål fra forældre, som er bekymrede for deres børn og for at få denne modtagelse fra et underbemandet hold af pædagoger og medhjælpere.

Alene med 19 børn

Jeg har ingen pædagogisk uddannelse, men blot to års praktisk erfaring med institutionsarbejde i børnehave og vuggestue. Jeg har ti ud af ti gange været fleksibel, når mine vagter blev forlænget, og når jeg blev kastet frem og tilbage. Jeg har med pli smilet og accepteret systemet og vilkårene.

Nu vil jeg fortælle om de dårlige normeringer, og hvordan de nedbryder medarbejderne.

Når jeg møder ind, ved jeg ikke, hvor mange der er på arbejde. Forældrene spørger mig dagligt, om deres barn får den pædagogiske læring, som de har krav på.

Mit svar til dem er simpelt: Nej, det gør de ikke, de bliver blot passet, når jeg ​kan risikere at holde øje med 19 børn alene eller sammen med en anden uuddannet pædagogmedhjælper eller vikar.

Jeg kigger selv langt efter uddannede pædagoger, når det brænder på. Jeg har kun et eksamenspapir fra HF, men alligevel vurderes det, at jeg kan være ansvarlig for 19 børnehavebørn uden andre pædagoger.

Jeg forstår forældrenes bekymring. Hvis mit barn blev passet af vikarer, ville jeg også sætte spørgsmålstegn ved deres pædagogiske evner. Jeg hører forældrenes bekymring for deres børns udvikling, men hvordan skal jeg kunne tænke på sprogudvikling, når jeg er alene med 19 børn?

Hvordan skal jeg kunne nå alle mine arbejdsopgaver, når jeg løber ud på toilettet fire gange dagligt, så børnene ikke ser, at stressen presser tårer ud af mine øjne?

Måske ville det gå, hvis jeg havde otte arme.

Imponeret over børnene

Jeg blev ansat som en del af den sociale normering, som giver mulighed for at ansætte flere medhjælpere i de institutioner med den største andel af børn fra udsatte familier, så der er flere hænder på stuen, uden at det går ud over institutionens økonomi.

Socialnormeringskonceptet er rigtig godt tænkt, men bliver ikke brugt optimalt. Den gode intention er langt fra realiteten, når det alligevel ender med, at jeg som medhjælper skal være ansvarlig for en stue og udøve brandslukning frem for pædagogisk arbejde.

Jeg har haft 12 sygedage på et år, der alle skyldtes, at jeg dagen før havde siddet og grædt over, at jeg skulle på arbejde næste dag. Jeg har haft 15 dage med almindelig fysisk sygdom, hvor jeg alligevel er taget på arbejde, da min ansvarsfølelse over for børnene er større end mit behov for at helbrede mig selv.

Det har resulteret i en bitterhed. Ikke over mit arbejde, som jeg holder af, men den mangelfulde normering.

Jeg har dedikeret mig til denne institution og knyttet mig til børnene og til mine søde og dygtige kolleger. Jeg bliver stolt, når et barn går hen til netop mig for at blive trøstet, eller når et barn siger, at de ikke vil have, at jeg skal gå hjem.

Jeg er enormt imponeret af børnene. Jo, de er stressede og løber rundt som høns uden hoveder, fordi deres trygge rammer er forsvundet, men de formår alligevel at være medgørlige over for hinanden og os voksne. De evner stadig at være glade og smilende. Men hvad skulle de ellers gøre?

Jeg er voksen, og hvis tingene bliver for pressede, kan jeg trække stikket. Jeg kan sige op og lade arbejdet være fortid, men børnene kan ikke vælge at sige op. De er nødsaget til at blive og følge systemets ordrer.

Har sagt op

Børn har brug for at blive kigget i øjnene og stimuleret, det ved vi fra udviklingspsykologien. Men hvis flere børn græder samtidigt, så må vi lynhurtigt vurdere, hvilket barn der har mest brug for at få hjælp, simpelthen fordi vi ikke har otte arme hver.

