»It’s the economy, stupid,« sagde Bill Clintons rådgiver James Carville.
Citatet bliver ofte ophøjet i politiske analyser, når man vil pointere, at det altid er økonomien, der afgør valgene. Set med borgerlige danske briller er der bare det store problem, at citatet ikke gælder her.
Vores gæld er rekordlav, arbejdsløsheden ligeså og i det hele taget er Danmarks økonomi i storform. Alligevel tabte det borgerlige Danmark valget med et brag.
Og der er vitterligt tale om et brag, for det borgerlige Danmark har ikke bare tabt, det er heller ikke en døjt borgerligt længere. Af de traditionelt borgerlige partier kæmpede Venstre under valgkampen med Socialdemokratiet om at tilbyde mest velfærd, De Konservative er fortsat i identitetskrise, og Liberal Alliance er decimeret efter alene at have kæmpet for skattelettelser.
De satsede på skræmmekampagner om, hvordan det nye, røde flertal ville ødelægge Danmarks økonomi med åbne grænser og letsindige klimainvesteringer, men det nye flertal vil have noget helt andet end skattelettelser, nedskæringer i uddannelserne, ødelagte børn på Sjælsmark og halvhjertet klimapolitik. Og derfor er det borgerlige Danmark de facto imploderet.
Venstre, De Konservative og Liberal Alliance fik kun 32,3 procent af stemmerne tilsammen. Det er altså mindre end hver tredje dansker, der finder appel i det, der ikke er, men engang var, et borgerligt liberalt politisk projekt.
Jeg er selv frafalden borgerlig på 21. år, da Anders Fogh Rasmussens åndsfattige »pengene har det bedst i borgernes lommer,« skræmte mig lige så effektivt væk, som Uffe Ellemann-Jensen havde begejstret mig med sine visioner.
Topskattelettelser
Nogen har gjort noget helt galt. Nogen har forsømt at udvikle et klart borgerligt projekt. Og mens det borgerlige Danmark har forsømt at revitalisere historien om, hvad det vil sige at være borgerlig i Danmark, har det givet uhyggelig stor plads til især to pseudoborgerlige stemmer i Danmark. Den ene er tænketanken Cepos. Den anden er Saxo Banks Lars Seier Christensen, hvis tankegods er blevet spillet tydeligst på banen i støtten til Liberal Alliance.
Man skal ikke have fulgt dansk politik ret meget for at gennemskue, at både Cepos og Lars Seier Christensen er langt mere liberale, end de er borgerlige.
Cepos’ direktør, Martin Ågerup, skriver bøger om enere. Han gøder vedvarende jorden for individualismen og survival of the fittest, ligesom han vel nærmest ikke én eneste gang har sendt sin cheføkonom, Mads Lundby Hansen, i byen, uden at han har agiteret for skattelettelser, og helst topskattelettelser.
Cepos begyndte ellers som et storslået projekt og havde sågar den borgerlige nestor Poul Schlüter som en af stifterne. Men selv samme Poul Schlüter er måske en af grundene til imploderingen af det borgerlige Danmark, da han jo som statsminister frejdigt meldte ud, at han da ikke var så borgerlig, at det gjorde noget.
Med i Cepos’ evige heppekor, der synes at se topskattelettelser som selve meningen med livet, er også førnævnte Lars Seier Christensen. Selv er den hovedrige tidligere bankdirektør flyttet i skattely i Schweiz, men det afholder ham ikke fra at agitere for schweiziske tilstande i Danmark med lavt skattetryk.
Ingen borgerlig ånd
Problemet for det borgerlige Danmark er blot, at mens Cepos og Lars Seier Christensen har råbt op om topskattelettelser, har ingen andre råbt om noget andet. Der har ikke været nogen reel debat om, hvad det borgerlige Danmark er.
OK, tapre sjæle som Kathrine Lilleør, Marie Høgh, Anne Sophia Hermansen og Sørine Gotfredsen har tappert forsøgt at give et bud på, hvad borgerlighed er i Danmark i dag.
Men for det første har de stået alene. For det andet er tre af dem præster, der hælder mod en nationalkristen konservatisme, der langtfra er bred nok til for alvor at genrejse det borgerlige Danmark.
Med så åndssvag en borgerlig idédebat må man håbe, at det katastrofale valgresultat for den samlede blå blok tvinger dem, der kalder sig borgerlige, til for alvor at gentænke, hvad det vil sige at være borgerlig i Danmark i dag.
