Kommentar

Min biologiske ørken af en parcelhushave skal laves om til refugium for fugle og insekter

Græsset i min have får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter. Jeg vælger gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk
Græsset i min have får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter. Jeg vælger gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk

Jesper Plambech

12. juni 2019

Nærmest tumultariske tilstande har præget mange butikker i de seneste uger. Ikke over et slagtilbud på billig mælk eller øl, men over små uanselige frøposer med vildengsblanding.

Poserne er blevet revet væk fra hylderne af ivrige haveejere, som ikke kan få nok sommerfugle og insekter i haven. Måske har de ligesom jeg læst om FN’s nye biodiversitetsrapport og følt sig nødsaget til at handle.

Rapporten er uhyggelig læsning. Aldrig før i menneskehedens historie har vi udryddet klodens dyre- og plantearter så hurtigt, som vi gør nu.

Op mod én million arter er truet af udryddelse. Mange af dem risikerer at være forsvundet inden for få årtier, og vi gør alt, alt for lidt for at redde dem – og dermed også os selv. Forskere advarer endda om, at vi står over for den sjette masseuddøen.

Jeg har selv kastet mig over at forvandle min biologiske ørken af en parcelhushave til et lille refugium for fugle og insekter. Græsset får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter.

Haven skal ikke ende som et vildnis og forvokset krat af sammenvoksede vækster, for jeg elsker smukke blomstrende stauder, men planterne, jeg vælger til mine bede, er gamle bi-venlige sorter med masser af nektar, og hvor støvdragerne ikke er forædlet væk.

I påsken fik jeg etableret et kvashegn i et hjørne af haven, som giver ly og fødemuligheder for insekter, pindsvin og fugle – og så slipper jeg for køreturen til genbrugsstationen.

Og jeg kan se, det virker. Sidste år flyttede jordbier ind under mit æbletræ, og haven summer af liv på en dejlig sommerdag.

Der var en lærkerede

Det er nemlig ikke kun de store pattedyr, der er truet. Insekterne forsvinder hastigt overalt i Europa, fordi der mangler levesteder med vild natur, og de trues af klimaforandringer og sprøjtemidler fra landbruget.

Intet land i verden er så intensivt opdyrket som Danmark, hvor det gælder mere end 60 procent af vores areal. Vi kan om nogen nikke genkendende til den svindende natur. Vi har allerede mistet 53 bi-arter og 12 forskellige dagsommerfuglearter på kun 50 år.

Sidste år blev mange rystet i deres grundvold, da Dansk Ornitologisk Forening kunne dokumentere at vi har mistet tre millioner af de fugle, som lever i det opdyrkede land, i løbet af de sidste 40 år.

Agerhøns og lærker, der tidligere var almindelige, er i dag truede, fordi de mangler insekter som fødegrundlag.

Men kan en parcelhushaveejer bevæbnet med vildengsfrøblanding virkelig gøre den store forskel? Selv om der skal strukturelle forandringer til for at afbøde biodiversitetstabet, så er svaret faktisk ja, viser et nyt studie. Vi skal bare invitere den vilde natur ind bag ligusterhækken.

Vildskab ind i parcelhushaven

Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig påvist, at helt almindelige parcelhushaver også kan bidrage til at øge biodiversiteten.

I hovedstadsområdet udgør parcelhushaverne seks procent af det samlede areal og dermed også et betydeligt potentiale for at løfte en natur presset på levesteder og variation.

Med omkring 1,2 millioner parcelhuse og dertilhørende haver i hele Danmark er der dermed lagt op til en mindre revolution for det vilde dyreliv, hvis bare en lille del af de mange danske haver bliver mere naturlige og dyrevenlige, men det kræver et opgør med ideen om den pæne, kultiverede, ordnede have.

Så mens vi venter på politisk handling for at afbøde kursen mod afgrunden, så kan vi andre omdanne vores lille plet på jorden til en lille oase for planter og dyr og samtidig få den mangfoldige natur bragt helt ind til dørtærsklen.

At dømme ud fra de tomme hylder med vildengsblandinger i butikkerne ser det ud til, at mange er klar til lidt mere vildskab i haven.

Per Gundersen, KU-professor i skov, natur og biomasse, viser os sin klimahave, der er tæt beplantet for at optage CO2. Han har selv lavet beregninger på haven, der kan inspirere andre haveejere til at plante træer og buske og dermed yde en indsats for klimaet.
Læs også
Professor Per Gundersens opdagelse af, hvor meget CO2 man kan binde i en have, der får lov til at vokse vildt og frodigt, ændrer vores syn på orden, moral og ansvar for landets boligejere
Læs også
Du kan høre Radio Information alle de steder, hvor du normalt hører podcasts.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Eskelund
  • Arne Albatros Olsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Trond Meiring
Mette Eskelund, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, David Zennaro, Carsten Munk og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Agerhøns og lærker, der tidligere var almindelige, er i dag truede, fordi de mangler insekter som fødegrundlag.
Njah.. lige så meget fordi deres leve- og ynglesteder er forsvundet.
Det er fint at parcelhushaver bliver mindre kontrollerede. Klart. Men hvis ikke dine naboer er med på ideen, kan det være svært for dyrene. De forstår ikke matrikelrammer.
Se på hvor meget motorveje fylder og larmer i landskabet, se på kæmpemarker hvor der typisk veksles mellem majs, raps og græs og hvor de levende hegn væltes, så landbruget kan blive mere effektivt (læs: økonomisk effektivt). Hvor skal dyrene leve og overvintre på store åbnemarker, som pløjes, gødes og sprøjtes?
menneskene er blevet sindssyge.

Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Anne Schøtt, Per Torbensen, Birte Pedersen, Jens Høeg, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Wolff, Kenneth Krabat, Frederik Groth Nordstrøm, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Helene Kristensen, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Hanne Pedersen, Ete Forchhammer , Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det glæder mig at flere og flere er begyndt at have haver som jeg har haft i al den tid jeg har haft en.
I begyndelsen fik jeg mange sure bemærkninger fra folk osv. Men her de sidste år er flere og flere holdt op med at feje blade væk og køre dem til affald osv....
Jeg har mange forskellige fugle, sommerfugle osv. Det er skønt - men der skal dog studses også for ellers tager naturen overhånd.

Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dejligt at haveejerne også er begyndt at kæmpe for biodiversitet og skaber levesteder for vildskab.

Faktisk er en af de største forureningskilder haveejernes umådeholdne forbrug af Roundup.

PS. "Græsset får lov til at stå højt, så mælkebøtter, tusindfryd, løvetand og andet ’ukrudt’ kan myldre frem med mad til bier og insekter."

Løvetand og mælkebøtte er den samme blomst :-)

Trond Meiring, Per Torbensen, Birte Pedersen, Dorte Sørensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

Man kan altså sagtens have en dyrevenlig have uden at den behøver ligne en ukrudtsmark.
Min have har lyng, roser, køkkenhave og staudebede minus græsplæne og den vrimler med bier og sommerfugle.
Den murerbalje som jeg har brøndkarse i reddede mange tørstige biers liv sidste år plus at tudserne havde begravet sig godt i karsen.
Det er godt at folk sår insektvenlige planter ud om sommeren, men om foråret når bier og sommerfugle kommer frem fra deres hi har de også brug for mad, så jeg håber da at folk husker at sætte godt med forårsblomstrende blomsterløg her til efteråret.

Trond Meiring, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Lise Lotte Rahbek
En pensioneret landmand jeg kender, har den mening at de små fugle er forsvundet lige så meget fordi katte er mere udbredt i dag og en af de mest effektive rovdyr.

Runa Bejstrup

Majbritt Nielsen
Det tror jeg så ikke er rigtigt, her hvor jeg bor er der mange katte og skader, men også mange småfugle.
Nok fordi der er både skov, eng og vand, med andre ord en stor biodiversitet.
Ikke at katte ikke tager småfugle, men de tager altså også rotter og mus.
Ligegyldig hvordan vi vender og drejer det, så er det intensive landbrug, nedgangen af levesteder og brug af sprøjtegift både hos private og landmænd skyld i at bestanden af småfugle er mindsket med 421 millioner fugle de sidste tredive år.

Lise Lotte Rahbek.
Nej ingen rådyr i min have, men kolonihaverne 100 m nede af vejen døjer med dem.