Kommentar

Veganere misbruger klimadebatten til at fremme deres egen sag

Kød og andre animalske produkter udgør kun en lille del af vores samlede udledning af drivhusgasser, så i stedet for at diskutere, om vi skal spise bøffer eller bønner, burde vi fokusere på energisektoren, skriver politisk konsulent for DF i dette debatindlæg
2. maj 2019

Jeg er en følelseskold morder, der begår overgreb og æder lig på daglig basis. Det var i hvert fald de stempler, der blev sat på mig, da jeg deltog i en debat om vegansk kost i februar. Den slags retorik har jeg dog vænnet mig til, da det mere er reglen end undtagelsen at blive verbalt angrebet på sin person, når man er i debat med radikaliserede veganere.

Til gengæld er det stadig nyt for mig at blive kaldt for modstander af et bedre klima, en påstand, jeg for første gang fik skudt i skoene ved debatten i februar.

Dyrevelfærden har i årtier været omdrejningspunktet i debatten om kød. Over de seneste år er klimaet dog også blevet en større del af kampråbene. De veganske bevægelser har set muligheden for at skabe momentum gennem tidens varmeste emne, og pludselig er du som kødspiser ikke bare dyrehader, men klimasynder.

At spise kød eller drikke mælk sidestilles nærmest med at brænde sit oliefyr i døgndrift om sommeren. Skal man være grøn og redde jorden, må man derfor naturligvis forsage bøffer og ost til fordel for erstatningsprodukter og kosttilskud.

Minimal effekt

Faktum er dog, at det på ingen måde redder jorden at droppe animalske produkter. Klimakampen er nemlig taget som gidsel i et korstog mod kød, drevet af følelser og misinformation.

Når der tales klima og drivhusgasser, refereres der især til FN-rapporter, hvori der også jævnligt sendes en skarp kritik mod kød og mejeriproduktionen. Tjekker man FN’s data efter, er der dog intet hold i disse udfald mod kødspisere.

Tal fra UN Food and Agricultural Organization (FAO) viser, at landbruget i 2010 stod for 7,6 procent af den samlede CO2-udledning i verden. Tager vi alle slags drivhusgasser med, er tallet i stedet ti procent. Det er vel at mærke for hele landbruget, både planter og dyr.

Tallene viser tydeligt, at hvis hele verden droppede animalske produkter fra i morgen, ville det ikke reducere verdens udledning af drivhusgasser med meget – jeg skønner maksimum seks procent. Det er uden at tage højde for vores øgede behov for landbrugsjord til planteføde eller det store forbrug af kunstgødning, vi får uden dyrehold. Gødning, som vi laver af fossile brændsler vel at mærke.

Hvad er det så, vi skal fokusere på for at redde klimaet? Det giver tal fra World Ressources Institute (WRI) os svaret på. Cirka 72 procent af hele verdens udledning af drivhusgasser stammede i 2013 fra energiproduktion fordelt på områder som transport, byggeri, strøm, m.m.

Data fra WRI viser endda, at udledningen af drivhusgasser fra landbruget knap har ændret sig de seneste 20 år. Energiproduktionens udledning er til gengæld næsten fordoblet, en udledning vi kan undgå med eksisterende teknologi eller ved at prioritere forskning på området. Vi har masser af vedvarende energikilder, mens brændstof kan erstattes med el, brint og snart metanol.

Det er dog ikke nok at kigge indad, for Danmark er kun en dråbe i den globale udledning. Langt størstedelen stammer fra Kina, Indien og USA, som samlet står for næsten halvdelen af verdens klimabelastning. Lande, der ikke har vist den store medgørlighed i forhold til at reducere deres udslip, men som heller ikke oplever et seriøst pres fra det internationale samfund. Økonomiske samarbejder er jo vigtigere end planetens helbred!

Ikke tid til pjat

Jeg er ekstremt bekymret for klimaets fremtid, og som mange andre ønsker jeg en grønnere jord. Derfor bliver jeg rasende over, hvordan veganske grupper misbruger klimadebatten til at fremme deres egen forkyndelse.

Medierne er også med på bølgen og bruger deres tid på at diskutere bøvsende køer, mens politikere taler om kødfri dage, plantebaseret kost og andre forslag, som kan score nogle billige point. Vi spilder størstedelen af tiden i klimadebatten på at diskutere emner, som ikke rykker en fløjtende fis på den lange bane.

Hvorfor taler vi ikke om de CO2-kvoter, der er i EU, som underminerer enhver vindmølle eller solcelles betydning ved blot at give andre lov til at forurene mere?

Hvorfor råber vi ikke op om sanktioner mod lande som USA og Kina, så det internationale samfund kan presse dem til en grønnere energiproduktion?

Og hvad med de mange gode resultater fra forskningens verden, der både kan gøre cement, fly og atomkraft langt grønnere og bedre for klimaet?

Vi er nødt til at åbne øjnene og se klimakrisens reelle udfordringer. Mens vi diskuterer, om der skal bøffer eller bønner på tallerkenen, nærmer jorden sig sidste udkald.

Vi skal samle kræfterne, hvor det virkelig gør en forskel og stoppe med at spilde tiden på symbolske handlinger for at pleje vores egen selvfølelse.

Jorden har simpelthen ikke tid til den slags pjat.

Daniel Pedersson er politisk konsulent for Dansk Folkeparti, Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

Daniel - med al respekt og ikke som whataboutism.

I stedet for at rette skytset mod veganerne, burde du måske gå i flæsket på AfD, DFs tyske alliancepartner, som dagligt udbreder de mest vanvittige konspirationsteorier om klimaet, om Fridays for Future (Vidste du at Gretas mor en gang har sunget i Melodi Grand Prixet, så Greta er bare superprivilegeret) . Desværre kommer de nok til at forsøge at stoppe al europæisk klimapolitik - hvis de kan.

Jeppe Petersen

Hej Daniel

Selvom du måske har ret i at landbrugets aftryk på CO2 udledningen er relativt lav, så bliver 80% af al landbrugsjord globalt brugt til at producere kød. [1] Hvis du ønsker en større mængde biobrændsel, biogas eller methanol som energikilder fremadrettet, er det altså bydende nødvendigt at reducere mængden af kød vi indtager sådan at en større del af landbrugsjorden kan blive omlagt til energiafgrøder der skal bruges til at drive fremtidens samfund.

[1]: http://www.fao.org/animal-production/en/