Kommentar

Forældre, der går all in på børnenes sport, er et klassefænomen, der reproducerer ulighed

Forældre, der hepper på sidelinjen, er afgørende for, om børn og unge dyrker sport. Men overinvolverede forældre kan også lægge så et stort pres på deres børn, at de dropper sporten, skriver sociolog Annette Quinto Romani i dette debatindlæg
18. juni 2019

Det er tidlig søndag morgen, udebanekampen fløjtes i gang, og bolden ruller hen over banen. På sidelinjen er forældrene linet op, de har været med hele sæsonen og er mere end klar til at yde deres optimale. Deres børn er mødt op veltrænede og i fodboldstøvler af sidste nye skrig. Taktikken er lagt hjemmefra, og de kampklare forældre tager ikke øjnene fra banen i de par timer, kampen varer. Regnen pisker ned, men ingen af forældrene har meldt afbud – forældre melder aldrig afbud.

Forældres involvering i børn og unges sport er et voksende fænomen, som i overvejende grad har vist sig at være klassebestemt; forældrenes socioøkonomiske baggrund har betydning for mængden af engagement, de lægger i børnenes sport.

Involverede forældre

Den voksende forældreinvolvering i børns sportsaktiviteter kan skyldes flere fænomener. For det første er sport blevet så dyrt og konkurrencepræget, at det er svært at være med uden fuld forælderopbakning – specielt på højt plan.

For det andet har den øgede globale konkurrence betydet, at forældrene investerer tidligere og mere intensivt i deres børn i et forsøg på at opretholde deres klasseposition. Endelig har samfundets store fokus på individet skabt en forestilling om, at forældre er moralsk ansvarlige for deres børns succes.

Jeg har stået i spidsen for en undersøgelse, som er baseret på 1.096 børn i 6. og 8. klasse fra Aalborg Kommune. Her finder vi, at opbakningen fra forældrene er essentiel for børnenes involvering i organiseret sport.

Med undersøgelsen har vi studeret, hvilken betydning forældres adfærd har på, hvorvidt deres børn dyrker sport eller ej. Jeg ville gerne vide, om det er mest hensigtsmæssigt, at forældre er involveret i deres børns deltagelse i sport – overværer kampene, selv er trænere, køber udstyr etc. – eller om det er mere formålstjenligt, at de agerer som rollemodeller ved selv at være aktive i en sport.

I undersøgelsen finder vi frem til, at det, der betyder mest for børns deltagelse i organiseret sport, er, at forældrene er involveret.

Resultatet kommer også til udtryk, når man mere nuanceret deler forældrene op i forskellige typer: uengagerede forældre (hverken involverede i barnets sport eller selv aktive i sport), serviceforældre (kun involveret i barnets sport, men ikke selv aktive i sport), selvrealiserende forældre (kun selv aktive i sport, men ikke involveret i barnets sport) og superforældre (både involveret i barnets sport og selv sportsaktive). Her fandt vi frem til, at serviceforældre er dem, der mest fremmer børn og unges deltagelse i sport.

Klassefænomen

I den netop publicerede artikel i Sport, Education and Society viser jeg, at underinvolvering er et fænomen, der gør sig gældende i arbejderklassen, mens overinvolvering er et fænomen, der eksisterer blandt middel- og overklassen. Begge ekstremer har uhensigtsmæssige effekter på børn og unges deltagelse i organiseret sport.

Når forældrenes sociale klasse er bestemmende for deres involvering i børnenes sport, kan der skabes grobund for øget social ulighed. Men det kan også skabe nogle mere umiddelbare udfordringer for de implicerede børn og unge. Børn, der vælger sporten fra, har nemlig ofte underinvolverede forældre.

I Danmark er organiseret sport i høj grad drevet af frivillige, derfor stilles der store krav til forældrene i forhold til at stille op på forskellig vis. Hvis forældrene ikke lever op til normen, kan det forklare, hvorfor børn af underinvolverede forældre vælger sporten fra.

Samtidig lægger forældre, der er overinvolverede i børnenes sport, et stort pres på deres børn både i forhold til at præstere og til at være overbooket med aktiviteter, hvorved ønsket om at blive selvstændige kan være medvirkende til, at børn og unge af overinvolverede forældre vælger sporten fra.

Forældres involvering i børn og unges sport er altså overordnet set favorabel, men man bør ud fra et samfundsmæssigt perspektiv have blik for de uhensigtsmæssige konsekvenser, som den voksende ulighed i forældres involvering har; både på uligheden i samfundet generelt, men også konkret på børn og unges deltagelse i sport.

Fra politisk side vil en mulig løsning være at opmuntre forældre fra arbejderklassen til at engagere sig i deres børns sport – også selv om de ikke selv er vilde med sport. Samtidig kan man opmuntre forældre fra middel- og overklassen til i højere grad at lade børnene klare deres sport selv. Overordnet set er det dog svært fra politisk side at ændre på det, der sker i familierne.

Annette Quinto Romani, sociolog ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer