Kronik

Sæt medarbejderne i sundhedsvæsenet fri til at løse de opgaver, de er uddannet til

Vi skal blive bedre til at give sygeplejersker, sosu-assistenter og lægesekretærer plads til at løse opgaver, de er uddannet til, uden at skulle spørge en læge om lov først. Så får vi et mere effektivt sundhedsvæsen, skriver Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, og Pia Olsen Dyhr, formand for SF
Hvis vi skal skabe bedre forhold for patienterne, skal vi blive bedre til at udnytte medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer optimalt. Større tillid til medarbejderne og en mere fornuftig fordeling af opgaverne kan nemlig frigøre flere hænder i sundhedsvæsenet, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i en fælles kronik.

Hvis vi skal skabe bedre forhold for patienterne, skal vi blive bedre til at udnytte medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer optimalt. Større tillid til medarbejderne og en mere fornuftig fordeling af opgaverne kan nemlig frigøre flere hænder i sundhedsvæsenet, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr og Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, i en fælles kronik.

Linda Kastrup

2. maj 2019

Det danske sundhedsvæsen har brug for et markant økonomisk løft. Samtidig skal vi se på, om vi kan organisere sundhedsvæsenet smartere inden for den nuværende struktur. Særligt kan større tillid til de ansatte i sundhedsvæsenet sætte en positiv spiral i gang med frigørelse af flere hænder, bedre forhold for patienterne og større arbejdsglæde for medarbejderne.

Uanset hvor man kigger hen i det danske sundhedsvæsen, er det tydeligt, at medarbejderne er presset til den yderste grænse. Det går ud over patienter og arbejdsmiljø. År efter år har man skullet spare to procent på de enkelte sygehuse. Mængden af opgaver er eksploderet, i takt med at danskerne bliver ældre og får flere kroniske sygdomme – uden at ressourcerne er fulgt med i samme grad. Læger og sygeplejersker siger op i protest, fordi de ikke længere kan stå inde for kvaliteten i behandlingen og plejen, medarbejderne slås med stress og dårligt arbejdsmiljø, mens patienterne må leve med massiv overbelægning.

Det kan vi ikke lukke øjnene for. Der skal foretages de nødvendige politiske prioriteringer, så pengene kan følge med, når der for eksempel allerede i 2025 ventes at være omkring 80.000 flere ældre over 80 år.

Desværre er der ikke udsigt til bedre tider med den nuværende kurs. Regeringen vil begrænse væksten i det offentlige forbrug til 0,3 procent om året fremover. Det dækker ikke den demografiske udvikling og vil derfor føre til forringelser af den offentlige sektor  – herunder sundhedsvæsenet. Men vi kan ikke bare blive ved med at forvente, at sundhedspersonalet løber stærkere.

Plads til faglighed

Sundhedsvæsenet har brug for en ny start. Løsningen er ikke at trække nye streger og udvikle komplicerede organisationsdiagrammer. Der er brug for at investere de nødvendige ressourcer i at kunne løse alle opgaverne på det niveau, som danskerne forventer. Det indebærer blandt andet at uddanne og ansætte mere sundhedspersonale.

Men flere medarbejdere gør det ikke alene. Vi skal også udnytte medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer optimalt. Større tillid til medarbejderne og en mere fornuftig fordeling af opgaverne kan frigøre flere hænder i sundhedsvæsenet og skabe bedre forhold for patienterne. Det kan også styrke den faglige stolthed og dermed gøre det lettere at rekruttere og fastholde det sundhedspersonale, der er så stor mangel på i dag.

I dag oplever mange ansatte i sundhedsvæsenet, at de spilder en masse tid og kræfter på kontrol og styring eller på at udføre opgaver, som andre mere hensigtsmæssigt kunne tage sig af.

Derfor er der brug for et grundlæggende holdningsskift over for de dygtige medarbejdere, der leverer sundhedsvæsenets ydelser. Vi skal være bedre til at lade medarbejderne bruge deres faglighed og dømmekraft og give de rigtige opgaver til de rigtige faggrupper.

Mere ansvar til sygeplejesker

Én måde at give sundhedspersonalet mere frihed til at gøre deres arbejde er at give sygeplejersker et såkaldt selvstændigt virksomhedsområde. Dermed vil de kunne udføre helt almindelige sygeplejerskeopgaver på eget ansvar. Sådan er det ikke i dag, hvor sygeplejerskerne ikke kan udføre alle de opgaver, som de er uddannet til, uden at spørge en læge om lov.

En erfaren hjemmesygeplejerske på besøg hos en af kommunens borgere skal for eksempel ikke bruge lang tid til at måle blodsukker, give en hovedpinepille eller tage en urinprøve. Det er en del af grunduddannelsen, og det har han eller hun sandsynligvis gjort hundredvis af gange før. Alligevel er hjemmesygeplejersken ofte tvunget til at vente i en telefonkø til borgerens praktiserende læge for at få tilladelse til simple opgaver. Det er tid, som både sygeplejersken og lægen i stedet kunne have brugt på patienter og borgere.

Det bekræfter en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i 2018, hvor tre ud af fire af de adspurgte hjemmesygeplejersker inden for den seneste måned havde oplevet at vente på en tilbagemelding fra en praktiserende læge for at komme videre med et borgerforløb.

Der ligger en betydelig gevinst i at lade sygeplejerskerne løse deres opgaver, når behovet opstår, i stedet for når lægen har tid. Sygeplejersker skal ikke have lægeopgaver. De skal blot kunne varetage deres egne opgaver selvstændigt uden forsinkende bureaukrati. Det er der heldigvis stigende politisk opbakning til.

Alle faggrupper i spil

Der er mange andre eksempler på, at man kan lette borgernes vej gennem systemet ved at lade personalet bruge deres evner bedre. Eksempelvis kan social- og sundhedsassistenterne i større grad stå for flere plejeopgaver, ligesom de kan have en rolle som faste kontaktpersoner for patienter med grundlæggende behov i hjemmeplejen. Et sådant tværfagligt samarbejde kan udnytte både sygeplejerskernes og social- og sundhedsassistenternes kompetencer bedre og medvirke til at skabe en større grad af kontinuitet i disse borgerforløb.

Desuden kan lægesekretærerne, som der er blevet færre af på sygehusene, i langt højere grad end i dag aflaste både læger og sygeplejersker med nogle af de administrative opgaver.

Endelig kan man se på at give farmakonomer et større ansvarsområde. Der er ingen grund til, at ældre patienter og kronisk syge skal begive sig hen til deres travle læge, hvis det kan ordnes på det lokale apotek. Sådanne løsninger skal vi have flere af.

Der er i det hele taget brug for at gentænke opgavefordelingen i sundhedsvæsenet. Vi bør flytte visse opgaver mellem faggrupper for at lade de mest pressede kolleger fokusere på deres kerneopgaver.

Særligt på sygehusene oplever personalet at mangle tid til at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. For selv om antallet af medarbejdere på sygehusene er steget de senere år, er det ikke sket i samme tempo, som opgaverne er blevet flere, og de skal udføres, samtidig med at der i dag er markant færre social- og sundhedsassistenter, rengøringsmedarbejdere og portører.

Sygeplejersker og læger fortæller samstemmende, at de har fået mindre tid til patienterne. En undersøgelse af lægernes arbejdsvilkår fra Overlægeforeningen viste i 2017, at lægernes tid til det patientrelaterede arbejde på ti år var faldet fra 64 til 55 procent af deres arbejdstid.

Undersøgelser fra Dansk Sygeplejeråd viste i 2018, at hver femte hospitalsansatte sygeplejerske ikke fik administreret medicin til tiden, sidst de var på arbejde, og at tre ud af fire inden for den seneste uge havde brugt tid på rengøringsopgaver. Her kan der være et potentiale i at lade andre faggrupper støtte op om opgaverne.

Patienterne og medarbejderne fortjener det bedst mulige sundhedsvæsen. En af forudsætningerne herfor er, at der ikke bliver løst opgaver af overkvalificerede medarbejdere. Det kaldes LEON-princippet (Laveste Effektive Omkostningsniveau) og betyder på godt dansk, at det er dumt at lade en speciallæge i almen medicin tage stilling til, om fru Hansen skal have en Panodil eller en Kodimagnyl. Det er ikke bare sund fornuft, men rationel økonomisk ledelse.

Derfor skal vi sætte sundhedsvæsenets faggrupper mere i spil end i dag. Men det skal gøres med omhu og omtanke. Den enkelte medarbejder skal kunne stå fagligt på mål for at varetage eksisterende opgaver på eget ansvar eller at udføre eventuelle nye opgaver forsvarligt – eller sige fra.

Flere ressourcer og mere tillid til de enkelte faggrupper vil kunne gøre en reel forskel. Det er kort sagt tid til at lytte til medarbejderne i sundhedsvæsenet.

Pia Olsen Dyhr og Grete Christensen, hhv. formand for SF og for Dansk Sygeplejeråd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Erik Fuglsang
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
  • Torben K L Jensen
Jens Flø, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Fuglsang

Der er rigtig gode takter og tanker i Pia Olsen Dyhr og Grete Christensens kronik. En række af de styrings- og dokumentationtiltag, der findes, er utvivlsomt diskutable, hvorimod en række andre bureaukratiske tiltag - som eksempelvis patientjournaler- er ganske fornuftige, fordi de rent faktisk understøtter personalet med deres kerneopgave.
Desuden kan dokumentationen hjælpe personalet, hvis noget går galt, og et ansvar skal placeres.

Det sidste bruger kronikørerne overraskende lidt krudt på.

Michael Nielsen

Gode indspark her. Eksempelvis omkring farmakonomernes ansvarsområde.

"...Endelig kan man se på at give farmakonomer et større ansvarsområde. Der er ingen grund til, at ældre patienter og kronisk syge skal begive sig hen til deres travle læge, hvis det kan ordnes på det lokale apotek. Sådanne løsninger skal vi have flere af. "

Men jeg tror at vi skal se endnu bredere end blot sygehusvæsnet. Vi skal se på hvad folk spiser, samt om deres sociale behov er dækket og endelig hvor meget tid de bruger foran en skærm.

Som begyndende senior samfund, bør vi så ikke tage det enorme forbrug af sukker langt mere seriøst?

Ellers et meget inspirerende indlæg. Tak.