Læserbrev

DBU og DIF: Vi skal ikke boykotte VM i Qatar. Kritisk dialog er vejen frem

Hvis sportsbegivenheder skal boykottes, er det slet ikke idrætsorganisationerne, men Folketinget, der må træffe beslutningen. Kritisk dialog virker dog bedre end boykot, skriver DBU og DIF i dette debatindlæg
Hvis sportsbegivenheder skal boykottes, er det slet ikke idrætsorganisationerne, men Folketinget, der må træffe beslutningen. Kritisk dialog virker dog bedre end boykot, skriver DBU og DIF i dette debatindlæg

Gonzales Photo

1. juli 2019

’Boykot, boykot, boykot’. Det er ofte reaktionen, når der afholdes store sportsbegivenheder i lande, der udfordrer menneskerettighederne. Vi har haft debatten op til OL i Beijing, fodbold-VM i Rusland, European Games i Minsk og nu igen om fodbold-VM i Qatar i 2022.

Under rubrikken »Accepterer vi VM i Qatar, accepterer vi hvad som helst, så længe det handler om fodbold« foreslår Informations leder den 22. juni også et boykot af VM i Qatar.

DBU og DIF har ikke opfundet ideen om at afholde VM i Qatar, og vi støtter heller ikke beslutningen.

Beslutningen er problematisk, fordi der skal spilles fodbold i 30-40 graders varme, og fordi der skal etableres mellem seks og otte nye stadioner under arbejdsforhold, vi ikke bakker op om. Derudover er vi i høj grad kritiske over for de manglende menneskerettigheder i landet.

Men vi mener alligevel ikke, at idrætsorganisationer som DBU og DIF alene skal boykotte VM, OL og andre store sportsbegivenheder. Der er tale om et storpolitisk spil, og boykot bør i givet fald besluttes af Folketinget og også omfatte eksport og diplomati.

Placeringen af begivenhederne bliver truffet i vores globale idrætsorganisationer. Og selv om vi er uenige, må vi forsøge at påvirke forholdene. Det har DBU gjort i forhold til VM i Qatar, og DIF har på samme måde sat kritiske spørgsmålstegn ved European Games i Minsk – også selv om det ikke fremmede vores popularitet i internationale kredse.

Vi foretrækker kritisk dialog frem for boykot.

DBU har de senere år besøgt Qatar to gange i samarbejde med Amnesty International, de nordiske fodboldforbund og andre organisationer. Vi har fået bekræftet, at de nordiske besøg gør en forskel, og vi har set fremskridt på flere områder, selv om der fortsat er langt igen.

I DIF har vi en strategi, der fokuserer på at få placeret danske idrætspolitikere på internationale topposter, så vi bedst muligt kan forsøge at fremme danske værdier i international idræt og rydde ud i idrættens skyggesider.

Der er fortsat plads til forbedringer i mange værtslande. Det erkender vi blankt. Men der er fremskridt. Og kritisk dialog virker stærkere end boykot.

Kenneth Reeh og Morten Mølholm Hansen, hhv. konstitueret direktør i DBU og direktør i DIF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, bemeldte kritiske dialog kommer altid på tale, når det er lande, vi har stor økonomisk afhængighed af, se nu bare, hvordan det går med Kina.

Torben Skov, Carl Chr Søndergård, Carsten Wienholtz, Jan Eskildsen, Katrine Damm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Nissen

“Beslutningen [at afholde VM i Qatar] er problematisk, fordi der skal spilles fodbold i 30-40 graders varme, og fordi der skal etableres mellem seks og otte nye stadioner under arbejdsforhold, vi ikke bakker op om.”

“Problematisk?” Synes I virkelig, det er “problematisk”, at mellem 1000 og 4000 fremmedarbejdere er omkommet under kummerlige forhold under opførelsen af en række mega-stadions, som lige præcis INGEN har brug for midt i en ørken, hvor ingen ved deres fulde fem kunne finde på at spille fodboldkampe om sommeren.

Ingen? Nå, jo, lige med undtagelse af jeres moderorganisation, det gennemkorrumperede og bundrådne FIFA, der skulle forestille at varetage milliarder af fodboldfans’ interesser i verdens mest populære sportsgren. Så i en uskøn forening af håndvaskning, ansvarsfralæggelse og frygt for ansigtstab lægger man så VM om vinteren til stor gene for en stor del af den samlede verdens nationale ligaer.

Aldrig har protest og boykot føltes mere nødvendige. At dække sig ind under sportens immunitet og “kritisk dialog”- mumbo-jumbo er så kujonagtigt. Og nej, målet for protesterne og boykotten er ikke først og fremmest Qatar, Rusland og Kina og hvem vi ellers i vesten synes har problemer med menneskerettighederne. Det er FIFA protesterne og boykotten skal rettes mod.

Mvh en stor fodboldfan

Torben Skov, Jakob Lykkebo Østergaard, Carl Chr Søndergård, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Heegaard, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Jan Eskildsen, Søren Bro, Katrine Damm og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Tak Søren Bro og Peter Nissen, så burde den ged sådan set jo være barberet.

Sagen er jo bare, at det er den ged jo åbenbart - desværre ikke.

Jeg har ikke noget sports-gen, så i den forstand er jeg aldeles ligeglad, og nej det er jeg så overhovedet ikke.
Al den stund, at (elite)sport ikke kan adskilles fra politik og ubegribeligt mange penge.
Penge - politik, politik - penge, same same, to sider af samme sag.

Så DBU, DIF og FIFA, den fortælling om kristisk dialog, må I meget, meget MEGET længere ud på landet med

Åbenbart helt til Qatar.

Torben Skov, Anker Heegaard og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Når man skal kritisere, og eventuelt boykotte, er det god stil at starte med ens egne. Og når det drejer sig om internationale sportbegivenheder, kunne det f.eks, være ens egen såkaldte kulturkreds.

Lorte arbejdsforhold for udenlandske arbejdskraft rangerer vel på niveau med.....skattely. Op til 1 million dræbte i Irak for en håndfuld løgne er en helt anden business.

Måske glemte vi at kritisere og boykotte koalitionen af villige.........og for nogle landes vedkommende, alt for villige......Måske skal vi blive hjemme fra den næste europæiske håndbold-turnering i Jyske Bank Boxen.........

Carsten Hansen

Som demokratisk sindet socialist tager jeg og mange andre skarp afstand fra lande som Qatar, Rusland, USA, Kina, Israel, Saudi-Arabien, Iran,.........o.s.v.
Andre tager skarp afstand fra andre lande p.g.a andre opfattelser, så det ender med at der stort set ingen lande er tilbage at afholde sportsbegivenheder i, hvis boykot bliver almindelig kutyme.

I fald man ønsker at afholde VM og OL med stort set alle nationer repræsenteret, hvem skal så afgøre hvilke lande disse arrangementer skal fordeles imellem ?.

Jeg synes ikke det er nemt; Faktisk lidt af en gordisk knude.
Måske er det eneste rigtige så vidt muligt at holde sport (der samler) væk fra politik (der splitter).

Fredelige lande burde lave en ny organisation hvor konstant krigsførende lande som USA, Israel og Rusland er ekskluderet fra.

Carsten Hansen

T jah.
Jeg ser gerne at diktaturer og teokratier ligeledes udelukkes.
Iran, Saudi-Arabien og samtlige afrikanske skin-demokratier, Nord-Korea og visse tvivlsomme Mellem- og Sydamerikanske nationer bør heller ikke tildeles verdensmesterskaber.
Og hvad med de lande der gladeligt eksporterer våben til ovenstående og/eller krigsførende lande lande, som F.eks Frankrig, England , Tyskland, Sverige og Schweitz ?

Til sidst er der kun Mongoliet og Norge til at afholde samtlige mesterskaber !

;-)

Carsten Hansen

England er da helt klart et land.

Sammen med landene Wales, Skotland og Nord-Irland danner England Storbritannien.

Ib Christensen

Finder det lidt komisk vi har en artikel fra CEPOS i avisen der faktisk taler for at staten ikke skal have magt. Men fair nok, sport er storpolitisk. :)

Carsten Hansen

Er man til fodbold, så kender man historien om VM-Finalen i England i 1966 (Og kun England) , hvor Hurst "scorer" til 3-2 for England (Og kun England) . Et mål der først for ganske få år siden via computerteknik blev sandsynliggjort at bolden aldrig var inde over målstregen.
England (Og kun England) blev verdensmester med slutresultatet 4-2.

Som bekendt gives verdensmesterskaber til lande og f.eks. skal der afholdes VM i Curling 2020 i Skotland (Og kun i Skotland)