Klumme

I vammel sovs

DF’s nedtur og fulde medansvar for deres egen onde parodi
24. maj 2019

Det er efterhånden velkendt, at Dansk Folkeparti står over for et uvant valgnederlag, ét der vil noget, på godt en halvering af folketingsgruppen. Det mener sagkundskaben med støtte i vælgermålingerne. Andre mener det langtfra er nok. Man skal heller ikke glæde sig for tidligt. DF har før overrasket på selve valgdagen og siden hoveret over fjenders forhåbninger i utide.

Under alle omstændigheder registreres markant tilbagegang, det kan de påfaldende stabile tal på mellem sølle 10-12 procent af stemmerne næppe rokke ved.

Det dobbelte overfald på DF fra højre fra hele to nye partier er en streg i regningen for et parti med monopol på konsekvent bagstræb og nidkær fremmedfjendskhed.

Forskellen mellem DF og Nye Borgerlige og for den sags skyld Stram Kurs ligger i gradbøjning af ekstremismen mere end i en mentalitet, som de mestendels synes fælles om. Martin Henriksen og andre (truede) topfolk i DF er i realiteten – bortset fra mærkevarer og kunstige øjenvipper – svære at skelne fra Pernille Vermund.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Frede Jørgensen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hanne Ribens
  • Trond Meiring
  • Marianne Stockmarr
  • Grethe Preisler
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
Tino Rozzo, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Anker Sørensen, Kurt Nielsen, Frede Jørgensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Trond Meiring, Marianne Stockmarr, Grethe Preisler, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Få nu ikke koldsved på panden kære Metz - over et par yderliggående anti-demokratister som bundskrabet fra DF har stemt ind i Folketinget fordi de ikke kunne klare at S og Mette Frederiksen har klemt Tulle & Co. ned til halv størrelse - for hvis Mette F. kommer i virkelig knibe fordi Tulle har undsagt hende i sidste øjeblik har hun et våben der kan slå selv Thulesen Dahl knock-out - Mette F. udnævner Pia Kjærsgaard til formand for Folketinget så hun kan holde utyskerne i ørerne med stramme smil og løftet pegefinger. Konen der skabte DF (sammen med tulle) ville sælge sin sjæl for at være personen der rangerer lige under Dronningen - Hendes majestæt - Margrethe II.
Verden er ond Metz - men sådan er det jo.

Hans Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Godt gået Metz, så sandt , så sandt!

Tino Rozzo, Mogens Holme, Hanne Pedersen, Henning Kjær, Hans Houmøller, Poul Anker Sørensen, Birgitte Johansen, Gitte Loeyche, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ytringsfriheden handler ikke om idiotiske udsagn og afbrænding af bøger.
Den handler om at sige fra.
Det fumlende element ved politiets (manglende) ageren ved Grundlovens paragraf burde handle om deres erfaringer med at beskytte Paludan ad libitum. Og at politikerne afskaffede Blasfemi-paragraffen.
Til tonerne af nu 41 millioner.

Hans Houmøller, Torben K L Jensen, Birgitte Johansen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man kan ikke sige fra - hvis man ikke siger fra
HVEM siger fra.

Birgitte Johansen

'berettigede mindreværdskomplekser'
Tak for den; den er smuk og vil blive gemt i skattekisten; That we can use in another afsnit!!!

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Werner Gass, Hans Houmøller, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Salig Niels Blædel må rotere venstre om, når den skingre tone på højrefløjen når hans elysium, men henfalder nok atter i sød slummer efter læsning af Metz (tak for svadaen, velplaceret og turneret), må man tro.

John Damm Sørensen

"Det åndfulde finder Thranholm åbenbart nu ved at kontrasignere deportation af 400.000-600.000 medborgere, mænd, kvinder og børn, hvis endelige skæbne ifølge hendes partiformand afgøres i opsamlingslejre med pigtråd, hvor eneste udgang vender sydefter. Eller gennem skorstenen?"

Når man ikke vil anvende ordet Nationalsocialist!