Kronik

Pernille Skipper: Vi vil lave en grøn omstilling, der ikke sender regningen til de fattigste

Det er sidste udkald for at løse klimakrisen, men den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Derfor er den røde tråd for os, at de mange tiltag ikke skal forringe den disponible indkomst for folk med lave indkomster, skriver politisk ordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, i dette debatindlæg
Den grønne omstilling skal tage højde for de enorme forskelle og urimeligheder, der er i samfundet. Ellers vil den afgjort ramme dem med de mindste og mellemste indkomster urimeligt hårdt, mener Pernille Skipper.

Den grønne omstilling skal tage højde for de enorme forskelle og urimeligheder, der er i samfundet. Ellers vil den afgjort ramme dem med de mindste og mellemste indkomster urimeligt hårdt, mener Pernille Skipper.

Nikolai Linares

10. maj 2019

Klimaforandringerne er det mest presserende problem, vi står over for. Ikke blot i Danmark, men i verden. Hvis vi vil forhindre, at de børn, der i dag leger på legepladserne, skal vokse op til en drastisk forandret klode, så kræver det massive politiske løsninger på samfundsniveau.

Det er svært, for løsningerne vil møde stor – og nogle gange forståelig – modstand, medmindre vi formår at gøre grøn omstilling til andet og mere end et eliteprojekt. Derfor skal omstillingen tage højde for andre samfundsudfordringer end klimakrisen – for eksempel den voksende ulighed, vi også oplever i Danmark. Den skal blive en folkesag.

Forståelig modstand

Desværre er billedet lige nu, at nogle af de største forurenere kører på fribillet. Selv om landbruget står for en betydelig del af klimabelastningen, nægter regeringen at udsætte landbruget for klimakrav. Samtidig giver regeringen de store fremstillingsvirksomheder gratis CO2-kvoter, og med den såkaldte PSO-aftale blev industrien fritaget fra at bidrage til den grønne omstilling af energisektoren. Regningen blev i stedet sendt de til almindelige skatteydere, som fik hævet bundskatten.

Det seneste præsidentvalg i USA viser tydeligt, at det kan gøre den livsvigtige opgave med at løse klimakrisen meget sværere, hvis den grønne omstilling ikke er socialt retfærdig. Da Donald Trump vandt det amerikanske valg for lidt over tre år siden, var en væsentlig del af forklaringen hans sejre i det amerikanske rustbælte.

Et område, hvor folk traditionelt har haft gode job i kul- og stålindustrien, stået i fagforening og stemt demokratisk i hvert fald siden Reagan-æraen. Her gik Trumps modstand mod frihandel og skepsis over for klimaforandringerne rent ind.

Også herhjemme har der været forståelig modstand, når forslag om kødafgifter og stigende flypriser bliver dét, folk forbinder med grøn omstilling. Så bliver omstillingen endnu et angreb på helt almindelige lønmodtageres økonomi.

De samme mennesker, der fik regningen for finanskrisen og har betalt så rigeligt gennem de seneste mange år – ringere velfærd, højere pensionsalder, arbejdsløshed og en langt mere utryg nutid og fremtid – skal ikke også have regningen for klimakrisen.

De rige skal bidrage mest

Derfor skal den grønne omstilling tage højde for de enorme forskelle og urimeligheder, der er i samfundet. Ellers vil den afgjort ramme dem med de mindste og mellemste indkomster urimeligt hårdt.

Indsatsen mod klimaforandringerne skal med andre ord være præget af gensidighed og rimelighed over for den brede befolkning, hvis det skal lykkes at få gennemført en stor grøn omstilling af samfundet på kort tid.

Heldigvis er der håb og perspektiv at hente i en anden bevægelse, der også vinder frem på den anden side af Atlanten. Den demokratiske komet, kongresmedlemmet Alexandria Ocasio-Cortez, har gjort en grøn New Deal til et varmt politisk emne.

Den grønne New Deal er inspireret af Roosevelts New Deal – det reformprogram, som trak USA ud af depressionen i 1930’erne. Grundideen er at bruge klimakrisen til en større omstilling, der skal skabe nye og grønne arbejdspladser i stedet for de job, som er forsvundet med globaliseringen og finanskrisen.

Det interessante er, at befolkningen ifølge meningsmålinger støtter programmet, selv om det indebærer højere skatter for de superrige. Der er med andre ord opbakning til en grøn omstilling, som tager højde for uligheden i samfundet. Til at lade de rigeste bidrage mest, samtidig med at den grønne omstilling skaber positive forandringer i almindelige menneskers hverdag. Lige præcis den tilgang har vi også brug for herhjemme.

Hurtig og socialt retfærdig

Derfor går Enhedslisten til valg på en klimaplan, som ikke bare rummer enkeltstående indsatser, men som kan være udgangspunkt for en ny, grøn samfundskontrakt. Vi skal love hinanden, at vi alle gør alt, hvad vi kan for at leve mere bæredygtigt.

Der er ingen tvivl om, at grøn omstilling kræver noget af os alle sammen, og mange danskere er i fuld gang med at løfte deres del af ansvaret ved at vælge kollektiv trafik til og oksekødet fra. Det er godt og vigtigt. Men for Enhedslisten er det et princip, at den grønne omstilling ikke skal blive en forbrugersport og et privat anliggende. Den skal bakkes op af forandringer på samfundsniveau.

Strømmen, der kommer ud af vores stikkontakter, skal være vedvarende. CO2-udledningen fra landbrug, industri og transport skal mindskes drastisk. Alle skal kunne stole på, at der bliver gennemført strukturelle forandringer.

Samtidig skal vi i mål med den grønne omstilling på en måde, som tager højde for, at der er stor forskel på, hvor mange ressourcer vi hver især har, og hvor meget vi hver især belaster klimaet. Den enlige forælder på kontanthjælp skal ikke betale forholdsvist mest for omstillingen, og det vil være konsekvensen af f.eks. flade forbrugsafgifter.

Derfor er den røde tråd i Enhedslistens klimaplan, at de mange tiltag ikke skal forringe den disponible indkomst for folk med lave- eller middelindkomster. Alle indtægter fra f.eks. en flyafgift og højere benzinafgift går krone for krone til at forhøje den grønne check. Den blev netop i sin tid indført, fordi en grøn afgift på 500 kr. er et større problem for lagerarbejderen end for advokaten, og den giver folk med almindelige indkomster kontant afslag i indkomstskatten. Klimabelastende forbrug vil blive dyrere, men regningen bliver sendt til dem, der tjener mest og forurener mest.

For Enhedslisten er det også afgørende, at vi som samfund kan træde til med brugbare alternativer, når det er nødvendigt for den enkelte at ændre den måde, man lever på.

Når det med Enhedslistens klimaplan bliver dyrere at køre benzinbil, bliver bussen og toget til gengæld billigere, og det samme gør den næste bil, hvis man køber en, der kører på el. Afgifter på indenrigsfly indføres samtidig med, at timemodellen for tog udbygges. Og vi afsætter penge til omskoling og videreuddannelse, så vi kan hjælpe folk over i de nye grønne job, som bliver skabt, når de klimabelastende sektorer bliver mindre.

Selvfølgelig kommer bevægelsen og omstillingen ikke af sig selv, for stærke politiske og økonomiske interesser vil kæmpe imod. Og Danmark kan ikke løse klimakrisen alene. Men hvis Danmark viser vejen for en hurtig og socialt retfærdig grøn omstilling, er der håb.

Det første skridt er, at vi får et andet og grønnere flertal ved det kommende folketingsvalg.

Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også
Serie

13 partier – 13 valg

Under valgkampen stiller Information kronikpladsen til rådighed for de 13 opstillingsberettigede partier. Vi har bedt partilederne besvare disse tre spørgsmål:

– Hvad er det sværeste problem, vi skal have løst?

– Hvad er den mindst ringe løsning?

– Hvilke værdier og principper hos jer gør, at det er netop det problem og den løsning, I vælger at fremhæve?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hilbert Larsen
  • Erik Karlsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Katrine Damm
  • Runa Lystlund
  • Benny Larsen
  • Gert Romme
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Skov
  • Christian Mondrup
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Lars Bo Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Marianne Stockmarr
Hilbert Larsen, Erik Karlsen, Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, Runa Lystlund, Benny Larsen, Gert Romme, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Christian Mondrup, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lars Bo Jensen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Rigtigt. Grønt flertal er løsningen. Derefter kommer det næste: Vi skal kunne male et billede af en grøn livsform. Slut med kød i flyet, men ikke nok med det, vi kommer til at leve beskedent. Hvordan det liv er, tør ingen male billeder af, så vi fortsætter, indtil moder natur stopper os på sin naturlige måde.
Foreløbig nyder vi det milde klima, sikke dejligt vejr, rart med lidt varme, og sikke mange penge kommunerne sparede, når de ikke skulle rydde sne.

Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Sikke nogle fornuftige ord fra den unge Pernille Skipper.
Om flertallet er grønt, rødt eller blåt har ingen betydning.
"Men menneskehedens store problemer er endnu aldrig blevet løst ved almindelige love, men altid kun ved fornyelse af indstillingen hos den enkelte" (C.G.Jung)

Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Dem over 60 år sidder på formuerne, og de snakker bare. Prøv at spørge dem om hvor stor en procentdel af deres portofolio, de er villige til at betale for at modstå klimaforandringerne. Prøv at spørge dem om hvor stor en del af deres indkomster, de er villige til at afsætte for at fjerne fattigdommen i Danmark. Svarene på disse to centrale spørgsmål fortæller dig om hvad du er nødt til at gøre for at redde planeten. Dem som sidder på formuerne vil have at samfundet betaler for den grønne omstilling.

De to regeringsbærende partier taler hele tiden om at nogle få tusinde kan komme på pension før tid. Det er fint nok, men hvornår kommer kampen imod fattigdommen øverst på listen ved folketingsvalget? Nedskæringerne har skabt 160.000 fattige, som nu ingen indkomst har overhovedet, og 64.500 børn er trykket ned i ydmygende fattigdom. Finanskrisen som husejerne skabte ved omfattende spekulation - dog i samarbejde med bankerne - måtte den fattigste halvdel (de 55 %) af befolkningen betale for. Fattigdom skulle der skabes.

