Kronik

Statsbetalt solomoderskab er ikke kvindefrigørelse, det er skadeligt for barnet

Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg
Kvinders ret til at blive solomødre er baseret på en forældet forestilling om kvinder som mindre kompetente til at styre deres eget liv end mænd. Samtidig er det til skade for børnene, der vokser op uden en faderfigur, skriver ph.d.-studerende Morten Schütt i dette debatindlæg

Mia Mottelson

28. maj 2019

Det er fristende at se singlekvinders ret til fertilitetsbehandling som del af en kvindefrigørelse, der nu også på dette punkt gør det muligt for kvinder at klare sig uden mænd. Men frigørelse handler også om at kunne tage ansvar for sit eget liv og for de konsekvenser, man påtvinger andre med sine valg. Det er et ansvar, mænd må hjælpe kvinder med at løfte ved at tage ansvar for sig selv.

For nylig stak den socialdemokratiske folketingskandidat Simon Simonsen hånden i en kønspolitisk hvepserede. Han problematiserede singlekvinders brug af fertilitetsteknologi – såkaldte solomødre. Og derved røg han ud i en shitstorm, der satte hans kandidatur på spil. Hans udmelding ses tydeligvis af mange som et usympatisk og reaktionært angreb på kvinders hårdt tilkæmpede frihed fra forældede kønsnormer.

Men kvinders ret til at blive solomødre har meget lidt med frigørelse at gøre. Den er tværtimod baseret på ældgamle forestillinger om kvinder som sårbare og mænd som beskyttere. Det er forestillinger, der med et antropologisk mundheld kan opsummeres med, at sæd er billig, mens æg er dyre. De bunder i det gamle, ulige forhold, at kvinden er vital for et samfunds reproduktion, mens den enkelte mand kan undværes.

Kvindelig offerrolle

Fra gammel tid har kvindens værdi været knyttet til hendes reproduktive evner, hvor mandens værdi har ligget i hans evne til at kontrollere og beskytte hende med livet som indsats. Et centralt element i kvindens frigørelse fra dette er hendes ret til at bestemme over sin egen krop, hvilket retten til statslig hjælp til at blive gravid uden at have sex er et stjerneeksempel på.

Men den er også et eksempel på, at friheden fra kontrol ikke følges af friheden fra unødig beskyttelse. Det kan ses i, at det ansvar, der burde følge med friheden, er omgivet af tabu. Og det er spørgsmålet om, hvordan mænd skal forholde sig til det også. Resultatet er en dyb krise mellem kønnene, som særligt børnene taber på.

Tabuiseringen af ansvar kan ses i accepten af den typiske solomors begrundelse for sit valg. Den handler om, at kvindens kærlighedsliv ikke gik som forventet, der er ikke nogen mand, og nu er det sidste udkald for at blive mor.

Med andre ord italesætter solomødre sig selv som ofre for omstændigheder uden for deres egen kontrol. Ofre som staten støtter med rettigheder og bistand.

At kvinder vælger den udvej, er forståeligt nok. Men det er ikke desto mindre et paradoksalt brud med kvindefrigørelsen, hvis grundargument netop bygger på, at kvinder er fuldt ud lige så rationelle og ansvarlige for deres eget liv som mænd. Lige så gode til at sætte mål og overholde deadlines. Kort sagt; styre deres eget liv. Det er de utvivlsomt.

Det må derfor undre, at de skal have både ret og hjælp til dispensation fra en deadline, de har rigeligt med tid til at forholde sig til. Kvinder har omkring tyve gode, fertile år til at lære sig selv og deres ønsker at kende og gøre sig erfaringer med mænd, før æggeuret begynder at tikke for alvor. En kvinde med et seriøst ønske om moderskab burde inden for den tid være i stand til at søge og udvælge en brugbar mand – også uden at måtte nøjes.

Hvis kvindefrigørelsen skal give mening, bør kvinder tage ansvaret for deres egen reproduktion, herunder at give deres ufødte børn en ordentlig far. Og dermed acceptere, at hvis de ikke når det, så er toget kørt.

Overflødige mænd

Vi kan ikke forvente, at kvinder tager dette skridt alene. Det kræver, at mænd gennemgår deres egen frigørelsesproces. Mænd må frigøre sig fra ideen om, at de altid skal beskytte kvinder og i stedet lære at stå op for sig selv og eget køn. En nødvendig bieffekt er, at de dermed bliver mere attraktive for kvinder.

Det stigende antal solomødre sætter fingeren på, hvad skilsmissestatistikkerne længe har vist, nemlig at kvinder i dag fravælger mænd i hobetal. Det er de heldigvis i deres gode ret til, og det er et wakeup call til mændene om den krise, de befinder sig i.

Det handler ikke kun om forskelle i mænds og kvinders uddannelsesniveau, geografi og sociale status. Det handler om, at mænd ikke tager sig selv alvorligt, fordi de har en grundantagelse om, at det er heroisk at ofre sig for kvinder. Med andre ord; at kunne undværes.