Alle partierne snakker om bedre vilkår for børnene og mange om højere normeringer, men vil debatten stadig foregå efter valget? Er snakken om bedre normeringer og bedre forhold på daginstitutionerne bare en genvej til flere vælgerkryds? Jeg håber det ikke, både for børnenes skyld, deres forældres og det pædagogiske personales.

Jeg har nu valgt at sige mit arbejde op, da man må stoppe op og mærke efter i sig selv. Jeg har kæmpet til det sidste, og alt, jeg kan gøre, er at fortælle, hvordan en underbemandet stue ser ud, og hvordan det påvirker ikke blot forældrene og børnene, men også personalet.

Nogen vil måske sige: Sådan er det at arbejde i en daginstitution.

Til det vil jeg svare: Sikke noget vrøvl – sådan er det at arbejde i en underbemandet daginstitution, hvor dårlige normeringer fører til øget sygefravær og opsigelser. Sådan er det at arbejde i en daginstitution i dagens Danmark.

Olivia Jonasson, pædagogmedhjælper

Der ville mangle 9.485 fuldtidsansatte i landets vuggestuer og børnehaver, hvis der var samme minimumsnormeringer i Danmark, som de har i Norge. Det viser en undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for Enhedslisten. Netop minimumsnormeringer er et stort ønske for flere venstrefløjspartier, men Socialdemokratiet er usikre på, om det er den rigtige fremgangsmåde
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Jørn Andersen
  • Kristin Marie Lassen
  • Eva Schwanenflügel
Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Jørn Andersen, Kristin Marie Lassen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Andersen

Er det fordi at forældrene halser rundt, hver for sig, i en stresset hverdag, mellem arbejde og indkøb, transport, aflevering og afhentning af børnene osv.

Er det derfor at de ikke har fået øje på, at de er en af de største pressionsgrupper overhovedet.

Forældre vil kæmpe til sidste blodsdråbe for deres børn. Hvorfor i alverden kan de ikke forstå hvor stor magt de har?

Det er bidende nødvendighed at slå sig sammen i en samlet bevægelse, når de forfordelte hellere vil have skattelettelser end at give børnene den rigtige start på livet.

Dorte Sørensen, Olivia Jonasson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor stemmer forældre overhovedet på partier, der skærer ned på velfærdsområdet?
Er de så fortravlede, at de ikke orker at sætte sig ind i den førte politik?
Er de så optagede af deres egen succes, at de ikke evner at se hvordan konkurrencestaten udsætter deres egne børn for mistrivsel?
Er de så forblændede af løgnehistorierne om at Danmark er verdens lykkeligste land, og at vækst er det vigtigste for fremtiden?

Børnene betaler i det hele taget prisen for de voksnes laden stå til.
Forhåbentlig er det ved at være slut.

Tak for at fortælle sandheden i denne kronik.

Morten Lind, Dorte Sørensen og Olivia Jonasson anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/maj/2019

Kære Olivia Jonasson,
tak for et godt og meget relevant
indlæg om "vore" politikeres uan-
svarlighed i relation til vore børn !

Venlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel, Olivia Jonasson og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Spørg om dit barns institution er medlem af FOLA - forældrenes landsorganisation ,der på landsplan varetager forældrebestyrelsers, forældreråds og forældrenævns interesser- Hvis ikke så prøv at få meldt institutionen ind , herved står forældrene stærkere i krav og ønsker over for kommunen.

I min tid i 1970'erne fik vi afværget indførslen af skole-fritids-ordningen og fik lov at beholde fritidshjemmene, der havde bedre normeringer mv. end de foreslåede skolefritidsordninger. Men de blev desværre indført senere. Det jeg ville sige er, at det godt kan betale sig at møde op på kommunemøderne , demonstrere osv......

Olivia Jonasson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar