Kronik

Kære nye regering, hvor længe skal jeg stå alene med ansvaret for klimaet?

Det er nemmere fortsat at flyve og købe nyt, nyt, nyt, fordi det er nemmere at forestille sig jordens undergang, end at vi skal sænke vores levestandard. Men det virker ikke længere for mig at drukne min bekymring i kødsovs, rejser og rosé, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg
Det er nemmere fortsat at flyve og købe nyt, nyt, nyt, fordi det er nemmere at forestille sig jordens undergang, end at vi skal sænke vores levestandard. Men det virker ikke længere for mig at drukne min bekymring i kødsovs, rejser og rosé, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg

Emilie Noer Bobek

Debat
17. juni 2019

»Niks, jeg giver kraftedeme ikke også afkald på mine flyrejser.«

En udtalelse fra min mest klimatossede ven. Hun elsker at rejse, siger hun. Ja, hvem gør ikke det?

Dagligt læser jeg om klimakatastrofen og dennes konsekvenser for mine arvinger. Og dagligt ser jeg opslag fra mine venners ture Europa og Asien rundt. De venner, der lever næsten kødfrit og økologisk. Mens de flyver sig fladrøvede rundt til kontinenter.

Jeg er dybt, dybt bekymret for miljøets og klimaets tilstand. Og jeg synes, at regeringsmagten hidtil har overladt ansvaret til mig, og mig alene. Det er mig, og mig alene, der skal slække på min daglige komfort og redde jorden.

Butikkerne bugner af billigt kød, men jeg skal spise kødfrit.

Mine fødevarer er pakket ind i lagvis af plastik, og jeg skal undgå plastik.

Det er billigst og nemmest at nå mit job med bil, men jeg skal anvende offentlig transport. Jeg tilbydes endda en klækkelig kørselsgodtgørelse, hvis jeg tager bilen.

Det er vældig vanskeligt at leve klimamæssigt hensynsfuldt, og hidtidige magthavere har vist, at klimahensyn ikke er noget, man tager: Der gives tilladelse til stadigt flere svinestalde, landet plastres til med flere motorveje, så der kan være flere biler.

Togene bliver dyrere og bilerne billigere. Der affredes, rives ned, bygges og vækstes i ét væk på bekostning af miljø og natur.

Jeg er bekymret for miljøets ve og vel hver eneste dag, i hver eneste af mine handlinger, men hvordan skal jeg leve rigtigt? Jeg savner at få udstukket en retning.

På indkøb

Ude at handle går jeg rundt under lysstofrør og ser på mad. I muzak, der styrker min købelyst, og som summer i takt med åbne kummefrysere. Fødevarer er bragt hertil fra de få, som ved, hvordan man laver fødevarer. De har til huse ude på landet og producerer min mad under hemmelige forhold.

For ingen må vide, hvor ilde den ko har det, som vi får mælk fra, og at dens kalv lige nu destrueres, fordi den er for dyr at opfede.

Ingen må vide, hvordan grisene slagtes, hvordan fiskene trawles, hvordan hønsene stresses. Og ingen må vide farven på rigtigt kød, så det farves med kræftfremkaldende nitrit og pakkes ind i plastik påført et modelbillede af en smilende Ferdinand på græs.

I hånden har jeg et brød, jeg har købt for 40 kr. Jeg har betalt det samme som en uges skolegang for et fattigt barn, fordi det er, hvad det koster at bruge hvedesorter fra robuste frøkilder, vi er ved at udrydde.

Det er, hvad det koster, hvis man ikke skal bruge helt så meget gift til at dyrke kornet.

Inden jeg handler, kan jeg kigge i farvestrålende tilbudskataloger, om jeg kan spare lidt. Hver uge produceres kilovis af disse glitrende kataloger til hele landet med store billeder af lyserødt kød og billige cykler.

Jeg har ikke bedt om at få dem, jeg kan kun bede om helst ikke at få dem. Men vækst er vist vigtigt. Ikke den trævækst, katalogerne er lavet af, men økonomisk vækst.

Hvad skal jeg spise?

Intet kød fra et supermarked kan jeg indtage, for nok kan jeg betale mig fra, at dyrene har været på græs og fået økofoder, men slagtemetode og transport er stadig en hemmelighed.

Jeg kan købe økologiske kartofler fløjet hertil fra Egypten eller lokalproducerede kartofler, som er rundhåndet sprøjtet.

Jeg kan få mælk fra køer, som har det godt, og hvis kalve, jeg deler mælken med. Men kun i Føtex. Og imens jeg minimerer mit og familiens mælkeindtag, fodres tusindvis af skolebørn dagligt med skolemælk fra Arla.

Mangler plads

Jeg har ingen steder hjemme. Alle steder er luften forurenet. Af bilos i byen, af gylle på landet. I byen indånder jeg de andres kulilte, mens jeg cykler til og fra arbejdet over Langebro. Bilerne i kø, fordi der sidder én person i hver og optager seks-ti kvadratmeter.

Jeg passerer gigantiske glasbyggerier, hvor lyset står tændt døgnet rundt. Hiver efter vejret og indånder bilernes kulilte.

Boede jeg på landet, kørte jeg selv i bil, mens jeg fragtede mine børn til megaskoler, fordi de lokale skoler er lukket. På landet indånder jeg den friske luft, tilsat gylle og pesticider, til udsigten over monotone marker, hvor intet dyr, ingen bi, kan trives.

Her er der hovedsageligt plads til grise og deres boliger. Her vandes tusindvis af grise med grundvand fra det lokale vandværk, som sendes tilbage til grundvandet i form af gylle og gift.

For det er vigtigt for væksten, at vi skal kunne købe kød for en tier. Vigtigere end at der er rent drikkevand i morgen.

Alene med ansvaret

En sviptur til Berlin kan fås billigere og hurtigere end en togtur til Aalborg. Thi brændstofafgifter gælder ikke for fly.

Så det er op til os forbrugere at vælge den træge rejse i klimaets navn, mens vores ledere flyver kloden rundt til COP bla bla og bestemmer, at i år 2090 skal der være styr på klimaet og temperaturen, som ikke må stige mere end to grader. Temperaturen må se at tage sig sammen.

Hvor længe skal jeg stå alene med ansvaret?

Er det ikke sådan, at hvis kød er billigt, købes der mere kød, hvis biler er billige, anskaffes der flere biler? At når flyrejsen koster en slik, vil flere flyve?

Og derfor også sådan, at når der er pant på flasker og dåser, genbruges flasker og dåser, hvor offentlig transport er gratis, voldbruges offentlig transport, hvis årstidens lokale grøntsager er billigere, vil flere spise …. åh, kom nu, jer med magten!

Det virker umiddelbart så meget nemmere at leve uhindret videre i velfærdens trygge trummerum. For stopper du med at indtage kød, udsættes du for betydeligt mere hån, end hvis du æder hvad som helst. Du bliver den lille procentdel, afstikkeren, et freakshow i kantinen.

Det er nemmere fortsat at bælle mælk, kaffe, flyve, køre, rive ned og købe nyt, nyt, nyt, fordi det er nemmere at forestille sig jordens undergang, end at vi skal sænke vores levestandard.

Men nej, det virker desværre ikke længere for mig at drukne min bekymring i kødsovs, rejser og rosé. Jeg føler gevaldig afmagt, som en nål i en høstak, som et atom i et glas vand og meget ensom blandt artsfæller.

Mit klimaløfte

Alt imens der flyves og afskoves som aldrig før, lever jeg efter et beskedent klimaløfte:

Jeg flyver maks. hvert andet år, eller mindre. Spiser maks. kød én gang om ugen, eller sjældnere. Køber maks. én ny beklædningsgenstand om måneden, eller mindre. Køber maks. én ny ting om måneden, eller mindre. Prioriterer transport i nævnte rækkefølge: fødder, cykel, tog/bus, bil.

Jeg lever stadig et liv i luksus og burde gøre meget mere, men jeg savner en klar retning fra regeringsmagten, et forbillede, der er over 16 år, og en hverdag, hvor det er lettere at tage klimavenlige valg.

I mørke er alle katte grå, og i valgkampen var alle partier grønne. Vores nye regering giver håb. Men tør regeringen hæve overliggeren nævneværdigt, eller forsøger man at vækste sig ud af problemet igen med flere elbiler, flere vindmølleparker, mere produktion af flere nye sager i klimaets navn?

Hvordan kan det minimere CO2-udslippet at producere stadigt nyt? Hvad blev der af genbrug? Nøjsomhed? At mindske spild? Nok kan man komme langt med afgifter, men kunne man ikke i samme ombæring slække på afgifter og moms på de klimavenlige produkter, f.eks. på offentlig transport i stedet for udelukkende at tage?

Tør man handle og tage store beslutninger til fordel for klimaet, når man risikerer at blive så vældig upopulær?

Jeg håber i den nye regering at se et forbillede, der tør gå langt, holder sin ryg fri og stien ren. Jeg håber på, at en voksen vil gå forrest. Et voksent ideal over 16.

Ziff V. Hansen er landskabsarkitekt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

“Hvor længe skal jeg stå alene med ansvaret?”
Det er et rigtigt godt spørgsmål Ziff V. Hansen.

Kære unge vælgere i tabte folketingsvalget 2019.
Fakta er at borgere i Danmark blev ført bag lyset af ‘alle’ vores folkevalgte politikere til 2019 folketingsvalget, på følgende politiske områder:

Økonomi politik.
Energipolitik.
Klimapolitik.
Flygtningepolitik.

Vores politikere stjæler helt bevist deres egne børns fremtid for bevarelse af deres egen ikke bæredygtig livsstil og tilhørende ikke bæredygtige økonomiske vækst.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Der Radikale Venstre taler nu om 60% eller 70% CO2 reduktion i 2030, men det er sort snak, løgn og svindel med tal og procenter.

Faktum er at for at nå målene i Paris, aftalen som partierne tager udgangspunkt i, er der budgetteret med at suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren, det er udsugning og opbevaring af CO2 i en målestok der kræver, ikke til dato opfundet teknologi, CO2 skal efterfølgende opbevares i jorden på samme måde som man i dag opbevare atomaffald, uden mulighed for at CO2 kan undslippe igen.

Desuden:

Danmark/EU medregner ikke i CO2 regnskabet de varer der forbruges i EU, men er produceret uden for EU.
(Løgnen om det påståede fornuftige i udflytning af produktionsvirksomhed til slave arbejde til sulte løn, fra de påståede avancerede økonomier langt væk fra vores grænser).
Danmark/EU medregnet ikke i CO2 regnskabet CO2 udledning fra skipping.
(Er ej heller medregnet i Paris aftalen).
Danmark/EU medregner ikke i CO2 regnskabet luftfart.
(Er ej heller medregnet i Paris aftalen).

Verdens samlede CO2 udledning ‘stiger’ naturligvis af samme årsag fortsat, år for år, i takt med forbruget stiger, forårsaget af det vores løgnagtige lokale og internationale politikere kalder for ‘ønskværdigt økonomisk vækst og påstået rigdom’.

Det må desværre konstateres danskernes faktiske situation, ud fra politikernes egen tilgængelige faktuelle viden, ikke formidles til befolkningen af vores politikere, hvorfor jeg føler det nødvendigt at gentage dette faktum, at vores politikere ved bedre, at had og forfølgelse af udstøtte i samfundet, ser ud til fortsat at afløse fakta i dansk påstået økonomisk såkalt vækst politik, som det bl.a. også er tilfældet i lande som USA og Polen.

Syndebuk politikken fortsætter med Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Der Radikale Venstre.

I de unge vælger derude hvis fremtid bliver stjålet, bør fortsat huske på, at hvis f.eks. ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Husk på ved fortsat stigende CO2 udledning og der er ‘absolut’ ikke udsigt til andet, der kommer ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, herved estimere UN/FN 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende få år, ikke kun fra og omkring ækvator, men primært der fra, da ekstremt vejr frekvensen stiger og eksistensgrundlaget forsvinder.

Dette antal flygtninge stiger i takt med CO2 koncentrationen stiger i atmosfæren og den samlet set globalt stigende opvarmning af kloden.

Husk alternative fakta ‘IKKE’ er fakta, men er altid løgn!

Faktum er:

Ingen af de løgnagtige politiker i folketinget, har til dato kunne beskrive, samlet set global vækst, uden brug af energi fra klimakatastrofe skabende CO2 afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen af de løgnagtige politiker i folketinget, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra klimakatastrofe skabende CO2 afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor naturligvis være, at de løgnagtige politikere i folketinget generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, ingen af de løgnagtige politikere i folketinget har forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Kære børn og unge der endnu ikke er blevet hjernevaskede i skolen.

Stem igen når i kan i størst muligt antal, når den tid forhåbentlig meget snart kommer igen, stem på partier og kandidater, der siger sandheden om jeres fremtid i modsætning til de nuværende løgnagtig politikere, her er en smagsprøve på sandheden om vores løgnagtige politikere, fra en af jeres egne helt unge mennesker den da 15 årige Greta Thunberg.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat fra den 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018 Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne (de løgnagtige politikere mf.) for klimamålene.”
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24
Link:https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Søren Roepstorff, David Sandreuter, Morten Lind, Troels Holm, Marianne Stockmarr, Alice Hjorth, Kurt Nielsen, søren ploug, Flemming Berger, Erik Winberg, Karsten Lundsby, Kirsten Lindemark, Susanne Kaspersen, Ervin Lazar, Arne Würgler, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Nielsen, Jørgen Møller og Charlotte Ardal anbefalede denne kommentar
Jørgen Møller

Er meget enig med både debatskribenten Ziff V. Hansen og kommentaren fra Pelle Yndal-Olsen.
Vi lever i en politisk verden og samfund, hvor fake news fra politikerne er mere hverdag end seriøsitet. Politikerne er finanskapitalens tjenere og disse tjeneres opgaver er at stjæle fra de fattige og overføre tyvekosterne til de rige.
Denne problemstilling rører selv venstrefløjen ikke ved, og hvis, så minimalt, at der ikke engang dannes krusninger i vandskorpen.
Et ufravigeligt krav fra finanskapitalen er økonomisk vækst, og så må klimaet og jordens fattige sejle deres egen sø og vi andre må sejle med.

Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Alice Hjorth, Kurt Nielsen, søren ploug, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Kirsten Lindemark, Werner Gass, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Fakta om forbrugsdrevet økonomisk vækst:
Sandheden er at vores forbrug kræver energi.

“Planlægger at bygge 1.600 ‘nye’ kulkraftværker i 62 forskellige lande.”

Kilde: https://coalexit.org/sites/default/files/inline-files/Regional%20Briefin...
Link: https://politiken.dk/udland/art6022506/Rapport-Kinesiske-virksomheder-vi...

Frederik Groth Nordstrøm

Jeg føler mig også lidt til grin. Vi har i vores husstand ingen bil, køber i stort omfang økologisk og prøver at begrænse forbruget. Sprøjtefri have og det hele. Men naboer spørger hvorfor vi ikke bare bruger Roundup of hvornår vi skal have en bil osv. Der er m.a.o. mange der slet ikke har klima på lystavlen. Dét undrer mig meget!

Morten Lind, Troels Holm, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Mette Eskelund, Alice Hjorth, Kurt Nielsen, søren ploug, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Kirsten Lindemark, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Hanne Pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Retur til afsender
(Adressaten fraflyttet uden at meddele ny postadresse)

S Bartels Rasmussen

ja, det er præcis sådan det føles at forsøge at være miljøbevidst forbruger - er der egentlig andre som bekymrer sig?

Bjørn Pedersen

"Jeg savner at få udstukket en retning."

"Jeg lever stadig et liv i luksus og burde gøre meget mere, men jeg savner en klar retning fra regeringsmagten, et forbillede, der er over 16 år..."

Lad mig give dig en retning, så:

Hold op med at vente på at statsmagten tager de svære valg for dig, hold op med at vente på at nogen gør det du ved er forkert, forbudt. Hold op med at "savne" en autoritet du ikke har brug for.

Du er ikke "alene" om dit lavere forbrug bare fordi statsmagten ikke gør det du ikke selv kan få dig selv til at leve uden, forbudt. Du lever i et samfund, du er et individ i det der skaber et samfund. Når du tager ansvar, og gør det i flok med resten af samfundet, er det ligegyldigt om staten også har lettet røven og taget ansvar.

Mit forbrug er endnu lavere end dit, af nødvendighed, men jeg har ikke følt et behov for at det skal gøres ulovligt at jeg skal gældsætte mig selv for at få en fladskærm, en iPad, eller en flyrejse til varmere lande hver sommer for at vide at jeg ikke bør spilde mine penge på den slags. Miljø har ingenlunde været en del af min begrundelser for det valg, men jeg har det selvfølgelig fint med at det også hjælper på klimaet. Men selve valget - eller fravalget - er under alle omstændigheder, jo et personligt valg man sagtens kan forventes at være voksen nok til selv at tage stilling til.

Dermed ikke sagt at man fra statens side ikke skal regulere i og søge at stoppe hele den der vækstmani, men kronikken her minder mig lidt om det at springe ind i en kø i en butik. Det kan godt være det ikke er ulovligt, men det er og burde vel ikke være nødvendigt for kø-springeren at bede Folketinget om at gøre det forbudt at springe ind i en kø?

Arne Albatros Olsen

Virkelig god artikel Ziff, Tak

Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, søren ploug, Morten Balling og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Vi lever - om vi vil eller ej - i en konkurrencestat; i en konkurrenceverden.
Det er den underliggende struktur og primære drivende kraft bag alle menneskelige samfund anno 2019. Alt er forbundet i vedvarende konkurrence. Lokalt og globalt.
Væksten er ikke til forhandling. Man kunne ligesåvel mene at vi skulle holde op med at trække vejret. Det sker ikke.

I konkurrencestaten er ALT der ikke er eksplicit forbudt - implicit tilladt.
Af denne årsag vil personligt(eller nationalt) ansvar eller mådehold, aldrig kunne udgøre en effektiv løsning på en problematik om urimelig forbrug af fælles resurser eller udledning til en fælles atmosfære.

Det er sandt at det er de individuelle livstils- og forbrugsvalg der skal ændres for at give planeten en chance. Men det må nødvendigvis ske gennem fælles politisk beslutning - ikke den enkeltes samvittighed eller forstand.

Søren Kristensen

Hold nu kæft, hvor rammer artiklen plet og hvor er den godt skrevet . Spørgsmålet er dog stadig om det hjælper noget. Jeg stemte også på Riskær, af ovennævnte årsag.

Søren Kristensen

I øvrigt undrer det mig at så mange her er bekymrede for politisk adfærdsregulering - hvad jo også skribenten efterlyser. Men det har vi jo på masser af områder: hastighedsbegrænsning, narkolov - dybest set kan vi tage hele lovkomplekset. Mange her advokerer jo nærmest for en ret til selvregulering, der peger i retning af totalt anarki. Men OK, det er jo også den vej det går. I gamle dage kom politiet når de blev tilkaldt efter fx et tyveri, det gør de vist ikke mere. Enten er det fordi, som de selv hævder, at de har vigtigere ting, at beskæftige sig med eller også er det fordi tyveri bare er blevet mere normalt. Gør som du vil, der er varer nok at tage af.

Jeppe Lindholm

I 2018 steg verdens CO2 udslip med 2%. Når vi kommer frem til 2030 er Danmarks CO2 udslip sikkert faldet markant. Men verdens samlede udslip vil lige så sikkert være steget markant. Det her bliver bare op ad bakke hele vejen.

Morten Balling

Motivation:

Hvis temperaturen stiger 5 grader så mister vi halvdelen af den globale fødevareproduktion. Og nej, der er ikke mange overvægtige ift. underernærede på denne planet. Derudover kan selv en overvægtig relativt hurtigt dø af sult.

Historien er enkel. Indtil for 200 år siden levede vi af den energi som planterne opfangende fra Solen. Allerede dengang voldtog vi biosfæren lidt, men så opdagede vi den fossile energi. Det har medført at vi har kunnet næsten 10-doble befolkningen. Energi er ligesom penge. Man kan bruge energi til alt muligt smart. Man kan få maskiner til at så og høste. Man kan lave gødning. Man kan transportere fødevarer ud til forbrugerne. Man kan vande markerne. Derfor bruger vi i dag ca 30% af det globale energiforbrug på fødevarer.

Nu har vi brugt halvdelen af festen, og sidder i saksen. Fra nu falder den mængde energi vi har til rådighed ligeså hurtigt som den er steget. Hvordan mon det påvirker hvor meget der kommer til at være i de åbne frysediske?

Hver gang du flyver, kører bil eller bruger el som er fossilt fremstillet, så dræner du den rest som er tilbage. Den er ikke væk i morgen eller til næste år, men den er alvorligt skrumpet om 20-30 år, og i mellemtiden går temperaturen mod de 5 grader.

http://www.fao.org/news/story/en/item/95161/icode/

Morten Lind, Randi Christiansen, Erik Winberg, Kurt Nielsen, søren ploug og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Klimahysteriet på grundlag af faked science vil ingen ende tage. Folk og fæ tror kødspiseri har indflydelse på klimaet, at klodens temperatur justeres på atmosfærens milliontedele CO2, at vi i Danmark kan stoppe menneskets globale udledning af CO2 ved at gå foran med 0.1 globale % (detektor tak), at videnskaben er enige i CO2 hypotesen, selv om 'videnskaben' her består af klimaarbejdernes inhabile sammenslutning.

Årsagen til opvarmningen siden den lille istid KAN være menneskabt, men det er ikke den svage klimagas CO2, der gør den store forskel. Det KAN være vores udvidelse af vanddampens domæne (troposfæren) med en pipeline op i stratosfæren, fasciliteret af luftfarten. Tropopausen hæves proportionalt med luftfartens udvikling og forøger derved drivhuseffekten på samme måde som en efterisolering af en ejendom fra før olieforbrug blev syndigt.

Alt imens de lysende natskyer viser resultatet af menneskets flyveiver, forhandler halvdelen af folketinget om, hvordan vi stopper 0.1% af klodens CO2 udledning og samtidig afværger revolutionen, når det havde været mere formålstjenligt at prioritere naturvidenskabelig forståelse i uddannelsessystemet, så vi aldrig kommer i sådan en situation af hysteri og panik igen på basis af digitale horoskoper og politisk resonans.

Der er absolut ingen videnskabelig evidens for, at CO2 er den styrende faktor for klodens gennemsnitlige temperatur. Den beror alene på en uvidenskabelig politisk konsensus.

Morten Balling

@Peder Bahne

I princippet kan det være 100% ligegyldigt om global opvarmningen er menneskeskabt eller ej. Den er der. Selv hvis den er menneskeskabt (det er den ;) og skyldes CO2, så er det ikke sådan at temperaturen begynder at falde det øjeblik vi holder op med at udlede CO2.

Kødspiseri har i høj grad indflydelse på klimaet. Vi bruger meget mere energi (og vand mm.) på at fremstille et kilo hakket ko end på et kilo kartofler. Det er dog ikke uproblematisk at stoppe kødproduktionen, fordi vi ville komme til at mangle gødning. Uden dyr, ingen gylle.

Nils Bøjden

"Kødspiseri har i høj grad indflydelse på klimaet. Vi bruger meget mere energi (og vand mm.) på at fremstille et kilo hakket ko end på et kilo kartofler"

Vi bruger stort set ingenting. Derimod bruger vi en hel del på mælk og ost, og når den produktionsenhed ikke mere er lønsom bliver den lavet om til hakket kød

Morten Balling

@Peder Bahne

Her er et andet tal til din lommeregner, som sætter tingene i perspektiv. For nuværende bruger vi hvert år fossil energi svarende til ~20% af den energi som bruges af hele biosfæren. Energien kommer fra Solen, men forlader systemet (Jorden) igen som infrarød stråling (eller vile her blive rigtigt varmt). En del af denne stråling reflekteres af gasser i atmosfæren såsom CO2, metan og vanddamp. Tror du det ændrer på energi ligevægten i systemet, når det skal af med 20% mere energi?

Morten Damborg

Ziff V. Hansens artikel, tror jeg udtrykker helt utroligt klart, hvad mange tænker. Også jeg selv. Skismaet mellem på den ene side at ville skabe en miljømæssigt bæredygtig verden, men på den anden side, uundgåeligt at være borger i en konkurrence-og forbruger-virkelighed, lokalt, regionalt, nationalt og globalt - i hvert fald i en eller anden udstrækning - virker umuligt at kombinere.

Jeg overvejer selv, om man i virkeligheden bør ændre analytisk tilgang. Om man måske bare skal råbe r*v og vælge mellem at ville forbruge og konkurrere sig ihjel eller på den anden side at vælge et bæredygtigt liv på middelalderniveau (som uanset hvad også vil kræve mange medmenneskers død).

Er det bare spin og illusioner, at vi rent faktisk kan få begge dele? Jeg må indrømme, at jeg er i tvivl.

Torsten Jacobsen

Peder Bahne,

Sådan i al seriøs nysgerrighed:

Med hvilken vægt hævder du, at "Der er absolut ingen videnskabelig evidens for, at CO2 er den styrende faktor for klodens gennemsnitlige temperatur. Den beror alene på en uvidenskabelig politisk konsensus."

Hvad bygger du den holdning på? Er det noget, du har læst? Eller er det bare noget, som du har tænkt dig frem til?

Hvis det er noget, som du har læst, så kan du måske nødes til at linke til blot de 2-3 mest overbevisende tekster?

Hvis det blot er noget, som du har tænkt dig frem til, så er der vel - objektivt set - en vis sandsynlighed for, at du tager helt grundlæggende fejl?

Troels Holm, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Malte Ramskov og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Morten Damborg,

Du trækker fronterne unødigt hårdt op, efter min mening.

Der er ikke behov for at skrue egen livsstil tilbage til middelalderen. Blot er det - Som Morten Balling ovenfor pointerer - i bund og grund et spørgsmål om at tænke energiforbrug ind i enhver hverdagshandling.

"Hvad kan jeg undvære?", er det spørgsmål vi forvænte vesterlændinge pludselig - her på toppen af vores udviklingskurve - pludselig er blevet påtvunget.

Det er et ubehageligt spørgsmål. Ikke mindst fordi det pludselig konfronterer os med ret grundlæggende spørgsmål om, hvad et meningsfuldt og succesfuldt menneskeliv egentlig er for en størrelse.

Vi er i vesten blevet opdraget til at forstå mening og succes som primært et spørgsmål om materiel frihed - en opløsning af snærende, ydre bånd: Muligheden for at gøre hvad man vil, når man vil..

Det burde efterhånden være selvindlysende, at der her er tale om en ideologisk forblindelse. Ikke fordi - som 'hippierne' ellers med rette påpeger - at 'intet menneske er en ø', men simpelthen fordi vores klode ikke kan understøtte 7+ milliarder mennesker, der blot 'gør, som de vil'.

Livsløgnen bliver i disse år revet væk under fødderne på os i Vesten: Hvad der før var sandt, er ikke længere.

Selvfølgelig medfører det frustration og apati og mangel på evne til at handle politisk og stædig insisteren på retten til at flyve til Thailand og komme hjem igen og smile på Instagram.

Hvorfor ellers arbejde så meget, stræbe opad, mod 'frihedens' blændende lys? Hvorfor dog stræbe, hvis ikke der er frugter at høste? Således lyder det indkodede mantra, og for mennesker flest synes enhver modstand mod programmeringen at fortone sig til aftenstunder - hvor DR og TV2 og Netflix og Facebook så heldigvis kappes om at drive al 'samfundsnedbrydende' tankevirksomhed bort..

Well, jeg genser for tiden - på Netflix, i øvrigt - en dokumentarserie om anden verdenskrig. Og hvad der hele tiden slår mig, mens jeg ser den, det er hvad mennesker dog kan udholde. Hvilke ofre mennesker er i stand til at bringe, i en fælles sags tjeneste.

Langt de fleste af dem er døde nu, naturligvis. De mennesker, som gennemlevede måske de værste livsomstændigheder i moderne tid. Det er en skam. De kunne ellers nok have lært vores tid en ting eller to..

Troels Holm, Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, Niels østergård, Alice Hjorth og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

...Vor tid kalder ikke mennesker, som oplever nødvendige krav om selvopofrelse og om 'at deles' som en krænkelse af deres menneskerettigheder. Den slags menneskers tid er forbi..

Blot har de ikke opdaget det endnu..

Morten Damborg

Torsten Jacobsen, jeg tror principielt godt, du kan få ret i, at vi kan løse konflikten relateret at være kapitalistiske konkurrencemennesker på den ene side og på den anden side at skabe en bæredygtig udvikling. Jeg forundres bare hele tiden alle de politikere og meningsdannere, der ikke rigtigt vil anerkende konflikten. Og så synes jeg også, der er en hvis naivitet i at tænke, “hvorfor tager jeg ikke alvorligt, at min klode kan blive varm og oversvømmet om 40 år?”. Nuvel - vi
mennesker kan godt reflektere over, hvordan vi skaber et godt liv om 40 år, men vi er mindst ligeså optagede af at skabe et godt liv om ti minutter eller om en uge, og det er vel bassalt set derfor, at både Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr ejer benzinbiler, og Uffe Elbæk flyver meget...

Og jeg savner lidt, at folk i debatten - måske især dem, der er mest klima-bekymrede - viser, at de forstå den konflikt (“Næste uge vs. Om 40 år”)!

Nils Bøjden

"Boede jeg på landet, kørte jeg selv i bil, mens jeg fragtede mine børn til megaskoler, fordi de lokale skoler er lukket."

Ikke de steder hvor forældrene opretter privatskoler. Men det forsøger EL-SF-S nu at aflive med reducerede bidrag til privatskoler.

Alt starter ved en selv.

Skær det røde kød bort selvom butikkerne bugner
Undgå plastic selvom butikkerne bugner.
Tag toget, hvis du kan.
Hold ferie lokalt, undgå flyveren.

Så vil det røde kød forsvinde fra butikkerne,
plastic vil blive udskiftet til genbrugspapir,
togbilletterne bliver til at betale (så kom for-Søren da nu med det gratis offentlige trafiknet)
spændende lokale ferietilbud vil dukke op.

Det måske bare et spørgsmål om hvornår alle vi forbrugere organiserer os i en kæmpemæssig, worldwide "fagforening", så kan vi som forbrugere styre retningen for denne verden alt efter vores indkøb. Værktøjet til det kan realiseres er her allerede, Internettet.

Morten Balling

@Torsten

Jeg er ikke sikker på om Morten trækker det for hårdt op.

Forsimplet og i runde tal:

Som jeg nævnte tidligere, så levede vi for 12.000 år siden som samlere og jægere. Dengang var vi ca. en million mennesker. Planterne (egentlig de autotrofe organismer) lagrede energi fra Solen som kemisk energi i form af sukker via fotosyntese. Denne energi brugte planterne 90% af, bare for at holde sig selv i live, og 10% havnede som cellemateriale. Plantecellerne gik videre i fødekæden så når et dyr spiste en plante brugte det 90% af den kemiske energi som var lagret i plantecellerne på at "leve", og 10% blev til dyrets celler. Dermed var der kun 1% af den energi planterne havde lagret tilbage når vi spiste et dyr og sådan er det stadig. I virkeligheden er tallet endnu lavere, fordi et dyr består af andet end noget vi kan spise, f.eks. knogler.

Vi ved ikke helt hvorfor vi gik over til landbrug, men en hypotese er at vi havde spredt os ud over kloden, og var ved at løbe tør for næring vi kunne jage eller samle op. I hvert fald har landbruget resulteret i at vi har fældet skov for at få plads til marker, En skov indeholder mere biomasse pr. areal end en mark med korn, så når vi erstatter en hektar skov med en hektar mark, så forsvinder der noget biomasse. Siden år 0 (Romerriget) har vi reduceret den samlede mængde biomasse på planeten til ca. det halve. ~11% alene de sidste hundrede år.

For 100 år siden var landbruget meget som det længe havde været, bare større, men kombinationen af maskiner drevet af fossil energi og kunstgødning fik produktionen til at mangedoble og skabte dermed mulighed for et befolkningstal som eksploderede.

Uden energi kan vi ikke få maskinerne til at udføre arbejde og man bruger enorme mængder energi på at producere gødning. Derfor kommer vi til at gå tilbage til noget som minder om landbruget omkring 1900, hvor det kunne brødføde ~1,5 milliard, hvis vi ikke får skabt et alternativ til fossil energi. Det har vi ingen reel plan for hvordan vi gør i praksis. Primært fordi vi ikke kan lagre energi fra Solen på en realistisk måde.

En mulighed er at den kommende mangel på mad vil medføre så meget "når truget er tomt" ballade, at den globale civilisation kollapser. I så fald vil vi formentlig også miste muligheden for simpelt landbrug og havne som samlere og jægere igen. Dvs. at systemet formentlig vil kunne holde et par millioner i live, hvis man er "optimistisk".

Det kræver energi at omstille til bæredygtighed, og den eneste pool af energi vi pt har er den fossile. Bruger vi den kommer det til at påvirke klimaet yderligere, men uden en radikal omstilling vil størstedelen af klodens befolkning komme til at dø af sult.

Det er et seriøst catch-22 vi er havnet i. Selvfølgelig er der nogen som har været (og er) grådige undervejs, men samlet set har vi bare opført os som Malthus påpegede.

Morten Balling

"...Vor tid kalder ikke mennesker, som oplever nødvendige krav om selvopofrelse og om ’at deles’ som en krænkelse af deres menneskerettigheder. Den slags menneskers tid er forbi..

Blot har de ikke opdaget det endnu.."

Se lige dét er måske der hvor vi kan hente lidt optimisme. Overordnet set ser det ud til at mennesker er temmeligt gode til at samarbejde når der virkelig er ild i lokomo. Det kan man også forklare med biologien. Biologi som bare er kompleks kemi, og kemien som bare er læren om hvordan partiklerne i fysikken klumper sig sammen.

Sådan noget som Game Theory viser os, hvorfor det var smartere at jage i fællesskab i stedet for at jage solo. Problemet ift. dette er at vi er nødt til at vågne op før vi handler, og ja, lige nu synger mange vuggeviser.

Homo Sapiens er en meget speciel art. F.eks. er vi ekstremt gode til at omstille os til at overleve i et skiftende miljø. Men vi har stadig kun fundet ud af at bruge vores viden om naturlovene til at få et federe liv her og nu (pandelappen mangler en del evolution endnu). Vi har stadig ikke fundet ud af at bryde én eneste naturlov, og det rod vi er havnet i, er 100% styret af naturlove.

Randi Christiansen

Morten balling@ - "Vi har stadig ikke fundet ud af at bryde én eneste naturlov"

Det er vist meget godt, sålænge vi ikke ville kunne overskue konsekvenserne.

Hvorfor det fornuftige er først at kende, forstå og respektere naturlovene i stedet for som nu bare at pisse på dem.

Det stinker, som du ved.

Nils Bøjden

"Skær det røde kød bort selvom butikkerne bugner"

Du skal starte med mælk youghurt, ost og alle andre mælkeprodukter

Emil Andersen

Jeg synes det er meget smukt skrevet. Af hjertet tak, for at fremstille problemet som hvad det er: Summen af vanvid.

Eliza Oakeshott

Kære Ziff
Gid det var var muligt at husstandsomdele din artikel. Jeg tror, vi er mange, der stiller os dette spørgsmål. Må vi be' om at blive hørt, snart!
Kærlig hilsen
Eliza