Hvad angår mandens gamle rolle som kvindens værge, så kan han undværes.

Ikke fordi kvinden er ansvarlig og fri, men fordi hans rolle er overtaget af en stat, der garanterer kvinden både beskyttelse, insemination og forsørgelse af hendes børn.

Men staten har ikke fritaget manden fra det forældede æreskodeks, der byder ham at støtte op om kvinden og tage sin egen overflødiggørelse med oprejst pande. Skam få den mand, der klynker over at blive reduceret til sæddonor. Skam få mænd som Simon Simonsen, der tillader sig at kritisere det åbenlyst uansvarlige i, at kvinder vælger at få børn alene. Tilbage i hulen med ham!

Og det uanset det himmelråbende urimelige faktum, at mænd bærer en stor del af byrden med at finansiere det sundhedsvæsen, som hjælper kvinder til at få børn uden dem. De er med til at understøtte politikere og meningsdannere, som fortæller dem, at deres rolle som fædre ikke er vigtig. Den kan undværes. For en familie uden en far er lige så god som en familie med.

Det er den ikke.

Far er vigtig

Der findes rigeligt med studier, der viser den positive effekt, en tilstedeværende, tydelig og omsorgsfuld far har på sine børn. Og rigeligt med vidnesbyrd om det tilsvarende afsavn i børns opvækst, som en fraværende far fører med sig. Det er måske mest hjerteskærende tydeligt hos drengebørn.

I mine studier i mandebevægelsen støder jeg igen og igen på temaet om den fraværende far, hvis spor af tomhed og meningsløshed rækker dybt ind i voksne mænds liv. Hvor gode mødre end er, så bibringer fædre deres børn noget, som mødre aldrig kan erstatte.

At en familie bliver faderløs på grund af uforudsete omstændigheder, fortjener selvklart sympati og skal tages hånd om på bedste vis. Men bevidst at grundlægge en familie uden en mand, der påtager sig det fulde faderansvar, er bare ikke godt nok. At staten tillader og understøtter det, er ganske enkelt en skændsel over for de børn, der kommer ud af det.

Det er de færreste kvinder, der rent faktisk ønsker at fravælge mænd. Heller ikke solomødre. Men faktum er, at det gør de. Kvinder søger selvbevidste og stærke mænd at få børn med, og det med god grund. Deres æg er nemlig for dyre til en mand, der ikke tager sig selv alvorligt og derfor sælger sig selv for flinkepoint. En sådan mand kan få et klap på hovedet og ros for, at han er så progressiv.

Men der er intet progressivt ved at spille ærefuld dørmåtte i kvindefrigørelsens hellige navn. Hvis den nuværende kønskrise skal løses, er mænd nødt til at sige fra over for tendenser som solomødre, der fastholder kvinder som svage og mænd som overflødige. For kvinder er stærke, og mænd kan ikke undværes.

Mænd må støtte hinanden i at frigøre sig fra deres selvdestruktive æresfølelse og blive solide, selvbevidste mænd, der kan matche kvinder både politisk og personligt, og som kvinder derfor gider at være sammen med.

Der skyder i disse år flere og flere organisationer og mandegrupper op rundt omkring, der kan hjælpe med begge dele. Og godt for det. For børn har krav på at vokse op med mødre, der nyder fuld anerkendelse for deres evne til at tage ansvar for deres eget liv, og med fædre, der kender deres eget værd, gør sig uundværlige og fylder deres plads ud. Også når det betyder nej til kvinders krav.

Dét er frigørelse – og det for begge køn.

Morten Schütt er far til tre, antropolog og ph.d.-studerende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Ole Frank
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
  • Esben Lykke
  • Markus Lund
  • Søren Nielsen
  • ulrik mortensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ervin Lazar
  • Jakob Trägårdh
  • Henning Kjær
  • Jørn Andersen
Ib Christensen, Ole Frank, Steen K Petersen, Flemming Berger, Esben Lykke, Markus Lund, Søren Nielsen, ulrik mortensen, Maj-Britt Kent Hansen, Ervin Lazar, Jakob Trägårdh, Henning Kjær og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Markus Lund

Katrine Damm - Jeg har anbefalet din kommentar fordi jeg ikke synes det et en statslig velfærdsopgave at finansiere reproduktion for folk der ikkr kan føde naturligt. Men at alle skal være velkomne til det uanset køn og seksualitet. Vi har brug for færre børn i verden - ikke flere.

Markus Lund

Nu er jeg så en af de der skatteydere på over 150.000 om året som er uden for parforhold og bor på landet helt isoleret for mig selv, og jeg har skam intet problem med at kvinder får betalt fertilitetsbehandling af os mænd og andre kvinder. Jeg synes bare ikke vi har råd til det under vores nuværende budgetkrise. Men i et socialistisk utopia ville jeg støtte op om alles ret til at blive gift og få børn på vores alles regning. Selv med en ko.

PS: De konservative mænd som vejrer morgenlufr herinde skal bare knytte sylten, og så vil jeg i øvrigt påpege at det er ret så feministisk at påpege at amerikanske drengebørn har store psykiske trivselsproblemer fordi deres far sidder i fængsel eller mangler mandlige rollemodeller i deres liv som kvinderne ikke kan levere. (Kilde: https://www.information.dk/debat/2018/11/kaere-maend-vis-omsorgsrollen) Jeg er ikke per automatik kvindehader bare fordi jeg er skeptisk over for solomoderskab. Der bør altid være mindst to i en familie for at man ikke knækker nakken på alle forpligtelserne.

PPS: Jeg er skilsmissebarn, så min holdning er ikke opstået ud af den blå luft. Min mor var der aldrig for mig mentalt, hun var bare en praktisk arbejdshest, og min far var en omsorgsfuld vatpik som spredte sit alt for lave selvværd omkring sig som en epidemi.

Thomas Tanghus, Trond Meiring, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Jesus havde hele to fædre - en jordisk og een i himmelen"

Det tror jeg ikke at diverse kristne retninger et helt enige med dig i.

Rud Nikolajsen

Det er godt Rikke keep Living the dream.:)
Niels Duus jeg er proletar af værste skuffe. Så tror din vurdering af mig er forkert. Men skyder Rikke min holdning i skoen pga. Man ikk ka få det hele. Og som hun selv skriver, kvinder Vil bare gerne ha børn før de bliver for gamle. De må stå ved det liv de har valgt at leve. Færdig slut see you later

Troels Brøgger

Det er ikke en menneskeret at f børn, og det er utroligt at statens skal betale disse disse kvinders soloprojekter, for det er jo det det er. Forøvrigt er det jo også et utroligt paradoks at man med vold og magt skal sætte børn i verden når jorden er ved at blive overbefolket. Det er UDTALT form for egoisme, og det har intet med kvindefrigørelse at gøre. Det er kvindeforkælelse og kvindedominans og muligheden skulle lukkes i morgen.

Anina Weber

@ Troels Brøgger 30. maj, 2019 - 01:15 m.fl.

Jeg har intet problem med, at børn ikke nødvendigvis er en menneskeret. Men det er sex (overbefolkningens egentlige årsag) heller ikke.

Troels Brøgger. Det er ikke et kvindeanliggende, du opponerer imod. Du opponerer imod statens politik på området 'samfundets reproduktive bæredygtighed', så tag anti-tunnelsyn-brillerne på, og far hellere i flæsket på samfundets lovgivende forsamling, i stedet for at bidrage til splittelse og had kønnene imellem! Der er rigeligt af dette skidt i forvejen.

Mig bekendt, i begyndelsen af nullerne, måtte inseminerede 'solomødre' (dengang fortrinsvis lesbiske kvinder) selv betale for behandlingen. Før 2009 havde lovgivningen ellers ligestillet og tilgodeset alle børn af enlige forældre, hvor faderskab ikke kunne fastslås, såsom undfangede ved kunstig befrugtning, eller efter en voldtægt, eller one-night stand, efter at 'faderen' stak af i en helvedes fart... Dog, fra og med 2009 UNDTOG Folketinget børnene undfanget med donorsæd fra retten til at modtage bestemte former af børnetilskud. Det blev så (husker ikke hvornår) lavet om på, så 'solomødrene' og deres børn igen blev økonomisk ligestillet med resten af enlige forældre og deres børn.

På intet tidspunkt i forløbet udgjorde kvinder et flertal i Folketinget! Kvinder er fortsat underrepræsenteret i den lovgivende forsamling, så der må være nogle vægtige, samfundsrelevante grunde til, at det absolutte flertal af mandlige folketingsmedlemmer var med til at vedtage lovgivningen https://www.information.dk/debat/2019/05/statsbetalt-solomoderskab-kvind... - inkluderende 'solomødre' og deres børn, oder was?

Derfor, alle de harmdirrende herrer i kommentarsporet - ret hellere jeres harme mod lovgivningen, fremfor at mobbe mødrene! Når børnene bliver voksne, og læser hvad deres fædre/mænd skrev om kvinder og børn dengang for længe siden, ja, så får en hel del gamle mænd røven på kommando! Det bliver sgu ensomt. Det er det faktisk allerede, tyder adskillige kommentarer på.

En mulig retning for vejen ud af misseren viser dokumentaristen Mette Korsgaard i dokumentaren 'Min uimodståelige mand' (Niels Krause-Kjær), vist på DR2 for godt og vel en uge siden. Absolut en relevant, tankevækkende oplevelse for alle uanset køn, og uanset alder: https://www.dr.dk/tv/se/min-uimodstaelige-mand/min-uimodstaelige-mand-df... (kan ses indtil d. 28. juni)

Ellers vil jeg gerne anbefale kronikkens Facebook-side https://da-dk.facebook.com/dagbladetinformation/posts/10158377493192646 - med flere bidrag fra både kvinder og mænd, og langt mere nuanceret end her. Enjoy ♥

Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Anina Weber skrev: "Derfor, alle de harmdirrende herrer i kommentarsporet - ret hellere jeres harme mod lovgivningen, fremfor at mobbe mødrene!"

I denne tråd har vi hørt om tabermanden, mænd der hørmer af misogyni og burde tage en tudekiks, og nu harmdirrende herre. Alligevel har vi her en kvinde der mener at vi mobber mødrene.

Det er ligestillingsdebatten i en nøddeskal.

Jens Jensen

@Anina Weber
Derfor, alle de harmdirrende herrer i kommentarsporet - ret hellere jeres harme mod lovgivningen, fremfor at mobbe mødrene

Der er flere i kommentarsporet som bruger denne med, at den er gal med lovgivningen og ikke kvinden handling. Jeg troede, at man stod selv til ansvar for sine egne handler eller hvad er logikken bage dette med at give staten skylden, andet ikke selv at tag ansvar?

"fremfor at mobbe mødrene! Når børnene bliver voksne, og læser hvad deres fædre/mænd skrev om kvinder og børn"
HVOR???

For det ville værre fedt hvis dem der er på solo mødres side, selv ville snakke om de problemstilling og samfundsmæssig dårlige konsekvenser, som de selv ser der er forbundet med "Statsbetalt solomoderskab" og det at være solo mor, og den pris børnene kan komme til at betale for de voksen valg.

Igen igen... Dette er ellers en snak der er brug for.

The truth is not an insult. and reality is not an attack!!
Bare at have debatten imod Feminismen's dagsorden er forkert, hvad siger det, at man ikke kan have denne debat, for så er man gammeldags og kvindehadende osv...
God måde at have debat på.

MIn mening: Feminismen er en hadefuld totalitær interesse organisation/bevægelse,
som ikke mere har noget med ligestilling at gøre. Dette SKAL bekæmpes.

Rikke Nielsen

Jens Jensen
Bare det ikke bliver for meget ;-) ...

Thomas Tanghus, Anina Weber, Ib Gram-Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Rud Nikolajsen, det jeg nyder ved denne her snak med dig er at opleve alt den frustration og indestængt vrede, som jeg netop ikke selv har. Hvis det at jeg har det fint, er en drøm, så er det virkelig en dejlig drøm :-)

Troels Brøgger

@Anina Weber
Jeg kan ikke se at opildner til had mellem kønnene at jeg kritiserer at visse kvinder har en ide om at de "har ret" til at få børn. Jeg vil sige det samme til par der mener at de har denne ret. Jeg synes også at det er hamrende uretfærdigt hvis børn af donorsæd bliver snydt for noget andre børn har ret til. Jeg går ind for at alle skal behandles ordentligt. Det er KUN den ide om at staten skal betale fordi nogen mener det er en RET at få børn som jeg opponerer imod.

Torben Nielsen, Markus Lund og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Jensen

@Rikke Nielsen
Jeg går 100% ind for ligestilling, MEN jeg ser stor forskel mellem
"equality of outcome, equality of opportunity"

så nej, jeg er ikke imod ligestilling, men jeg er klar over, når man siger ideologien imod, så bliver det taget sådan. dette er bare lidt trættende, for jeg ville gerne have en ordentligt debat uden shaming og mudderkastning :)

Nicolai Larsen

Jvf. den lave fødselsrate og de undersøgelser der viser at børn af (ubrudte) solo-forældreskaber klarer sig fint, synes jeg det er fint at staten støtter mødre, der af forskellig grund, ikke har fundet den rigtige mand at få børn med.

Mit eneste kritiske punkt, er manglen på samme ret for mænd. I Danmark er det ulovligt at betale rugemødre for deres "service", så det er reelt umuligt for mænd, på lovlig vis, at blive solofædre med egne gener. Mange mænd har samme biologiske ur som kvinder, men hvis de står i samme situation som solomødre - ikke at have fundet den rette kvinde at få børn med - så har de ikke samme muligheder som kvinderne har, for at få slukket det biologiske vækkeur.

Hvis der skal lighed på området, bør mænd have samme ret til soloforældreskab som kvinder, og en mulig måde at hjælpe det på vej på, ville være statsstøtte til betaling af rugemødre.

Markus Lund

Ej, gå lige væk med den snak om rugemoderskab. Det er økonomisk udbytning af kvindekroppen, og det er jeg inderligt imod. (Det har potentiale for langt mere vidtrækkende konsekvenser end prostitution.) Vi har ikke brug for 'ligestilling' på alle områder. Lad nu livmødrene være i fred, tak. Sæd i vagina og æg i en andens rugekasse er ikke det samme.

