Klumme

Verden har ikke brug for Joe Biden som ny amerikansk præsident

Tanken om, at Joe Biden skulle blive den nye amerikanske præsident, er ikke til at holde ud. Underteksten for Bidens kandidatur er nemlig, at alt bliver godt igen, hvis bare Trump går væk, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Tanken om, at Joe Biden skulle blive den nye amerikanske præsident, er ikke til at holde ud. Underteksten for Bidens kandidatur er nemlig, at alt bliver godt igen, hvis bare Trump går væk, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Jonathan Ernst

4. maj 2019

Det gamle regime slår tilbage, ondskaben skal overvindes, og alt vil blive godt igen. Det synes at være Joe Bidens løfte til de amerikanske vælgere.

Den 76-årige forhenværende vicepræsident, som nu har annonceret, at han for tredje gang stiller op til et amerikansk præsidentvalg, har præsenteret sin kampagne med videoen: »Amerika er en idé«.

Den indledes med, at Biden læser op af den amerikanske uafhængighedserklæring. Han minder om, at selv store amerikanere som Thomas Jefferson ikke altid har levet op landets idealer. Men aldrig før har amerikanerne forladt deres idealer, som det sker nu, forklarer Biden. 

Videoen fortsætter med billeder fra Charlottesville i 2017, hvor nynazister, Ku Klux Klan-tilhængere og hvide racister marcherede stolte om natten med lysende fakler og:

»De råbte de samme antisemitiske slogans, som blev hørt i Europa i 1930’erne«, fortæller Biden.

Modige demonstranter gik op imod nynazisterne, fortsætter han. Voldelige optøjer opstod, og en ung kvinde blev dræbt. »Og så hørte vi de ord fra den amerikanske præsident, der chokerede verden og rystede nationens samvittighed. Han sagde, der var nogle meget fine mennesker på begge sider«.

Som Biden pointerer: Donald Trump sidestillede dem, der spreder had med dem, som har modet til at gå imod det.

»I dette øjeblik vidste jeg, at truslen mod denne nation ikke minder om noget, jeg har set i min levetid«. Han taler som en politiker i krig for Amerikas sjæl, og han lancerer sit kandidatur som en uddrivelse af dæmonen, Trump. Det er, som han siger til vælgerne: Make America Great Again – for Demokraterne.

Billederne fra Charlottesville er truende, og Trumps opgør med den antiracistiske konsensus er uhyggelig. Vi ved efterhånden, at Donald Trump er skamløs.

Han synes stolt over at sætte sig ud over de liberale principper, som forpligter os på et minimum af civilisation. Tanken om, at han skulle kunne blive genvalgt som USA’s præsident, udfordrer vores grundideer om, at oplysning og demokrati civiliserer vores værste tilbøjeligheder og appellerer til vores bedste aspirationer.

Naturligvis må det være et mål for Demokraterne at gøre Donald Trump til en parentes i historien.

Og Biden er favorit til at blive Demokraternes præsidentkandidat. Han fremhæves som »electable«, dvs. som én, der kan blive valgt, og han fører i meningsmålingerne.

Nedslående

Men underteksten for Bidens kandidatur er, at alt bliver godt igen, hvis Trump går væk. Han har ikke fremlagt noget bud på en økonomisk politik for USA, og han har ingen plan for en grøn omstilling. Ingen ideer til store reformer eller tanker om et opgør med det ulige, socialt uretfærdige og ødelagte USA.

Biden tilbyder en slags tredje periode med Obama, som han var vicepræsident for – bare uden Obama.

Det nedslående ved tanken om Joe Biden som USA’s næste præsident er, at hele den progressive demokratiske bevægelse, der så etablissementets undergang efter valget af Trump som en overgang til nye politiske bevægelser, også kan ende med at stå som en parentes.

Det bedste ved kampen mod Trump har været, at den har mobiliseret progressive til at udvikle forslag om at flytte penge fra de rigeste til resten, om at demokratisere den amerikanske kapitalisme, om at skabe social sikkerhed og om at gennemføre en grøn omstilling.

Lige fra kvindemarchen over bevægelsen mod våben og udviklingen af en amerikansk socialisme har vi set en fantastisk tro på, at politik kan løse samfundets problemer og skabe frihed til at handle i fællesskab.

Vi har ikke bare set en fælles erkendelse af, at USA allerede længe før Trump havde forrådt sine idealer med en voldsom politisk og økonomisk ulighed og en ny kapitalisme hævet over demokratisk kontrol. Vi har også set nye politiske bevægelser, brede mobiliseringer og en stærk vilje til at lave om på det.

Det er næsten ikke til at holde ud, hvis modstanden mod Trump frikender det gamle regime og vender tilbage til den skandaløse normaltilstand.

Verden har ikke brug for Joe Biden som amerikansk præsident, verden har brug for en politiker, som både vil gøre op med Trump og det gamle liberale regime.

Efter otte år som vicepræsident og 36 år som senator er det svært at forestille sig nogen anden nulevende politiker, der er så beredt til at beklæde præsidentembedet som Joe Biden. Mange er ikke klar over, at Biden blev valgt til Senatet i en alder af 29. Inden da havde han været medlem af byrådet i en lille by i Delaware.
Læs også
Hvis der var én ting, vi lærte af en aften med Michelle Obama i Royal Arena, var det, at USA har brug for præsidentkandidater, der står for en demokratisk socialisme, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Torben Skov
  • Morten Lind
  • Eva Schwanenflügel
  • Gustav Wegener Tams
  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Henrik Rasmussen
  • Michael Waterstradt
  • Leif Jacobsen
Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani, Torben Skov, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Gustav Wegener Tams, Torben K L Jensen, Anders Graae, David Zennaro, Henrik Rasmussen, Michael Waterstradt og Leif Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Egentlig må det være befolknings helt egen sag, - både valgsystemet og hvem de vil have som præsident.

Men fordi dette understimulerede pattebarn i Det Hvide Hus igen og igen foretager beslutninger, der skader hele verdens sikkerhed og direkte skader mange menneskers menneskerettigheder, syntes jeg, at et valg af Joe Biden er bedre end genvalg af Donald John Trump.

Derefter kan USA´s befolkning måske vælge en bedre kandidat næste gang.

Michael Waterstradt

Tak Lykkeberg for fremstillingen af Joe Biden som visionsløs i forhold til en genopbygning af den velfærdsstat som siden slut 70erne er blevet udhulet og har efterladt næsten 80% af amerikanerne uden økonomisk sikkerhed https://www.forbes.com/sites/zackfriedman/2019/01/11/live-paycheck-to-pa...
- Biden påstår at han ikke modtager støtte fra super-PACs og taler imod Citizen United stadfæstelsen om ubegrænset økonomisk støtte fra store kooperationer samt enkelt-personer til politiske kandidater, men under hans første private fundraiser møde hjemme hos Comcast bossen David Cohen forklarer han hvorledes disse alligevel kan omgå den regel (så spil for galleriet).
Det som jeg hæfter ved han politiske karriere er hans "tough on crime" tale i 93, og hans efterfølgende opbakning til lovforslaget af samme navn, der resulterede i en kriminalisering af primært farvede mænd for mindre lovovertrædelser (specielt efter tilføjelsen af "three strike" reglen, der sendte folk på langvarige fængselsophold for små forbrydelser).

Anne Mette Jørgensen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Bernie Sanders for president!

Anne Mette Jørgensen, jens christian jacobsen, Henrik Hesselholdt, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar