Kommentar

S: Stil højere krav til finanssektoren om at bidrage til bæredygtig omstilling

De hårdt opsparede midler, finanssektoren forvalter, er en nøgle til at skabe den verden, vi gerne vil leve i. Derfor skal vi stille krav om investeringer, der både er grønne, respekterer arbejdstagerrettigheder og har en ordentlig skattemoral, skriver EP-kandidat Niels Fuglsang (S) i dette debatindlæg
22. maj 2019

Den finansielle sektor skal være i centrum i kampen mod klimaforandringerne.

Så klar i meldingen var Storbritannien og Frankrigs centralbankdirektører, da de i april præsenterede den første rapport fra Network for Greening the Financial System, der består af 34 centralbanker og tilsynsmyndigheder fra fem kontinenter.

Samme dag advarede overvismand Michael Svarer i Børsen om, at klimaet er den store udfordring for dansk økonomi. Klimakrisens alvor er efterhånden ikke til at komme uden om, selv ikke for økonomer.

Mens mange danskere har accepteret et individuelt ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne, og forsøger at omlægge deres spise- og rejsevaner, har den offentlige debat groft overset en af de væsentligste aktører, vi skal gøre til en positiv kraft for bæredygtig omstilling: finanssektoren.

Finanssektoren skal bidrage

Alene den danske forsikrings- og pensionsbranche forvalter 4.150 mia. kr., hvilket svarer til det dobbelte af Danmarks BNP. Og hvad dine opsparede midler er investeret i, kan faktisk være vigtigere for klimaet, end hvad du putter i munden.

Derfor skal vi have flere af vores opsparede midler, som finanssektoren forvalter, ud at arbejde for den bæredygtige omstilling. Alverdens gode intentioner om at flyve mindre og affaldssortere mere, vil være skønne spildte kræfter, hvis ikke vi får finanssektoren op i gear.

Derfor handler det kommende europaparlamentsvalg også om, hvordan vi skaber en finanssektor, der er bæredygtig i dobbelt forstand.

Finanssektoren skal dels være bæredygtig i sig selv, så den ikke kriseudsætter og destabiliserer den produktive økonomi, og dels skal den finansielle aktivitet udfoldes inden for de grænser, som miljøet og klimaet sætter.

Vi bliver nødt til at arbejde for begge formål samtidig, for det kan true den finansielle stabilitet, hvis ikke institutionelle investorer tids nok tilpasser sig de nye finansielle risici, som klimakrisen skaber.

Skal finanssektoren selv blive mere bæredygtig, er det centralt, at den ikke bliver større. Et ofte anvendt mål for finanssektorens størrelse er privat gæld som andel af BNP, fordi finanssektorens samfundsmæssige funktion er kreditformidling.

I flere af EU-landene er den private gæld mindst dobbelt så stor som samfundets samlede værdiskabelse – bare i Danmark svarer den samlede, private gæld til 275 pct. af BNP.

Det var først i 1980’erne, at globalisering og finansiel deregulering tillod finanssektoren at vokse sig større end den produktive økonomi, den er sat i verden for at tjene.

Kreditskabelsen voksede eksplosivt og blev i stigende grad afkoblet fra den produktive økonomi. Vi har derfor ikke brug for mere finans for at finansiere den bæredygtige omstilling; pengene skal i stedet dirigeres tilbage i den produktive økonomi, hvor de skal finansiere grøn industri.

Grøn og fair

Siden vedtagelsen af FN’s verdensmål og Parisaftalen er en underskov af sektordrevne bæredygtige investeringsinitiativer skudt frem, men denne form for uforpligtende selvregulering har været en åben invitation til greenwashing.

Derfor arbejder EU med at udvikle en taksonomi, der standardiserer, hvad der kan defineres som bæredygtige, økonomiske aktiviteter – og dermed også, hvilke aktiver og investeringer, der kan siges at være bæredygtige.

Desværre er taksonomien baseret på et snævert bæredygtighedsbegreb, der er relativt ensidigt fokuseret omkring klima.

Det betyder f.eks. at en investering i en virksomhed, der laver havvindmølleparker, kan blive stemplet som bæredygtig, fordi virksomheden producerer bæredygtig energi, selv om den anvender underbetalt arbejdskraft og foretager aggressiv skatteplanlægning.

Det er åbenlyst et paradoks, men desværre også sigende for den herskende tilgang til bæredygtighed. I mine øjne skal den bæredygtige omstilling levere på både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje samtidig, hvis den skal lykkes.

Vi kan ikke omstille os til et grønnere samfund, hvis vi ikke også samtidig sikrer trygheden for lønmodtagere, reducerer den økonomiske ulighed og sørger for, at også virksomhederne betaler et fair bidrag til fællesskabet.

De hårdt opsparede midler, finanssektoren forvalter, er et af de primære instrumenter, hvorigennem lønmodtagerne kan skabe den verden, de gerne vil leve i.

Derfor skal vi stille krav om, at diskussionen om bæredygtighed bredes ud, så virksomhederne også skal respektere grundlæggende arbejdstagerrettigheder og have en ordentlig skattemoral, før de kan blive stemplet som bæredygtige.

Vi skal stille krav om, at bæredygtighed ikke bare skal være en perifer aktivitet, det skal helt ind i kernen af måden, som banker og pensionskasser forvalter vores penge på.

Niels Fuglsang, kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokratiet

I 2015 kom det frem, at Dansk Folkeparti havde brugt Europa-Nævnets penge på en sejltur med skonnerten ’Halmø’ under kommunalvalget i 2013. På den ti-dage lange sejltur brugte DF 976.678 kroner. Det er én af flere EU-svindelsager, europæiske partier er blevet grebet i, siden det seneste Europa-Parlamentsvalg.
Læs også
Fotos af: Martin Sylvest, Mads Claus Rasmussen, Nils Meilvang, Asbjørn Sand, Niels Ahlmann Olesen, Philip Davali, Liselotte Sabroe og Henning Bagger
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
Gert Romme, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Socialdemokratiet siger så meget. Som det er i dag vil en afgift på på banksektoren skulle betales af forbrugeren som det sker med afgifter på tobak, øl, vin og chokolade. Hvorfor ikke lægge en afgift på piloternes eller lægernes høje lønninger som så kan fordeles på de lavtlønnede, som for eksempel de trængte pædagoger eller de undebetalte politikere?

Ib Christensen

Hvordan beskattes lånte penge egentlig?
Hos låntageren fremgår de som røde tal i regnskabet og kan trækkes fra. Der gives endda fradrag for gælden.
Og siden de oprettes elektronisk hos banken som tilgodehavende, er det så hos banken disse "nye" penge beskattes indtil gælden er afdraget?

Forbrugerne er også skatteyderne, så diverse tilskud / fradrag er betalt af forbrugerne, forskellen er bare, at den fri konkurrence sættes ud af kraft, da det ikke er forbrugeren der vælger hvem de vil støtte.

Dette er egentlig ganske indlysende - især når man ser på, hvilke skader finanssektoren er skyld i:
- Det drejer sig om hvidvask af kriminelle penge, der ikke beskattes.
- Det dreje sig om hjælp til borgere og virksomheder, der tjener deres formuer i vores samfund, men flytter pengene i skattely.
- Og for Danmarks vedkommende drejer det sig endda om velvillig hjælp til at trække store returbeløb op af statskassen. - Vel og mærke skattepenge, der aldrig er betalt.

Men finanssektorens samarbejde er langt fra nok. Også landbruget må omstille til klimarigtig bæredygtighed for nogle af disse enorme formuer, som samfundene giver dem hvert år.

Og det er stadig ikke nok, så find selv på noget.

Men i Sverige har man i dag åbnet den første tankstation for brint. Brinten produceret på steder af vand og energi fra solceller omme bag ved. - Altså helt bæredygtigt og slet ingen tilført energi udefra.

Jens Winther

@Ib Christensen, der synes ikke at være ret mange huller i din uvidenhed. Forbløffende at du på så få linjer kan fremføre så meget gedigent vrøvl!

NEJ, låntageren kan ikke fradrage gæld skattemæssigt. Et lån er netop - et lån - ikke en indtægt. Renteudgifter kan fradrages (med en reduceret skatteprocent) - og de tilsvarende renteindtægter beskattes hos långiveren. Lige som ydelse og modtagelse af lån ikke har nogen betydning for beskatningen, har afdrag det heller ikke.

Nils Bøjden

Og så kan man jo tænke over hvem der kommer til at betale for den ekstra beskatning. Hvis man gætter på forbrugerne rammer man nok ikke helt forkert.