Det bliver ikke nogen let sag, det er klart. For man har drænet sig selv for borgerlig ånd. Og det er netop på ånd og kultur, pilen peger hen i sidste ende. For det er næppe konkurrencestaten, der får de borgerlige borgere til at stå frejdigt ud af sengen hver morgen. Det er næppe heller udsigten til, om topskatten nu, endelig, bliver sænket med 4,23 procent. Nej, det er noget større. Noget dybere. Noget mere meningsfyldt.
Det er noget så fundamentalt, at kun en retorisk gigant som Winston Churchill kan beskrive det. Hvilket han også gjorde, da ledende stemmer i hans krigskabinet foreslog at finansiere den fortsatte kamp mod Nazityskland ved at skære i kulturstøtten. Winston Churchill afviste det pure: Det var jo netop den britiske ånd og kultur, de var gået i krig for.
Ligesom man ikke går i krig for topskattelettelser, gør man det heller ikke for konkurrencestaten. Man gør det nok heller ikke for ’verdens lykkeligste land’, for med den østrigske psykiater og neurolog Viktor Frankls ord er lykken i sidste ende kun en bivirkning af at leve et meningsfuldt liv.
Ti borgerlige teser
I takt med at Cepos’ analyser, som man måske hellere skulle kalde livsanskuelser, er rykket frem i debatten, er der blevet skabt et land, hvor alt handler om lommeregnere, excelark, LEAN-processer, innovation, disruption, og hvad der kan betale sig. Det økonomiske er blevet et mål i sig selv. Vi er blevet så åndssvage, at vi har glemt, at økonomi ikke er et mål i sig selv, men ene, alene og altid er et middel til at skabe rammerne for meningsfulde liv.
For penge giver nu engang ikke mening i sig selv. Kunst giver mening. Kultur gør. Ånd gør. Litteratur gør. Måske er det borgerlige Danmarks håb at finde tilbage til en egentlig borgerlig dannelse?
Der begynder i hvert fald at udkrystallisere sig nogle interessante arketyper, hvis man stiller Matadors Hans Christian Varnæs op mod Mads Skjern. Førstnævnte var den borgerligt dannede, mens sidstnævnte var kongen af cost-benefit-analyse, effektivisering og profitmaksimering, som harcelerede lige så meget mod den hedengangne valutacentral, som han i dag ville gøre det mod Skat.
Sidste gang, der kom teser fra det blå Danmark, var det fra Søren Pind og hans ligesindede. Men der var tale om ti liberale teser, der i øvrigt blev pandet i jorden næsten lige så hurtigt, som de blev lanceret. Måske fordi der ikke var nok ånd i dem?
Derfor kommer der her et bud på ti borgerlige teser, der i ånden er udviklet i samarbejde med Winston Churchill og Viktor Frankl. Det er ikke en facitliste, men udelukkende et oplæg til, at vi endelig får taget en reel debat om, hvad der er borgerlighed i Danmark anno 2019.
- Vi er så borgerlige, at det gør noget
- Vi vil bygge land med ånd mere end med lov
- Alle skal have adgang til kulturtilbud
- Alle skal årligt benytte kulturtilbud
- Vi vil fordoble investeringerne i kultur
- Alle skal læse skønlitteratur
- Danskerne skal kunne føre de mest nuancerede samtaler i verden
- Danmark skal være nummer et på det globale dannelsesindeks
- Faget kultur skal indføres i Folkeskolen
- Danskernes liv skal være mere meningsfulde
Teser eller ej. Noget nyt og langt mere meningsfuldt skal der i hvert fald til, hvis vi skabsborgerlige igen skal overveje at krydse grænsen fra rød til blå blok.
Joachim Nielsen, partner og filminstruktør, Idefilm.
Tjah, det er vel nok til starten på en egentlig samtale.
Men Goethe gør det ikke alene.
Den 'ophøjede ånd' fordrer en grobund, som føder andet og mere end blomstrende kulturinstitutioner:
Ser vi bort fra alle de forfejlede socialistiske eksperimenter gennem tiden, så blafrer én kongstanke fortsat frit og vildt i vinden: Troen på det enkelte menneskes potentiale.
Men hvor man i borgerlig/konservativ ideologi forestiller sig dette potentiale realiseret alene(!) ved ren viljeskraft - en forestilling som til vis grad undskylder de sande borgerliges selvtilfredshed og egoisme - så har vi på den socialistiske venstrefløj for længst indset, at man er nødt til at sikre fundamenetale og trygge livsvilkår for mennesker, inden man sådan kan tvinge finkultur ned i halsen på dem.
Samtidig har vi indset, at hvad der i 'finere kredse' regnes for kultur, ikke nødvendigvis dækker hele paletten af kreativ menneskelig udfoldelse: At et sandt kunstnerisk og kulturelt begavet samfund ikke kan lade sig begrænse af mæceners idiosynkratiske, æstetiske sværmerier.
