Folk

FOLK

Debat
3. juni 2019

Tara Sharifi

En 11-årig iransk-britisk pige er for en kort bemærkning havnet i mediernes søgelys, fordi hun fik hele 162 point i en intelligenstest lavet af de højtbegavedes klub, Mensa. Det er to point mere, end Albert Einstein og Stephen Hawking anslås at ville have fået i testen.

Stavemestre

Da den amerikanske retstavningskonkurrence Scripps National Spelling Bee i torsdags fandt sted for 92. gang, var de deltagende børn så dygtige, at dommerne løb tør for ord, der var udfordrende nok at stave til. Man valgte derfor at lade de sidste otte deltagere vinde sammen.

Erick Gonzalo Palomares Rodriguez

På Aalborg Universitet valgte en underviser i faget transkulturelle processer at give alle sine studerende 12, for at de kunne fokusere på at lære i stedet for karakteren. Det førte til en bortvisning. Imidlertid var han allerede fyret i forbindelse med en sparerunde.

Magteliten

På CBS har rektor modtaget en klage fra en tidligere ekstern lektor på stedet, der opfatter det som racistisk, at tre forskere bruger demografiske betegnelser som »hvid«, »nordsjællandsk« og »djøf’er« i deres empirisk funderede beskrivelse af Danmarks magtelite.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her