Læserbrev

70 procent-reduktionsmålet er kun minimalt ambitiøst

Målet om at reducere dansk CO2-udledning med 70 procent er det minimale, man kan forvente af en regering, der ønsker at overholde Parisaftalens 1,5-gradersmål, skriver Ariel Lokzinsky og Frederik Sandby i dette debatindlæg
27. juni 2019

Flere medier og politikere har omtalt reduktionsmålet på 70 procent af drivhusgasser i 2030 som ambitiøst. Det er det også. Men glæden er desværre blevet blæst op af det faktum, at dansk klimapolitik indtil videre har været på et alt for uambitiøst niveau.

At tidligere regeringer har ført en uambitiøs klimapolitik, skal ikke pille ved, at reduktionsmålet på 70 procent faktisk er baseret på en minimalt ambitiøs fortolkning af Parisaftalens 1,5-gradersmål.

Det er dokumenteret, at målet kræver en reduktion af CO2-udledninger med 70 procent i 2030. En lignende reduktion skal samtidig ske med udledningen af andre drivhusgasser.

Derfor har en samlet stand af danske grønne NGO’er i valgkampen meldt ud, at 70 procent er det minimale, vi kan forvente af en regering, som ønsker at føre ambitiøs klimapolitik.

60 procent er ikke nok. Ikke medmindre man ignorerer Parisaftalens 1,5-gradersmål.

Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen siger til Information, at en reduktion på 60 procent »flugter med togradersmålsætningen fra Parisaftalen«. Men der findes ikke nogen togradersmålsætning. Den blev omformuleret med netop Parisaftalen. I aftalen hedder det nemlig, at vi skal holde os »et godt stykke under to grader (...) og gøre indsatser for at begrænse stigningen yderligere til 1,5 grader«.

Og det er der god grund til. Det internationale klimapanel IPCC udgav sidste år en rapport, der beskrev store forskelle i økologiske skader mellem to og 1,5-graders temperaturstigning.

Med to graders global temperaturstigning kommer vi tættere på tærskelværdien for, hvornår vi sætter gang i en række klimamæssige dominoeffekter, der kan forårsage yderligere opvarmning. Alt over 1,5 grader bringer os altså tættere på en uoprettelig kurs mod stor ødelæggelse af vores livsgrundlag.

Det er derfor livsnødvendigt at fortolke Parisaftalen stringent. Set fra en økonomisk vinkel virker 70 procent måske enormt ambitiøst, men ønsker vi at bevare vores skrøbelige natur og livsgrundlag, er det blot det minimalt nødvendige.

Ariel Storm Lokzinsky og Frederik Roland Sandby, Den Grønne Studenterbevægelse

Aftalen mellem Socialdemokratiet og dets tre grønne støttepartier er historisk, når det gælder forpligtelsen til at gennemføre en radikal grøn omstilling. Klimatruslen gør det til en bunden opgave – den kan kun lykkes, hvis erhvervsliv, forskning og borgere i fællesskab gør det til et nationalt samlingsprojekt
Læs også
Mette Frederiksen taler med pressen efter regeringsforhandlinger på Christiansborg onsdag. Senere fortalt S, SF og Enhedslisten om enigheden i regeringsblokken om at nå en 70-procentsreduktion af CO2 i 2030.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Hvornår kommer grupperingen der foreslår 120% reduktion i CO-2 udledningen?
Venter spændt på hvem der vil tage førertrøjen på.

niels astrup

Nå ja - nu har andre grupperinger brugt årevis på at mørkelygte Keeling-kurven.

Jeg venter snarere på, at hele den sorte industri starter med at kaste sig over den nye Regering.

Og det VIL de gøre. Tænk på, hvor meget Greta er blevet svinet til - nu har vi så et vestligt land,der siger det samme. Olieselskabernes milliardstore krigskasse vil helt sikkert blive brugt.

Morten Lind, Søren Roepstorff og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Niels Østergård

WW, du har mere ret end du forestiller dig.
Måske end ikke en reduktion på 120% ville være nok.