Kronik

Der er brug for et opgør med den slet skjulte fjendtlighed over for alderdom

Selv om det ikke længere er politisk korrekt at tale om ældrebyrden, lever opfattelsen af ældre som unyttige stadig i bedste velgående. Der er brug for at redefinere alderdommen som en værdig livsfase, skriver Jesper Solhøj i dette debatindlæg
Indtil for nylig blev ordet ’ældrebyrde’ brugt flittigt af økonomer og politikere. Selv om der bliver brugt andre ord nu, har den skjulte fjendtlighed eller fremmedhed over den tilsyneladende unyttige alderdom aldrig været større, skriver dagens kronikør.

Indtil for nylig blev ordet ’ældrebyrde’ brugt flittigt af økonomer og politikere. Selv om der bliver brugt andre ord nu, har den skjulte fjendtlighed eller fremmedhed over den tilsyneladende unyttige alderdom aldrig været større, skriver dagens kronikør.

18. juni 2019

Som helt nybagt pensionist fik jeg det gode råd, at man helst skulle fortsætte sit liv, næsten som om intet var hændt – der hvor man slap, så at sige. Da jeg ikke længere var erhvervsaktiv, betød det, at jeg gjorde bedst i at efterligne yngre, aktive medborgere. Så vidt det overhovedet var muligt. Men frem for alt: ikke falde hen, ikke blive gammel.

Således begyndte min dannelsesproces om ikke at blive gammel for alvor. Jeg læste bøger og meldte mig ind i Ældre Sagen. Efter nogle år som pensionist lærte jeg, at jeg nu tilhører den aldersgruppe, der kaldes de unggamle – at jeg er i ’den fjerde alder’.

Langsomt begyndte det at gå op for mig, at aldring er defineret af en moderne vestlig middelklasse, oftest højtuddannede midaldrende mænd og kvinder med velplejede akademiske karrierer.

De foretrækker at beskrive og forstå den ideelle, ønskelige alderdom som en forlængelse af det liv, de kender. Med andre ord skal livets sidste aldringsfase helst ligne succes, og egentlig er selve begrebet alderdom et fyord.

Aldring lyder trods alt en smule mere sexet, også selv om det er ganske upræcist. Man aldres jo både som toårig, og når man er 75.

En byrde

Undervejs i denne dannelsesproces mødte jeg også det krænkende ord ’ældrebyrde’. Jeg havde hørt det før, men nu var jeg selv en del af den såkaldte byrde. Heldigvis bruges det efterhånden sjældent. Det er et hæsligt, nedsættende ord, og det har fået samme skæbne som andre politisk ukorrekte ord og begreber. Men det er naturligvis kun på papiret, man kan forbyde sprog. Den uheldige mentalitet, som ordet er udtryk for, lever videre – selv når den begrebsmæssige deleteknap er trykket i bund.

Det gælder selvfølgelig også for ordet ældrebyrde. Indtil for nylig blev det flittigt brugt af både økonomer og politikere. Tilsyneladende helt ureflekteret og dermed på en måde uskyldigt – ja, ærligt – fordi ordet svarede til det, de mente: at ældre mennesker er en byrde for samfundsøkonomien og ligefrem en bombe under velfærdssamfundet.

Nu er det grimme, men ærlige ord erstattet med mere positivt ladede udtryk som ’ældreværdighed’, ’velfærdsmilliarder’, ’ældreproblematikken’ eller ’de voksende udfordringer med det stigende antal ældre’.

Måske kan teknokrater beregne en slags indeksering af ældreproblematikken i forhold til samfundsøkonomien. Lidt i stil med ledighedstal og BNP. Sammenhængen mellem alderdom og økonomi kunne så få sit eget akronym. Det ville være en lettelse for alle.

Egentlig kan vi jo ikke rigtig gøre for, at vi er så mange, os babyboomere. Vi er et produkt af omstændighederne, nemlig forældre, der må have oplevet afslutningen af Anden Verdenskrig med en ubeskrivelig lettelse, og som i naiv kådhed og godtroenhed sørgede for en hidtil uset børneproduktion.

Selv om vi ikke længere åbenlyst kaldes en byrde, så er de fleste af os heller ikke nogen ressource. 

Mange af os fornemmer foragten og ligegyldigheden fra dem, der tjener lønkronerne. Af og til fristes vi til at gøre os mere lækre, så vi ligner de yngre medborgere. Det er åbenbart vanskeligt at ældes på vore egne betingelser.

Frygt for alderdom

Måske skulle alderdommen hellere genopdages eller opfindes på samme måde, som filosoffen Rosseau beskrev og definerede barndommen i 1700-tallet og gav den berettigelse som livsfase.

Alderdom bør ikke være en efterligning af hverken barndom, ungdom eller midalder. Den fortjener sin egen definition, sit eget rum og sin egen særlige identitet. Det er ikke nok med lidt udviklingspsykologi, en bog eller to. Det er selve paradigmet for alderdommen, der synes at mangle.

Problemet er sikkert gammelt. I Det Gamle Testamente er der plads til gamle mennesker og plads til fænomenet alderdom, hvor der både er lidelse og visdom. Men ellers er der kun sparsomme religiøse og litterære belæg for alderdom som acceptabel og selvstændig identitet i den vestlige verden. Der mangler et filosofisk fyrtårn som Rosseau til at beskrive og definere en værdig alderdomsfase.

Der er ingen grund til at være historieromantiker og tro, at for eksempel bondesamfundet havde mere forståelse og respekt for det at blive gammel end nutidens samfund. Jeg husker en brødrene Grimm-fortælling, hvor bedstefar sidder i en krog bag ovnen og spiser sin søbemad af en træskål, mens husbonden og hans kone indtager måltidet ved bordet. På gulvet sidder familiens lille søn og snitter i et stykke træ. Faderen spørger, hvad han laver, og sønnen svarer kækt:

»Jo, far, jeg er ved at snitte en træskål, som du og mor kan bruge, når jeg bliver voksen.«

Det er selvfølgelig blot en fortælling, men mon ikke den udtrykker noget, der gør sig gældende også i dag.

Bag alle de forskønnende ord og eufemismer er der dybt nede en foragt for og en irritation over den alderdom, der ikke ligner solbrunet succesaldring med hel- og halvmaraton og deltagelse i arbejdsmarkedslignende forhold – kort sagt: en efterligning af ungdommens og den midaldrendes normer og aktiviteter.

Hvis et ældre menneske ikke kan fremvise disse ting, ser man kun tomhed, lediggang, fortvivlelse, forfald og svaghed. Måske frygter de endnu ikke gamle det i virkeligheden. Er det den ældgamle dødsfrygt, der rumsterer?

Lyt til de unyttige

Måske tager jeg grueligt fejl? Måske har jeg blot alt for rigelig tid til refleksion? Måske er mine nerver tyndslidte efter et langt liv i skyggen af middelklassens survival of the fittest?

Men alting til trods forekommer livet mig skønt og vidunderligt her i den fjerde alder, hvor der netop er tid til refleksion og fordybelse. Der er kommet en ny dimension ved enkle ting, som for eksempel at gå en tilsyneladende formålsløs tur ved stranden eller langs bækken i en skov. Og jeg har ikke engang en hund, der skal luftes. At tænde op i brændeovnen efter en kold nat er for mig en fest.

Der er stort behov for at få ældre mennesker til at ytre sig noget mere. Ikke dem, der føler, at de ikke er en dag over 45, men de andre, de ærlige. Ikke om politik, kolesteroltal, kørestolsteknik eller andet tilsyneladende nyttigt, men netop om det unyttige: at være, at lytte, at leve. Også nødvendige refleksioner over det at være tæt på døden og måske evigheden. Det er netop ufatteligt nyttige ting, og her er det os, der er en del af den såkaldte ældrebyrde, der har spidskompetencerne.

Det er imidlertid et paradoks, at alle, der har brugt ordet ældrebyrde, selv på et tidspunkt bliver gamle. Gennemsnitslevealderen stiger, og politikernes iver efter nærmest at afskaffe begrebet pension er urealistisk.

I skrivende stund har den skjulte fjendtlighed eller fremmedhed over den tilsyneladende unyttige alderdom aldrig været større, og aldrig er fjendtligheden blevet så effektivt camoufleret bag intetsigende politiske floskler.

Aner man i konkurrencen om, hvem der kan blive længst på arbejdsmarkedet, en stærk, men skjult fortvivlelse?

Jesper Solhøj, pensionist og magister i litteratur

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Vivi Rindom
  • Elisabeth Andersen
  • Flemming Berger
  • Lone Wienberg Hansen
  • jens peter hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carina Randløv
  • Randi Christiansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Carsten Munk
  • Steffen Gliese
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Lone Wienberg Hansen, jens peter hansen, Eva Schwanenflügel, Carina Randløv, Randi Christiansen, Ebbe Wagner Smitt, Carsten Munk, Steffen Gliese, Ervin Lazar og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Lorenzen

Hvordan kan det være anderledes i et land, hvor overvismanden er økonom?

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Annemette Due, Birte Pedersen, Steen K Petersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, David Zennaro, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Som gamling er jeg aldeles fornøjet ved at kunne bruge al den tid, jeg vil, på at læse og reflektere over indholdet i min daglige Information - en ny oplysningstid.

Trond Meiring, Randi Christiansen, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Carsten Munk, Birte Pedersen, Eva Munck, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, P.G. Olsen, Thomas Tanghus og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Hvem fan savner arbejdesmarket! ...ikke jeg!

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Eva Munck, Steen K Petersen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Niels Østergård, Thomas Tanghus og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Alt, fra vugge til grav, som ikke står op og smører sin leverpostejmad og bidrager til det private arbejdsmarked er en byrde.
"Det skal altid kunne betale sig at arbejde!"
"Det skal altid kunne betale sig at arbejde!"
"Det skal altid kunne betale sig at arbejde!"