Markus Lund

Med hensyn til min påstand om at amerikanske drenge har brug for mandlige rollemodeller i deres liv som en del af ligestillingskampen, for at forhindre at de taber terræn i skolen til pigerne - og i sidste ende ender som tabermænd eller moderiske psykopater - så skriver u/BaileyWarr3n på Reddit for lidt siden:

"This is going to be a long rant of a post so I apologize in advance.

Does anyone else feel like they've been left without a role model from the men in their life? For context I'm a married 25 year old male. I have more than 12 uncles, a father, step father, both grandfathers, and a step grandfather. I played sports all throughout elementary and middle and high school. I volunteered on a farm for 6 years in my adolescence. I had a lot of close friends/girlfriends whose families I became very close with . I played guitar with a local jazz band that was made up primarily of older men. All of this is to say, I was around a lot of people who would be stereotypical candidates for good male role models.

I was recently asked: who was your role model growing up? Who taught you how to embrace your identity? The questions nearly broke me. I had absolutely no answer. With all do respect to most of the men in my life, they didn't do a very good job teaching me what being a man was supposed to be like. Some of them drank to much. Some of them were racist and or homophobic. Some of them were abusive to their spouses. Some of them didn't know how or when to be serious. Some of them were just apathetic towards everything. Some of them would get angry very easy. Almost none of them took reasonably good care of themselves physically or mentally.

I look back at where I got my preconceived ideas about what good male role models are like and they're all based on media, instead of reality. They're all characters from books or TV shows. Characters that I can't go to when I have questions or concerns or just need to talk. Maybe that's enough but it seems like a low bar to ask for someone to be par at most of these things.

The night before I was going to ask my then GF's parents for their blessing to propose (she wanted me to, no judgement please), I had no one to talk to about it. I wanted Corey Matthews (Boy Meets World), to smile at me and tell me he was proud of me.

The day an acquaintance of mine killed himself I had no clue how to console myself or my friends. I wanted Jean Valjean (Les Mis) to tell me life was full of pain and to let myself feel it because it made the good that much brighter.

The day I got accepted in graduate school I wanted Atticus Finch (To Kill A Mockingbird) to tell me I was ready for this, and I was not an impostor.

The day I signed the loans that put me thousands and thousands in debt to pay for college I wanted Arthur Weasely (Harry Potter), to tell me I was good enough and it was an investment in myself.

I am grateful to all of those writers and actors and directors who have made these characters such prime examples for what good men can be like. I am evermore aware of how important representation is in popular media as a result and I would hope every person of every identity can turn to some bit of pop culture for the bit of guidance they might be seeking. I would be lying if I said I wasn't a bit disappointed though. How is it that a group that's experienced such a wealth of content about people of their own identity, haven't grown to reflect that. My grandfather loves to watch an old wartime TV show called M.A.S.H, but never once has he been as sympathetic to others as those characters often are. I dearly hope it has just been in my experience, but it is quietly disturbing to me the lack of heroes and male role models in my community. For a group that has seen an awful lot of privilege, they haven't done a lot with those advantages character wise.

To bring it back to those questions:
Who was your role model growing up?
I didn't have a role model growing up. I was just trying to be a good friend/boyfriend/son/brother/ect.

Who taught you how to embrace your identity?

No one real. I have my own theories of how this ties into the rise of male rage resulting in school shootings and hate groups, but that's another post. The lack of answer is critical though. If you're a man without a role model, try to be one, even if just for a chapter."

Mads Jakobsen

"Vi har ikke brug for ’ligestilling’ på alle områder."

Måske ikke. Men er det ikke sjov at det kun er progressivt at tale om ligestilling, når vi taler om at give kvinder flere rettigheder og færre pligter? Længere oppe gør Rikke Nielsen nar af Jens Jensen med ordene "bare det ikke bliver for meget ;-)". Men vi ved jo alle sammen at hvis nogen skulle kræve ligestilling for reproduktive rettigheder, værnepligt eller rituel skamfering af kønsorganer... eller for den sags skyld kønskvotering blandt kloak arbejdere... så ville det ganske pludselig "blive for meget." Så ville det pludselig blive "Vi har ikke brug for ’ligestilling’ på alle områder."

Ligestillings debatten er en reproduktion af den mest traditionelle tankefigur man kan forestille sig: mænd skal give goder og beskyttelser til kvinder, og kvinder skal så meddele om de er tilfredse eller ej, de skal bedømme mændenes værdi på de gaver som lægges for deres fod.

Torben Kjeldsen

Dejligt at et menneske vil være mor, dejligt at vi er har akkumuleret viden og rigdom så alle kan være mødre eller fædre, dejligt at vi kan vælge, dejligt at børn kan dannes i mangfoldighed. Det var det.

@ Jens Jensen (30. maj, 2019 - 16:16) skrev "MIn mening: Feminismen er en hadefuld totalitær interesse organisation/bevægelse, som ikke mere har noget med ligestilling at gøre. Dette SKAL bekæmpes."

Siden hvornår konsekvenserne af kvindernes 'biologiske ur' er (iflg. dit ordvalg) inkluderet i en feministisk agenda, der jo (igen dit ordvalg) "SKAL bekæmpes"?

Du er forhåbentlig klar over, at historisk udspringer 'feminisme' fra 'masculinisme'. Disse to ideologier/bevægelser kan ikke eksistere uden hinanden. Så snart masculinismen er gone, er feminisme det også... Rækkefølgen er afgørende.

Jens Jensen. Du er den ENESTE, der (2 gange) bringer f-ordet (feminisme) ind i dette kommentarspor. Hvorfor gør du det? Hvad er relevansen? (Hvis du kan byde på et svar, der er kort nok til ikke at afspore hele molevitten).

@ Mads Jakobsen 30. maj, 2019 - 15:38
skrev: "I denne tråd har vi hørt om tabermanden, mænd der hørmer af misogyni og burde tage en tudekiks, og nu harmdirrende herre."

Mads Jacobsen - det var du, som bragte ordet 'tabermænd' ind i kommentarsporet d. 29. maj 2019 - 17:06. Du skrev: "Vent... hvis "tabermænd" bare skal tage en tudekiks og bare tænke lidt over hvorfor de blev vraget, hvorfor skal kvinder der ikke fik børn i tide så ikke?" Hvortil Thomas Tanghus svarede lige efter: "Hvem har sagt noget om "tabermænd", Mads? Den må vist stå for din egen regning ;)"

Det er sørme et smart trick - først selv at udstyre debatsporet med et kønskrænkende adjektiv, for, blot et døgn efter at komme tilbage lamenterende over det, man ellers selv havde plantet i tråden.

Om ti dage er det årsdagen for en lille drengs død. Dræbt af sin far... Kan man bebrejde en nu barnløs, forhenværende mor i midten af trediverne, at hun fremover kun tør blive gravid med donorsæd? Egoisten, som allerede forinden måtte sande, at børn er ikke en menneskeret?

En god ven (et kvindeligt menneske) udtalte i et interview for tre år siden:

"Måneders research, timelange samtaler med adskillige kvinder og mange stort set forgæves forsøg på at få mere opmærksomhed på området har betydet, at der er kommet revner i det fundament, der kunne kaldes en grundlæggende tillid til verden.

- Når man hører så mange historier om karakterafvigende mænd, der bevidst driver deres ekskoner til vanviddets rand, så bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg også er begyndt at få afsmag for mænd generelt. Jeg skal hele tiden minde mig selv om, at det kun drejer sig om tre-fem procent, som bare FYLDER, som om de var flertallet. Og så er jeg vist bare [som følge deraf/red.] blevet grundlæggende misantropisk og civilisationsdeprimeret."

Historier som Sara Thanes, eller kvindernes [af mænd] bigragt 'afsmag for mænd', 'misantropisk og civilisationsdeprimeret', kronikker som herværende, tillige med debatter orkestreret af personer som Morten Schütt og broderparten af kommentarer til kronikken, i virkeligheden bidrager til flere solomødre, ikke færre.

Det er ganske få mænd, der stjæler billedet og dømmer resten af mænd, ikke mindst i fremtiden, til generelt ikke at blive betragtet som trygge til at få børn med. Det bliver fremtiden, medmindre de resterende 95-97 procent mænd selv tager fat i deres kønsfæller, eller bare tager billedet tilbage. Vejen til mændenes lykke fører IKKE gennem podning af drenge og unge mænd med kvindehad!

Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Markus Lund og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

@ Markus Lund i går 20:47 - Tak.

"I am grateful to all of those writers and actors and directors who have made these characters such prime examples for what good men can be like. I am evermore aware of how important representation is in popular media as a result and I would hope every person of every identity can turn to some bit of pop culture for the bit of guidance they might be seeking. I would be lying if I said I wasn't a bit disappointed though. How is it that a group that's experienced such a wealth of content about people of their own identity, haven't grown to reflect that." https://www.reddit.com/r/MensLib/comments/bv9lu4/no_more_heroes/

@Anina Weber
Debatten om børnenes barndoms udfordringer på grund af vores voksne handlinger ligger mig på sindet. Og den kønsdynamik børn vokser op i, finder jeg af ret stor betydning. For barnets måde at kunne begå sig på og den måde barnet ser verden på, på godt og ondt.

"Siden hvornår konsekvenserne af kvindernes ’biologiske ur’ er (iflg. dit ordvalg) inkluderet i en feministisk agenda, der jo (igen dit ordvalg) "SKAL bekæmpes"?"
Dette er da lidt af en stråmand at ligge de ord i munden på mig på den måde og linke det sammen på den måde. Omform det til noget, der er sandt, så kan/vil jeg svare dig

"Jens Jensen. Du er den ENESTE, der (2 gange) bringer f-ordet (feminisme) ind i dette kommentarspor. Hvorfor gør du det? Hvad er relevansen? "
Yep jeg snakker med åbne kort, Men den eneste??
prøv at læse kommentar nummer 1 "Når staten understøtter de fertilitetsbehandlinger, er det i øvrigt ikke bare for kvindernes feministiske blå øjnes skyld" og for slet ikke at snakke om selve artiklen i sig selv, og andre i kommentarspor og deres vinkler. For er dette ikke en kønsdebat??

Jeg snakker om problemstillinger, dette behøves på ingen måde betyde det samme som at være imod noget, bare at der skal tages hensyn til noget eller justeres noget. Og at der er en konsekvens i vores egne menneskers valg.

Jeg har ikke kamp imod ligestilling, men kamp imod feminisme. Der er en forskel, om du kan se det eller ej. Men det kan jeg. Jeg går ind for equality of opportunity, IKKE equality of outcome.

Jeg ser ikke feminisme (hvad det er blevet til) står for ligestilling, og når feminisme snakker om kønskvoter osv. så er vi over i totalitære tilbøjeligheder om at fremme nogle og holde nogle nede efter ens køn, og bruger social kontrol, denne form for ligestilling kan jeg ikke støtte.
Men ser den som samfundsskadelig, som skal og bør bekæmpes.

Mads Jakobsen

Anina Weber skrev: "Det er sørme et smart trick - først selv at udstyre debatsporet med et kønskrænkende adjektiv, for, blot et døgn efter at komme tilbage lamenterende over det, man ellers selv havde plantet i tråden."

Næ, det gjorde Jens Pedersen, 28. maj, 2019 - 17:32. Så den der lavede et smart trick her var dig. Du beskylder mig for noget jeg ikke har gjort, så du slipper for at forholde dig til substansen: nemlig at du mente at mødre bliver "mobbet" her, mens retorikken demonstrativt er langt hårdere mod mænd på denne tråd.

Og pointen er ikke at vi nu skal begynde at tale lige så pænt til mænd som til kvinder. For det ved vi jo alle sammen godt ikke kommer til at ske. Nej, pointen var at du ikke engang var i stand til at se dit køns privilegerede stilling selv når du så det sort på hvidt.

Liv Pedersen

@Anina Weber
Jeg er forundret over, at du tillader dig at angribe Jens etc for at såkaldt føre kønskamp, selvom jeg har sjældent set til mage hhv dine kommentarer, hvor kønskampfyldte de er!...

“Vejen til mændenes lykke fører IKKE gennem podning af drenge og unge mænd med kvindehad”
Og det gælder da slet ej den anden vej rundt hhv. feminismen igennem podning af pigers og kvinders had imod mænd, ikk??! for kvinder er uskyldige ofre, ikk?
her er jeg sikker på, at en feminist uden tvivl ville skyde skylden på mændene for sit eget mandehad og vise, hvordan kvinderne ikke kan gøre for det, selvom de omvendt beder bare mænd om at tage sig sammen med deres.
Som ung kvinde selv og observant blandt mine jævnalderen, så ved jeg sku da godt, hvem der er mest hadfyldt ;)

Anina, hvis du vil have et mere objektivt syn på mænd og kvinder så research i statistikker osv, hvad kvinder selv gør og kan gøre imod mænd.... for ondskab går sku begge veje.

Man kan diskutere mange aspekter omkring kvindefrigørelse... Men at vi generelt har en samfunds-tone, at det er HELT okay med statsstøttte at sætte børns tarv til side for VOKSNES kvinders valg og dertil deres egne valgte konsekvenser!
Selvfølgelig er jeg ikke i tvivl om ulykkelige sager derude, men dette er absolut mindretallet og skal ikke bruges som hovedargument.

Torben Nielsen, Jens Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

@ Jens Jensen & @ Mads Jakobsen

Hvis det ikke var så tragisk, ville jeg sige 'tak for at have bekræftet de fleste af mine pointer'... men det føler jeg ingen glæde ved. I er Jeres egne værste fjender. :(

Eftersom I to forholder Jer kun til det, I ønsker som en platform for gentagelser af Jeres holdninger, vil også jeg gentage mig selv:

"Historier som Sara Thanes, eller kvindernes [af mænd] bigragt ’afsmag for mænd’, ’misantropisk og civilisationsdeprimeret’, kronikker som herværende, tillige med debatter orkestreret af personer som Morten Schütt og broderparten af kommentarer til kronikken, i virkeligheden bidrager til flere solomødre, ikke færre.

Det er ganske få mænd, der stjæler billedet og dømmer resten af mænd, ikke mindst i fremtiden, til generelt ikke at blive betragtet som trygge til at få børn med. Det bliver fremtiden, medmindre de resterende 95-97 procent mænd selv tager fat i deres kønsfæller, eller bare tager billedet tilbage. Vejen til mændenes lykke fører IKKE gennem podning af drenge og unge mænd med kvindehad!

Historier som Sara Thanes, eller kvindernes [af mænd] bigragt ’afsmag for mænd’, ’misantropisk og civilisationsdeprimeret’, kronikker som herværende, tillige med debatter orkestreret af personer som Morten Schütt og broderparten af kommentarer til kronikken, i virkeligheden bidrager til flere solomødre, ikke færre.

Det er ganske få mænd, der stjæler billedet og dømmer resten af mænd, ikke mindst i fremtiden, til generelt ikke at blive betragtet som trygge til at få børn med. Det bliver fremtiden, medmindre de resterende 95-97 procent mænd selv tager fat i deres kønsfæller, eller bare tager billedet tilbage. Vejen til mændenes lykke fører IKKE gennem podning af drenge og unge mænd med kvindehad!"

Mads Jakobsen

Anina Weber, jeg har taget dig enten i en pinlig fejl eller en lodret løgn. Hvad har du at sige til det?

Debat er ikke et ”sum zero game”

Artiklen er ellers et godt emne, der viser nogle af effekterne af vores måde at leve på, og hvordan vi prøver at indrette vores samfund på, om man er for eller imod det er lige meget. Et valg har altid en pris. Det, der betyder, er om man vil betale den pris, der er forbundet ved ens valg, og om man er man bevidst om den pris.

For at se denne pris, der er forbundet med vores valg, har vi brug for begge siders mening og synspunkt, for der er altid en omkostning forbundet med vores valg, ALTID, og vi kan ikke altid se dette, derfor er den andens side input nødvendig og god.

Og en ting, som jeg ved og føler, at mange glemmer, er at vi alle kan ikke hjælpes med den samme løsning, for vi er forskellige og har brug for forskellige løsninger for at komme i mål på den gode måde. Sagt simpelt, det der virker for mig, behøves ikke at virke for dig...

hvis vi kender til de konsekvenser, der er forbundet med vores valg, så kan vi prøve at kompensere for dem, men er vi et sted drevet af ideologi, og hvor man ikke må snakke om dette, så har vi problemer, for hvordan skal jeg tage hensyn til noget, som jeg ikke ved eller vil se i øjnene. Derfor skal man aldrig være bange for en debat.

et citat jeg har brugt et par gange eller 2
John Stuart Mill:
He who knows only his own side of the case knows little of that. His reasons may be good, and no one may have been able to refute them. But if he is equally unable to refute the reasons on the opposite side, if he does not so much as know what they are, he has no ground for preferring either opinion...

Jeg er på venstrefløjen, men en del herinde ville nok ikke tro det, fordi jeg forholder mig kritisk til nogle ting. og fordi jeg ikke vil tage hele pakken og hoppe med på ideologi-vognen, såsom feminisme.

Ps. jeg kigger tit på højrefløjen for at forstå min venstresides problemstillinger og tit ser jeg, at der er noget, som venstrefløjen ikke vil se eller snakke om, som direkte er tabu.

gå efter bolden og ikke manden.

Til eftertanke:
I en ikke så fjern fortid, var der ikke mange, især mænd, der havde travlt med at beklage enlige mødre. Der var da pænt mange, der stak halen (eller noget andet) mellem benene, når de havde gjort en pige gravid. Hun måtte stå med smerten, bøvlet, besværet ikke midst økonomisk.og dengang nok så meget skammen.
Samtidig blev både mor og barn udsat for samfundets, ikke mindst mændenes neværdigende behandling.
Ordet uægte om et barn var ret så almindelig,, og tænk at kalde et barn uægte.

@lone hansen
Gode pointer... Selv med en del antagelser og farvet måde du beskriver tingene på, men man kunne lige så godt sige, at når man har sex uden for ægteskabet, så er der en risiko forbundet med dette (til hvordan spillereglerne var dengang, manglende sikkerheds net osv)... Men ja jeg er kun glad for, at vi har bevæget os væk fra denne mørke fortid og måde at se tingene på, og at der er et sikkerhedsnet idag, og der er et bredere spektrum i vores måde, som vi kan indrette vores liv på.

Men shaming er et værktøj, der blive brugt den dag i dag, så som i debatten her i, hvordan folk skriver til hinanden, eller hvordan de fremlægger deres sag.

Ps. "kalde et barn uægte", ja kirken havde massiv kontrol i vores måde at se verdenen på

Jeg ved godt at debatten handler om inseminering, men der er altså andre måder for mænd at få børn end med rugemødre, nemlig adoption. Men her er der ikke ligestilling, der er stadigvæk sværere for single mænd end for single kvinder, at få lov til at adoptere et barn...

Sider