Det som ikke er belyst, er at formuerne og derved magten herhjemme er koncentreret hos de 45 % af befolkningen. Vi må aldrig undervurdere magtkoncentrationen. To tredjedele af den danske formue ejes i dag af personer over 60 år, de er mere interesserede i formuepleje, end i klimaforandringerne. Finansvæsenet, landbruget, Mærsk-olie, bilproducenterne, de neoliberale politikere og aktionærerne generelt - vægter deres egne penge højere end planetens ve og vel.

Vi ved at erhvervslivet er kornfede, de har titusinde af milliarder gemt væk i banker og skattely. De kunne for alle de penge selv betale for at redde kloden, men de kære penge er vigtigere end børnenes fremtid. Alene i 2017 var den samlede omsætningen af danske værdipapirer på 40.829 mia. kr. ifølge VP Securities. Indfør skat på finansielle transaktioner. En ufattelig lille brøkdel af omsætningen kunne med ét fjerne hele fattigdommen i Danmark - den tvungne fattigdom som 80 % af Folketinget har indført i de sidste 20 år.

Der skal bruges en masse penge til den grønne omstilling, og det haster mere end vi ved. Men politikerne taler kun som om at det handler om at pumpe flere penge ud til virksomhederne, ellers rykker de ikke. Regeringsmagten herhjemme fordeles mellem Venstre og Socialdemokraterne. Begge partiers vælgere har formuer de skal bevogte. Aktiekurserne skal plejes, dette har højeste prioritet. Venstre hældte grøn maling over hele partiet da de først havde lugtet lunten, den grønne farve tiltrækker flere vælgere, spin og udenomssnak, løgn og bedrag.

Hvem har ellers magten til at modsætte sig samfundsforandringerne? CentrumHøjre sidder på hele formuen i Danmark, de stemmer på S, R, V, K, LA og DF, de går ind for konkurrencesamfundet, og erhvervslivet tænker kun på at berige sig selv; mere vækst og flere penge. Men mere vækst medfører mere CO2 udledning. Sandheden er at erhvervslivet kun rykker, hvis det kan betale sig - hvis det gavner deres egne pengepung.

CO2-udledningen sætter rekord. Den fornyede globale vækst driver CO2-udledningen til faretruende højder. 2018 slutter således med den største vækst i de globale udledninger i årevis. Væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktionen. Global Carbon Budget 2018.

Vi er nødt til at opremse de fundamentale ændringer som er nødvendige, for at vi kan redde ikke bare os selv, men hele biodiversiteten, koralrevene, bierne etc. For en lang række arters vedkommende er det allerede for sent, og eksperter indrømmer da også at 2-4 graders stigning i CO2 er lig med klimakaos. Vi skal arbejde for at skabe et kraftcenter, der har visioner, faglig indsigt og politiske muskler til for alvor at sætte gang i omstillingen af alle sider af samfundslivet.

FN: Global opvarmning sker langt hurtigere end de indgreb, der skal bremse den. Klimaambitionerne skal mere end tredobles. Global Carbon Budget 2018 http://www.globalcarbonproject.org/carbonbudget

Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, Tanja Havemann, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Katrine Damm, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ditte Bjerregaard

Kunne vi dog bare få dig som statsminister!

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Katrine Damm, Liselotte Paulsen, Steen K Petersen, Benny Larsen, Gert Romme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Hansen

Spørgsmålet er, nu hvor hele den blå blok forsøger at snakke grønt, hvorfor eksempelvis ikke tognettet forlængst er blevet elektrificeret og diesel forlængst udfaset. Det er en gåde. Og i den omstilling skal man selvfølgelig harmoniserer de elektriske net med resten af europa - det er en så lavt hængende frugt (i øvrigt forfærdelig metafor), der nærmest ligger på jorden.

Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Birte Pedersen, Trond Meiring, Christel Gruner-Olesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

"Derfor er den røde tråd i Enhedslistens klimaplan, at de mange tiltag ikke skal forringe den disponible indkomst for folk med lave- eller middelindkomster. Alle indtægter fra f.eks. en flyafgift og højere benzinafgift går krone for krone til at forhøje den grønne check. "
Og så kan det jo være lige meget.
Hvis afgifter skal være adfærdsregulerende - skal de kunne mærkes - økonomisk.
Og da denne jord og også i DK er befolket med flest mennesker i den nederste del af indkomstskalaen, virker det jo ikke særligt kløgtigt at kompensere for grønne afgifter.
CO-2 udledningen er lige problematisk uanset hvem den kommer fra.
Så det er vist en ommer- som så ofte med enhedsliste forslag.

Arne Albatros Olsen, Ole Arne Sejersen, Thomas Andersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er ikke helt rigtigt, hvad du skriver, Jørgen Wind-Willassen. Jeg tilhører det segment i befolkningen, som kan kaldes "lavindkomstgruppen", og jeg belaster på ingen måde miljøet i nær samme grad, som de af mine landsmænd m/k, som tilhører "mellem- og højindkomstgruppen". Jeg belaster måske miljøet mere end en gennemsnitsafrikaner, men det er ikke meget, og de steder, hvor jeg faktisk bidrager til miljøkrisen, er alt sammen noget, som kan afhjælpes ved hjælp af en lidt mere miljøvenlig organisering af produktionen.

Jeg belaster miljøet ved at forbruge mad, varme om vinteren og elektricitet. Jeg har ikke bil, jeg flyver aldrig, jeg har ikke råd til at købe fancy ting, og mit tøj bliver brugt, til det ikke længere kan hænge sammen.

Madproduktionen kan lægges om, varmen er allerede et overskudsprodukt fra elektrivitetsværket, og elektriciteten kan omlægges fra fossilbaseret produktion til vedvarende energi. Mon ikke jeg så kommer ned på samme niveau som en gennemsnitsafrikaner?

Hvad du overser, er, at alle os fattigrøve allerede har reguleret vores adfærd. På en kontanthjælp er der simpelthen ikke råd til at have et stort klimamæssigt fodaftryk. Der, hvor vi to er enige, og hvor jeg er uenig med Pernille, er omkring hendes bestræbelsen på at friholde mellemindkomsterne for nedskæringer i privatøkonomien. Det store flertal af danskerne tilhører denne gruppe, og det vil derfor være demokratisk selvmord for en politiker at true middelklasseborgerne med voldsomme nedskæringer i deres velfærd.

Men måske dette demokratiske problem kan løses med et lille semantisk trick: "Velfærd" opfattes af mange mennesker som synonymt med "velstand" - måske skulle venstrefløjen sætte et skel mellem de to begreber? Velfærd bygger på en retfærdig fordeling af især de materielle goder, men måske kan man have et samfund med velfærd uden nødvendigvis at have så mange ting? Det vil kræve en generel ændring af befolkningens individuelle præferencer, men der er noget, der tyder på, at mange, især blandt ungdommen, er parate til at ofre lidt af deres bling, hvis det betyder, at de får en chance for at leve i et miljø, som ikke slår dem ihjel før tiden.

Okay, jeg ved godt, at det lyder som om jeg forsøger at definere mig ud af problemerne, men ordene er nu engang styrende for, hvordan vi oplever verden. Og så længe vi tror, at velfærd = velstand vil vi blot miste begge dele.

Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange, Tor Brandt, Katrine Damm, René Hansen, Michael Friis, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Torben Vous, Birte Pedersen, Runa Lystlund, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Indtil midten af 1990-erne var der en vis balance i forbruget af naturens ressourcer. For dengang brugte menneskeheden hvert år det der svarer til, hvad kloden lidt presset kan præstere.

Netop i dag har menneskeheden opbrugt årets kvote, og når året er gået, forventes det, at man har brugt ca. 2,6 gange mere, end kloden kan nå at regenerere.

Dette er altså menneskeheden som helhed. Hvis man ser på, hvad vi i vesten forbruger, så vil det formentlig svare til 4,5 gange mere, end kloden kan "bære".

Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, René Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Hans Hansen, det spørgsmål er enkelt at besvare: I 1979 blev det på forslag af SV-regeringen af Folketinget besluttet at elektrificere Danmarks jernbanenet.

Projektet blev imidlertid stoppet af SR-regeringen i 2001, idet regeringen mente, at moderne diesel-tog økonomisk, drift- og miljømæssigt(!) var bedre end el-drevne tog!

Gåden er såmænd ikke så stor. Socialdemokratisk kvajer!

Rolf Andersen, Frank Hansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jens Winther jo elektriciceringen blev sat i stå - fordi hverken V,K eller DF ville give noget til den kollektivtrafik. RV og SF mente at det var bedre for togbrugerne, at der blev investeret i nye togsæt før elektriciceringen blev færdig udbygget.
Det var ret dumt , men hvis det havde stået til V,K og DF så var der ikke givet en krone til DSB. Manglen på investeringer i spor, signaler osv. viser sig i forsinkelser osv. til stor skade for brugerne. Den første kvindelige trafikminister Sonja Mikkelsen gjorde et stort arbejde for at få gang i investeringerne , men hun blev desværre afløst af Jacob Buksti.
Hvis der var brugt af det begyndende overskud på Nordsøolien så havde "vi" elektrificere Danmarks jernbanenet færdigt i dag - men det ville især de borgerlige politikere ikke.

Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Kristian Spangsbo, Katrine Damm, Trond Meiring og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

- Og husk nu Pernille Skipper og Enhedslisten også i valgkampen at pointere kampen for de udsatte og marginaliserede og mennesker, der bliver drevet rundt i jobcenter-manegen på aldeles uværdig måde.
Mange på bunden har helt opgivet at stemme.

Ca 15% stemmer ikke, og så vidt jeg har forstået er det i høj grad netop mennesker på bunden - her er et stort vælgerpotientale - og det er nok lidt for meget at forvente, at det for disse grupper er klimakampen, der står allerførst for.
Vi er så, som Niels Duus Nielsen skriver, i sagens natur ikke særligt CO2-udledende, for det har vi slet ikke råd til.

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Frede Jørgensen, ingemaje lange og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Derfor er den røde tråd i Enhedslistens klimaplan, at de mange tiltag ikke skal forringe den disponible indkomst for folk med lave- eller middelindkomster. Alle indtægter fra f.eks. en flyafgift og højere benzinafgift går krone for krone til at forhøje den grønne check.

Så de rigeste - vel cirka 10 procent af befolkningen - kommer til at betale en højere pris for flyvninger og benzinpåfyldninger, formentligt uden den store adfærdsregulerende effekt. Og alle dem med middelindkomst og lavindkomst - vel de øvrige 90 procent af befolkningen - vil blive kompenseret over den grønne check så de også kan fortsætte med et uændret forbrug af ferierejser og bilkørsel.

Det er dog det mest tåbelige som længe er blevet foreslået på borgen...

@ Michael Friis,

I Sverige er a-kraft blevet et varmt emne i klimadebatten.

Men dels er det for kostbart at investere i, og dels tager det for lang tid at etablere.

De virksomheder som ejer a-kraft, mener, at investeringerne pr. kW-pris er langt billigere ved vind og sol end ved a-kraft. Og er i øvrigt blevet så billige, at selv vandkraft ikke kan konkurrere. Og dertil kommer de løbende driftomkostninger, der er enormt kostbare ved a-kraft.

Hvis de nuværende a-kraftværker skal fortsætte, forlanger selskaberne bag, at staten yder tilskud, og i øvrigt frigør selskaberne for omkostninger til sikkerhed og opbevaring af gammelt brændsel. For aktionærerne forlanger bedre afkast end a-kraftværkerne kan tilbyde.

For husstandenes del, tror jeg, at man selv kan løse problemet ved isolering og solceller samt solpaneler på taget. Og det er beregnet, at bygning af nye huse i Sverige bliver 9-12% dyrere, hvis det skal være 0-energiboliger.

Det er hos industrien at det langsigtede problem ligger, og selv her er der løsninger på vej. Det største svenske mineselskab bruger enorme mængder energi for at udvinde metaller af rå malm, men de har et anlæg på vej, der selv skal producere billig og klimaneutral energi formentlig via vådgas.

Michael Friis, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Dorte Sørensen, vrøvl! Elektrificeringen blev vedtaget i 1979.

SR omgjorde beslutningen - og besluttede IC4 investeringen (dieseltog). Det var ikke en udskydelse af elektrificeringen, men en afskaffelse. For de penge, som er fyret af på ubrugelige IC4-tog, der aldrig kom i drift, kunne elektrificeringen være gennemført. El-tog var en er en hyldevare, som fungerer og koster en brøkdel af dieseltog.

Hvis ikke SR-regeringen havde været bemandet med tåber, havde vi i dag haft hurtige, velfungerende, miljøvenlige og billige el-tog ligesom resten af Europa. I stedet har vi brændt massevis af milliarder af - og har gamle, ustabile, svinende dieseltog, som det koster en formue at holde kørende. Danmark er et museum for dieseltog!

Dorte Sørensen

Jens Winther
Hvad vrøvl er der i det jeg skrev - De gl. togsæt var så nedslidte, at de ikke kunne vente på et færdigt udbygget el-net og når det ikke var udbygget så var der ikke andre muligheder end diseltog..
Når der ikke kunne skaffets et flertal til at færdigøre udbygningen og togsættene var så ringe - så mente RV og SF at det var bedre at give brugerne nogle bedre tog.
Hvis der havde været vilje så var der skaffet penge til begge dele. Hvis nogen satte udbygningen i stå så var det den borgerlige fløj - som i dag har den uforskammethed at håne venstrefløjen for ikke at ville færdig udbygge nettet med el-drift.

Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kristian Spangsbo

@Thomas Andersen...
Det ER tilladt at tænke selv. Det El sigter mod er at omfordele så de mindst bemidlede ikke betaler regningen.
Altså jo mindre bil, jo bedre råd til kollektiv transport. Man betaler for sit CO2 udslip men rammes ikke på den pengepung der ikke er for mange penge i...
Man kan så tænke den grønne check som indkomstafhængig (som El gør) så de bedre stillede selv må betale for sit CO2 udslip...

Thomas Andersen

@Dorthe
Venstrefløjen har været en katastrofe for dansk CO2 udledning.

Dieseltogene er blot én af deres skamstøtter. Laaaangt være er beslutningen om at satse på kulkraft i stedet for atomkraft for 50 år siden. Danmark kunne have sparet atmosfæren for helt ufattelige mængder af CO2, enorme mængder af partikelforurening samt ikke mindst en stor mængde radioaktivt udslip (den samlede mængde radioaktivitet i slagger og røggas fra kulkraft overstiger langt det som et atomkraftværk efterlader, men ser det bare ikke da både slagger og røggas jo løbende spredes i naturen!!!).

Og nu skal vi så i dette indlæg fra Pernille Skipper hører at omstillingen til et grønt samfund skam ikke må ramme de 90 % af den danske befolkning som har lav- eller middelindkomster. Det kommer jo ikke til at reducere noget væsentligt i vores CO2 udledning! Og solidariteten med verdens øvrige befolkning er en by i Rusland, hele Danmarks befolkning tilhører jo top 5 % i denne verden. Tåbelig politik over alle grænser.

Morten Balling

@Thomas Andersen

Ja, Skippers forslag har sine huller og mangler, men det er absolut i den rigtige retning. Hvis du tror at atomkraft er løsningen på alt, så tro om. Den kan måske købe os dyrebar tid til en omstilling som i store træk er utopisk, men som jeg skrev i en anden tråd: Vi skal i gang nu, og ikke i morgen. Vi kan ikke satse på teknologi vi ikke har. Hvis vi bruger al den litium vi har på el- biler, busser og lastbiler, så har vi intet litium tilbage til bla. traktorer og mejetærskere. Derudover er de beregninger man ser ift. uran reserven altid baseret på "nuværende forbrug" og nulvækst. Hvis vi satsede stort på atomkraft ville dette forbrug stige voldsomt, og reserven dermed ikke holde mere end 10-30 år. Hvad så?

Hvad er din plan Thomas? :)

Og til dem som basher landbruget: Uden landbrug kommer i til at sulte ihjel. Der findes ikke noget alternativ. Vi har malet os selv op i et hjørne.

Dorte Sørensen

Thomas Andersen
Skamstøtten med diseltogene var, at de borgerlige ikke ønskede/bremsede for en færdiggørelse af el-nettet. Når de danske togsæt var så ringe måtte de udskiftes hurtigere end en færdiggørelse af el-driften på hovednettet. Der kunne jo ikke køres med el-drevne tog ,når nettet ikke var udbygget.
Udbygningen fra vedtagelsen burde ha' sket i hurtigere tempo - i 1980 under Schlüther var der stor arbejdsløshed , så en hurtig gennemførsel af udbygningen kunne også ha' hjulpet på arbejdsløsheden samtidig med at færdig udbygning også havde givet indkøb af ny togsæt drevet på el og ikke som desværre var eneste mulighed at få dem med diseldrift.

Mener du, at de er lavindkomsterne, der i forvejen har et mindre CO2-aftryg end mere velstående familier, der skal rammes hårde ved en nødvendig klimaafgift. I mine øjne er det et godt forslag ,at disse lavtindkomster ikke skal bære den største byrde igen.
En anden mulighed, som jeg heller så, var en differentiaret moms på bæredygtige dagligvarer. Her ville lavtindkomst familierne få mulighed for billigere dagligvare og dermed have fler midler til en klimaafgift. De bedrestillede familier ville måske også købe flere bæredygtige dagligvare samt der kunne også indføres en klimaafgift efter indtægts størrelse.

Erik Karlsen

Til jer to, der diskuterer, hvem der vrøvler mest omkring elektrificering:

I Finansloven for 1996 (eller var det den, der skulle vedtages i 1996?) var der afsat 1,1 mia. kr. til en begyndende elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Århus. Men så skulle Det Kongelige Teater pludselig bruge samme beløb............

Jeg spurgte skriftligt i starten af 2000'errne hver enkelt trafikordfører fra de daværende Folketingspartier om elektrificeringen af de danske jernbaner. Det var lige efter nyheden om brintpillen, som forskerne bag forsigtigt spåede en brugbar udvikling af i løbet af 10-15 år.
Næsten alle trafikordførere svarede, at nu var "brintteknologien jo lige om hjørnet", så der var slet ingen grund til at elektrificere. Kun en eller to gik stadig ind for elektrificering (R var en af dem).

Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Det er tragikomisk at det klogeste som er sagt længe kommer fra en fiktiv person:

"When enough people make false promises, words stop meaning anything. Then there are no more answers, only better and better lies."

- Jon Snow

Helt ærligt har jeg læst de ord mange gange efterhånden, men det er svært ikke at få en klump i halsen når jeg læser dem igen. Dette citat burde alle børn lære udenad, og hver gang en voksen snakker om vækst og klodens fremtid, burde børnene citere hr Sne, og bagefter se hvor mange voksne som stadig kan se dem i øjnene.

Ole Svendsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja der sket meget i forbindelse med udsættelsen af udbygningen af el-nettet og indkøb af udskiftningen af de nedslidte togsæt. Trafikminister Sonja Mikkelsen (men hun blev også udskifte med Jacob Buksti) arbejde hårdt for en udbygning af el-nettet og udskiftingen af spor, signalsystem, osv - men RV og SF fandt det mest nødvendigt med nye togsæt, når der ikke var midler til begge dele. Så RV har da ikke gået stærkes ind for færdiggørelsen af el-driften.

Jørgen Tryggestad

Du skriver: "For Enhedslisten er det også afgørende, at vi som samfund kan træde til med brugbare alternativer".

Pernille Skipper: Et af disse gode brugbare alternativer findes, nemlig BRINT, brint produceret af vand via elektrolyse, hvor strømmen til elektrolysen kan hentes grøn fra (overskudsproduktion fra) vindmøller og solceller. NUL CO2, Nox og partikler. Ren grøn energi. Og til en meget attraktiv pris.

Brint som energibærer kan brukes i vejtransportsektoren, i tog, skibe, fabrikker, til boligopvarming m.m. Syd-Korea har for få måneder siden meldt ud at de ønsker at satse på brint i fremtiden, Japan og Kina også på vej her. Der ruller allerede brint-lokaltog og brintbusser i Tyskland og i andre lande, i USA satses der p.t. på storproduktion af brintlastevogne og busser.

Nu mangler der "bare" et net af brint-fyldestationer langs med de danske veje (p.t. findes der ca. 10 af disse brintstationer i Danmark), og afgiftlettelser på køb af brintbiler , så vil dette blive en grøn vejtransportrevolution.
Men dette koster mange penge at etablere, og det er her at staten skal ind med økonomisk etablerings-støtte. Ligesom det skete for vindmølleindustrien for 20-30-40 år siden.

På høje tid at politikerne for alvor vågner op og får øjnene op for brintens unikke egenskaber for at bidrage til en grøn energiomstilling.

Morten Balling

@Jørgen Tryggestad

Brint som energilager er en nødvendig del af en samlet løsning. Brint er dog ikke så uproblematisk og gennemarbejdet som mange tror:

https://www.conserve-energy-future.com/overview-of-hydrogen-fuel-cell.php

Derudover vil håndtering af så store mængder brint uvægerligt føre til at brint undslipper til atmosfæren, hvor det stiger til vejrs og udgør en ikke uvæsentlig fare for ozonlaget:

https://www.nature.com/news/2003/030613/full/news030609-14.html

Morten Balling

En anden ting jeg har lært, hver gang jeg ser en "løsning" er at se på hvilke grundstoffer som benyttes. Der findes mange forskellige fuel cells, men bla. benyttes bor, cæsium, magnesium og litium i nogle af dem.

En anden løsning som umiddelbart ser lovende ud på papiret er zink-luft batterier, men vi har ikke ret meget zink tilbage.

Jørgen Tryggestad

Morten Balling:

Artiklen til dit første link har ingen dato, men meget af det der står virker useriøst/forældet. Fuelcells har gennemgået en stor udvikling de seneste årene, og brugen af platin er reduceret markant, og er på vej til at blive erstattet af andre materialer. Forskning og udvikling af dette foregår i mange lande.
Og når det gælder robusthed og sikkerhed, så er dette i dag et "non-issue". En brinttank er meget sikrere og mer robust end en benzintank.

Din andre artikel er fra 2003, og indholdet er helt irrelevant i dag. Produktions-og lagrings-teknikken for brint er meget bedre i dag. Og myndighedernes krav til dette er meget strengere.

Ellers er CO2 og metan fra optøning af russiske og nordamerikanske tundraer nok de mest alvorlige gas-trusler mod vores jordklode. Dette er de mest presserende udfordring vi skal adressere imo.

Morten Balling

@Jørgen Tryggestad

"Din andre artikel er fra 2003, og indholdet er helt irrelevant i dag. Produktions-og lagrings-teknikken for brint er meget bedre i dag."

Nej, den er ikke irrelevant. Brint udgør stadig en potentiel trussel mod ozon laget. Derudover produceres brint stadig, den dag i dag, langt overvejende ikke ved elektrolyse af vand. Du nævner myndighedernes krav, men hvordan tror du myndighedernes krav er i Indien, Kina, Brasilien, osv? Alt hvad vi lukker ud i atmosfæren er et globalt problem, lige meget hvor det udledes.

Vi er helt enige om at CO2 og metan er presserende problemer. Det samme er fødevaresikkerheden, befolkningstilvæksten, biodiversiteten, vækstøkonomien, den manglende bæredygtighed, nitratforurening, mangel på rent vand, og forurening. Derudover ville det undre mig meget hvis der ikke dukker nye problemer op, som vi har overset.

Hvis vi virkelig ville, kunne vi måske få brint til at fungere i større målestok på længere sigt, selvom jeg er skeptisk ift. at producere fuel cells i så stor skala uden at skulle bruge grundstoffer vi ikke har. Vi kan ikke tillade os at satse på teknologi vi ikke har nu, og produktet (ikke summen) af de "udfordringer" vi står overfor gør at en "løsning" betyder en radikal ændring af levevis og levestandard. Indtil klodens befolkning indser det, kører vi med foden på speederen mod en mur, mens vi synger i kor at vi har jo ikke ramt den endnu.

Beklager min pessimistiske holdning til fremtiden, men det skræmmer mig at mange tror at vi bare kan løse det med teknologi og markedskræfter. Det kan vi ikke. Hvis du ganger problemerne sammen, så har vi få årtier før det går helt galt. Det er misforstået at tale om en krise omkring slutningen af dette århundrede. Krisen er i gang, og den vokser eksponentielt. Der er bare ikke nogen som tør sige det højt.

Jørgen Tryggestad

Morten Balling:

Jeg kan se at vi er enige om meget, selv om brinten skiller os. For mig er brint et god sted at starte for at reducere CO2-udledningen markant. Men det vil kræve massive investeringer i brint infrastruktur, vindmøller, solkraftværker og mere vandkraft for at producere grøn brint i tilstrækkelige mængder.

Ellers er befolkningstilvæksten og landbruget de mest oplagte indsatsområder imo.

Og ja. som du skriver: "Krisen er i gang, og den vokser eksponentielt."

Enig. Dette ender helt galt om få årtier hvis denne verden inkl. Kina, Indien og USA ikke meget snart foretager et dramatisk kursskifte m.h.t. levevis .

Ole Svendsen

@ Jørgen Tryggestad, @ Morten Balling
En mulig løsning på transport problemet i DK er bl.a. at oprette flere biogas anlæg. Problemet med biogas er dog, at det kun indeholder ca. 70 % Methan. Med andre ord er kvaliteten fin til opvarmning, men for dårlig til at drive en gasmotor. Biogas kan dog opgraderes med brint, så methan indholdet kommer op på ca. 95 %. Dette kan bruges i en gasmotor, og så bruges der allerede eksisterende teknologi, der virker fint.

Jeg var i 2014 til et seminar, hvor der bl.a. var oplæg af energi ministeriet. De havde regnet på 5 scenarier: Bio samfund, bio+ samfund, vindsamfund, vind+/ brintsamfund og 0-scenariet: Fossil samfund som nu. Prisen for de 5 scenarier lå på ca. samme niveau. Det økonomiske argument for de fossile brændsler faldt helt til jorden, da det er ca. lige så dyrt som grøn omstilling, mens konsekvenserne for klimaet er uoverskuelige.

Det, jeg særligt hæftede mig ved, var vind+/brintsamfund. Her skal der bygges så mange vindmøller, at der er tilstrækkelig produktion af El i DK i ca. 95 % af tiden.

Da strømmen ikke kan lagres i et omfang, som svarer til overskudsproduktionen, kan energien udnyttes til at løse andre problemer:

Når der er overskudsproduktion af el fra vindmøllerne, skabes der bl.a. brint, som bruges til at opgradere biogas til naturgas. Denne biogas kan bruges i gasmotorer til transport. Det er især vigtigt, at kunne lagre brændsel med høj energitæthed ved tung transport som f.eks. lastbiler og skibe.

Biler, som kun kører på el, er mindre oplagte til tung transport. Bl.a. pga. batteriets vægt og opladningstid, samt det høje energiforbrug ved tung transport. Her er et CO2 neutralt biobrændsel langt mere anvendeligt. El-biler er omvendt en god løsning til persontransport.

Brint kan selvfølgelig også bruges i brintbiler, men det ene udelukker ikke det andet.

Desuden udnyttes, at Danmark har stor transmissionskapacitet af el til sine nabolande. Et samarbejde med England kan f.eks. betyde, at når det blæser fra vest (det gør det jo ofte), så rammer blæsten England først. England kan så sende overskydende el til DK gennem el-kabler i Nordsøen. Når blæsten så rammer DK, kan vi sende overskydende strøm retur til England.

Et samarbejde med Norge kan gøre, at vi kan købe strøm fra vandkraft i Norge, når det blæser for lidt, og sælge vind retur, når vi har overskudsproduktion.

Endelig kan overskudsproduktion af strøm bruges til at drive varmepumper i store varmtvandsbeholdere i tilknytning til fjernvarmeanlæg. F.eks. har Dronninglund Fjernvarme en meget stor vandbeholder, der bruges som varmelager til at opmagasinere varmeproduktionen fra deres meget store solvarme anlæg. Vandbeholderen har gjort at 50 % af energien til Dronninglund Fjernvarme fås ved hjælp af sol energi.

Ved at lade overskudsstrøm fra vindkraft drive varmepumper til at opvarme vandet i den gigantiske varmtvandsbeholder kan andelen af vedvarende energi sættes yderligere op.

Ole Svendsen

Så vidt jeg husker skulle vind+/brint samfundet kunne gøre Danmark 100 % selvforsynende med vedvarende energi i 2050.

Udfordringen ved vedvarende energi er at tilpasse forbruget til produktionen. Fordi produktionen varierer som vinden blæser og solen skinner. Modsat til i dag hvor man tilpasser produktionen til energi forbruget ved at afbrænde fossile brændsler.

Derfor er det hul i hovedet at Danmark har sagt ja til, at Apple, Google og Facebook får lov til at bygge enorme datacentre, med et konstant og vedvarende energiforbrug, der er ekstremt højt. Deres energiforbrug bliver svært at tilpasse til en varierende el produktion.
Disse datacentre bliver en stor klods om benet, for Danmarks grønne omstilling.

Derfør bør PSO afgiften genindføres hurtigst muligt, så disse tech giganter er med til at betale for den grønne omstilling. De nyder godt af en ekstremt stabil el-forsyning, som det har kostet Danmark dyrt at bygge op. Så må de også bidrage med deres del til fællesskabet, hvis de vil være her. Især når de er en klods om benet i praksis, for at DK kan få energiforsyning baseret på vedvarende energi.

Et andet vigtigt element er at sætte energiforbruget kraftigt ned. Jo lavere energi behovet er, jo lettere er det at dække det.