Det er præcis derfor, at vi kræver økonomisk omfordeling i sociale forhold, og demokratiske armslængde-principper i kulturelle forhold: Vi véd med erfaringens sikkerhed, hvordan et 'ædelt, borgerligt diktatur' tager sig ud, og vi ønsker derfor ikke at skrue tiden tilbage.
Velfærdsstaten er - med alle dens fejl og mangler - et enestående dansk bidrag til den globale verdensorden: Et skinnende lys af tilnærmelsesvis humanistisk og retfærdig samfundsindretning, som store dele af resten af verdens befolkning kun kan sukke efter..
Hvad vi, de småsocialistiske plebejere, efterspørger fra de selvtilfredse, dannede borgerlige, er såmænd ikke mere fri adgang til kultur. Vi kan sgu skabe vores egen 'kultur', vores egne æstetiske vidunderstykker!
Nej, vi efterspørger sgu egentlig bare en lille bitte smule forståelse for, at alt her i livet ikke er et valg, og især en 'dannet borgerligheds' forståelse for, at det derfor betaler sig at investere i andre mennesker. Også selv om det betyder en indskrænkning af eget - ofte ganske privilegerede - økonomiske råderum.
Det er det, vi på venstrefløjen kalder Solidaritet!
Men tak for den udstrakte hånd, Joachim Nielsen. Jeg hepper på dig og dine ambitioner om at (gen)oplive lidt ånd i det borgerlige projekt...
a) at fradømme mennesker et livsopfyldende på baggrund af etnicitet, appetitlighed på arbejdsmarkedet, sygdom eller intelligens er mod-borgerligt?
* indtægt
Socialisme er nok det eneste som kan leve op til dine borgerdrømme. Dine teser kræver nemlig fællesskab, og det vil højrefløjen ikke levere.
"Det er så sundt at gøre vores børn til individualister"
Dette er det sted, hvor konservatisme og socialdemokratisme mødes i en fælles vision. Hele udgangspunktet for et velfærdssamfund.
For penge giver nu engang ikke mening i sig selv. Kunst giver mening. Kultur gør. Ånd gør. Litteratur gør.
Åh ja, borgerlig anti-kapitalisme... har set mange fjollede ting på internettet.
Cepos er fuldstændig ubrugelig.
Fuldstændig enøjet. Jeg troede ikke sådan noget kunne overleve i DK.
Tak for dit vigtige indspark.
Det ville være vederkvægende, hvis man aldrig, aldrig skulle høre ordet topskattelettelser mere.
Og hvis det borgerlige Danmark ligefrem begyndte at udvikle indsigt og visioner, så skulle det da være meget velkomment.
Mht Varnæs og Skjern. Øh, hvad bidrager Varnæs egentlig med? Udover at han er en flink og velmenende fyr og fastholder det bestående, så godt han kan?
“Det økonomiske er blevet et mål i sig selv. Vi er blevet så åndssvage, at vi har glemt, at økonomi ikke er et mål i sig selv, men ene, alene og altid er et middel til at skabe rammerne for meningsfulde liv.”
Smukt skrevet og så forbandet korrekt
Mennesker fødes ikke ens.
Mennesker har ikke det samme potentiale.
Mennesker har ikke de samme opvækstvilkår.
Mennesker har forskellige meninger.
Men hvis ikke alle mennesker fødes med samme rettigheder og samme værdi og hvis mennesker ikke dør med samme rettigheder og med samme værdi, så er der noget galt.
For at sikre at vi alle er lige i fødsel og død, så må vi i min optik, kigge mere til venstre end til højre.
Denne artikel er så vigtig, fordi den sætter tydelig og klare ord på, mennesker før pengene.
Stor tak Joachim Nielsen, for dine tanker
Det her er noget som jeg kan respektere.
Jeg er politisk uenig med det borgerlige projekt, men en tilbagevenden til kultur og anstændighed er værdier, som alt for længe har været kastet på møddingen. Indtil nu har Søren Pinds ti liberale teser udgjort den eneste konstruktive hjerneaktivitet i den borgerlige lejr.
Og ja, Cepos er en joke; de fremstiller Adam Smith som vulgærkapitalist, hvilket er ret sjovt når man læser hans værker. Han var bla. voldsom modstander af privatejede banker.
Man kunne skrive næsten samme indlæg om de såkaldt “ansvarlige” partier placeret i centrum-venstre delen af det politiske spektrum (RV, S og til dels SF).
