Min biologiske ørken af en parcelhushave skal laves om til refugium for fugle og insekter

Nærmest tumultariske tilstande har præget mange butikker i de seneste uger. Ikke over et slagtilbud på billig mælk eller øl, men over små uanselige frøposer med vildengsblanding.

Poserne er blevet revet væk fra hylderne af ivrige haveejere, som ikke kan få nok sommerfugle og insekter i haven. Måske har de ligesom jeg læst om FN’s nye biodiversitetsrapport og følt sig nødsaget til at handle.

Rapporten er uhyggelig læsning. Aldrig før i menneskehedens historie har vi udryddet klodens dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør nu.

Op mod én million arter er truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier, og vi gør alt, alt for lidt for at redde dem – og dermed også os selv. Forskere advarer endda om, at vi står over for den sjette masseuddøen.

Jeg har selv kastet mig over at forvandle min biologiske ørken af en parcelhushave til et lille refugium for fugle og insekter. Græsset får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter.

Haven skal ikke ende som et vildnis og forvokset krat af sammenvoksede vækster, for jeg elsker smukke blomstrende stauder, men planterne, jeg vælger til mine bede, er gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk.

I påsken fik jeg etableret et kvashegn i et hjørne af haven, som giver ly og fødemuligheder for insekter, pindsvin og fugle – og så slipper jeg for køreturen til genbrugsstationen.

Og jeg kan se, det virker. Sidste år flyttede jordbier ind under mit æbletræ, og haven summer af liv på en dejlig sommerdag.

Der var en lærkerede

Det er nemlig ikke kun de store pattedyr, der er truet. Insekterne forsvinder hastigt overalt i Europa, fordi der mangler levesteder med vild natur, og de trues af klimaforandringer og sprøjtemidler fra landbruget.

Intet land i verden er så intensivt opdyrket som Danmark, hvor det gælder mere end 60 procent af vores areal. Vi kan om nogen nikke genkendende til den svindende natur. Vi har allerede mistet 53 bi-arter og 12 forskellige dagsommerfuglearter på kun 50 år.

Sidste år blev mange rystet i deres grundvold, da Dansk Ornitologisk Forening kunne dokumentere at vi har mistet tre millioner af de fugle, som lever i det opdyrkede land, i løbet af de sidste 40 år.

Agerhøns og lærker, der tidligere var almindelige, er i dag truede, fordi de mangler insekter som fødegrundlag.

Men kan en parcelhushaveejer bevæbnet med vildengsfrøblanding virkelig gøre den store forskel? Selv om der skal strukturelle forandringer til for at afbøde biodiversitetstabet, så er svaret faktisk ja, viser et nyt studie. Vi skal bare invitere den vilde natur ind bag ligusterhækken.

Vildskab ind i parcelhushaven

Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig påvist, at helt almindelige parcelhushaver også kan bidrage til at øge biodiversiteten.

I hovedstadsområdet udgør parcelhushaverne seks procent af det samlede areal og dermed også et betydeligt potentiale for at løfte en natur presset på levesteder og variation.

Med omkring 1,2 millioner parcelhuse og dertilhørende haver i hele Danmark er der dermed lagt op til en mindre revolution for det vilde dyreliv, hvis bare en lille del af de mange danske haver bliver mere naturlige og dyrevenlige, men det kræver et opgør med ideen om den pæne, kultiverede, ordnede have.

Så mens vi venter på politisk handling for at afbøde kursen mod afgrunden, så kan vi andre omdanne vores lille plet på jorden til en lille oase for planter og dyr og samtidig få den mangfoldige natur bragt helt ind til dørtærsklen.

At dømme ud fra de tomme hylder med vildengsblandinger i butikkerne ser det ud til, at mange er klar til lidt mere vildskab i haven.