Læserbrev

Her er tre forslag til, hvordan vi får flere unge talenter som Isabella Arendt i Folketinget

Isabella Arendt udstiller behovet for at give nyt liv til et folketing præget af rollatorpolitik. Indfør et rotationsprincip, giv 16-årige stemmeret, og stil krav om, at halvdelen af partiernes kandidater er under 35 år, foreslår Erik Boel i dette debatindlæg
20. maj 2019

Hvem skulle have troet det? Isabella Arendt fra Kristendemokraterne har taget Danmark med storm. Arendt har såmænd allerede vundet, uanset om Kristendemokraterne ender i Folketinget eller ej.

Hun har udstillet, at dansk politik er blevet et iltfattigt akvarium, der i den grad har brug for unge talenter, der kan få gang i luftpumpen.

Efter partilederdebatten på TV 2, hvor Arendt fik sin debut, kom jeg til at tænke på Skousen & Ingemanns gamle hippiesang:

»Det er bare dig, vi venter på, Isabel, der er ikke noget, der begynder, før du kommer.«

Det er vigtigt, at de unge i langt højere grad sætter den politiske dagsorden – ellers går der ’rollatorpolitik’ i valgkampen. Hovedtemaerne har indtil nu været, hvordan vi kan komme hurtigere på pension og få gang i flere hofteoperationer.

Inspireret af Isabella Arendts indtræden på scenen er her tre forslag, der kan sætte liv i kludene i dansk politik:

For det første bør mindst halvdelen af de politiske partiers kandidater være under 35 år.

Det skal ikke længere være forældre- og bedsteforældregenerationen, der dominerer Folketinget. Stemmerne går på den måde også til de mennesker, der skal bære det danske samfund i de kommende årtier.

For det andet bør man – inspireret af Enhedslisten – indføre et rotationsprincip for Folketingets medlemmer.

Det betyder, at man ikke kan genopstille, hvis man har været folketingsmedlem i mere end syv år. Såfremt de øvrige partier kopierer princippet, vil det sætte en stopper for taburetklæberne og levebrødspolitikerne. Det vil samtidig motivere partierne til at pleje nye, unge talenter.

For det tredje skal valgretsalderen sænkes til 16 år.

En af mine døtre, Julie, fylder 18 år til august og kan først stemme til Folketinget i 2023 og til Europaparlamentet i 2024. Men hun har taget sit kørekort, kan komme ind ved militæret og er myndig om nogle måneder. Alligevel er hun aldeles uden politisk indflydelse.

Vedtager politikerne alle tre forslag, vil det betyde, at rollatordagsordenen ikke får lov til at stå alene. Folketinget bliver mere dynamisk og fremtidsorienteret.

Erik Boel er tidligere international sekretær i Socialdemokratiet

Folketingspolitikere, der har nået folkepensionsalderen, er typisk backbench’ere med en ringe fremmødeprocent, skriver pensionist Bent Liholm. Mogens Lykketoft og Marianne Jelved er hhv. 73 og 75 år.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Tre udmærkede forslag, men hvorfor nedsætte alderen for stemmeret fra 18 til 16?

Ikke fordi jeg ikke selv husker ærgrelsen over ikke at kunne stemme den 2. oktober 1972. Dengang skulle man være 20. Og jeg var årgang 1953.

I al fremtid vil nogen have fødselsdag på et tidspunkt, hvor de er for unge til at stemme.

Morten Sørensen

Enig med Maj-Britt. Det er et meget, meget tyndt argument for at sænke valgretsalderen, at Erik Boels datter Julie er født på et i dén sammenhæng uheldigt tidspunkt.

Eva Schwanenflügel

Jeg mener det er en god idé at nedsætte valgalderen.
Den kriminelle lavalder er 15 år, så hvorfor skulle man være moden til fængselsstraf, når man ikke er moden til at stemme?
Desuden ville det involvere uddannelse i valgkampe på et helt andet plan, når vælgerne kunne stemme på politikere der influerede på deres skoler. Ville der have været et uddannelsesloft, en fremdriftsreform, dekret om mødepligt og straf for forsinkelser på et par minutter, overvågning af eksaminanders computere, tests i hoved og hale, osv ?
Unge er også mere fokuserede på klima og miljø, her ville det også hjælpe med en sænket stemmealder.

Maj-Britt Kent Hansen

Eva - jeg ser dilemmaet ift. den kriminelle lavalder, men Boels argument ift. egen datters alder kan så drives i det uendelige, da stort set hvert alderstrin helt fra 0 år til 18 år medfører forskellige rettigheder, pligter og sanktioner.

Jeg gentager, hvad jeg tidligere skrev: I al fremtid vil nogen have fødselsdag på et tidspunkt, hvor de er for unge til at stemme.

Eva Schwanenflügel

Maj-Britt - det har du da ret i, hvorfor jeg netop heller ikke tager udgangspunkt i Boels argumentation.

Erik Fuglsang og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Selv små børn kan lære hvad de ikke skal gøre, herunder ikke begå kriminalitet. Men børn og unge kan sjældent gennemskue konsekvensen af deres handlinger. Derfor er det fint de skal være 18 for at stemme.

Henrik Brøndum

Som nævnt før er det spild af ungt talent at sætte for meget af det ind i Folketinget (og endnu værre kommunlabestyrelser).

De unge vil jo også miste mange penge ved at blive - i hvert fald korruptionsfri politikere - i forhold til hvad de kan tjene ude i virkeligheden. Politikere skal sige NEJ 100 gange for hver gang de siger JA. Det er os gamle bedre til.

Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum

Jeg tror de unge er bedre til at aktivere de gamle, og det bliver bekræftet ved din afvisning :-)

Jens Winther

Myndighedsalderen er 18 år. Først efter det fyldte 18. år en man myndig og kan indgå retshandler (ud over banaliteter), drive selvstændig virksomhed etc.

Der er megen logik i at der er sammenhæng mellem valgretsalder og myndighedsalder - og det ville i hvert fald være absurd at have en valgretslader, der er lavere end myndighedsalderen.

Dansk politik og danske regeringer i særdeleshed har i de senere år været plaget af unge, uerfarne folketingskandidater og ministre. Der er en lang liste af indsigtsløse letvægtere i alle partier. Mennesker, hvis eneste erfaring består i en netop afsluttet eller endog uafsluttet uddannelse og et medlemskab af en politisk ungdomsorganisation. Sikkert nok velmenende, men totalt uden personlig tyngde. De er ligesom lirekasser at høre på - tomt politikersprog uden reelt indhold. Fri os fra mere af den slags!

Allan Madsen

Her er et fjerde forslag:
Når frontallappen er rykket så meget tilbage fra øjne og ører, at de unge mennesker kan holde orden på deres værelse , vaske deres eget tøj, deltage i familiens daglige reproduktion og i øvrigt interessere sig for andet deres egne behov, så kan man overveje om de er modne nok til at deltage i valg og træffe bestemmelser for andre end dem selv, altså i samfundet ... :-)

Eva Schwanenflügel

@ Allan Madsen
20. maj, 2019 - 22:09

Allan, jeg ved ikke hvilke unge mennesker du har kendt, men det er nok ikke dem jeg har kendt.

Dem som har været i min nærhed har formået at have familieliv, uddannelse og arbejde meget inde på kroppen. Deres hverdag er præget af skift, overdimensioneret fokus på fremmøde, og ret ramme møder med rektor som fortalte de ville ryge ud af uddannelsen hvis de ikke tog sig sammen -fx afsatte deres barn.

Allan Madsen

Du, har helt ret Eva,
Mange unge mennesker er udsat for et massivt pres i uddannelse alderen, og det gør at de måske, naturligt fokuserer på sig selv og har en begrænset perspektiv på samfundet og andre grupper end deres jævnbyrdige
Så at sætte en retfærdig valgretsalder er svært. Lige nu hænger den i ihvertfald sammen med myndighedalderen.; Ikke at det give ikke problemer, nogle unge ender i endeløs gæld pga kviklån, fordi de ikke kan gennemskue renternes galopløb, men det er jo deres ret, de kan jo bare vælge nogle politikere, som vil ændre dette forhold.

Eva Schwanenflügel

@ Allan Madsen

Politikerne har jo netop ikke nævnt kviklån og gældssanering som et område.
Hvorfor skal de unge gældsætte sig?
Fordi de ikke får nok SU.

Allan Madsen

Nu var et af forslagene at sætte valgretsalderen ned til 16 år.
Måske skulle man sætte myndigheds alderen op til 23 år, så var der måske ikke så mange der gik i gældsfælden.
Og jeg er helt sikker på at alle 16 årige vil stemme for mere SU ;-)

Allan Madsen

Socialdemokratiksventereorienteretanarkosydikalist,
så der et vist ikke så mange partier der kan rumme mig, men jeg forsøger med viden, fornuft og humor, ....

Spørgsmålet er om vi vil have flere i folketinget som kommer lige fra partiernes ungdomsorganisationer. Mange virker endnu mere komforme..., og de kommer nok i højere grad til at hedder Isabella Auken, Isabella Ellermann Jensen og Isabella Løkke Rasmussen end Isabella Arendt......

Henrik Brøndum

@Eva Schwanenflügel

Men min pointe er jo netop at politikere helst skal være så inaktive som muligt, og lade andre om at være aktive.

Eva Schwanenflügel

Af ovenstående kan man vel læse, at ingen af jer er gloriøse unge mennesker, eller forældre til sådanne..?

Allan Madsen

Nej, Eva, du tager fejl, et par døtre er det blevet til..
Men efter en selvcentreret teenager tilværelse, så er de sådan set blevet meget fornuftige...
Men jeg er nu glad for de ikke havde valgret som 16 årige, hvad kunne det ikke være endt med... ;-)

Eva Schwanenflügel

@ Allan Madsen

Hvad med hvad de OVER 18-årige har fået det til hidtil?
Det er sgu da forbudt for børn?
Undskyld mig, jeg kan ikke følge din argumentation?