Med samme iver som CEPOS slår på tromme for skattelettelser, har en stor andel af centrum-venstres politikerne ophævet “ansvarlighed” (forstået som en basalt set neoliberalt udbudsøkonomisk tankegang à la ECB, IMF og resten af privatiserings- og “austerity”-flokken) til et apolitisk dogme. Det mest grelle eksempel så vi, da de vandt regeringsmagten i 2011, hvor man gjorde Thatchers gamle TINA-trick (There Is No Alternative) til valgsprog; eksemplificeret ved Vestagers “Sådan er det jo”.
I stedet for at forsøge at føre en politik, der i det mindste mindede om noget, der kunne kaldes venstreorienteret, så havde man mere travlt med at søge anerkendelse hos neoliberale nationalbankchefer, teknokrater, bankfolk og spekulanter. Og i stedet for rent faktisk st tage ansvar for disse politiske(!) valg(!), blev de fremstillet som simple, teknokratiske tiltag i det, der blev kaldt “nødvendighedens politik”.
Her er det svært for alvor at klantre RV, der jo simpelt hen er et økonomisk borgerligt parti, der dog som gode hattedamer foretrækker at komme lidt balsam på sårene med kulturelle tilbud og fromme ønsker om uddannelser og social mønsterbrydning - så længe det altså ikke koster så meget, at det påvirker den borgerlige økonomiske politik, forstås (jf. dagpengereform m.m.).
Og ganske som Lars Løkke forsøgte sig med en skræmmekampagne, gjorde disse “nødvendighedens politikere” det samme og flere af dem smuttede så i øvrigt videre til forskellige “ben” efter de blev smidt ud på røv og albuer fra regeringskontorerne (eller kunne se hvilken vej meningsmålingerne pegede).
Det er således Mette Frederiksens vigtigste opgave at finde ud af, hvad der er Socialdemokratiets identitet og eksistensberettigelse: For hvis det vigtigste er at være “ansvarlig” og få ros of en pæn karakterbog af de rent ud sagt borgerlige økonomiske “smagsdommere” i Frankfurt, Washington og New York; ja, så kan partiet på sigt forvente at lide samme skæbne som sine søsterpartier i Grækenland, Holland og Frankrig (og selv det før så mægtige SPD er på vej i samme retning).
Som med den mere solide danske velfærdsstat vil det formentlig tage længere at slide de danske Socialdemokrater ned, men gøres der ikke op med “ansvarligheden” er det formentlig blot et spørgsmål om tid, før begge dele står som en udhulet Potemkin-kulisse eller et kuriøst museumsobjekt
Så verden er altså bare vej til endnu engang at erkende, at liberalisme er en vildvej, sådan som det reelt har været erkendt igennem hele menneskehedens åndelige historie - fordi menneskets grundlæggende behov er generøsitet.
Steffen Gliese
"Så verden er altså bare vej til endnu engang at erkende, at liberalisme er en vildvej, sådan som det reelt har været erkendt igennem hele menneskehedens åndelige historie - fordi menneskets grundlæggende behov er generøsitet."
Det kommer nok mest an på, hvem der skal være generøse, og om generøsitet er frivillig eller underlagt tvang.
Ja, det borgerlige liberale Danmark har kun en værdi. Penge. Så simpel er deres verdensbillede. Penge er ALT. Der findes ikke mere.
Vi andre er så lidt klogere og ser verden langt mere nyanseret.
Velfærdsstaten er menneskelighedens største kulturelle bedrift. En bedrift, som er en model for resten af verdens befolkninger. En bedrift, som gennem 100 år har bevist, at velfærdsstaten fungere. Danmark er blandt verdens rigeste lande i verden nogensinde. Ikke på trods af velfærdsstaten. Men på grund af velfærdsstaten.
Sådan er det.
Her til lands er det borgerlige Danmark et rengøringshold vi sender ind hver gang en rød regering har brugt for mange penge. Denne gang var det regeringen Lars Løkke Rasmussen og hans hjælperyttere fra DF der skabte råderum for en rød regering og dermed lidt mere fokus på velfærd. Det er bare dejligt.
Her til lands over tager det borgerlige Danmark regerings posten efter at en rød regering igen har afskaffet en høj arbejdsløshed og sørget for økonomisk fremgang for Danmark efter at en borgerlig regering igen har lagt landet i ruiner.
Rød blok fik genoprettet en katastrofal høj arbejdsløshed med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen i 90'serne. Herefter kom Venstre og Anders Fogh Rasmussen til magten i 0'nullerne. Resultatet ende med økonomisk nedsmeltning i 2008 med en regning på godt 400 milliarder kr. til skatteyderne. Det fik rød blok genoprette med Helle Thorning-Schmidt. Nu ligger Danmark igen i ruiner efter Venstre og Den-Lille-Svindler. Det er igen blevet tid til at sende rød bloks oprydningshold på banen og igen sætte Danmark på rette kurs.
Jamen Søren dog, du har ikke fulgt med i samfundet udvikling, den offenlige sektor ligger underdrejet disse år, offenlige ansatte løber så stærk, at vi kan sende dem direkte til de olympiske lege og forvente mange medajer. Velfærden lider disse år, men venstres skræmmekampagner om, hvordan det nye, røde flertal ville ødelægge Danmarks økonomi, har virket på dig.
Tænk dig om og næste gang du stemmer så lad værd med at falde i fælden omkring NB da, Nye Borgerliges primære projekt er ultraliberalisme. For Nye Borgerlige er fremmedhad et middel til at opnå deres egentlige mål, nemlig yderligere globalisering, privatisering, liberalisering, skattelettelser og angreb på velfærdssamfundet.
Rikke Nielsen, det er jo alle, der ønsker at vise generøsitet på de måder, de kan. Liberalismen forvrider bare dette perspektiv ved at nivellere alle værdier og udbytte behovet for anerkendelse ved at give.
At alle har det behov ses tydeligst, når overklassen vil forsvare sig imod anklagerne for at give for lidt tilbage til samfundet: vi skaber arbejdspladser, siger de, de betaler den største andel i skat, siger de, de bærer samfundet på deres skuldre, siger de. Altsammen et bevis imod det tilstrækkelige i at score kassen.
Dine teser er udmærkede, rent bortset fra at det ikke er klart, hvad som er særligt borgerligt ved dem? Borgerligheden har vel ikke patent på kulturen?
Morten Johansen, det kommer jo lidt an på, hvad man forstår ved borgerlighed.
I realiteten handler det jo om at overtage det, der i en lang periode kun var for overklasen; men går man tilbage, er det jo i demokratiske samfund, at de tidligste hovedværker i europæisk kultur er blevet til, af og for hele folket.
Borgerlighedens idealer ædes af virkeligheden, vi lever i et markedsorienteret samfund. Der må alle 'gode tanker' forhandles med økonomien. Så dagens tekst er blot, som idealer tit er, løsrevne forestillinger, varm luft. Bortset fra at de 9 af 10 idealer i deres grund 'blot' bygger på humanisme.
Vi vil bygge land med ånd mere end med lov
Alle skal have adgang til kulturtilbud
Alle skal årligt benytte kulturtilbud
Vi vil fordoble investeringerne i kultur
Alle skal læse skønlitteratur
Danskerne skal kunne føre de mest nuancerede samtaler i verden
Danmark skal være nummer et på det globale dannelsesindeks
Faget kultur skal indføres i Folkeskolen
Danskernes liv skal være mere meningsfulde.
Det er muligt at de borgerlige ikke lige kan se 'grunden' i deres idealer, men de dækkes af næsten alle partier på venstrefløjen, uden undtagelse. Forskellen er udførslen. De borgelige lever parallelt med 'den økonomiske tvang' og tænker friheden som en drøm, vi skal bare 'tænke' kulturen. De røde prøver faktisk at ændre 'betingelserne', fx at 'skabe' mindre arbejdstid, flere kulturbygninger, demokratisk dannelse, ansvar for naturen og miljøet, ansvaret et bedre liv for alle, bedre uddannelser osv. Det er faktisk det der skaber frihed og mening, ikke blot som tanker, men som reelle 'mulige handlinger, et faktisk levet 'kulturelt' domineret liv. Måske er borgeligheden blot en reminiscens af adlens bonde der måtte trælle og leve med præstens ord om paradis. Hvem ved?
Nu tror jeg, at man skal lægge mærke til, at vi har at gøre med en borgerlig, der har måttet søge tilflugt andetsteds - så det kan jo være derfor, at disse borgerlige idealer har ganske meget til fælles med principperne bag en venstreorienteret kulturpolitik.
Hvor er det dog trist ingen forlængst har fortalt alt dette til Pernille Vermund, så hun i stedet havde dannet Gamle Borgerlige - og helt sikkert var braget igennem med 20 - 30 mandater!
Jeg tor ikke at Pernille Vermund er Socialkonservativ
hun er mere til Feudalstyre hvor, en penge adel styre og besiddere alt.
Så de kan give penge til kulturen
CEPOS, Danmarks liberale tænketank.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=30875
Med venlig hilsen
Tak for linket Peter Hansen og til jer andre, læs dette vigtige link