Kommentar

Det er kirken, ikke det kristne budskab, der står i vejen for at omfavne flydende kønsidentitet

Da kirken samlede Det Nye Testamente i det fjerde århundrede, udelod den de skrifter, der strittede imod kønsnormerne i det romerske kejserrige for at styrke sin magtposition. Det oprindelige kristne budskab fordrer ikke konservative kønsstereotypier, skriver Anders Dræby i dette debatindlæg
24. juni 2019

Vatikanet har netop udsendt rapporten »Male and Female He Created Them«, der afviser forestillingen om, at kønnet ikke er endeligt givet ved fødslen. Men det er nemt at finde opbakning til kønsrevolutionen i Bibelen og den tidlige kristendom.

Overskriften fra rapporten er taget fra Første Mosebog, hvor det lyder:

»Dengang Gud skabte mennesket, skabte han det, så det lignede ham. Som mand og kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og kaldte dem menneske, da de blev skabt«.

Den fundamentalistiske fortolkning fortæller, at Gud skabte manden og kvinden som to forskellige køn, der bør have forskellige roller. Hvis man læser teksten mere åndeligt, er budskabet imidlertid, at mennesket bør bestræbe sig på at forme sin væremåde efter Guds billede. Eftersom Gud både må være mand og kvinde, må mennesket derfor forsøge at forene de to køn i ånden. Der findes altså et tredje åndeligt enhedskøn ud over de to naturlige køn, og her lever mennesket hverken som mand eller kvinde, men som begge dele på en gang.

Det var ganske vist ikke denne kønsopfattelse, som den tidlige romerske kirke endte med. Da kirken samlede Det Nye Testamente i det fjerde århundrede, var det vigtigt at kunne retfærdiggøre en bestemt version af kristendommen. Derfor udelod kirken ikke mindst de skrifter, der strittede imod de gængse kønsnormer i det romerske kejserrige.

Den officielle forklaring var, at de udeladte skrifter var uægte og antageligt påvirket af gnosticismen, der blev affejet som en mystisk sekt. En del af den uofficielle forklaring er dog nok snarere, at udeladelsen forbedrede oldtidskirkens magtposition ved at forsvare de traditionelle kønsnormer.

Jesu feminine træk

For nogle forblev Jesus imidlertid et levende eksempel på det fuldkomne menneske, der havde forenet det mandlige og det kvindelige i sin væremåde, selvom han blev født som dreng. Denne dobbeltkønnethed kom til udtryk i Leonardo da Vincis maleri Salvator Mundi, der blev genopdaget for nogle få år siden. Her skildres en Jesus, der er meget svær at kønsbestemme, fordi portrættet både har udpræget maskuline og feminine træk.

Det var netop denne kønsopfattelse, der fandtes i flere af de apokryfe evangelier, som blev udeladt ved samlingen af Det Nye Testamente. Det gælder ikke mindst i Thomasevangeliet, som flere forskere har hævdet er ældre end de kanoniske evangelier. Her hører vi ikke noget om, at Jesus opstod fra de døde og er kommet for at forkynde et rige i det hinsides. Han bliver derimod skildret som en åndelig lærer, der fortæller om, hvordan vi må søge opstandelsen i dette liv.

Himmerige er nemlig en indre tilstand, som vi kan opnå ved at blive helt igennem menneskelige mennesker, der ligesom Jesus selv har forbundet det mandlige og det kvindelige i vores væremåde.

Undertrykt seksualitet

Selv om de apokryfe evangelier blev genopdaget efter Anden Verdenskrig, har de ikke haft nogen indflydelse på den romersk-katolske kirke. Vatikanet afviser stadig skrifternes berettigelse og fastholder en traditionel kønsopfattelse. Den konservative indstilling bidrager imidlertid til kirkens egen undergang på et tidspunkt, hvor den bliver ædt op indefra af skandaler om seksuelle overgreb.

Samtidig kommer den katolske kirkes bud om næstekærlighed til at klinge hult i en tid, hvor stadig flere har svært ved at tilpasse sig de traditionelle kønsnormer. Konsekvensen er, at mange enten må forlade kirken, leve med at føle sig forkerte eller undertrykke deres egen seksualitet, hvilket skandalerne viser er svært at gøre i praksis. Desuden kan Vatikanets indstilling være med til at forstærke den stigning i hadforbrydelser mod homoseksuelle, transkønnede og andre, der ses over store dele af verden.

Uanset om man er kristen eller ej, er det imidlertid muligt at kritisere den romersk-katolske kirkes konservative kønsopfattelse ved at pege på, at den er resultat af en historisk magtkamp.

Ligegyldigt om den tidlige kristendom var en filosofi eller en religion, kunne den nemlig rumme en ophævelse af kønsforskellene. Det er derfor kirken og ikke det oprindelige kristne budskab, der står i vejen for at omfavne den flydende kønsidentitet.

Hvis vi læser Det Gamle Testamente som et symbolsk skrift og tager de apokryfe evangelier alvorligt, kan tidens opblødning af kønsdefinitionerne nemlig betragtes som et åndeligt fremskridt.

At være et menneskeligt menneske vil sige, at man lever med, at man selv og andre har flere forskellige sider. Ellers risikerer vi at blive umennesker, der undertrykker os selv og ikke er i stand til at tolerere, at andre mennesker har lov til at finde deres egen retning i livet og ikke behøver at passe ind i stereotype roller og kønsopfattelser.

Anders Dræby er ph.d. og forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Karen Syberg
  • Jørn Andersen
Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel, Karen Syberg og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer