Forbudssvenskere I
Valgkampen har handlet alt for lidt om det dystopia af formynderi, feminisme og multikultur, som højrefløjen kalder ’svenske tilstande’. Nu kommer Systembolaget til undsætning med et forbud mod en øl-etiket, der afbilder en traditionel midsommerfejring. Giv den gas, DF
Forbudssvenskere II
Motivet, som pryder Kalmar-bryggeriet Ängöls midsommerøl, forestiller et festklædt selskab anført af en violinspillende herre ved en solnedgangsfarvet sø. Det er ifølge Systembolaget en »forherligelse af højtiden«, som strider mod lovens krav om »særligt mådehold«
Forbudssvenskere III
Mens nationalister kan udlægge sagen som udtryk for elitens had til svensk kultur, kan liberale bruge den som bevis for barnepigestatens eksistens. I baggrunden ses robåde, og det er ifølge monopolet en »risikabel situation«, som »ikke bør forbindes med alkoholindtag«
Forbudssvenskere IV
Men skrattar bäst som skrattar sist. Svenskerne drikker i gennemsnit 23 procent mindre alkohol end danskerne. Og mens vi har vesteuropæisk bundrekord i levealder, er Sverige med i toppen. Hvor stor en rolle alkoholrelaterede drukneulykker spiller i det regnestykke er uvist
Til gengæld har de i Sverige vistnok et væsentligt højere forbrug af sukker end i DK, så kan man jo gisne om, hvad de mon bruger det til ;-)