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Elisabeth Andersen, Christel Gruner-Olesen, Dennis Tomsen, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Herdis Weins, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal begrænse det udbyttende lønarbejde for alle aldersklasser - måske endog forhåbentlig henad vejen lade det afløse en dog så lidt forlænget værnepligt.

Trond Meiring, Elisabeth Andersen, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Munck, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Benta Victoria Gunnlögsson

Jeg har genopdaget glæden ved dyrerne, naturen, fordybelsen og det simple liv. Og det falder jo godt i hak med klimaforandringerne.

Trond Meiring, Andreas Gamél von Benzon, Carsten Munk, Birte Pedersen, Thomas Tanghus, Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Benta Victoria Gunnlögsson

Jeg har genopdaget glæden ved dyrerne, naturen, fordybelsen og det simple liv. Og det falder jo godt i hak med klimaforandringerne.

har lige gjort status på arbejdslivet: det er fame ikke meget, der har betydet noget særligt.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Andreas Gamél von Benzon, Katrine Damm, Elisabeth Andersen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus, Benta Victoria Gunnlögsson, Herdis Weins, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det fremmedgjorte menneske er fremmed for sig selv og sine livsfaser. Det er derfor, kapitalmagten kan terrorisere borgerne til at piske rundt i hamsterhjulet.

Den naturlige livsudfoldelse er kidnappet ind i den fossile æras vækst- og forbrugersamfund, hvor der ikke er forståelse for ressourcerne og derfor heller ingen respekt for alderdommens ressourcer. Derfor fremmedgøres mennesker. Klart at sammenbrud, lægeordineret psykofarmaka og selvmedicinering er udbredt.

Det ser ikke ud til, at kapitalmagten frivilligt slipper sit dødsgreb.

Permakultur viser pejlemærkerne for den miljø-og socioøkonomiske omstilling, som er vores chance for ikke at lide druknedøden i eget affald.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Respekt for alderdommen", sagde Muggeren fra Muggergaut til den nysgerrige elefant og bed sig fast i dens næse.
Det var således elefanten fik sin lange snabel.

Trond Meiring, Katrine Damm, Birte Pedersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som pensionist kan man noget, men man SKAL ikke noget så længe man er ved sine fulde fem. Jeg har taget spansk og engelsk på A- niveau, det var gratis på HF indtil den skændige reform kom i Antorinis tid. Jeg er blevet kandidat i historie, gratis da en læreruddannelse ikke er/var en akademisk uddannelse. Jeg tog sigefag i dansk derefter og måtte betale. Jeg har lige afsluttet tysk på A-niveau som selvstuderende. Pris 525 kr. Jeg kan tage med tog eller bus når det passer mig til fordelagtige priser. Jeg cykler nu mest. Langt de fleste gamle klarer sig selv. Min meget syge svoger får daglig hjælp 6 gange om dagen, har alarm og åben indlæggelsesret på hospitalet. Gamle kan koste, men kan også bidrage. Børn og unge koster jo også, men vi vil da ikke undvære dem. Til velfærdsgoderne må et godt liv efter arbejdslivet være et mål i sig selv og ikke bare afgangshallen til krematoriet. Man skal dyrke sin have som Voltaire sagde. Den bliver i øvrigt ikke smukkere end den er nu
og lad sortseerne se rosenblomsterne i Danas have og ikke kun tornene.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Birte Pedersen, nils hommel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg så en gang en rigtig gang Art Cinema i Vester Vov Vov. Titlen var "Sangen om Aka Naya" eller noget i den stil. Den starter med man ser en ældre asiatisk kvinde sidde på hug og slår sine tænder ud med en stor sten, så hun kan dø af sult og ikke længere ligge landsbyen til last. Jeg tror denne sag er op af bakke.

Randi Christiansen

Hvad i al verden er din pointe henrik? At mennesker uden egen formue og som ikke bidrager til bnp skal begå selvmord?

Henrik Brøndum

@Randi Christiansen

Nej det mener jeg slet ikke. Det var bare en historie, der måske er sand. I stil med den om grønlændernes skik med at gå ind på isen.

Eva Schwanenflügel

@ Henrik Brøndum

Ønsker du selv at slå dine tænder ud med en sten, såfremt du ikke føler dig 'nyttig' længere?

Randi Christiansen

Men henrik, hvorfor mener du så, at din historie tjener til at belyse, at det er 'op ad bakke' at ændre synet på alderdom og se den som ressource i stedet for som spild?

Et fattigt perspektiv hvis livsaldrene ikke kan få lov at folde sig ud og følge en naturlig cyklus.

Henrik Brøndum

@Randi Christiansen

Fordi blodets bånd aldrig er tykkere end elastikken rundt om et bundt hundrededollarsedler. (Joe Pesci, GoodFellas)