Klumme

Pæn vækst betyder hverken, at amerikanerne trives, eller at Trump bliver genvalgt

USA’s økonomi er i kraftig vækst, og ledigheden falder. Det får nogle til at spå Donald Trump bedre chancer for genvalg. Men bag tallene gemmer sig en stigende mistrivsel hos mange amerikanere, skriver professor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg
Flere kommentatorer ser en vækstrate på 3,2 pct. i første kvartal af 2019 og et fald i ledigheden på 3,6 pct. i april USA som beviser på, at Donald Trumps politik er en stor succes, der styrker hans chancer for genvalg. Den udlægning er forkert, skriver Jeffrey D. Sachs.

Flere kommentatorer ser en vækstrate på 3,2 pct. i første kvartal af 2019 og et fald i ledigheden på 3,6 pct. i april USA som beviser på, at Donald Trumps politik er en stor succes, der styrker hans chancer for genvalg. Den udlægning er forkert, skriver Jeffrey D. Sachs.

Brendan Smialowski

21. maj 2019

I USA er politik blevet slavebundet til makroøkonomiske indikatorer, der ikke siger særlig meget om borgernes reelle trivsel.

For mange kommentatorer er en vækstrate på 3,2 pct. i første kvartal af 2019 og et fald i ledigheden på 3,6 pct. i april beviser på, at Donald Trumps politik er en stor succes, der styrker hans chancer for genvalg. Men den udlægning overser forhold, som nøgletallene ikke kan indfange, og som er afgørende for at male et revisende billede.

Harvard-økonom Robert J. Barro er blandt dem, der forsvarer Trumps skattelettelser fra 2017. Han hævder, at 1,1 pct. af den årlige BNP-vækst fra 2018 til 2019 kan tilskrives Trumps skattepolitik og skriver:

»For mig er det evident, at høj økonomisk vækst er bedre end lav økonomisk vækst,« givet at »millioner af mennesker får gavn af høje vækstrater, fordi de typisk ledsages af højere lønninger og lavere ledighed, hvilket især er til fordel for samfundets svageste«.

Ikke desto mindre bør vi være på vagt over for denne ’evidens’, ligesom en rationelt tænkende analytiker som Barro burde henholde sig til, hvad offentligheden reelt tilkendegiver: Her viser den seneste Gallup, at 40 pct. af amerikanerne bifalder Trumps skattelettelser fra 2017, mens 49 pct. misbillliger dem. Overvægten af negative vurderinger er bekræftet af andre målinger.

Et flertal ser altså længere end til midlertidige forbrugsløft og ser især med bekymring på den øgede indkomstulighed og det voksende budgetunderskud.

Til modviljen mod skattelettelserne føjer sig andre tegn på misnøje. USA er omtrent delt lige over mellem dem, der betegner økonomien som ’fremragende’ eller ’god’ og dem, der betegner den som ’nogenlunde’ eller ’ringe’.

49 pct. af amerikanerne vurderer, at deres økonomiske situation bedrer sig, mens 50 pct. vurderer, at den forringes eller er uændret. I alt er blot 31 pct. tilfredse med den retning, udviklingen har taget under Trump, mens 67 pct. er utilfredse.

Sundhedskrise

De makroøkonomiske indikatorer slører for vigtige aspekter af livskvaliteten. Selv om USA’s økonomi har præsteret gode vækstrater i nogle år, er nationens sundhedskrise gået fra slemt til værre: I to år i træk, 2016 og 2017, faldt den forventede levealder.

En sådan udvikling er ikke set, siden den spanske syge hærgede fra 1918-20. Disse års fald skyldes ikke epidemier, men fortvivlelse. Selvmord og dødsfald som følge af opioid-overdosis stiger kraftigt.

En anden foruroligende udvikling, der ikke kan aflæses i hverken BNP-vækst eller ledighedstal, er niveauet for angst og stress. En Gallup-måling fra 2018 fandt, at 55 pct. af amerikanerne oplever ’daglig stress’. Niveauet er det højeste i ti år. USA var i 2018 den syvende mest stressede nation i verden, mere stresset end Uganda, Tyrkiet og Venezuela.

Amerikanernes målte lykke gik også tilbage i 2018. Adspurgt af Gallup om, hvordan de ville vurdere deres tilværelse på en skala fra nul (værst) til ti (bedst), svarede amerikanerne sådan, at gennemsnittet landede på 6,9 – i 2008 lå det på 7,3 – et niveau, der placerer USA i OECD-landenes nederste halvdel.

Lykkeligere liv

Går man BNP-vækst- og ledighedstal efter, viser de sig også mindre imponerende, end overskrifterne antyder. BNP-væksttallet for først kvartal af 2019 dækker over en stærk vækst i anskaffelse til lager, hvilket typisk varsler lavere vækst forude.

Faldet i ledighed skal ses på baggrund af det fald i arbejdsstyrken, der over en årrække er sat ind i USA. I april 2019 talte arbejdsstyrken 60,6 pct. af den voksne, arbejdsdygtige befolkning – i 2000 var tallet 64,4 pct. Tendensen afspejler, at mange lavtlønnede falder helt ud af arbejdsstyrken.

Det er på tide, at økonomer, kommentatorer og politikere ser mere holistisk på en nations trivelsestilstand og forholder sig til de langsigtede strukturelle forandringer, som er påkrævet for at rette op på sundhedskrise, ulighed, stress, angst og fortvivlelse.

Det er også på tide, at amerikanerne tager bestik af, at befolkninger i mange andre højtudviklede lande lever lykkeligere og længere liv med færre bekymringer.

Her falder det i øjnene, at disse andre lande typisk ikke har fulgt den amerikanske model for skattelettelser for de rigeste og serviceforringelser for resten.

Jeffrey D. Sachs, professor i bæredygtig udvikling og sundhedspolitik, Columbia University

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Et dystopia, som kun science fictions-forfattere kunne forudsige, er under opsejling. Det burde give os kuldegysninger at tænke på, hvem ’vinderne’ i denne verden er, og hvem eller hvad vi selv er ved at blive til alene i kampen for at overleve, skriver nobelpristagende økonom Joseph E. Stiglitz.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Alvin Jensen
  • Johnny Christiansen
Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu